Genetik, evolution og biologiske processer Flashcards
Beskriv Eysencks syn på træks sammenhæng med hjernefunktioner.
Eysenck mente at personligheden består af to supertræk, neuroticisme og udadvendthed, og at disse har rod i kroppen. Han mente at et individs niveau af udadventhed/indadvendthed er bestemt af forskellige niveauer af aktivering i hjernebarken. Ifølge Eysenck har indadvendte individer normalt et højere niveau af kortikal ophidselse, end udadvendte.
Eysenck mente ydermere at der var en neural basis for neuroticisme. Han mente at individer der scorer højt på dette træk nemt bliver ophidset i hjernens emotions centre.
Beskriv ‘The behavioural approach system (BAS)’.
Ifølge denne tilgang er der et sæt hjernestrukturer der får dyr til at nærme sig incitamenter - ting de ønsker.
De stukturer der er invovleret i approach adfærd har flere nanvne:
- Activation system
- Behavioural engagement system
- Behavioural facilitation system
- Behavioural approach system (BAS)
Man kan se dette system som regulerende den psykiske speeder, der får dig til at flytte dig hen imod det du ønsker.
Menensker med reaktive approach systemer er meget sensitive overfor incitamenter, eller signaler om at gode ting er ved at ske. Mennesker med mindre reaktive stystemer er ikke så sensitive og responderer mindre.
Approach systemet er blevet sammenkoblet med speficikke neurotransmittere i hjernen. Disse har forskellige roller. Herunder dopmain (jo mere jo flere positive følelser).
Beskriv personlighedsdimensionen stimulationssøgning
Stimulations søgning anses for at regulere eksponering overfor stimulus intensitet. Høje stimuationssøgere åbner dem selv op for stimulation, hvor lave stimulationssøgere beskytter dem selv imod det.
En udbygning på dette er Zuckermans (1991, 1993) teori om impulsive unsocialized senstaion seeking (IUSS). Denne teori omhandler kapacitetet til at hæmme adfærd i forbindelse med social adaption. Mennesker med høj IUSS er ikke gode til dette.
Beskriv ‘the behavioural inhibition system (BIS)’.
Ifølge denne tilgang findes der et særligt system i hjernen der reagere på trusler, fremfor incitamenter.
Dette system kaldes behavioural inhibition system (BIS). Andre kalder systemet for avoidance system eller withdrawal system.
Undgåelsessystemet er responsivt overfor signaler om straf og fare. Mennesker med reaktive undgåelses systemer er dermed mere sensitive overfor trusler.
Neurotransmitteren serotonin menes at sammenhæng med angst og trussel sensitivitet.
Beskriv hormoners rolle i personlighed.
Mange forskere mener at hormoner ændrer hjernen på måder der resulterer i forskelle i adfærd. (Eks. mængden af testosteron i livmoderen).
Tidlig eksponering overfor hormoner, selv prænatal eksponering, kan have indflydelse på senere adfærd. Disse hormonelle indflydelser menes at have en stor rolle i kønsforskelle.
Beskriv tvillinge- og adoptionsstudier.
Tvillingestudier benytter sig af det faktum at tvillinger deler deres gener. På den måde kan man ved at se på ligheder og forskelle, afgøre graden af arvelighed.
Adoptionsstudier kan på samme måde benyttes til at bestemme graden af arvelig og miljøpåvirkning.
Definér begrebet temperament.
Buss og Plomin (1984) brugte termet temperament til at referere til et nedarvet personlighedstræk som er tilstede i den tidlige barndom. Tre dimensioner af individuelle forskelle kan kaldes for temperamenter:
- Aktivitets niveau - En persons overordnede output af energi eller adfærd. Dimensionen har to overordnede apekter: Syrke (adfærdens intensitet) og tempo (dens fart).
- Sociabilitet - Tendensen til at foretrække andres selskab, fremfor at være alene.
- Emotionalitet - Tendensen til let og intenst, at blive følelsesmæssigt opstemt i forstyrrende situationer.
Et nyere syn på temperament anser termet en smule anderledes. Rothbart argumenterede for approach og avoidance temperamenter, som reflekterer tendenser til at nærme sig belønninger eller undgå trusler.
Nyere teoretikere har også defineret et tredje temperament kaldet anstrengt kontrol (effortful control). Dette temperament handler om at være fokuseret og behersket.
Beskriv hvordan miljø og gener spiller sammen i skabelsen af personlighed.
Der er en korrelation mellem genetisk indflydelse og miljømæssig indflydelse. Det var i begyndelsen antaget at gener og miljø påvirkede personligheden adskildt fra hinanden, dette har dog vist sig at være forkert. Bestemte gener (eks. høj intelligens) får individer til at søge måde miljøer der styrker disse. Disse miljøer er så med til at styrke genernes påvirkning.
En anden form for interaktion mellem gener og miljø sker i form af en interaktion imellem de to. Gener-ad-miljø (gene-by-environment/GxE) interaktioner indebærer at forskellige situationer kan fremkalde forskellige reaktioner i er person alt efter personens gener. Med andre ord gør denne interaktion nogle mennesker mere modtagelige over for nogle miljømæssige input end andre.
Miljø kan også påvirke hvordan gener opfører sig. Miljøet påvirker genernes evne til at fungere. Gen ekspression (Når gener producerer et protein) pårvirkes af miljøet på flere forskellige måder (eks. diæt, stess osv.). Denne effekt kaldes en epigenetisk effekt.
Definér begrebet selektion.
Selektion betyder at bestemte alleler (et gens potentielle udtryksformer) enten har større sandsynlighed for at være tilstede i den næste generation, fordi de hjalp med overlevelse eller reproduktion eller har mindre sandsynlighed for at være tilstede, fordi de interfererede med overlevelse eller reproduktion. Denne form for selektion kaldes retningsbestemt selektion.
I en ekstrem form udvisker denne selektion enhver form for individuelle forskelle. Siden den verden vi lever i er i konstant forandring, er genetisk variation i længden nødvendig for populationens overlevelse. Derfor kommer en anden form for selektion i spil. Stabiliserende selektion sker når en mellemliggende værdi af et karaktertræk går i arv fremfor ekstremerne. Her ofte en blanding af flere alleler.
Forklar begrebet sociobiology og beskriv de antagelser teorier indebærer.
Sociobiology er studiet af den biologiske basis for social adfærd. Kerneantagelsen er at mange, måske alle, former for social interaktion er produktier af evolution. Altså at mønstre i adfærd ligger i generne, fordi den på et eller andet tidspunkt i forhistorien gav en adaptiv fordel.
Det der utimativt gælder er ikke din individuelle overlevelse, men overlevelsen af gen puljen over populationen. Dine gener bæres videre af alt der hælper din gen pulje til at reproduceres, dette kaldes inklusiv fitness. Når et individ hjælper slægtninge i denne sammenhæng kaldes det kin selection.
Inden for denne tilgang anses altruisme også som en del af den menneskelige natur. Reciprocal altruisme, er den antagelse at mennesker hjælper andre i forventning om at denne hjælp vil blive returneret på et senere tidspunkt.
Beskriv den genetiske ligheds teori.
Rushton og kolleger mente at et gen overlever ved hjælp af hvilken som helst adfærd der medfører reproduktion af en organisme indeholdende kopier af genet.
Dette medfører at genetisk lighed har en indflydelse på hvem du føler dig tiltrukket af. Specifikt betyder det at du føler dig mere tiltrukket at individer som ligner dig genetisk. Denne tiltrækning gælder både i romantiske sammenhænge, men også for venskaber.
Den generelle ide at mennesker vælger deres partner på basis af bestemte karakteristika kaldes assortative mating.
Beskriv kønsforskelle i partnervalg.
Mænd og kvinder har udviklet forskellige strategier, baseret på deres roller i reproduktion.
Kvinder har en tendens til at holde sig tilbage fra parring, indtil de har fundet den bedst egnede mand. TIl forskel går mandens strategi ud på at maksimere sine sexuelle muligheder, ved at parre sig så ofte som muligt.
Mænd søger ungdom og skønhed i kvinder, hvor kvinder søger status, dominans og ambition i mænd.
Generelt foretrækker mænd yngre kvinder og kvinder foretrækker ældre mænd.
Definér kvantitativ genetik.
Studiet af hvor meget varians i et karakertræk der kan tilskrives til genetik fremfor miljø.
