Samfund og individ

Question 1

Hvad er ikke en medvirkende faktor til stigende sundhedsudgifter?

a. Den teknologiske udvikling
b. Antallet af arbejdsløse
c. At vi lever længere
d. En stigende andel af ældre i befolkningen

Answer 1

*b. Antallet af arbejdsløse

Question 2

I hvilken type økonomisk evaluering beregnes outcome monetært?

a. Omkostningsminimeringsanalysen
b. Cost-effectiveness-analysen
c. Cost-utility-analysen
d. Cost-benefit-analysen

Answer 2

*d. Cost-benefit-analysen

Question 3

I løbet af de sidste cirka 60 år har mortaliteten blandt de 80-99 årige i Danmark været karakteriseret ved:

a. Et uændret niveau
b. Cirka en halvering for mænd og kvinder
c. Cirka en halvering for kvinder og et noget mindre fald for mænd
d. En stigning i dødelighed for både mænd og kvinder

Answer 3

c. Cirka en halvering for kvinder og et noget mindre fald for mænd

Question 4

Rekorden i middellevetid for alle verdens lande gennem de sidste 160 år er karakteriseret ved:

a. En stigning på ca. 3 måneder per 10 år
b. En stigning på ca. 3 måneder per år
c. Stagnation (uændret niveau)
d. Fald

Answer 4

*b. En stigning på ca. 3 måneder per år

Question 5

Hvad er det mest grundlæggende ved et ”patientperspektiv”?

a. Patientens evne til at træffe beslutninger om eget liv og behandling
b. At det adskiller sig fra et sundhedsprofessionelt perspektiv
c. Patientens tilfredshed med sundhedsydelser
d. At det udspringer af patientens livssituation og daglige livsførelse

Answer 5

*d. At det udspringer af patientens livssituation og daglige livsførelse

Question 6

Hvad er den vigtigste grund til at inddrage patientens viden i diagnostik og behandling?

a. At patientviden bidrager til at kvalificere diagnostik og behandling
b. At undgå patientklager
c. At kunne udfylde journalen
d. At kunne opnå god kontakt og kommunikation med patienten

Answer 6

*a. At patientviden bidrager til at kvalificere diagnostik og behandling

Question 7

Under hvilke omstændigheder er det vanskeligst at inddrage patientens perspektiv?

a. Når patienten er psykotisk
b. Når patienten ikke kan kommunikere på dansk eller engelsk
c. Når patienten ikke kan gøre sig forståelig og der ikke findes pårørende
d. Når patienten er et barn

Answer 7

*c. Når patienten ikke kan gøre sig forståelig og der ikke findes pårørende

Question 8

Hvad er den hyppigste dødsårsag i Danmark i dag?

a. Hjertesygdomme
b. Lungesygdomme
c. Kræft
d. Psykiske lidelser

Answer 8

​*c. Kræft

Question 9

Registerbaseret overvågning af sygdomme har en lang række formål. Hvilket af nedenstående formål kan registrerbaseret overvågning af sygdomme IKKE anvendes til:

a. Vurdering af omfang, fordeling og udbredelse af et givent sundhedsproblem
b. Opdage sygdomsepidemier
c. Følge udviklingen i befolkningers sundhedsadfærd
d. Påvise ændringer i praksis til gavn for planlægning til sundhedssektoren

Answer 9

*c. Følge udviklingen i befolkningers sundhedsadfærd

Question 10

Hvad er en Klinisk Kvalitetsdatabase? En klinisk kvalitetsdatabase:

a. Indsamler og behandler data om kvaliteten af den medicin patienter behandles med i klinikken
b. Indsamler og behandler informationer om den sundhedsfaglige behandling af en nærmere afgrænset patientgruppe f.eks. patienter med endetarmskræft
c. Indsamler månedlige informationer fra alle kliniske afdelinger med henblik på at sikre kvaliteten af den kliniske behandling på sygehusene
d. Indsamler løbende informationer om kvaliteten af sundhedspersonalets videreuddannelse på de kliniske afdelinger

Answer 10

*b. Indsamler og behandler informationer om den sundhedsfaglige behandling af en nærmere afgrænset patientgruppe f.eks. patienter med endetarmskræft

Question 11

I løbet af de sidste cirka 60 år har mortaliteten blandt de 80-99 årige i Danmark været karakteriseret ved:

a. Et uændret niveau
b. Cirka en halvering for mænd og kvinder
c. Cirka en halvering for kvinder og et noget mindre fald for mænd
d. En stigning i dødelighed for både mænd og kvinder

Answer 11

c. Cirka en halvering for kvinder og et noget mindre fald for mænd

Question 12

Rekorden i middellevetid for alle verdens lande gennem de sidste 160 år er karakteriseret ved:

a. En stigning på ca. 3 måneder per 10 år
b. En stigning på ca. 3 måneder per år
c. Stagnation (uændret niveau)
d. Fald

Answer 12

b. En stigning på ca. 3 måneder per år

Question 13

Hvilke af nedenstående patienter er i performance status 0-2?

a. Patienter, som ikke er selvhjulpne
b. Patienter, som er oppegående over 50% af vågen tid
c. Patienter, som er oppegående under 50% af vågen tid
d. Patienter, som er svært alment påvirkede

Answer 13

b. Patienter, som er oppegående over 50% af vågen tid

Question 14

Marginalomkostning er

a. Omkostninger ved sygehusenheder i perifere dele af landet
b. Omkostninger til en enhed mere eller til næste enhed
c. Omkostninger som kun regnes med ved budgetlægning
d. Omkostninger ved tilbygninger til eksisterende bygningsmasse

Answer 14

b. Omkostninger til en enhed mere eller til næste enhed

Question 15

Antallet af maligne melanomer er kraftigt stigende i Danmark. Antallet er nu mellem

a. 90-189 nye tilfælde pr. år
b. 190-899 nye tilfælde pr. år
c. 900-1899 nye tilfælde pr. år
d. Over 1900 nye tilfælde pr. å

Answer 15

*d. Over 1900 nye tilfælde pr. å

Question 16

Du skal vælge mellem to sundhedsinterventioner rettet mod samme patientgruppe. Intervention A koster 100.000 kr årligt per patient behandlet, og generer i gennemsnit 1 QALY per år per patient. B koster 1.000.000 kr årligt per patient og genererer 2 QALY per patient per år. Hvilken intervention bør vælges?

a. Intervention A fordi den er billigst
b. Intervention B fordi den producerer flest QALY.
c. Intervention A fordi gennemsnitspris per QALY er lavest
d. Muligvis intervention B hvis det skønnes at mer-prisen per ekstra QALY er rimelig.

Answer 16

d. Muligvis intervention B hvis det skønnes at mer-prisen per ekstra QALY er rimelig.

Question 17

Hvilken af nedenstående kan ikke kategoriseres som en omkostning for samfundet?

a. Transportomkostninger for patienter
b. Udbetaling af førtidspension
c. Indkøb af en maskine
d. En persons fravær fra arbejde på grund af sygdom

Answer 17

b. Udbetaling af førtidspension

Question 18

I løbet af de sidste cirka 60 år har mortaliteten blandt de 80-99 årige i Danmark været karakteriseret ved:

a. Et uændret niveau
b. Cirka en halvering for mænd og kvinder
c. Cirka en halvering for kvinder og et noget mindre fald for mænd
d. En stigning i dødelighed for både mænd og kvinder

Answer 18

c. Cirka en halvering for kvinder og et noget mindre fald for mænd

Question 19

Rekorden i middellevetid for alle verdens lande gennem de sidste 160 år er karakteriseret ved:

a. En stigning på ca. 3 måneder per 10 år
b. En stigning på ca. 3 måneder per år
c. Stagnation (uændret niveau)
d. Fald

Answer 19

b. En stigning på ca. 3 måneder per år

Question 20

Den væsentligste grund til at lægen får kendskab til patientens perspektiv er, at

a. Patientperspektivet bidrager med væsentlige input til bestemmelse af diagnose og behandling.
b. Patienten skal føle sig hørt og forstået.
c. Det er et formelt krav, at patientperspektivet beskrives i journalen.
d. Der er politisk fokus på patientperspektiver i disse år.

Answer 20

*a. Patientperspektivet bidrager med væsentlige input til bestemmelse af diagnose og behandling.

Question 21

Vi skal vælge mellem to sundhedsinterventioner rettet mod samme patientgruppe. Intervention A koster 10.000 kr årligt per patient behandlet , og generer i gennemsnit 0,6 QALY per år per patient. B koster 15.000 kr årligt per patient og genererer 0,8 QALY per patient per år. Hvilken intervention bør vælges ?

a. Intervention A fordi den er billigst
b. Intervention B fordi den er mest effektiv
c. Intervention A fordi gennemsnitspris per QALY er lavest
d. Muligvis intervention B hvis det skønnes at prisen for de ekstra QALY er fornuftig i forhold til hvad QALY gevinster koster andetsteds i sundhedsvæsnet

Answer 21

*d. Muligvis intervention B hvis det skønnes at prisen for de ekstra QALY er fornuftig i forhold til hvad QALY gevinster koster andetsteds i sundhedsvæsnet

Question 22

Hvilken af nedenstående kan ikke kategoriseres som en omkostning for samfundet?

a. Brug af en læges tid
b. Udbetaling af sygedagpenge
c. Indkøb af en maskine
d. En persons fravær fra arbejde på grund af sygdom

Answer 22

*b. Udbetaling af sygedagpenge

Question 23

I løbet af de sidste årtier har der været en stigning i den forventede restlevetid blandt ældre i Danmark. De ekstra leveår er i gennemsnit karakteriseret ved:

a. Morbiditet og dårlig funktionsevne
b. Morbiditet men god funktionsevne
c. Ingen morbiditet men dårlig funktionsevne
d. Ingen morbiditet og god funktionsevne

Answer 23

*b. Morbiditet men god funktionsevne

Question 24

Rekorden i middellevetid for alle verdens lande gennem de sidste 160 år er karakteriseret ved:

a. En stigning på 3 måneder per 10 år
b. En stigning på 3 måneder per år
c. Fald
d. Ingen af ovennævnte

Answer 24

*b. En stigning på 3 måneder per år

Question 25

Hvilken diagnosegruppe er ikke blandt de tre største dødsårsagsgrupper?

a. Hjertesygdomme
b. Sygdomme i åndedrætsorganer
c. Sygdomme i fordøjelsesorganer
d. Ondartede lidelser

Answer 25

*c. Sygdomme i fordøjelsesorganer

Question 26

Hvilke to samfundsforanstaltninger vil typisk kunne påvirke de sociale og psykologiske konsekvenser af alvorlig sygdom?

a. Uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet
b. Sundhedsvæsenet og afgifter på fx tobak og sukkervarer
c. Sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedet
d. Skolesundhedsplejen og helbredsundersøgelser på arbejdspladesen
e. Ingen af de ovenstående

Answer 26

*c. Sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedet

Question 27

Hvad skyldes øgningen i middellevetiden i det 21. århundrede? Hovedsageligt et fald i

a. Børnedødeligheden generelt?
b. Kræftdødeligheden?
c. Ældredødeligheden generelt?
d. KOL-dødeligheden?
e. Ulykkesdødeligheden?

Answer 27

*c. Ældredødeligheden generelt?

Question 28

En person findes død i sit hjem af sin nabo. Omstændighederne var ikke suspekte. Hvem må fastslå, at døden er indtrådt?

a. Egen læge
b. Nærmeste pårørende
c. Politiet
d. Ambulancereddere
e. Naboen

Answer 28

a. Egen læge

Question 29

Ved nogle kræftsygdomme (f.eks c. cervicis uteri) gives samtidig kemoterapi og strålebehandling. Hvad kaldes denne behandlingsform?

a. Dobbeltbehandling
b. Adjuverende kemoterapi
c. Stereotaksi
d. Konkomitant kemoterapi
e. Neoadjuverende kemoterapi

Answer 29

*d. Konkomitant kemoterapi

Question 30

Hvor mange får hvert år en kræftdiagnose (ekskl alm. Hudkræft) i Danmark?

a. Ca. 20.000
b. Ca. 25.000
c. Ca. 30.000
d. Ca. 35.000
e. Ca. 40.000

Answer 30

*d. Ca. 35.000

Question 31

Tilladelse til udførelse af hospitalsobduktion på afdøde børn kræver

a. Accept fra embedslæge
b. Tilladelse fra forældremyndighedens indehavere
c. Stiltiende accept, hvor nærmeste pårørende adviseres om, at der påtænkes obduktion og at de inden 6 timer kan gøre indsigelser
d. Tilladelse fra nærmeste politimyndighed.
e. Tilladelse fra Socialudvalget i kommunen

Answer 31

*b. Tilladelse fra forældremyndighedens indehavere

Question 32

Ved obduktion findes væsentlige forhold, som har haft betydning for dødens indtræden og som ikke var klinisk erkendt før døden i ca.

a. 1% af tilfældene
b. 5% af tilfældene
c. 25% af tilfældene
d. 60% af tilfældene
e. 95% af tilfældene

Answer 32

*c. 25% af tilfældene

Question 33

Osteoporose er en folkesygdom. Hvor mange danskere over 50 år skønnes at have osteoporose?

a. 1000
b. 5000
c. 50.000
d. 500.000
e. 1.000.000

Answer 33

*d. 500.000

Question 34

10. I løbet af de sidste 50 år har mortaliteten blandt de 80-99 årige i Danmark været karakteriseret ved:
    a. Et uændret niveau
    b. Cirka en halvering for mænd og kvinder
    c. Cirka en halvering for kvinder og et noget mindre fald for mænd
    d. En stigning i dødelighed for både mænd og kvinder e. Ingen af ovennævnte

Answer 34

*c. Cirka en halvering for kvinder og et noget mindre fald for mænd

Question 35

11. Rekorden i middellevetid for alle verdens lande gennem de sidste 150 år er karakteriseret ved:
    a. En stigning på ca. 3 måneder per 10 år
    b. En stigning på ca. 3 måneder per år
    c. Stagnation (uændret niveau)
    d. Fald
    e. Ingen af ovennævnte

Answer 35

*b. En stigning på ca. 3 måneder per år

Question 36

13. Hvor mange dør årligt af kræft i Danmark?
    a. Ca. 8.000
    b. Ca. 12.000
    c. Ca. 16.000
    d. Ca. 20.000
    e. Ca. 24.000

Answer 36

*c. Ca. 16.000

Question 37

40. Under hvilken omstændighed skal et dødsfald ikke nødvendigvis indberettes til politiet?
    a. Selvmord med afskedsbrev
    b. Erstatningsberettiget erhvervssygdom
    c. Solo ulykke (trafik)
    d. Død under kirurgisk indgreb
    e. Forgiftning

Answer 37

*d. Død under kirurgisk indgreb

Question 38

Hvor mange dør hvert år af kræft i Danmark?

a. Ca. 37.000
b. Ca. 20.000
c. Ca. 16.000
d. Ca. 40.000
e. Ca. 25.000

Answer 38

*c. Ca. 16.000

Question 39

Hvilken gruppe rammes hårdest, hvis der indføres yderligere brugerbetaling på sundhedsområdet?

a. Dem med lavest indkomst
b. Dem med højest indkomst
c. Børnefamilierne
d. Enlige

Answer 39

*a. Dem med lavest indkomst

Question 40

Hvad er det mest grundlæggende ved et ”patientperspektiv”?a. Patientens viden om egen sygdom

b. At det udspringer af patientens samlede livssituation og daglige livsførelse
c. Patientens evne til at træffe beslutninger om egen behandling
d. At det adskiller sig fra lægens perspektiv

Answer 40

b. At det udspringer af patientens samlede livssituation og daglige livsførelse

Question 41

Under hvilke omstændigheder er det vanskeligst at inddrage patientens perspektiv?

a. Når patienten er dement
b. Når patienten har en psykiatrisk problemstilling

c. Når patienten ikke kan gøre sig forståelig og der ikke forefindes journal eller pårørende
d. Når patienten er et barn

Answer 41

c. Når patienten ikke kan gøre sig forståelig og der ikke forefindes journal eller pårørende

Question 42

I hvilken situation udfordres idealet om patientens autonomi mest?

a. I forbindelse med udredning for gen-defekter/arvelig sygdom

b. Under et kræftpakkeforløb
c. I forbindelse med kronisk sygdom
d. Når patienten sidder i kørestol

Answer 42

a. I forbindelse med udredning for gen-defekter/arvelig sygdom

Question 43

Hvadermestkarakteristiskforpatientviden?

a. At den er svært tilgængelig
b. At den ikke kan generaliseres
c. At den omhandler dagliglivet fra et 1. persons perspektiv

d. At den er forskningsbaseret

Answer 43

c. At den omhandler dagliglivet fra et 1. persons perspektiv

Question 44

Hvilke spørgsmål giver bedst indsigt i patientviden fra et patientperspektiv?

a. Spørgsmål der udløser fortællinger fra patientens dagligliv
b. Spørgsmål om symptomer og bivirkninger
c. Spørgsmål der kan sikre, at behandleren ikke overser faresignalerd. Spørgsmål om sygdoms- og behandlingshistorik

Answer 44

a. Spørgsmål der udløser fortællinger fra patientens dagligliv

Question 45

Hvilken af nedenstående kan ikke kategoriseres som en omkostning for samfundet?

a. Brug af en maskine
b. Udbetaling af førtidspension

c. Brug af en sygeplejerskes tid
d. En persons fravær fra arbejdet på grund af sygdom

Answer 45

b. Udbetaling af førtidspension

Question 46

I en cost utility analyse bruges følgende mål for effekt:

a. Vundne leveår
b. Betalingsvilje (kroner og øre)
c. Antallivreddet
d. Vundne kvalitetsjusterede leveår

Answer 46

d. Vundne kvalitetsjusterede leveår

Question 47

Hvad er den hyppigste kræftsygdom hos mænd i Danmark i dag?

a. Lungekræft
b. Tyktarmskræft
c. Modermærkekræft
d. Prostatakræft

Answer 47

​*d. Prostatakræft

Question 48

Hvad er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i Danmark i dag?

a. Lungekræft
b. Brystkræft
c. Tyktarmskræft
d. Modermærkekræft

Answer 48

*b. Brystkræft

Question 49

Hvor mange mennesker får konstateret kræft om året i Danmark?

a. Mellem 5.000 og 10.000
b. Mellem 10.000 og 20.000
c. Mellem 20.000 og 30.000
d. Mellem 30.000 og 40.000

Answer 49

​*d. Mellem 30.000 og 40.000

Question 50

Hvilken af nedenstående kan ikke kategoriseres som en omkostning for samfundet?

a. Indkøb af en maskine
b. Udbetaling af førtidspension
c. Brug af en sygeplejerskes tid
d. En persons fravær fra arbejdet på grund af sygdom

Answer 50

*b. Udbetaling af førtidspension

Question 51

Hvad dækker begrebet ”patientperspektiv” over?

a. Det patienten kan se fra sit sengeleje
b. Det der afdækkes i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)
c. Resultatet af en spørgeskemaundersøgelse
d. Patientens subjektive oplevelser og erfaringer

Answer 51

*d. Patientens subjektive oplevelser og erfaringer

Question 52

Under hvilke omstændigheder er det vanskeligst at inddrage patientens perspektiv?

a. Når patienten ikke kan kommunikere og der ikke findes pårørende
b. Når patienten har mistet evnen til at tale
c. Når patienten er yngre end 10 år
d. Når patienten har været udsat for en traumatisk hændelse

Answer 52

*a. Når patienten ikke kan kommunikere og der ikke findes pårørende

Question 53

Hvilke oplysninger om psykologiske konsekvenser af akut og kronisk sygdom opnås bedst ved spørgeskemaundersøgelser, frem for ved registerundersøgelser?

􏰀1. Forbrug af anxiolytika hos 20.000 danskere 1 år efter indlæggelse for akut myokardieinfarkt?

􏰀2. Sygesikringsydelse hos privatpraktiserende psykolog eller psykiater hos 20.000 danskere 1 år efter indlæggelse for akut myokardieinfarkt?

􏰀3. Tristhed og angst for døden hos 150 danskere 1 år efter indlæggelse for akut myokardieinfarkt?

􏰀4. Forbrug af antidepressiva hos 20.000 danskere 1 år efter indlæggelse for akut myokardieinfarkt?

􏰀5. Indlæggelse eller ambulant forløb på psykiatrisk afdeling med diagnosen depression depression hos 20.000 danskere 1 år efter indlæggelse for akut myokardieinfarkt?

Answer 53

3. Tristhed og angst for døden hos 150 danskere 1 år efter indlæggelse for akut myokardieinfarkt?

Question 54

I omkostningsmålinger til brug for evalueringer af behandlinger, kan man anlægge forskellige perspektiver. Hvilket perspektiv kan ikke anvendes?

􏰀1. Sundhedsvæsenet

􏰀2. Statskassen

􏰀3. Sundhedsforsikring

􏰀4. Patienternes tidsforbrug

􏰀5. Hele samfundet

Answer 54

⌧2. Statskassen

Question 55

Hvilket element indgår ikke i omkostningen for samfundet ved rygning?

􏰀1. Hospitalsindlæggelser ved lungekræft og andre rygerelaterede sygdomme

􏰀2. Sygefravær ved lungekræft og andre rygerelaterede sygdomme

􏰀3. KOL patienters tidsforbrug under behandling

􏰀4. Førtidspension for KOL patienter

􏰀5. Hjemmepleje for KOL patienter

Answer 55

⌧4. Førtidspension for KOL patienter

Question 56

Hvad er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder i Danmark i dag?

a. Lungekræft
b. Brystkræft
c. Tyktarmskræft
d. Modermærkekræft

Answer 56

*b. Brystkræft

Question 57

Hvor mange mennesker får konstateret kræft om året i Danmark?

a. Mellem 5.000 og 10.000
b. Mellem 10.000 og 20.000
c. Mellem 20.000 og 30.000
d. Mellem 30.000 og 40.000

Answer 57

​*d. Mellem 30.000 og 40.000

Question 58

Hvad er den hyppigste kræftsygdom hos mænd i Danmark i dag?

a. Lungekræft
b. Tyktarmskræft
c. Modermærkekræft
d. Prostatakræft

Answer 58

d. Prostatakræft

Question 59

Om epikrisen gælder:

􏰀1. Epikrisen er et resumé af sygehistorien, som sendes til embedslægen i tilfælde af klagesager.

􏰀2. Epikrisen er afdelingens resumé af indlæggelsesforløbet som – hvis patienten giver lov – sendes til egen læge.

􏰀3. Epikrisen er en opsummering af forløbet når bedring er indtrådt.

􏰀4. Epikrisen er en beskrivelse af de hændelser (epifænomener), der ikke direkte vedrører hovedforløbet.

􏰀5. Epikrisen er det dokument, som sendes til patienten efter en indlæggelse

Answer 59

⌧2. Epikrisen er afdelingens resumé af indlæggelsesforløbet som – hvis patienten giver lov – sendes til egen læge.

Question 60

Følgende udsagn om journalindsigt er korrekt:

􏰀1. Når der ikke er tilladelse fra en afdød kan den nærmeste familie ikke få journalindsigt.

􏰀2. Man kan bemyndige en anden til på sine vegne at benytte adgang til journalindsigt

􏰀3. Begæring om journalindsigt kan ikke afvises.

􏰀4. Journalindsigt gælder kun notater, ikke rtg-billeder.

􏰀5. Børn mellem 15 og 18 år har ikke krav på journalindsigt

Answer 60

⌧2. Man kan bemyndige en anden til på sine vegne at benytte adgang til journalindsigt

Question 61

Hvilken forebyggelsesindsats er ikke en del af primær forebyggelse?

1. Rygestopkurser
2. Børnevaccinationsprogrammet
3. Kostvejledning
4. Helbredsundersøgelser af gravide
5. Patientskole for astma-patienter

Answer 61

5. Patientskole for astma-patienter

Question 62

Hvorfor er screeningsprogrammer mod kræftsygdomme en del af sekundær forebyggelse?

1. Fordi man påviser præklinisk sygdom (ikke-symptomgivende sygdom) og tidlige stadier af kræft
2. Fordi man påviser komplikationer til kendt sygdom
3. Fordi Forebyggelseskommissionen har anbefalet screening
4. Fordi diagnosen ikke stilles i primærsektoren (f. eks. almen praksis)
5. Fordi indsatsen er rettet imod at forebygge, at patienten udvikler præklinisk sygdom (ikke-symptomgivende sygdom) og tidlige stadier af kræftsygdom

Answer 62

1. Fordi man påviser præklinisk sygdom (ikke-symptomgivende sygdom) og tidlige stadier af kræft

Question 63

Hr. Olsen er 65 år. Han er overvægtig (BMI = 32), ryger (cigaretter siden 14 års alderen) og er holdt op på arbejdsmarkedet for 3 år siden, da han havde mulighed for at gå på efterløn. Han har fået konstateret forhøjet blodsukker og er blevet tilbudt diætetisk og medicinsk behandling. Hans blodtryk er forhøjet og han er sat i antihypertensiv behandling. Han kommer til læge, når hans kone sender ham, men er ikke selv motiveret for at komme ’rendende til læge ustandselig’. Han kan ikke holde op med at ryge, selv om han er blevet tiltagende generet af hoste og åndenød, noget han ikke oplever som et problem, da han tilbringer det meste af sin tid for

TV’et. Hvorfor bør en sådan patient med flere kroniske sygdomme komme til ’kontrol’ hos den praktiserende læge?

1. Lægens honorar afhænger af hvor godt patienterne bliver behandlet
2. Det er lægens ansvar at kontrollere sine patienter med kroniske sygdomme
3. Lægen skal hele tiden motivere patienten til at gøre ’det sunde’
4. Lægen har pligt til at sikre, at den medicin hun udskriver, bliver taget korrekt og i rette doseringer
5. Patienterne mister deres tilskud til medicinen hvis de ikke bliver kontrolleret regelmæssigt

Answer 63

4. Lægen har pligt til at sikre, at den medicin hun udskriver, bliver taget korrekt og i rette doseringer

Question 64

Hvad forstår økonomer ved ”alternativ omkostning”

1. Omkostninger ved en anden måde at gøre tingene på
2. Omkostninger til alternativ behandling
3. Den nytte, som kunne være opnået ved den næstbedste anvendelse af ressourcer
4. Omkostninger, som er lidt spekulative
5. Irrelevante omkostninger

Answer 64

3. Den nytte, som kunne være opnået ved den næstbedste anvendelse af ressourcer

Question 65

Hvad er særligt vigtigt for gode sundhedsøkonomiske evalueringer?

1. at de undersøger omkostninger ved en intervention
2. at de indregner tabt arbejdsfortjeneste
3. at de undersøger effekter i kvalitetsjusterede leveår (QALYs)
4. at de anvender et langsigtet analyseperspektiv
5. at både effekt og omkostninger sammenlignes for to eller flere alternativer

Answer 65

5. at både effekt og omkostninger sammenlignes for to eller flere alternativer

Question 66

Hvilke af følgende poster bør ikke medgå i en samfundsøkonomisk analyse?

1. Behandlingsomkostninger
2. Værdi af tabt arbejdsproduktion
3. Fremtidigt ressourceforbrug
4. Førtidspensioner og indkomstoverførelser
5. Afledte omkostninger for patient og pårørende

Answer 66

4. Førtidspensioner og indkomstoverførelser

Question 67

En medicinsk casepræsentation har en typisk retorisk stil, som repræsenterer patienten på en bestemt måde. Hvilket karaktertræk omfatter stilen ikke?

1. Teknologi som agens
2. Passive sætninger
3. Illness beskrivelser
4. Markering af tvivl om patientens udsagn
5. Depersonalisering af patienten

Answer 67

3. Illness beskrivelser

Question 68

Til at belyse forekomsten af personer, som ryger dagligt i Danmark, anvendes Sundhed og Sygelighedsundersøgelserne (SUSY). Hvilket udsagn er forkert?

1. Forekomsten af rygere er baseret på spørgeskemaoplysninger
2. SUSY er gennemført i 1987, 1994, 2000, 2005 og 2010
3. SUSY er national repræsentativ
4. SUSY indeholder oplysninger om antallet af indlæggelser (bl.a. KOL-relaterede)
5. Forekomsten af rygere kan beskrives opdelt på køn og alder

Answer 68

4. SUSY indeholder oplysninger om antallet af indlæggelser (bl.a. KOL-relaterede)

Question 69

Hvad hedder det register, som indeholder oplysninger om ydelser i almen lægepraksis?

1. Det danske lægeregister
2. Sygesikringsregistret
3. Landspatientregisteret
4. DRG-registret
5. Lægemiddelstatistikregisteret

Answer 69

2. Sygesikringsregistret

Question 70

Koderne fra ICD-10 anvendes ikke ved indberetning:

1. Fra offentlige sygehuse til Landspatientregisteret
2. Fra offentlige sygehuse til Dødsårsagsregisteret
3. Fra offentlige sygehuse til Cancerregisteret
4. Fra laboratorier til Statens Seruminstitut om påvist HIV-infektion
5. Fra private sygehuse til Landspatientregisteret

Answer 70

4. Fra laboratorier til Statens Seruminstitut om påvist HIV-infektion

Question 71

Mike Burys begreb ”biographical disruption” beskriver i psykosociale termer, hvordan starten på en kronisk sygdomstilstand påvirker den enkelte person. Hvilken af de følgende facetter omfatter begrebet ikke?

1. Brud på commonsense forståelse
2. Kontraintuitive kropsfornemmelser
3. Mobilisering af sociale ressourcer
4. Sammenbrud af vanlige forklaringssystemer

Answer 71

Kontraintuitive kropsfornemmelser

Sættet er fra 2012.

Question 72

Hos Mike Bury beskriver begrebet ”legitimering” personers psykosociale håndtering af sygdom både i forhold til sig selv og i forhold til omgivelserne. Begrebet omfatter ikke personers:

1. Rationalisering (undskyldning) af problematisk adfærd/symptomer
2. Normalisering (almindeliggørelse) af problematisk adfærd/symptomer
3. Reparation (korrektion) af problematisk adfærd/sygdom
4. Fortrængning (udelukkelse) af tegn på problematisk adfærd (og symptomer)

Answer 72

Fortrængning (udelukkelse) af tegn på problematisk adfærd (og symptomer)

Sættet er fra 2012

Question 73

Ved udskrivelsen af en 80-årig mand, som er blevet opereret for en coloncancer, indberettes til Landspatientregisteret diagnose- og behandlingskoder.

Et af formålene hermed er:

1. Sygdomspanorama og behandlingsaktivitet anvendes ved udarbejdelse af næste års finanslov
2. Kvalitetssikring af ventetidsgarantierne ved cancersygdomme
3. DRG-afregning til afdelingen
4. Dødsårsagsregisteret registrerer potentielt kommende cancerdødsfald
5. Koderne sendes til den praktiserende læges journal

Answer 73

DRG-afregning til afdelingen

Question 74

Beskriv hvad der forstås ved QALY?

Answer 74

Omtrentligt svar: QALY står for Quality Adjusted Life Year. En QALY er en samvejning af hvor mange år en patient lever i vægtet med den livskvalitet som disse år leves i. QALY måles ved at bede et repræsentativt udsnit af befolkningen om at tage stilling til en række sundhedstilstande. Disse sundhedstilstande vurderes mellem 0 og 1 hvor 0 er død og 1 er perfekt helbred. Vurderingen foretages ved hjælp af en af tre metoder: visual analogue scale (VAS), time-trade-off (TTO) eller standard gamble (SG).

Question 75

Det ser ud til, at der er sociale forskelle i brug af sundhedsvæsenet. Dvs. fordelingen af kontakter til sundhedsvæsenet svarer ikke til behovene, når man ser på personer med kort uddannelse sammenlignet med lang uddannelse. Hvad kan forklaringerne på dette være?

Answer 75

(mindst én af forklaringerne skal beskrives)

• Personer med lang uddannelse er mere ressourcestærke; de ønsker mere behandling og kan argumentere for det
• Personer med lang uddannelse ligner i større grad sundhedspersonalet end personer med kort uddannelse; sygehusets tilbud passer bedre til dem
• Patientselektion; de dårligste af de lavuddannede er døde af deres sygdom, men de dårligste af de højtuddannede overlever

Question 76

Det ser ud til, at der er sociale forskelle i brug af sundhedsvæsenet. Dvs. fordelingen af kontakter til sundhedsvæsenet svarer ikke til behovene, når man ser på personer med kort uddannelse sammenlignet med lang uddannelse. Hvad kan forklaringerne på dette være?

Answer 76

(mindst én af forklaringerne skal beskrives)

• Personer med lang uddannelse er mere ressourcestærke; de ønsker mere behandling og kan argumentere for det
• Personer med lang uddannelse ligner i større grad sundhedspersonalet end personer med kort uddannelse; sygehusets tilbud passer bedre til dem
• Patientselektion; de dårligste af de lavuddannede er døde af deres sygdom, men de dårligste af de højtuddannede overlever

Question 77

Hvilke fejlkilder skal man være opmærksom på i fortolkningen af data til overvågning af sygdomme?

Answer 77

Mindst tre af de følgende fejlkilder skal omtales

• Underrapportering
• Nye laboratorie- eller måleprocedurer
• Ændret lægelig opmærksomhed (fx øget opmærksom på sygdom eller afrapportering)
• Sæsonvariation
• Ændring i diagnostiske kriterier

Question 78

Det ser ud til, at der er sociale forskelle i brug af sundhedsvæsenet. Dvs. fordelingen af kontakter til sundhedsvæsenet svarer ikke til behovene, når man ser på personer med kort uddannelse sammenlignet med lang uddannelse. Hvad kan forklaringerne på dette være?

Answer 78

(mindst én af forklaringerne skal beskrives)

• Personer med lang uddannelse er mere ressourcestærke; de ønsker mere behandling og kan argumentere for det
• Personer med lang uddannelse ligner i større grad sundhedspersonalet end personer med kort uddannelse; sygehusets tilbud passer bedre til dem
• Patientselektion; de dårligste af de lavuddannede er døde af deres sygdom, men de dårligste af de højtuddannede overlever

Question 79

Beskriv en eller flere fundamentale markedsfejl ved markedet for sundhedsydelser.

Answer 79

Et eller flere af flg svar er mulige:

1) Der er usikkerhed med hensyn til hvornår man har brug for sundhedsydelser, og hvor meget det i så fald vil koste. Der opstår derfor per automatik et marked for forsikringer. Det betyder at pris lig nul (eller tæt på nul) i købssituationen. Det vil sige at køber ikke behøver være prisbevidst. Resultatet er at sundhedsydelser undertiden forbruges, selvom værdien af sundhedsydelsen er mindre end produktionsprisen.
2) Der er asymmetrisk information. Køber har ikke fuld information om hvilken nytte og gavn han/hun får af sundhedsydelsen, dermed vil et frit marked ikke nødvendigvis sikre optimal sammensætning af sundhedsydelser. Endvidere har den sundhedsprofessionelle mulighed for at påvirke efterspørgslen (uhensigtsmæssigt) hvis det er hans/hendes interesse. For at beskytte borgere/patienter er der begrænset udgang til markedet for udbydere, hvilket betyder reduceret konkurrence på kvalitet og pris.

Question 80

Given en kort forklaring på begrebet allokativ efficiens.

Answer 80

Omtrentligt svar: Allokativ efficiens: handler om at fordele ressourcerne således at man opnår størst mulig samfundsvelfærd. Allokativ efficiens opnås når forholdet mellem marginal effekt og marginal omkostning er ens på tværs af alle behandlingsområder. Eller med andre ord: ved allokativ efficiens opnås den samme gevinst for den sidst investerede kroner alle steder (i sundhedsvæsnet).

Question 81

Hvad er definitionen på tertiær forebyggelse?

Answer 81

Definition: Forebyggelse, der har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande. Tertiær forebyggelse er således målrettet patienter med erkendt sygdom. (eks. Forebyggelse af frakturer ved kendt osteoporose, KOL-monitorering, normalisering af BS hos diabetespatienter)

Question 82

4. Forhøjet blodtryk er et af de vigtigste helbredsproblemer i den vestlige verden. Et stort studie har vist at et screeningsprogram for arteriel hypertension er meget effektivt og kan forebygge en del

tilfælde af kardiovaskulær sygdom. Det overvejes derfor at iværksætte et nationalt screeningsprogram for arteriel hypertension i Danmark.

A. Hvilke informationer bør man ud fra et prioriteringsperspektiv i sundhedsvæsnet indhente før et sådant screeningsprogram igangsættes?

B. Hvilken/Hvilke datakilde(r), mener du, ville være egnet til en beskrivelse af den aktuelle forekomst af arteriel hypertension i Danmark?

C. Hvad er styrker og svagheder ved at anvende ovenstående kilde(r) generelt set?

Answer 82

A.
Følgende informationer bør indhentes: Forekomsten af hypertension i DK: Incidens, og evt. mortalitet. (Gerne opdelt på undergrupper i befolkningen såsom køn og alder for at identificere personer i særlig risiko. Desuden ville en sammenligning over tid og mellem lande være relevant), konsekvenserne af hypertension for individet og for samfundet (herunder samfundsøkonomisk betydning, indlæggelser, tab af livskvalitet), behandlingspotentiale og forebyggelsespotentiale.

B.
Følgende registre kunne anvendes til at estimere forekomsten af hypertension i DK: Landspatientregister, hvor vi har information om indlæggelser, ambulante besøg og besøg på skadestue. Her kunne man se på alle kontakter med diagnosen hypertension. Lægemiddelstatistikregistret: Indeholder information om alle receptpligtige lægemidler og til hvem lægemidlet er udstedt. Her ville information om udstedt antihypertensivt medicin kunne anvendes til en estimering af forekomsten. Hypertension er ofte asymptomatisk og forekommer derfor ubehandlet blandt en stor del af befolkningen. Dvs. at mange ikke er diagnosticerede. Derfor ville det være relevant at undersøge forekomsten i befolkningsundersøgelser baseret på spørgeskema (f.eks. SUSY) og/eller objektive målinger (f.eks. KRAM).
Det ville IKKE være oplagt at anvende Sygesikringsregistret, som kun indeholder overordnet ydelseskoder og ikke specifikke årsagskoder. Det vil ofte være en del af forebyggelsessamtaler. Desuden vil dødsårsagsregistret heller ikke være oplagt – kun få dør af hypertension.

C.
Styrkerne ved registre: Indeholder komplet information (ingen risiko for selektion), mulighed for at koble data til andre registre eller befolkningsundersøgelser via CPR. Objektive data som mindsker risiko for informationsbias. Svaghed ved registre: Indeholder ikke information om livstil og adfærd samt subjektive vurderinger af helbred. I forbindelse med hypertension er en væsentlig begrænsning i registrene at der er en del udiagnosticerede tilfælde og en stor del er ikke i antihypertensiv behandling hvorved de ikke vil være at finde i registrene. Styrkerne ved befolkningsundersøgelser: Information om livsstil, adfærd og subjektivt helbred.

Desuden er der mulighed for at lave objektive målinger på folk en store befolkningsundersøgelser (bl.a. KRAM, Østerbroundersøgelsen og Inter-99) og ud fra disse estimere forekomsten af hypertension. Svagheder ved befolkningsundersøgelser: Da befolkningsundersøgelserne kun inkluderer et udsnit af befolkningen, er der risiko for selektionsbias. De subjektivt indhentede informationer medfører en risiko for informationsbias (misklassifikation).

Question 83

Hvordan defineres en kronisk sygdom?

Answer 83

Svar: (mindst tre af de første 4 karakteristika skal beskrives) Kroniske sygdomme defineres som havende en eller flere af følgende karakteristika:

• Sygdommen er vedvarende eller langvarig =>6 mdr klinisk forløb
• Sygdommen kræver langvarig behandling eller pleje
• Sygdommen har ofte blivende følger
• En tilbagevenden til fuld præmorbid normalitet er undtagelsen
• Sygdommen skyldes irreversible forandringer (at der er forandringer, som ikke kan bedres fuldt)
• Sygdommen kræver en særlig rehabiliteringsindsats

Question 84

11. Citat fra Kræftens Bekæmpelse: ”4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges”.

A. Nævn to dokumenterede årsager til kræftfremkaldelse og tilknyttet kræfttype.

B. Nævn to andre faktorer, som kan være associeret til kræft, og som kan forebygges.

Answer 84

Svar A: sol og malignt melanom, rygning og lungecancer, asbest og malignt mesoteliom

Svar B: alkohol, fedme/kost, infektion (HPV), stråling, kemikalier

Question 85

Der er en vis risiko ved alle operationer, specielt de større. Omtrent hvor stor er dødeligheden (operationsmortaliteten) ved store canceroperationer fx for cancer i oesophagus, ventrikel, pancreas og rectum?

1. 35%
2. 25%
3. 15%
4. 5%
5. 1%

Answer 85

5%

Question 86

Giv tre eksempler på sociale konsekvenser af sygdom.

Answer 86

Eksempelvis tab af socialt netværk, sex- og samlivsproblemer og førtidspension.

Question 87

Hvad kan der være af forklaringer på, at der er flere kortuddannede (<10 års uddannelse), der har varig aktivitetsbegrænsning pga. sygdom i forhold til langt-uddannede (>12års uddannelse)?

Answer 87

Dem med lang uddannelse er mere ressourcestærke i form af støtte, viden og økonomi. Langt-uddannede kræver i højere grad behandling. Langt-uddannede er mere opsøgende i forhold til genoptræning og rehabiliteringstilbud. Tilbuddene passer måske i højere grad til langt-uddannede. Arbejdsvilkår er ofte bedre og mere fleksible for langt-tuddannede (f.eks. svært at arbejde hjemmefra i de fleste lavtlønsjob). Flere langt-uddannede har private helbredsforsikringer, som giver dem mulighed for hurtigere udredning og behandling.

(I ovenstående svar er angivet forskellige muligheder. De studerende behøver blot at angive et svar på 2-3 linjer).

Question 88

Rang-orden de tre metoder til økonomisk evaluering efter grad af kompleksitet og analyseperspektiv.

Answer 88

1) Cost-effectiveness studier, 2) Cost-utility studier, 3) Cost-benefit studier

Question 89

9. Nævn tre model system for at studere aldringsprocessen hos mennesker

Answer 89

Tidlige ældnings syndromer (progeroide syndromer)
Tvillinge studierHundrede åringer/superhundrede åringer Epidemiologiske studier (BLSA-Baltimore Longitudinal study of aging), NECS (New England Centenerian study)
In vitro replikativ senescens (celle dyrkning)

Question 90

A. Definér tertiær forebyggelse

B. Giv 2 eksempler på tertiær forebyggelse

Answer 90

A. Tertiær forebyggelse har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande

B. Diabetes pleje (kontrol af øjne, fodpleje), Genoptræning efter apopleksi, m.fl.

Question 91

Beskriv en eller flere fundamentale markedsfejl ved markedet for sundhedsydelser.

Answer 91

Et eller flere af flg svar er mulige:
Der opstår per automatik et marked for forsikringer på grund af den usikkerhed der er forbundet med behov for sundhedsydelser (og de høje omkostninger, det kan medføre). Det betyder at pris lig nul (eller tæt på nul) i købssituationen. Det vil sige at køber ikke behøver være prisbevidst.

Der er asymmetrisk information. Køber har ikke fuld information om hvilken nytte og gavn han/hun får af sundhedsydelsen, dermed vil et frit marked ikke nødvendigvis sikre optimal sammensætning af sundhedsydelser.

Lægen som agent for patienten betyder at lægen kan udbudsinducere.

Question 92

Given en kort forklaring på begrebet allokativ efficiens.

Answer 92

Omtrentligt svar:
Allokativ efficiens: handler om at fordele resourcerne således at man opnår størst mulig samfundsvelfærd. Allokativ efficiens opnås når forholdet mellem marginal effekt og marginal omkostning er ens på tværs af alle behandlingsområder.

Question 93

Beskriv kort hvordan en konsultation i almen praksis er opbygget, evt. i punktform.

Answer 93

Patientens del, lægens del, fælles del som afsluttes med plan

PSOAP: Patientens del med problem og subjektivt, Lægens del med objektivt og analyse, Fælles del med plan.

Endelig kan nævnes den del, der foregår efter konsultationen: udarbejdelse af henvisninger, oprydning etc.