Rectum

Question 1

Afgrænsning:

Answer 1

Fra colon sigmoideum, ca. S3 (hvor mesocolon sigmoideum forsvinder) til bækkenbund/bækkenmuskulatur (Herefter kaldet canalis analis)

Question 2

Fiksering af rectum:

Answer 2

Fikseret ved muskulatur i diaphragma pelvis dvs. bækkengulvet, som udveksler fibre med rectums egenmuskulatur.

Desuden skyldes fiksering strøg af glat muskulatur, der sammenblandet med fibrøst bindevæv som små snipper afspaltes fra hhv. for- og bagsiden af rectums længdemuskulatur (m. rectovesicalis, rectourethralis og rectococcygeus)

Hos kvinden er rectum fikseret via m. rectouterinus og længere caudalt via septum rectovaginale, der er forbundet med vagina. Helt caudalt er rectum fikseret til centrum perinei og bløddelene her foran.

Question 3

Forløb:

Answer 3

Krumninger:

Set i sagittalplan

• Flexura sacralis = konveks bagud, da den følger sacrum.
• Flexura Perinealis = skarpt knæk ved bækkenbund (skyldes slyngeformet m. puborectalis), konveks fortil og bøjer nedad og bagud.

Set i frontalplan – Zigzag, højre konveks, venstre konveks, højre konveks
Skyldes længdemuskulaturen, der fra taenierne på colon sigmoideum udbreder sig i to brede bånd (et på forsiden og et på bagsiden), som er for korte i forhold til længden af selve rectum.
Dette medfører at sidevæggene i rectum poser ud (svarer til haustra på colon).

Question 4

Størrelse

Answer 4

Længde er ca. 12-15 cm, men meget individuel variation.

Diameter varierer i de forskellige afsnit, men tiltager analt. Diameter kan variere fra 2-3 cm i kontraheret tilstand –> 7-8 cm i udspilet tilstand

Bredest distalt ved ampulla recti, som er den del af rectum, der kan udvides mest

Rectum er typisk tom og sammenklappet pga. fæces i sigmoideum

Question 5

Overfladen:

Answer 5

• Ingen taeniae - men i stedet 2 bånd (forside og bagside),
• Ingen haustra men i stedet zigzag-formen
• Ingen appendices epiploicae

Dog har nederst del af colon sigmoideum svagt eller ingen af ovenstående struktur, hvorfor overgangen mellem colon sigmoideum og rectum er jævn

Question 6

Indre struktur/slimhinden:

Answer 6

3 stk. plica transversae recti, der fungerer som “hylder” (opdeler evt. fæcalsøjlen)
- Plica transversa recti superior/media/inferior

Plica transversae recti er horisontale og seglformede folder

Denne indre struktur kan ses som indtrækninger på overfladen

Ampulla recti strækker sig fra plica transversa recti media og videre nedenfor plica transversa recti inferior

Plica transversa recti er den største og afgår 7-8 cm fra anus i den højre væg. 2-3 oralt og analt for denne afgår henholdsvis sup. og inf fra venstre væg. Dog kan den nederste mangle, dette er iøvrigt også den mindste af disse plica.

I den enkelte plicas struktur indgår slimhinden, submucosa og muskellagets stratum circulare.

Question 7

Topografi og relation: (bagtil, lateraltvæggene opadtil, lateralvæggen nedadtil, fortil)

Answer 7

Ligger bagtil i bækkenet.

• Bagtil: Os sacrum, os coccygis, lig. anococcygeum (fra haleben til canalis analis’s bagvæg).
• Lateralvæggene vender opadtil ud mod fossa pararectales, ileum og colon sigmoideum.
• Lateralvæggene vender nedadtil ud mod bækkenmuskulatur (mm. levatores ani), plexus sacralis, ureteres og bækkenvæggen (knogle).
• Fortil: Mand – excavatio rectovesicalis, evt. med ileum eller sigmoideum, urinblæren, samt del af sædvejene, prostata nedadtil. Kvinde – excavatio rectouterina (fossa douglasi), tarmslynger, vagina nedadtil.

Question 8

Aterieforsyning:

Answer 8

3 grensæt

1) A. rectalis sup. som er a. mesenterica inf.’s endegren
A. rectalis superior deler sig i en højre og venstre gren langs lateralvægge

2) Aa. rectalis media som kommer fra a. iliaca interna
3) Aa. rectalis inf. som kommer fra fra a. pudenda interna (fra. a. iliaca int.)

Alle tre grene anastomoser I væggen -> kollateral cirkulation

Question 9

Vener:

Answer 9

• v. rectalis sup. –> v. mesenterica inf. –>v. porta hepatis
• v. rectalis media –> v. iliaca int. –> v. cava inf.
• v. rectalis inf. –> v. pudenda int. –> v. iliaca int. –> v. cava inf.

OBS! Porta-cava-anastomose mellem v. rectalis sup. og v. rectalis media og inf kan medføre hæmorider grundet portal hypertension.

Question 10

Lymfe:

Answer 10

Lymfe – følger blodkar

1. Proximal del af rectum løber til lnn. mesenterici inf.
2. Distal del af rectum løber til lnn. iliaci interni

Question 11

Nerver: parasympatiske, sympatiske og sensoriske

Answer 11

• Parasympatiske: nn. Splanchnici pelvici (S2-4)
• Sympatiske:
  1) fra plexus mesentericus inf –> plexus rectalis superior
  2) fra plexus hypogastrici inferiors –> via ganglion pelvica–> plexus rectalis media/inf

+ sensoriske tråde, der indgår i refleksbaner –> Udspiling giver defækationstrang.

Question 12

Udvikling:

Answer 12

Fra bagtarmens nederste del, cloaca.

Opdeles af septum urorectale (senere perineum)
–> adskiller rectum bagtil og sinus urogenitalis fortil

(sinus urogenitalis –> epitheldel af blære og urethra)

Question 13

Peritoneum:

Answer 13

• Øverst 1/3 fuld beklædt på for- og sideflader,
• Mellemste 1/3 kun på forfladen –> retroperitoneal
• Nederst 1/3 (ampullen) ikke beklædt –> subperitoneal.

I bækkenet slår peritoneum viscerale sig over i peritoneum parietale
(Fordybninger i bækkenet: Fortil – excavatio rectovisceralis (mand), exc. Rectouterina/fossa douglasi (kvinde), Lateralt – fossa pararectalis)

Question 14

2015 - Vinter - Reeksamen

15. a) Beskriv rectums karforsyning, incl. porta cava anastomoserne, som kan give anledning til
    hæmorridedannelse.

Answer 14

Sv.: Rectum modtager blod fra tre sæt arterier. 1) a. rectalis superior, som er en endegren fra a.
mesenterica inferior. 2) a. rectalis media, som er lille og af mindre betydning, fra a. iliaca interna og
3) a. rectalis inferior fra a. pudenda interna. Venerne har tilsvarende forløb, hvor v. rectalis sup.
således dræneres til vena portae gebetet, mens de øvrige går til cava systemet. De submucøse
anastomoser er primært mellem de inferiore og superiore veneplexer, og det er disse, som kan give
anledning til hæmorridedannelse.