Det kognitive perspektiv Flashcards
Definér skemaer.
En organisering af viden i hukommelsen.
Definér erksempler (exemplars).
Et specifikt eksempel på et medlem af en kategori.
Definér prototyper.
Repræsentationer af en kategori i form af det bedst mulige medlem af kategorien.
Definér scripts.
En hukommelsesstruktur der nruges til at repræsentere og meget stereotyp kategori af hændelser
Forklar begrebet selv-skema, samt selv-kompleksitet.
Et selv-skema er den semantiske repræsentation af selvet. Selv-skemaet indkorporerer både træk og information om konkret adfærd.
Selv-kompleksistet er graden hvormed dit selv-skema er differentieret og inddelt.
Forklar forskellen på entitet skemaer og forøgelses skemaer (incremental schemas),
For nogle mennesker er en evne en fast entitet, altså noget man har mere eller mindre af, som ikke forandrer sig over tid. For andre mennesker er en evne noget man kan ændre, altså forbedre over tid.
Når et af disse sysnpunkter er antager, forbliver det for det meste en del af personligheden.
Forklar attributionens rolle, samt de forskellige former for attribution.
At udleder en årsag, fortæller dig hvorvidt en hændelse var tilsigtet eller tilfældig. Det fortæller dig også noget om hvor sandsynligt det er at hændelsen gentager sig.
Et vigtigt aspekt er hvilke fortolkninger folk tilægger gode og dårlige udfald. Forskning har fokusere på fire årsager: Evne, indsats, opgavens sværhedsgrad og held.
Weiner placerede disse fire årsager langs en en dimension af locus af kausalitet. Enten er årsagen intern, en del af dig, eller også er den extern. Deruover varierer årsager også i stabilitet, nogle er meget stabile (evne) hvor andre varierer (indsats).
Beskriv det connectionistiske syn på mental organisering.
Det connectionistiske syn, også betegnet som neurale netværk, kendetegnes at det bruger neurale processer som metaphor for kognitive processer. Fordi det neurale netværk processerer information samtidigt langs mange ruter, er parallel processering et af hovedtrækkende i teorien.
Repræsentationer ses ikke som centraliserede i specifikke noder, men ses i stedet som eksisterende i mønstre i aktivering af hele netværk af neuroner. Processering i denne sammenhæng ses som overlevering af aktivering fra en neron til en anden, hvor hver af disse aktiveringer kan være enten hæmmende eller fremmende.
Beskriv dual-process modellerne.
Disse modeller er et forsøg på at sammenføje symbol processerings tilgange med den connectionistiske tilgang. Dette gør de ved at argumentere for at kognition involverer to former for tanker, frem for kun en. Smolensky mente at en ‘bevidst processor’ bruges til anstrengt (effortful) ræsonnement og følgen af instruktions programmer. Tilgengæld mente han at en ‘intuitiv processor’ hpndterer intuitiv problemløsning, heuristiske strategier, og evner eller automatiserede aktiviter, ved hjælp af connectionistiske processer.
Ifølge Epsteins kogitive-erfaring selv-teori (cognitive-experiential self-theory) oplever vi virkeligheden igennem to systemer. Det rationelle system operere hovedsageligt bevidst, benytter logiske regler og er relativt langsom. Dette er den symbolske processor, som vi tænker på som vores rationelle sind. Erfaringssystemet (experiential system) er intuitivt. Det er en hurtig og beskidt måde at vurdere og respondere på virkeligheden. Den afhænger af genveje og nemt tilgængelig information. Den fungerer automatisk og hovedsageligt uden for bevidstheden.
Beskriv Collins og Quillans (og Loftus) modellen for semantisk hukommelse.
Ifølge denne model ses koncepter i den semantiske hukommelse som noder i et netværk. Med andre ord er stuktureren i semantisk hukommelse et netværk af interrelaterede sæt af koncepter eller interrelatede grupper af viden. Hvert koncept er repræsenteret som en node, et punkt eller stede i det semantiske rum. Noder er forbundet hvis de har en logisk forbindelse.
Konceptnoderne er forbundet af stier, kaldet direktionelle associationer imellem koncepter. Den store proces der opererer på netværket er ‘spreading activation’, den mentale actitivet bestående i tilgang og hentning af information fra nedværket.
Beskriv forskellen på implicit og explicit viden.
Explicit viden er direkt etilgængelig for processering. Implicit viden er ikke umiddelbart tilgængeligt.
Beskriv Mischels kognitive-social lærings person variabler.
Mischel mente at en tilstrækkeligt personlighedsteori må medtage fem klasser af kognitive variable i personen, alle påvirket af læring.
- Personens kompetencer - De evner de udvikler igennem livet.
- Inkodningsstrategier og personlige konstruktioner - Herunder skemaer.
- Personers forventninger - Her forvetninger og adfærd og udkomme.
- Subjektive værdier - Hvilke udkomme ønsker personen at fremkalde.
- Selv-regulerende systemer og planer.
Beskriv Mischel go Shodas kognitive-affektive processerings system.
Teorien bygger videre på Michels ‘cognitive-social learning person variables’, med tillægget at følelser spiller en vigtig rolle i mange kognitive oplevelser.
De mente at mennesker udvikler organisationer af information omkring situationers natur, andre mennesker og selvet. Disse skemaet mente de havde en form for konditinel kvalitet, en if…then egenskab. At du siger at nogen er agressive, betyder ikke at du mener at de er agressive hele tiden.
Ifølge dette synspunkt opstår individualitet fra to kilder:
- Mennesker varierer i deres tilgængelighed til deres forskellige skemaer og de signaler der fremkalder dem. Altså vil situationer vække forskellige skemaer i forskellige personer.
- Folk varierer i deres if..then profiler. Når et skema er aktivt, vil de reagere på en måde der passer til det. Dette kan resultere i forskellig adfærd fra forskellige personer.
