Nyre- og urinvejssygdomme Flashcards
Beskriv nogle normale fysiologiske funktioner der varetages af nyrerne, og hvad der kan ske hvis funktionerne ophører.
Producerer hormoner til blodtrykket
Renser blodet fra affaldsstoffer Producerer urin
Regulerer kalium (stiger, som påvirker natrium-kalium pumper, som giver hjertestop), elektrolytter, D-vitamin (ingen aktivering) og EPO (stimulerer produktionen af røde blodlegemer, som transporter ilt).
Rensning af blodet -> ophobning af affaldsstoffer (uræmi)
Produktion af urin -> diureserne kan evt. ophøre.
Elektrolytter, kalkstofskiftet, D-vitamin, EPO -> forstyrrelser i dette
Hormoner til blodtryk -> blodtrykket stiger
Hvad er urinledernes funktion? og hvad sker der hvis systemet ikke virker?
Transporterer urin til blæreren.
Hvis der ikke kan transporteres urin til blæren, opstår der hydronephrose
Hvad er blærens funktion? og hvad sker der hvis systemet ikke virker?
Opbevarer og udtømmer urin.
Forårsager inkontinens.
Hvad er urinrørets funktion? og hvad sker der hvis systemet ikke virker?
Transporterer urin fra blæreren og ud af kroppen.
Hvis systemet ikke kan transporterer det ud af kroppen eller fra blæren, opstår der urinretention (urin ophobes i blæren)
Hvad er prostatahypertrofi?
Aldersbetinget vækst af prostataen.
Beskriv kort urinvejenes anatomi og den normale urin-tømningsrefleks
Urinvejene, er bygget op af to nyre, med hver sin urinleder som fører til blæren, og videre til urinrøret.
Urin-tømningen foregår ved at blæren fyldes, og dermed sender et signal med at blive tømt, en lukkemekanisme holder her på blærens indhold, og sætter vandladningen i gang ved et signal. Efter cirka 300 ml i blæren, vil der komme en træng til at have vandladning.
Hvad er forekomsten af prostatahypertrofi? og hvilken befolkningsgruppe rammes af sygdommen?
75% af alle mænd over 70 år.
Kun mænd kan få sygdommen.
Hvad er symptomerne for prostatahypertrofi?
Hyppig vandladning, slap stråle, efterdryp, og besvær ved at sætte vandladning i gang, samt om det tager lang tid at tisse.
Symptomerne hedder LUTS.
Patogenese for prostatahypertrofi
Påvirker afløbet af blæren.
urinretention
Hvordan diagnosticeres prostatahypertrofi?
Gennemgang af symptomer
Rektal-eksploration (mærker om prostaten er forstørret, gennem rektum)
Evt. blodprøver med måling af prostata specifik antigen (PSA)
Urinstix
Væske-vandladningsskema
DAN-PSS = Den danske prostata symptom score (spørgeskema)
Hvad er følgetilstandene til prostatahypertrofi?
Akut urinretention (hydronephrose) og urinvejsinfektioner.
Hvordan behandles prostatahypertrofi?
Medicinsk:
Fremme afløb fra blæren (alfablokkere)
Hæmmer væksten af prostata (5 alfa reduktasehæmmere)
Øgning af blodgennemstrømningen i prostata (PDE-5 hæmmere)
Kirurgisk:
TUR-P (operation)
Hvad er urininkontinens? og hvilke typer er der?
Ufrivillig afgang af urin.
Opdeles i:
Stress-inkontinens og urge-inkontinens.
Hvad er stress-inkontinens?
Ufrivillig afgang af urin, ved anstrengelse, som er forårsaget af en ikke-tilstrækkelig lukkemekanisme ved urinrøret.
Ingen hyppigere vandladning, end normalt.
Blæren tømmes ikke ved anstrengelse, men drypper blot.
Er hyppigst hos kvinder.
Ingen trang til vandladning for inkontinens.
Er afhængig af fysisk aktivitet.
Lukkemuskelen har nedsat funktion.
Hvad er urge-inkontinens?
Ufrivillig afgang af urin, med fuld tømning af blæren, som er forårsaget af en overaktiv blære.
Øget vandladninger i døgnet.
Nattelige vandladninger.
Trang til vandladning før inkontinens.
Er ikke afhængig af anstrengelse.
Lukkemuskelen har normal funktion.
Blæren tømmes helt.
Lige kønsfordeling.
Hvad er forekomsten af urininkontinens?
Hver 10.danskere har urininkontinens, hvor 75% er kvinder.
Hvordan diagnosticeres urininkontinens?
Anamnese
Væskevandladningsskema
Evt. kiggert-undersøgelse af blæren
Gynækologisk undersøgelse /rektal eksploration
Hvordan behandles urininkontinens?
Forebyggelse (bækkenbundstræning, vægttab, rygeophør)
Medicinsk: lokal hormontilskud (østrogen)
Operation.
Hvad er nyresvigt?
Progressivt/akut fald i glomerulær filtrations hastighed
Kan resulterer i ophør af urinproduktion.
Hvad er følgetilstandene på akut nyresvigt?
”Ødemer” - væskeansamling i benene (overhydrering).
Uræmi - ophobning af affaldsstoffer.
Acidose - syreophobning
Hyperkaliæmi - ophobning af kalium – påvirker natrium-kalium pumper (hjertet = kan give hjertestop)
Hypertension - forhøjet blodtryk, kar sygdomme
Proteinuri - for meget protein i urinen
EPO-mangel (anæmi)
Vitamin D-syntese forværres
Træt, madlede, hudkløe
Hvad er årsagerne for akut nyresvigt?
Præ-renalt (kigger på blodet), intra-renalt (sygdom i nyrene), og post-renalt (afløbsændring).
Præ-renalt:
-Feber/sepsis
- hypovolæmi (dehydrering, blødning)
- hjertekredsløbssvigt
- medicin (ACE-hæmmere og NSAID)
Intra-renalt:
- iskæmisk påvirkning
- inflammation i nyrerne
- infektion
- lægemidler
Post-renalt:
- prostatahypertrofi
- kræft (blære, livmoder, prostata)
- Bilateral nyresten
- forsnævring af urinrøret
Hvad er årsagerne til kronisk nyresvigt?
- Sukkersyge
- Hypertension (mange årig)
- Gentagende nyrebækkenbetændelse/ urinvejsinfektioner.
-Arvelighed
-Karsygdomme. - medicin
- sygdomme i nyrerne
Hvad er symptomerne på kronisk nyresygdom?
Det er uspecifikke symptomer.
men oftest uræmi = træthed, madlede, ødemer, hudkløe, krampe i ben
små skrumpede nyrer med arvæv på scanninger og dårlige nyretal i tidl. blodprøver
Hvordan diagnosticeres nyresygdom?
Fund ved diagnosticering er:
- høj keratinin-koncentration i blodprøver, som kommer fra musklerne.
- Urinsticks – undersøger æggehvidestof og blod i urinen.
- blodtryksmålinger (blodtrykket stiger),
- Samt scanning af nyrerne til at vurderer deres størrelse og sundhed.
Hvordan behandles nyresvigt?
Behandling af bagvedliggende årsager:
- vanddrivende medicin (ødemer)
- behandle anæmi
- diæt (lav kaliumindtag)
- behandle med d-vitamin, ved mangel.
- blodtrykssænkende lægemidler
og:
Behandling med dialyse (blod og pose) - måske kortvarig
Transplantation eller ingen behandling (aktivt valg)
Hvordan kan nyresvigt forebygges?
og incidens
Forebyggelse mod livstilssygdomme, og behandling af underliggende sygdomme.
Livsstilssygdomme = diabetes og hypertension.
- stigende livsstilssygdomme = stigende incidens og prævalens
Diskuter byrde for patient og samfund ved kronisk nyresvigt.
Dialyse er meget omkostningsrig, og tager mange ressourcer fra sundhedsvæsnet. Samt tabte arbejdsdage.
For patienten er det meget tidskrævende, dialyse er tre gange i ugen over et par timer. Samt at der er mange begrænsninger, væskerestriktion, ingen kalium i maden, lav fosfat i maden. Yderligere skal patienterne tage meget medicin, og så er de generelt meget udmattede.
Akut nyresvigt: patogenese og fund.
Patogenese:
- Akut fald i glumerulus filtrationshastighed, der giver ophør af urinproduktion
Symptomer og fund:
- To normale størrelser nyrer ved scanning eller normale blodprøver tilbage i tid.
- uspecifikke symptomer,
men oftest uræmi = træthed, madlede, ødemer, hudkløe, krampe i ben
