Redelighed Flashcards
Hvad består skellet mellem redelighed og tvivlsom forskningspraksis i i den nye ”Lov om videnskabelig uredelighed mv.”?
Videnskabelig uredelighed omhandler plagiering, forfalskning og fabrikering. Hvor tvivlsom forskningspraksis omhandler brud på de standarder, der er inden for ansvarlig forskningspraksis, dette er eks. danske kodeks for integritet i forskning,
Hvad er definition af videnskabelig uredelighed (i enten den nye ”Lov om videnskabelig uredelighed mv.” eller den gamle UVVU-bekendtgørelse)?
Fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af
forskning.
Skal Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) tage sag af sager om fusk, sager om sjusk eller begge dele?
NVU skal tage sig af fusk, hvid det kan klassificeres som videnskabelig uredelighed, ift. ‘lov om videnskabelig uredelighed mv’. Vi formoder fusken er forfalskning, plagiering og/eller fabrikering. Hvis det kun har haft ringe betydning for planlægning, udførelse eller rapportering, så skal NVU ikke gøre noget. Heller ikke, hvis der er de videnskabelige teoriers holdbarhed eller forskningskvaliteten. Sjusk ville de ikke skulle tage sig af, da det hører under tvivlsom forskningspraksis, og det behandles af forskningsinstitutionerne.
Er p-hacking uredelighed [delvist åbent spørgsmål]?
p-hacking ville være uredelig, hvis man nu havde enten plagieret andres data/resultater, fabrikeret data for at få korrekt p-værdi, eller forfalsket data, altså udeladelse af data/resultater. Hvis man ville kunne redegøre for, at dette var udført forsætligt eller groft uagtsomt, så ville man kunne tale om uredelighed. Her skal der bides mærke i, at det så ikke kun skal have haft ringe betydning etc.
Angiv nogle mulige grunde til, at forskere bliver uredelige.
Det kan være, at man bare ikke ved bedre, måske er man ikke blevet undervist i videnskablige redelighed, da man studerede.
Det kan være, at man gerne vil fremme sin egen forskningskarriere, og derfor gør hvad man kan, for at få en ‘god’ artikel, og herved begår uredelighed.
Gengiv Hilgartners tre typer ansvar og hans mulige løsninger på uredelighedsproblemet.
Det kausale ansvar; Processen for at få en artikel udgivet er lang. Der kan være flere forfattere, der er peer reviewere etc. Så der er mange led, og at hver af de led overser uredeligeheden, vil medfører at en uredelig artikel udgives. Så det vilk sige, at det kausale ansvar ligger hos alle dem, som forskningsartiklen skal igennem.
Det Moralske ansvar; Ligger hod dem, man ville beskylde, oftest forfatteren/forfatterne.
Det politiske ansvar; ligger hos dem, der kan gøre noget ved problemet.
Handlede forskerne bag AAA-modellen videnskabeligt uredeligt?
Man kan sige at UVVU ikke gjorde noget ved det. I AAA-modellen skulle den danske befolkning deles op i udgiftsgrupper. I Danmark er der 6, men modellen havde kun 3. Der var nogen der mente, at de var fabrikation, da de mente at der var lavet en hel særskilt gruppe og forfalskning, da der ikke kun er 3 grupper i virkeligheden. Men der blev modargumentere for, at grupperne var baseret på det data, som de havde fået i AAA-modellen, og af den grund antog UVVU ikke sagen for videnskabelig uredelig.
Hvordan skal man handle i cykelhjelmssagen, for at være redelig? Og hvad skal man gøre, for at handle etisk korrekt i sagen?
Redelig: Man skal sørge for ikke at plagiere, forfalske eller fabrikere data.
Etik: Man kan evt udgive datasættet man har brugt, eller i hvert fald fortælle, om de andre konklusioner der kan drages på baggrund af dataen. Man skal også gøre det klart, at der ikke nødvendigvis er tale om årsagssammenhæng, men mere en korrelation.
