Bevægeapparatets sygdomme Flashcards
Beskriv symptomer, forekomst, ætiologi, patogenese og principper for behandling ved kronisk leddegigt
Symptomer:
- Stivhed (morgenstivhed)
- hævede og ømme led oftest yderled,
- træthed,
- gigtknuder,
- tørre slimhinder (Sjøgren syndrom),
- muskelsvaghed,
- symmetrisk ledsmerter.
Forekomst: 1% af befolkningen (oftest kvinder)
Ætiologi: Multifaktoriel (genetik og miljø). Er en autoimmun sygdom.
Rygning øger risiko og alkohol nedsætter risikoen.
Patogenese:
Inflammation i ledhinden (synovialmembranen) i ægte led
Diagnostik:
- blodprøver (CCP og ACPA)
- klinisk undersøgelse
- symptomer
- røntgen
Behandling:
Immundæmpende medicin
Der skelnes mellem konventionel (medicin der rammer immunapparatet generelt) og biologisk behandling (rammer målrettet - targateret-behandling)
Nævn 2 forskelle på Reumatoid artrit (Leddegigt) og Psoriasis artrit (psoriasis gigt) (VIGTIG)
- Ved psoriasisgigt har man også psoriasis og det kan ramme ryggen og give rygsøjlegigt og rammer yderste fingerled.
- Leddegigt kan ikke ramme ryggen og de yderste fingerled.
- Psoriasisgigt sidder primært i ledhæftninger (sener), hvor leddegigt er inflammation i ledhinden.
- Leddegigt har forhøjet infektionstal, og det er der sjældent ved psoriasisgigt.
- Ved røntgen er der udtynding og knoglen smuldrer ved leddegigt, ved psoriasisgigt ligner det slidgigt eller ser normalt ud.
- Psoriasisgigt er asymmetrisk og leddegigt er symmetrisk.
Nævn 2 ligheder mellem psoriasisgigt og Leddegigt. (VIGTIG)
- De giver begge smerter og hævelse af led.
- De kan begge to behandles med immundæmpende medicin
- De er begge autoimmune, inflammatoriske ledlidelser
Nævn de forskellige kategorier af Spondylartropatier (3) og beskriv dem i forhold til patogenese, symptomer, diagnostik, behandling
Nævn de forskellige kategorier af Spondylartropatier (3) og beskriv dem i forhold til patogenese, symptomer, diagnostik, behandling
1. M. Becterews (rygsøjlegigt)
Patogenese: rygsøjlen vokser sammen og bliver stiv
Symptomer: rygsmerter, nedsat bevægelighed, stivhed, bevægelse lindre
Diagnostik: røntgen, MR-scanning, blodprøve
Behandling: træning, NSAID, biologisk medicin
- psoriasisgigt
Patogenese: Psoriasis og gigt i senehæftningerne (kan også ramme ryggen)
Symptomer: smerter og hævede led (kan give pølsefingre og tæer)
Diagnostik: Kliniske billede (blodprøve og røntgen ser fint ud)
Behandling: træning, NSAID, gigtmedicin - reaktiv gigt
Patogenese: skyldes infektion andet sted i kroppen (kan være seksuel infektion)
Symptomer: giver ledsmerter og hævede led + hud og øjenforandringer
Diagnostik: blodprøve
Behandling: smertestillede (NSAID), steoridinjektioner, punktur, gigtmedicin
Hvad er forskellen på Urinsur gigt og leddegigt (RA)?
- Urinsyre skyldes krystaller (autoinflammatorisk, hvor sygdom opstår af sig selv), hvor leddegigt er inflammation i ledhinden i ægte led (autoimmun)
- Begge er varme og skyldes inflammation, men årsagerne (ætiologi) er forskellig.
- Urinsyregigt er oftest i ét led, hvor leddegigt oftest er i flere led.
- Leddegigt viser sig langt flere steder, fordi det er hele immunforsvaret, der er i ubalance, hvorimod det ved urinsyregigt kun er krystaller i et led.
Behandling af leddegigt er med immundæmpende medicin og behandling af urinsyregigt er medicin, der udskiller urat med urinen.
Urinsur gigt:
Forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer, diagnose og behandling
Forekomst: 1-2% (oftest mænd)
Patogenese: Skyldes uratkrystaller, der normalt er et affaldsprodukt, der udskilles med urinen. Ved forhøjede niveauer af urat i blodet, kan der dannes krystaller, der kan udfældes i led og give en inflammation.
Ætiologi:
- højt purinindtag i mad (rødt kød især)
- højt alkoholindtag (især øl)
- overvægt
- sygdomme
Symptomer:
- Hævelse og smerter fra ét led (rammer tit storetåens led først)
- Vækker tit en fra søvnen
- Feber
- Hvide tofi/blære (udfældning af krystal på huden)
Diagnosen stilles ved påvisning af uratkrystaller i ledvæsken ved en biopsi i mikroskop eller blodprøve med forhøjet infektionstal.
Behandling:
Forebyggelse af anfald (KRAM-faktorerne),
Smertelindring
Eller behandling med medicin, så man udskiller urat med urinen.
Diskusprolaps: forekomst, ætiologi, symptomer, diagnostik, patogenesen, behandling og forebyggelse.
Forekomst: 1-3% af befolkningen
Ætiologi:
- rygning
- alder
- genetik
- dårlig arbejdsstilling/tunge løft
Symptomer:
- rygsmerter evt. med udstråling til ben
- føleforstyrrelser
- nedsat muskelkraft
Diagnostik:
- undersøgelse og MR-scanning
Patogenese:
Den bløde kerne i diskus mellem ryghvirvlerne skyder igennem den hårde skal, pga. revner i den hårde skal, og trykker i omkringliggende væv.
Behandling:
- behandles med aktiv aflastning
- fys og træning
- smertestillende
- operation (5-10% af tilfældene)
Forebyggelse:
- rygestop
- motion
- undgå tunge løft især med rotation
Skal diskusprolapser opereres? Hvorfor/hvorfor ikke?
Oftest opererer man ikke, medmindre der er tale om en meget stor diskus prolaps, kun 5-10% bliver opereret, hvis der trykkes på nerver eller smerterne er uholdbare.
Man undgår helst operation, fordi det ikke nødvendigvis bliver bedre.
Diskusprolaps: forekomst, ætiologi, symptomer, diagnostik, patogenesen, behandling og forebyggelse.
Forekomst: 1-3% af befolkningen
Hvilken tilstand følger hyppigt leddegigt (RA) (og andre reumatiske sygdomme iøvrigt)? Beskriv symptomerne ved denne tilstand. Findes der effektiv behandling heraf, og hvad er patienterne her i særlig risiko for at udvikle?
+ hvordan kan det diagnosticeres?
SJøgren syndrom er en autoimmun sygdom, der udtørrer kirtlerne og giver tørre spytkirtler.
Symptomer:
- giver brændende fornemmelse
- fornemmelse af fremmedlegeme (som grus i øjnene)
- mundtørhed
- træthed
Behandling: Man behandler for den bagvedliggende gigtsygdom og ellers med øjendråber og tyggegummi (symptomlindrende)
Risiko:
LYMFEKRÆFT!
Desuden kan tænder revne pga. nedsat spytproduktion i munden og man kan få svamp i munden.
Diagnostik: Tårevæske-test
Beskriv symptomer og fund ved Fibromyalgi samt behandlingen heraf.
Symptomer: Især muskel og ledsmerter, søvnforstyrrelser, udtrættethed, hukommelsesproblemer, hovedpine, depression, irritabel tyktarm, koncentrationsbesvær, overfølsomhed overfor stimuli (tømmermændssymptomer)
Fund: Rigtig mange symptomer, men ikke så meget at finde ved undersøgelser (ingenting ved blodprøve osv.)
Behandling: Stille diagnose, lettere smertestillende, motion
Beskriv forskelle og ligheder ved leddegigt (RA) og slidgigt med fokus på forekomst, patogenese, ætiologi, symptomer, fund og behandling.
Leddegigt (RA) (1% af befolkningen)
Patogenese: Inflammation i i ledhinden (autoimmun)
Ætiologi: Multifaktoriel, rygning er en væsentlig risikofaktor for denne, men ikke for slidgigt
Symptomer: Stivhed, hævede og ømme led oftest yderled (blødt, væske), træthed, gigtknuder, tørre slimhinder, muskelsvaghed.
Fund og behandling: Immundæmpende medicin - konventionel og biologisk behandling.
Slidgigt (50% har det ved 50 år, 90-100% har det ved 80 år)
Patogenese: Brusken i leddet bliver slidt eller nedbrudt
Ætiologi: Overvægt, alder, genetik, overdreven belastning
Symptomer: Ledsmerter (av ved bevægelse, ikke av, og av igen ved længere tids bevægelse), nedsat funktionsevne, hævelse (hårdt - fortykning af leddet), bevægelsessmerter
Fund og behandling: kirurgi, vægttab, træning, smertestillende
Ligheder:
De giver begge ledsmerter.
Forskelle:
Slidgigt gør ondt ved bevægelse og leddegigt gør ondt ved hvile og giver natlige smerter.
Slidgigt er meget hyppig, hvor leddegigt er mindre hyppig.
Rygning er en risikofaktor ved leddegigt, men ikke slidgigt.
Morgenstivhed er ved leddegigt over 30 min og ved slidgigt under 30 min.
Beskriv sammenhængen mellem muskelgigt (PMR) og Storkarvaskulit (GCA) samt forskelle og ligheder; herunder ætiologi, symptomer og behandling.
Sammenhængen:
To forskellige tilstande, men hvor man tit lider af dem begge.
Hvis man har GCA har får 30-50% også muskelgigt
Hvis man har muskelgigt har 10-15% også GCA
Ligheder:
Forhøjet infektionstal ved dem begge
Det er primært skandinaverne, der får begge sygdomme.
+ 50-årige ved begge sygdomme.
Begge sygdomme giver stivhed i kroppen, feber, træthed og vægttab.
Forskelle:
GCA (Storkarvaskulit)
o Nyopstået hovedpine (tindingerne)
o Der kan være øjensymptomer, hvilket der ikke er ved muskelgigt.
o Træthed, når man tygger
o Sygdommen sidder i karvæggen, hvilket med tiden kan lukke karret af.
PMR (Muskelgigt)
o Træthed, madlede, feber hos 50% (symptomer minder meget om kræftsymptomer)
o Stivhed (oftest i skulder og lår) og indskrænket bevægelighed
Ætiologi:
- multifaktoriel (alder, genetik, etnicitet og geografi (oftest skandinavere)
Behandling:
Binyrebarkhormon (Prednisolon).
Ved muskelgigt og GCA går sygdommen tit over i løbet af 1-2 år og binyrebarkhormon gives for symptomer. Ved GCA gives det i højere doser.
