Selv-aktualisering og selv-determinering Flashcards
Forklar begrebet selv-aktualisering ud fra Rogers synspunkt, samt hans andre pointer.
Ifølge Rogers udtrykkes potentialet for positiv og sund vækst i alle, hvis ikke der er stærke modsatrettede påvirkninger. Denne vækst kaldes aktualisering. Aktualisering er tendensen til at udvikle evner på måder det vedligeholder eller forbedrer organismen. Rogers definerede vedligehold og forbedring er selvet som selv-aktualisering. Han mente at aktualiseringstendensen er en del af menneskelig natur. Dette apspejles i hans antagelse at organismen automatisk evaluerer sine erfaringer for at afgøre om de fremmer aktualisering. Dette kaldes den organismiske vurdering process. Han brugte begrebet et fuldt funktionelt individ til at beskrive en person der er selv-aktualiserende.
Rogers lagde også vægt på menneskets behov for positiv anseelse. Han definerede to måder behovet kan opfyldes på: Betinget positiv anseelse og ubetinget positiv anseelse. Han brugte begrebet betingelser af værd (conditions of worth) for at beskrive de betingelser under hvilke individer bedømmes værdige til positiv anseelse.
Ifølge Rogers leder disse betingelser til et mønster kaldet betinget selv-anseelse. Dette indebærer at vi kun giver os selv accept og kærlighed hvis vi lever op til betingelserne.
Forklar Deci og Ryans selv-determinerings teori.
Motivation kan enten være af indre karakter, eller ydre karakter.
Adfærd styret af ydre motivation kan være reguleret af fire forskellige ting, som enten er selv-determineret (udført fordi den enten har iboende interesse eller værdi for personen) eller kontrolleret (udført for at opnå betaling eller tilfredstille en form for pres).
De kontrollerede reguleringer er ekstern regulering, som har fokus på eksterne pres, og introjectioneret regulering, som har fokus på anerkendelse fra selvet. De selv-determinerede reguleringer er identificeret regulering, som er styret af bevidst værdsættelse, og støtte og integreret regulering, som er styret af kongruens med selvet.
Indre motivation er når adfærden styres af iboende interesse, nydelse og tilfredsstillelse.
Definér begreberne selv-hindring (self-handicapping) og stereotyp truslen.
**Selv-hindring **sker når individer udfører handlinger som skaber nederlag. Eksempelvis at drikke sig meget fuld før en prøve. På den måde kan fejlen tillægges druk i stedet for personen selv.
Stereotyp truslen dækker over tendensen til at leve op til fordomme, når disse fylder meget i tankerne.
Beskriv Maslows behovspyramide, herunder hans definition af begrebet selv-aktualisering.
Maslow mente at menneskets behov arrangerer sig i et hierarki. Ifølge han teori varierer behov i deres aktualitet og styrke. Nogle er ekstremt basale, primitive og krævende. Disse udgør den nederste del af pyramiden. Han mente at styrken af motivet svækkes jo længere oppe af pyramiden behovet befinder sig. Tilgengæld bliver behovene mere menneskelige og mindre animalistiske jo længere du bevæger dig op.
Maslow mente ydermere at de lavereliggende motiver er mangel-baserede motiver, hvor de højereliggende motiver, særligt selv-aktualisering, er vækst-baserde motiver.
Selv-aktualisering ligger øverst i Maslowa pyramide. Han definerede begrebet, meget som Rogers, som tendensen til at blive hvad du er i stand til; at strække sig selv til grænsen for hvad der er muligt.
Suveræne selv-aktualisatorer (Transcendent self-actualizers) er mennesker for hvem selv-aktualisering er det mest værdifulde aspekt af deres liv.
Maximal oplevelser (peak experiences) er situationer med intens selv-aktualisering.
Beskriv eksistentiel psykologi.
En af kernepricipperne i eksistentiel psykologi er det faktum at muligheden for self-aktualisering medfører ansvar. Tilgangen lægger vægt på det faktum at enhver person må tage ansvar for sine egne valg.
Termet dasein bruges til at antyde totaliteten af en persons oplevelser af selvet som en autonom, seperat og udviklende enhed. Det understreger også at mennesker ikke har nogen eksistens pånær verden og at verden ingen mening har pånær de mennesker der lever i den.
For eksistentialister er livets basale problemstilling dødens uundgåelighed. Hvordan du hånterer den resulterende angst, afgør din succes i livet.
Eksistentiel skyld opstår når du fejler i at opnå dine muligheder.
Ifølge rædsels hånterings teorien (terror management teory) holder individer dødsangsten i ave ved at leve deres liv så meningsfyld som muligt.
