Store dyr - Sår Flashcards
Sårets helingsfaser består af tre faser.
- navn
- hvad sker der
1) Akut fasen:
o dannes et clot, der stopper evt. blødning.
o Neutrofile granulocytter strømmer til området.
o Denne fase forlænges af tilstedeværelsen af debris, fremmedmateriale eller infektion.
o Optimalt skal den fase være så kort som muligt.
2) Proliferationsfasen:
o indvækst af nye kar og celler, så såret lukkes vha. granulationsvæv.
o Excessivt granulationsvæv: ses hyppigst hos heste med sår på lemmerne og på sår, der heler pr. sekundam (dvs. uden suturering).
o Husk at bandagering i sig selv stimulerer dannelsen af granulationsvæv hos hest.
3) Remodeleringsfasen:
o sammentrækning af såret pga. myofibroblaster ( dog i begrænset antal hos hest)
o Granulationsvævet omdannes til arvæv.
Sår klassificeres ud fra kontamineringsgrad.
Nævn de 4 typer
1) Rene sår = Kirurgiske sår
→ kan sutureres til heling pr. primam
2) Rene-kontaminerede sår = Kirurgiske sår med incision til hulorganer, men med en minimal kontamination
→ kan sutureres til heling pr. primam.
3) Kontaminerede sår = Traumatiske sår eller kirurgiske sår hvor incision i hulorganer har medført kontaminering
→ heling pr. primam efter rensning.
4) Inficerede sår = > 105 bakterier/gram væv.
Ældre traumatiske sår eller sår med abcesser/pus.
→heling pr. secundam.
Hvad siger sårets farver om såret:
- rød
- gul
- sort
- pink
- grøn
- rød = granulationsvæv
- gul = pus
- sort = nekrotisk væv
- pink = epithelialisering
- grøn = koldbrand
Nævn handlingsplanens 10 punkter 1-1 2-6 3-4 4-1 5-4 6-10 7-5 8-1 9-1 10-6
- Evt. Førstehjælp –> Hæmostase
- Anamnese
- vaccinationsstatus og tetanusstatus
- sårets alder
- tidligere behandling
- årasager til opståen
- blodtab
- forsikrings- og økonomi-forhold, ejers ønske til hestens præstation og brug - klinisk undersøgelse og evt. shockbehandling
- TPR
- evt. shockbehandling.
- halthedsgrad
- inspektion og palpation af afficeret ben - Evt. Sedation inden sårundersøgelsn.
- -> Plegecil (azepromazin) - Klargøring af sår til undersøgelse
- udtamponering (pakkes fugtige tamponer)
- klip og vask såromgivelser
- sårlavage
- evt. lokalanalgesi. - Sårundersøgelse
- inspektion:
* placering (nær led?)
* form
* hævelser
* kontamineringsgrad
* eksudation/synovialvæske i såret
- palpation/digital eksploration/sondering
* varme
* ømhed
* lommer
* stikkanaler
* blottet knoglevæv - Yderligere diagnostiske underøgelser
- røntgen, scanning, artroskopi/tenoskopi.
- ledvæske-undersøgelse,
- tryktest af led og seneskede,
- blodprøver
- Diagnostisk anæstesi - Sårdiagnose
- Prognose
- Behandlingstrategi:
- altid Drænage, lavage og debridement
- Antibiose: systemisk, regional, topikal.
- NSAIDs
- Tetanusprofylakse.
- Sutureres –> hvis rent / rent-kontamineret og ikke for stort substanstab
- Bandageres og åben sårheling –> hvis ikke forudsætninger for heling per primam
Debridement
- hvad er det?
- hvad er meningen?
- 5 måder
Debridement: = effektiv måde at reducere antallet af bakterier i såret.
- Metoden bygger på at fjerne det nekrotiske væv eller det væv, der ikke har en chance for at overleve. På den måde efterlades kun levedygtigt væv i såret, hvilket fremmer helingen.
1) Skarp debridement:
- meget atraumatisk, sker med skalpel.
2) Mekanisk debridement:
- ret traumatisk. Ofte tilføres for hårdt pres på sårområdet → mere skade end gavn
- lavage eller tør såret af med f.eks. tamponer.
3) Kemisk og enzymatisk debridement:
- kun til stærkt kontaminerede (kemisk), eller ved store mængder nekrotisk væv (enzymatisk)
4) Biologisk debridement:
- påføring af specielle larver → fjerner nekrotisk væv og patogene bakterier.
5) Autolytisk debridement:
- allermest atraumatiske form for debridement.
- Man efterlader sårvæske i såret, da denne indeholder hvide blodlegemer.
Hvad er lavage? 2 typer?
- sårlavage: steril, isoton væske, 10-14 psi (30mL sprøjle med 19G kanyle)
- through-and.out: nemt, billigt, men ikke helt så effektivt
- ved arthroskopi: alt debris fjernes, men større krav til ekspertise og udstyr
Nævn de 5 former for sårheling
1) Heling per primam = sutureres med det samme.
- kun anvendeligt i sår uden stort vævstab, minimal kontaminering og uden stor tension
2) Heling per secundam = åben sårheling.
- anvendes hyppigst, når sår er kontaminerede og ved så stort vævstab, at suturering er umuligt.
- Disse sår er heler igennem dannelse af granulationsvæv → det kosmetiske udseende ofte ringe.
3) Fugtig sårheling = ekssudat fra såret efterlades i såret → fremmer heling, mindsker kløe og inflam. Ulempen er at bakterier trives bedre i fugtige miljøer. Derudover kan det fugtige miljø skade omkringliggende raskt væv, og betyde at der er større risiko for udviklingen af f.eks. follikulitis.
4) Forsinket primær heling – åben sårbehandling i 2-4 dage, hvorefter såret sutureres.
- suturering efter inflammatoriske fase og inden granulationsvæv dannes
5) Forsinket sekundær heling – udvidelse af den forsinkede primære heling = åben sårbehandling i > 4 dage.
Hvad kan forværre prognosen for en hest med sår? (5)
prognosen forværres ved:
• stigende varighed
• involvering af knogler, sener, ligamenter (kompliceret)
• positivt dyrkningssvar fra sår (især staph)
• vedvarende abnormal ledvæske
• stigende krav til hest
Hvordan adskilles komplicerede og ikke-komplicerede sår?
kompliceret sår :
- involverer vitale strukturer: synovialhuler, sener/seneskeder, knogle
- seneskede → evt. bøjesener, ektensorsener over carpus/tarsus
- synovialstrukturer → palmart/plantarm distalt for kodeleddet
- prognose nedsat pga. risiko for septisk tenosynovitis, septisk artritis
ukomplicerede sår involverer ikke vitale strukturer
- prognose god
Hvordan behandles komplicerede sår? (4)
→ Fjern inflammationsprodukter!
- debridement
- lavage
- Bredspektret antibiose i op til 6 uger. Systemik + iv regional perfusion
- NSAIDs: reducerer inflammation, fungerer som analgesi (nb: slører klinik)
hvordan behandes sår der involverer led/synovialhuler?
- prognose? (overlevelse + atletisk funktion
- som komplicerede!
- emergency → kræver agrressiv behandling:
- tjek om kanal mellem sår og led: injicer saltvand ind i ledkapslen fra en steril indgangsvinkel
→ Hvis lækage igennem sår er ledhulen påvirket - prognose: 85-90% overlever, 56% tilbage i løb ved stående lavage, 80% tilbage ved artroskopisk
hvordan behandes sår der involverer skader på bøjesenerne/flexorerne? (i felt / på hospital (4))
- i felten: badagering af sår, immpbilisering med skinne, benet let flexet, henvis til hospital
- på hospital: følg handlinsplanen
- Tenorrhaphy = suturering af sener. →forhindre lommedannelse, nedsætte risiko for adhærencer samt bevare mest mulig af den normale vaskulære forsyning til senen.
- Suturering af paratenon = yderste hinde af en sene, der indeholder migrerende celler, som lukker seneskader, og sørger for der ikke kommer adhærencer
- Primær sårheling (suturering) skal foretages (minimere risiko for excessivt arvæv)
- Efter operationen: evt. specialsko, immobiliseres i mindst 4 uger, genoptræning 6-12 mdr.
hvordan behandes sår der involverer skader på strækkesenerne/ekstensorerne? (3)
- prognose for fuld funktion?
- følg handlinsplanen
- vigtigt at sy sammen (hud ikke senen)
- immobilisering 2-4 uger (gips, skinne)
- 60-80% tilbage til fuld funktion
hvordan behandes sår der involverer skader på knogler?
- Aggressiv debridement af bottet knoglevæv
- beskyt mod udtørring vha. hud (suturering) og bandager
Læsion ved koden
- hvad kan være involveret? (4)
- hvordan undersøges for hvad der er involveret? (3 af punkterne fra “diagnostisk plan”)
- kodeleddet
- knogler: 3 metacarpal, evt. griffelben (2. og 4. metacarpal), proximale phalanx, proximale sesamoid-knogler
- bøjesener (profund og superfiiel)
- Den distale seneskede,
Undersøgelse
- klinisk undersøgelse
- halthedsgrad
- inspektion og palpation af afficeret ben - Sårundersøgelse
- inspektion:
* form
* hævelser
* kontamineringsgrad
* eksudation/synovialvæske i såret
- palpation/digital eksploration/sondering
- varme
- ømhed,
- lommer
- stikkanaler
- blottet knoglevæv
- Yderligere diagnostiske underøgelser
- røntgen, scanning, artroskopi/tenoskopi.
- ledvæske-undersøgelse,
- tryktest af led og seneskede,
- blodprøver
