Lever Flashcards
Størrelse:
15 * 16 * 17 cm (tykkelsehøjdebredde)
– afflades ved udtagning
Form:
Kileformet
Vægt:
Ca. 1,5 kg (udgør ca. 2% af kropsvægt.
Ved fødslen udgør den ca. 5% af kropsvægten →prominerende abd.)
Lapindeling:
2 lapper
Lobus hepatis dexter - størst
Lobus hepatis sinister – mindst (kun 15-20%)
(Evt. en ekstra tungeformet lap fra højre laps forkant, Riedels lap)
Udseende af overflade:
Rødbrun, blank/glat og spejlende – jf. peritoneumbeklædt
Konsistens:
Blød og sprød (kræver beskyttelse af ribben)
Hvilket ligament adskiller leverens to lapper?
Lig. falciforme hepatis = peritonealfold på forfladen
Hvad adskiller margo inferior?
Margo inferior (skarp rand), adskiller:
facies diaphragmatica – stor, konveks
facies visceralis - mindre, affladet
Beskriv margo inferior:
- Vender nedad/fremad
- Indkærvning fra vesica biliaris til højre for midten på margo inferior
- Incisura ligamenti teretis til venstre for midten på margo inferior
- Lig. teres hepatis = fri kant af lig. falciforme og indeholder den obliterede v. umbilicalis
Beskriv facies diaphramatica:
– Vender både bagud, opad, fremad og mod højre
- Fremad svarer til planet
- Højre er konveks
- Opad er tilpasset diaphragmakupler, idet højre og venstre del af leveren er konveks, men midtpartiet er konkavt (ved centrum tendineum).
Beskriv area nuda:
- Area nuda = område uden peritoneum – som er i direkte kontakt med diaphragma
- Area nuda omgrænses af facies diaphragmatica
- Bagud på leveren er area nuda midtpå konkav– sv. t. columnae.
- I midterområdet ses sulcus venae cavae som svarer til v. cava inf.
- Bagud på leveren er area nuda lateralt konveks
Hvordan vender facies viscerale?
- nedad/bagud, uregelmæssig affladet
Beskriv ligamenter og strukturer i facies viscerale:
I den H-formede struktur findes:
Fissura lig. venosi Sulcus venae cavae
LOBUS CAUDATUS
Porta hepatis
LOBUS QUADRATUS
Fissura lig. teretis Fossa vesicae biliaris
- Fissura lig. venosi: med lig. venosum = obliteret ductus venosus (mellem v. portae’s venstre gren og v. hepatica sin. til v.cava. inf.
- Fissura lig. teretis: med lig. teres hepatis som er den obliterede v. umbilicalis
- Sulcus venae cavae: med v. cava inferior
- Fossa vesicae billaris: med vesica biliaris, galdeblæren
Hvad indeholder porta hepatis?
Indhold:
- v. porta (bagtil)
- a hepatica propria (fortil, venstre)
- ductus hepaticus communis (fortil, højre) som indmunder i ductus choledochus
- lymfekar og –knuder, nerver
Beskriv udseendet af porta hepatis:
- Længde: 6-8 cm lang, tværgående spalte
- Afgrænses af en forreste og bagerste læbe
= Tilhæftning af de 2 blade i lig. hepatoduodenale (omentum minus) - Kar og galdeveje løber i den frie kant af porta hepatis
Beskriv lapindeling (2 små) i facies visceral og hvordan lapperne vender?
Lobus quadratus
- vender fortil/nedad
- rektangulær form
Lobus caudatus
- vender bagtil/opad
- indeholder processus papillaris (venstre)
- indeholder processus caudatus (højre –> fortsætter direkte i højre leverlap)
Hvilke to struktur udgøres leverens indre af?
Den indre struktur kan opdeles i stroma og parenchym
Hvad er forskellen på stroma og parenchym?
Stroma er støttevæv, mens parenchym er det funktionelle væv
Beskriv parenchymet i leverens indre struktur:
Parenchym/funktionelt væv med klassiske leverlobulus: Centralvenen med udstrålende sinusoider omgivet af plader af hepatocytter.
Beskriv stromaet i leverens indre struktur:
Stroma/støttevæv består af Glissons kapsel –> septaer ind i væv –> opdeler vævet i leverlobuli, samt omgiver glissonske triader –> fortsætter i det intralobulære retikulære bindevæv.
Glissonsk triade indholder: gren fra v. portae hepatis, gren fra a. hepatica propria, interlobulær galdegang.
Embryologisk udvikling:
Leverknoppen - fra distal fortarms endoderm (ved overgang til mellemtarm), sv.t. kommende papilla duodeni major
–> proliferation ind i septum transversum
- -> Levercellestrengene blandes med de føtale vener
(v. vitellina fra blommesækken og v. umbilicalis fra placenta)
–> dannelse af leversinusoider med levercelleplader omkring.
- Glissons kapsel, septaer og øvrigt bindevæv dannes udfra mesoderm i septum transversum.
- Septum transversum –> diaphragma
- Mesogastrium ventrale opdeles af leveren –> lig. falciforme hepatis fortil og omentum minus bagtil.
Hvorfra udvikles leverknoppen?
Fra den distale ende af fortarmens endoderm (ved overgang til mellemtarm, sv.t. kommende papilla duodeni major)
Topografi:
Udfylder næsten hele regio hypochondriaca dxt. –> ind i regio epigastrica og lidt af regio hypochondriaca sin.
- Øvre grænse følger diaphragma
- Nedre grænse; mange variationer
Relationer (og impressioner, 7 stk)
- Omgivende organer danner synlige impressioner på overfladen af leveren og svarer til relationer i liggende stilling
- Impressio gastrica, curvatuva minor (facies viscerale af venstre lap og lobus quadratus)
- Impressio colica, flexura colica dex. (facies viscerale af højre lap)
- Impressio renalis, højre nyre (facies viscerale af højre lap)
- Impressio suprarenalis, højre binyre (facies viscerale af højre lap)
- Impressio duedunalis, pars sup og pars. desc. duodeni: (facies viscerale til højre for porta hepatis)
- Impressio osophegeal: kort og vertikal (fascies viscerale)
- Impressio cardiaca (facies diaphragmatica af højre lap mod midten)
Beskriv leverens peritoneum:
Intraperitoneal, stort set fuldstændig beklædt
- undtaget area nuda –> sammenvokset med diaphragma
Peritoneum er en del af store sæk - undtagen lobus caudatus der er en del af lille sæk
Hvilke to ligamenter findes i peritoneum?
Lig. falciforme hepatis
- fra facies diaphragmatica –> forreste bugvæg
- nederste frie kant = lig. teres hepatis
- dobbeltblad –> spreder sig udover højre og venstre leverlap og fortsætter opadtil i lig. coronarium,
Lig. coronarium hepatis omgiver area nuda. ender i lig. triangulare dex/sin
Hvilken fold findes i peritoneum? Og hvad består denne fold af?
- Folden = Omentum minus
- Består af et dobbeltblad (forreste blad = store sæk, bagerste blad = lillesæk)
- Består af lig. hepatogastricum og lig. hepatoduoedenale
- Lig. hepatogastricum = fra fissura lig. venosi –> curvatura minor
- Lig, hepatoduodenale = fra porta hepatis til pars sup. duodeni og ligamentets fri kant indeholder v. portae, a. hepatica propria og ductus choledochus.
Klinik - nævn 3 kliniske tilstand:
- Fedtlever (forstørret),
- Cirrhose (fibrøs, skrumpelever), portal hypertension
- -> ascites og oesophagusvaricer, samt hæmorider
- Levermetastaser fra mavetarm, samt lunger og mammae
Nerveforsyning?
Parasympaticus via n. vagus
Sympaticus via plexus coeliacus –> plexus hepaticus (om galdegange og blodkar)
Lymfekar?
2 sæt
Profunde lymfekar –> gennem porta til superficielle Superficielle lymfekar –> tæt netværk på overfladen
- Superficielle:
Fra facies diaphragmatica –> Gennem lig. falciforme og coronarium –> gennem diaphragma til lnn. parasternales og lnn. mediastinales posteriores - Profunde:
Fra facies viscerali –> Mod porta (møde med profunde kar, samt kar fra galdeveje) –> lnn. hepatici (langs a. hepatica og store galdegange) –>lnn. coeliaci og lnn. gastrici sin.
Hvad er særlig for leverens blodforsyning til sinusoider og videre til vena cava inf:
Dobbelt blodforsyning
A. hepatica: nutritiv - udgør ca. 25 %
- iltet, til galdegange og stroma
V. porta: funktioniel - udgør ca. 75 %
- venøst blod fra tarmen, pancreas og milt, inkl. næringsstoffer mm.
V. porta, portåren er 8 cm lang og har en diameter på 8-10 mm
- Samler blod fra mave-tarm-kanalen, galdeveje, pancreas og milt
- Sammenløb bag collum pancreatis af: V. mesenterica sup.
V. splenica
- Løber op bag pars sup. duodeni
- Løber o lig. hepatoduodenale (omentum minus), bag a. hepatica og ductus choledochus, hvor den modtager tilløb fra: v. cystica, v. gastrica sin. v. gastrica dxt.
Beskriv blodets forløb fra v. porta til sinusoider og videre til vena cava inf:
V. portae –> Højre og venstre gren –> Grene i Glissonske triader –> vv. interlobulares (terminale grene) –> Indløbsvenoler (gn. grænsepladen) –> Sinusoider –> vv. centrales, indskudsvener, vv. hepaticae –> Samles i et øvre og et nedre sæt –> til v. cava inferior
Beskriv blodets forløb fra a. hepatica til sinusoider og videre til vena cave inf:
A. hepatica –> Højre og venstre gren –> Grene i Glissonske triader –> aa. interlobulares –> Små venoler –> Sinusoider
Sinusoider –> vv. centrales, indskudsvener, vv. hepaticae –> Samles i et øvre og et nedre sæt –> til v. cava inferior.
Hvilke kar løber segmentært og hvilke kar løber intersegmentært?
- Leveren opdeles i 8 segmenter - med hver deres hovedgrene fra v. porta og a. hepatica
- med afløb til én galdegang
- SEGMENTÆRT forløb
- Venøst afløb, vv. Hepaticae-grene
- INTERSEGMENTÆRT forløb
