Rette indkomstmodtager og hovedaktionærdipsositioner Flashcards
Hvorfra udledes princippet om rette indkomstmodtager, hhv. rette omkostningsbærer?
Rette indkomstmodtager, jf. SL § 4
Rette omkostningsbærer, jf. SL § 6
Hvad er indkomstfiksering?
Indkomstfiksering: Skatteyderen beskattes af en indkomst, som vedkommende beviseligt ikke har haft.
- Det vil sige, at fordi skatteyderen f.eks. ikke har opretholdt armslængdeprincippet, og givet en alt for lav pris til en HOA for et eller andet, så beskattes virksomheden SOM OM aftalen er indgået på markedsvilkår selv om den ikke er
Hvad indebærer retmæssig ejer/ beneficial owner-begrebet?
Beneficial owner/retmæssig ejer: OECD – En beneficial owner er en person eller selskab, som nyder fordelene ved ejerskab uden at stå som formel ejer.
Visse regler, bl.a. i OECDs DBO og rente-/ royalty-direktivet imødegår uklarheden, som manglende overlap mellem formel og reel ejer kan skabe.
Hvordan henføres indkomst til den rette indkomstmodtager/ rette omkostningsbærer?
- Det skal vurderes hvem der har den retlige adkomst på realisationsprincippet, herunder tages der udgangspunkt i de aftaler, der er indgået imellem de interesseforbundne parter.
- Fordelingen af indkomsten/omkostningen sker ved en egentlig bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, indgåede aftaler mv.
Hvad indebærer dispositionskorrektioner- og vilkårskorrektioner?
Dispositionskorrektioner: I skattemæssig henseende underkendes det, at der er sket en overdragelse af et indkomstgrundlag.
Den overdragende part er stadig den rette indkomstmodtager af den indkomst, som indkomstgrundlaget kaster af sig.
- Kan ske ved SL § 4 + rette indkomstmodtager eller LL § 3, som dog er noget bredere.
Vilkårskorrektion: Skattemyndighederne anerkender overdragelsen af indkomstgrundlaget og den vilkårlige indkomstfordeling modvirkes på en anden måde.
- LL § 2: Korrektion af priser og vilkår. Mindre indgribende end dispositionskorrektion, og kan godt siges at være en slags kodificeret vilkårskorrektion
- KAN IKKE SKE efter SL § 4 pga. rentefikseringsdommen
Forklar rentefikseringsdommen
TfS 1998, 119 H Rentefikseringsdommen
En skatteyder kontrollerede et anpartsselskab via et aktieselskab
- Skatteyderen solgte en række udlejningsejendomme til ApS’et.
Han opnåede betydelige tilgodehavender ved salget, som han lod henstå uforrentet. - Skattemyndighederne: Fastsatte en fikseret rente af tilgodehavendet svarende til diskontoen (den rentesats som bankerne skal betale for at låne penge i Nationalbanken) + 4%.
- HR: Hverken i SL § 4 eller skattelovgivningen generelt er der taget stilling til, om og evt. på hvilke betingelser aftaler om rentefrihed kunne tilsidesættes.
- Dvs. krav om ”omgåelse” for at kunne tilsidesætte. Købesummen var ikke i sig selv anfægtet af skattemyndighederne, så der var ikke grundlag for at antage at den indeholdt en kapitaliseret (konkretisering af værdien, som man sætter et beløb på) forrentning af tilgodehavendet.
- Ikke hjemmel til at fiksere en rente ved rentefrit lån til en hovedaktionær ud over ved omgåelse (som ikke blev defineret).
Forklar Aage Haugland-dommen
TfS 1998, 485 H Aage Haugland
Spørgsmålet om en operasanger (Aage Hauland) kunne drive sin koncertvirksomhed m.v. i selskabsform. Højesteret afgjorde, at de kunne han godt, og underkendte derved substitutionsprincippet.
- Det må herefter lægges til grund, at manglende substitutionsmulighed for en fysisk person - dvs. tilfælde hvor aktiviteten kun kan udføres af personen selv - ikke i sig selv udelukker, at aktiviteten i skattemæssig henseende udøves i selskabsform, så indkomsten kan anses for erhvervet af selskabet..
- Ændrer dog ikke på, at i de tilfælde, hvor en lønmodtager aftaler med sin arbejdsgiver, at lønnen skal indbetales til et af ham selv behersket aktieselskab, må lønnen skattemæssigt betragtes som udbetalt til lønmodtageren selv. Lønmodtageren kan således ikke “sætte sig selv på aktier” med den virkning, at han kun bliver beskattet personligt af det udbytte, selskabet udbetaler.
Hvad er maskeret udbytte/ udlodning, og hvornår kan der korrigeres herefter?
Maskeret udbytte - en made at undgå dobbeltbeskatning. Kan fx opstå, hvis:
1) Selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettigede, fx betaler for direktørens private fødselsdagsfest
2) Hvis selskabet mangler en indtægt, og selskabet synes at have givet afkald på den i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Fx hvis selskabet ikke kræver betaling for en tilrådighedsstilellse af et sommerhus til direktøren el. lign.
3) Der er enkeltstående transaktioner mellem aktionæren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris
3 betingelser for at korrigere, jf. SL §§ 4-6 + LL § 16 A, stk. 2, nr. 1):
1) Forretningsmæssigt set unormale dispositioner mellem et selskab og dets hovedaktionær
2) Interessefællesskab mellem selskabet og hovedaktionæren
3) Det skal være aktionærindflydelsen (interessefællesskabet), der har forårsaget de forretningsmæssigt unormale dispositioner.
Hvilke domme om maskeret udlodning er vigtige på området for sondringen mellem løn og tantieme mv. overfor udbytte?
U 1963.970 H Nopi
Der kan statueres maskeret udbytte, når der ved udbetalingen af løn mv. er blevet beslaglagt en så stor del af virksomhedens overskud, at der sker en væsentlig reduktion af det overskud, der udbetales om udbytte.
Højesteret: Maskeret udlodning selvom løn mv. til hovedaktionæren ikke tilsammen var uacceptabelt høje.
=> Niveauerne skal ses i forhold til selskabets specifikke forhold
U 1975.215 Eskofot
HR nuancerede sin holdning – Afviste at statuere maskeret udbytte selvom vederlæggelsen af selskabets direktør og hovedaktionær var højt, idet deres personlige indsats i selskabet havde været ud over det sædvanlige. Den høje vederlæggelse medførte nemlig ikke en ringere forrentning af selskabskapitalen.
Niveauerne skal ses i forhold til kompetencerne.
Hvordan korrigeres den maskerede udlodning specifikt for goodwill og aktionærlån?
- Goodwill, jf. AL § 40, stk. 5: Afskrivningsgrundlaget for selskabet ved overdragelse af goodwill fra en hovedaktionær til selskabet reduceres med et beløb svarende til den ikke-afskrivningsberettigede del af overdragelsessummen
- Aktionærlån, jf. LL § 16 E: Lån, som en hovedaktionær optager i sit selskab, skal skatteretlige betragtes som en hævning uden tilbagebetalingspligt, medmindre der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition/lån til selvfinansiering.
- I praksis betydet en hævnlng uden tilbagebetalingspligt, at det betragtes som løn eller udbytte, men hvert fald ikke som lån
Hvilke regler regulerer ydelser fra selskabet til selskabsdeltagerne?
GENERELT: SL § 4, stk. 1: Indtægter er skattepligtige uanset deres fremtrædelsesform, “bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi”
SPECIFIKT I LIGNINGSLOVEN:
LL § 16 A, stk. 2, nr. 1: Skattepligtigt udbytte = alt, hvad der udloddes fra selskabet til aktionærerne.
- Udbytte beskattes som UP som aktieindkomst, jf. PSL § 4 a, stk. 1
Hovedaktionær, som også er ansat i selskabet: fri bil, andre personalegoder behandles som lønindkomst efter reglerne om personalegoder i LL § 16, stk. 4
Hovedaktionær, som ikke er ansat i selskabet: Fri bil, sommerhus, båd mv. beskattes som udbytte, jf. LL § 16 A, stk. 5 - her bruges værdiansættelsesreglerne i LL § 16
- Beskattes som personlig indkomst + AM-bidrag til trods for, at det er udbytte
LL § 16 B: Aktionærens tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab skal beskattes som udbytte og ikke avance ved afståelse.
Hvordan forholder det sig med investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
LL § 16 C, stk. 1, 1. pkt.: ”Et institut der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne”.
- Skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c.
- Instituttets minimumsindkomst opgøres efter LL § 16 C, stk. 3-6.
