Ledelse af banker og ansvarssagerne Flashcards
Forklar ledelsesreglernes formål, grundlag og indhold
Formålet med ledelsesreglerne:
Formålet med de meget detaljerede regler for ledelse af banker er at sikre, at de rette kompetencer er til stede i bestyrelsen og direktionen, og at der er effektiv og ansvarlig virksomhedsstyring. Dette tjener de overordnede mål om at bevare tilliden til de finansielle markeder og institutioner, beskytte kunder og aktionærer og undgå, at banken kommer i nød.
Grundlaget for ledelsesreglerne:
Reglernes fundament er baseret på Finansiel Virksomhedsloven (FIL) §§ 64, 70-71 og 77, ledelsesbekendtgørelsen samt bekendtgørelser og vejledninger om politik for sund virksomhedskultur. EU-regler som CRD IV og EBA påvirker også reglernes udformning.
Indholdet af ledelsesreglerne:
Indholdet af reglerne omfatter primært to aspekter. For det første krav til kompetencer, såkaldte “fit & proper”-krav, som bestemmer kvalifikationerne for enkeltpersoner og hele bestyrelsen. Dette omfatter også uddannelseskrav for nye bestyrelsesmedlemmer. For det andet indebærer reglerne en række krav til organisation og virksomhedsstyring, som forpligter bestyrelsen til at etablere politikker, procedurer og retningslinjer for en ordentlig styring af banken, inklusive rapportering fra direktionen til bestyrelsen og regler om compliance, lønforhold, god selskabsledelse og håndtering af interessekonflikter. Der er også fokus på sociale ansvarlighedsaspekter.
Forklar reglerne om fit & proper (FIL § 64)
Fit & Proper-reglerne i den finansielle sektor (FIL § 64) omhandler kravene til ledelsens kompetencer og egenskaber for at sikre, at finansielle virksomheder ledes forsvarligt. Disse regler er blevet skærpet over tid og er baseret på EU-regler. De omfatter følgende punkter:
- Krav til ledelsen (bestyrelse og direktion): Bestyrelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed kan ikke have stillingen som direktør i samme virksomhed på grund af de forskellige roller, de har. Bestyrelsen har ansvaret for at ansætte og afskedige direktionen, som varetager den daglige ledelse.
- Individuelle egnethedskrav: Ledelsesmedlemmer skal opfylde visse individuelle kompetencekrav, herunder viden, faglig kompetence, erfaring, godt omdømme, hæderlighed, integritet og uafhængighed. Kravene kan variere afhængigt af rollen, og der er ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav der stilles.
- Kollektive kompetencekrav: Der er også kollektive kompetencekrav til bestyrelsen afhængigt af den konkrete forretningsmodel for den finansielle virksomhed. Det er en konkret vurdering af, hvilke kompetencer der er nødvendige.
- Uddannelseskrav: Der er fastsat uddannelseskrav til bestyrelsesmedlemmerne for at højne det generelle kompetenceniveau i bestyrelserne. Uddannelsesforløbene omfatter 11 kompetenceområder, herunder risiko, hvidvask, it, finansiel rapportering, kredit og kapitalkrav.
- Selvevaluering: Bestyrelserne skal løbende evaluere deres egne kompetencer og egenskaber for at sikre, at de lever op til kravene. Finanstilsynet kan også foretage vurderinger og reagere konsekvent over for ulovligheder og inkompetence blandt ledelsesmedlemmer.
- Finanstilsynet har beføjelse til at gribe ind: Finanstilsynet kan påbyde et bestyrelsesmedlem at udtræde, hvis vedkommende ikke skønnes “fit & proper.” Hvis ledelsesmedlemmet ikke opfylder betingelserne, kan tilsynet påbyde virksomheden at afsætte direktøren eller give et bestyrelsesmedlem påbud om at nedlægge sit hverv.
Forklar om de nye Fit & Proper regler, der træder i kraft pr. 1 juli 2023
- Afslag på godkendelse til ledelsesposter skal angive varigheden af afslaget.
- Afslag på godkendelse kan indbringes for domstolene.
- Afslag på godkendelse er undtaget fra kravet om offentliggørelse.
- Der indføres en ny mulighed for betinget godkendelse, hvor en kandidat kan opbygge manglende kompetencer inden for en kort tidsperiode.
- Der anvendes en mere holistisk tilgang til godkendelse, hvor erfaring fra andre sektorer også tages i betragtning.
- Fit & Proper-kravene lempes for mindre pengeinstitutter.
- Der indføres to spor: en helhedsorienteret tilgang, hvor en samlet vurdering af kandidatens kompetencer foretages, og en formodningstilgang, hvor kandidater formodes at kunne godkendes baseret på objektive krav til kompetencer og erfaring.
- Ved udnævnelse til bestyrelsesformand skal der foretages en fornyet Fit & Proper-vurdering, hvor den pågældende persons personlige kompetencer inddrages.
Desuden er der indført ny lovgivning om ansvarsudvalgets betænkning og Fit & Proper, der omfatter ændringer i erstatningsansvar og strafansvar for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder. Ledelsesmedlemmer hæfter ved interessekonflikt eller inhabilitet, medmindre bestyrelsen kan påvise, at tabet ikke kunne have været afværget med den nødvendige agtpågivenhed. Der indføres også strafansvar for grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab i finansielle virksomheder, eller øget risiko for, at virksomheden bliver brugt i kriminelle aktiviteter.
Forklar bestyrelsens opgaver og ansvar i henhold til SEL § 115 (Aktieselskaber) og FIL §§ 70-71 (Finansielle virksomheder)
Sammenfatning:
- Selskabslovens § 115 pålægger bestyrelsen i aktieselskaber følgende ansvarsområder:
- Etablere en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed.
- Sikre tilfredsstillende bogføring og regnskabsaflæggelse.
- Etablere procedurer for risikostyring og interne kontroller.
- Modtage løbende rapportering om selskabets finansielle forhold.
- Overvåge, at direktionen agerer i overensstemmelse med retningslinjerne.
- FIL § 70 pålægger bestyrelsen i finansielle virksomheder følgende ansvarsområder:
- Fastlægge hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter.
- Identificere og kvantificere væsentlige risici og fastlægge risikoprofil.
- Udstikke politikker for styring af væsentlige aktiviteter.
- Fremme mangfoldighed i bestyrelsen.
- FIL § 71 fastslår, at bestyrelsen har ansvar for forsvarlig ledelse og effektiv virksomhedsstyring, herunder:
- Etablere en klar organisatorisk struktur med tydelig ansvarsfordeling.
- Implementere administrativ og regnskabsmæssig praksis samt procedurer for risikohåndtering.
- Sikre tilstrækkelige ressourcer til virksomhedens gennemførelse.
- Etablere procedurer for adskillelse af funktioner ved interessekonflikter.
- Implementere tilstrækkelige interne kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
- Sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til bestyrelse og direktion.
Både SEL og FIL indeholder desuden regler om forretningsorden, generalforsamling, repræsentantskab og outsourcing for aktieselskaber og finansielle virksomheder, hvilket bidrager til velfungerende ledelse og styring af virksomhederne.
Opsummer de vigtige elementer vedrørende ledelsesbekendtgørelsen i relation til proportionalitet, strategi og forretningsmodel, sikker kapital, retningslinjer for direktionen, vurdering af virksomhedens politikker og kommunikationsproces
- Proportionalitet (Ledelsesbekendtgørelsens § 2):
- Kravene i ledelsesbekendtgørelsen skal være proportionale med arten, omfanget og kompleksitetsgraden af virksomhedens aktiviteter.
- De mindre pengeinstitutter skal ikke opfylde de samme krav som de større pengeinstitutter, og der tages hensyn til virksomhedens forretningsmodel, størrelse, struktur, geografiske områder og finansielle tjenesteydelser.
- Strategi og Forretningsmodel:
- Bestyrelsen og direktionen skal træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at sikre en betryggende drift af virksomheden.
- Virksomhedens forretningsmodel, herunder størrelse, struktur, og de områder, hvor den opererer, er afgørende for fastlæggelse af relevante foranstaltninger.
- Sikker Kapital:
- Ledelsesbekendtgørelsen fastsætter krav til virksomhedens kapitalberedskab for at sikre, at den har tilstrækkelig likviditet til at opfylde nuværende og fremtidige forpligtelser.
- Retningslinjer for Direktionen:
- Bestyrelsen skal fastsætte klare retningslinjer, som direktionen skal følge i udøvelsen af deres hverv.
- Direktionen skal udøve sit hverv i overensstemmelse med bestyrelsens retningslinjer.
- Vurdering af Virksomhedens Politikker:
- Bestyrelsen skal fastlægge politikker for, hvordan virksomheden skal styre hver af dens væsentlige aktiviteter.
- Der skal vurderes, om virksomhedens politikker er effektive og tilstrækkelige til at håndtere risici og forretningsaktiviteter.
- Kommunikationsproces:
- Bestyrelsen og direktionen skal sørge for en tilstrækkelig kommunikationsproces internt i virksomheden for at sikre effektiv samarbejde og informationsoverførsel.
Opsummer det vigtigste om direktionens opgaver og ansvar med fokus på Daglig ledelse ud fra forretningsmodel, politikker, retningslinjer mv.
Information og rapportering til bestyrelsen
Udarbejde forretningsgange for pengeinstituttet, særligt om nye produkter
HR: godkende visse lån, fastsætte rente/gebyrpolitik, formueforvaltning
Organisation og ansvarsfordeling, kontrol, personale, funktionsadskillelse, interessekonflikter, rapporteringslinjer
- Daglig ledelse:
- Direktionen er ansvarlig for den daglige ledelse af pengeinstituttet i overensstemmelse med lovgivning, bestyrelsens politikker og retningslinjer.
- Direktionen skal sikre, at politikker og retningslinjer implementeres i virksomhedens daglige drift og træffe dispositioner, hvor risici og konsekvenser vurderes.
- Information og rapportering til bestyrelsen:
- Direktionen skal informere bestyrelsen om relevante forhold, herunder anmodet information og vigtige emner, der kan påvirke bestyrelsens arbejde.
- Den skal også videregive relevant information til den risikoansvarlige og complianceansvarlige.
- Udarbejde forretningsgange for pengeinstituttet, især om nye produkter:
- Direktionen godkender virksomhedens forretningsgange eller udpeger personer/enheder med relevant faglig viden til at gøre dette.
- Der kræves godkendelse af retningslinjer for udvikling og godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, der kan medføre væsentlige risici for virksomheden, modparter eller kunder.
- HR-ansvar:
- Direktionen godkender visse lån og fastsætter rente-/gebyrpolitikken og formueforvaltning.
- Den er ansvarlig for at sikre et kompetent personale og etablering af kontrolsystemer.
- Organisation og ansvarsfordeling:
- Pengeinstituttet skal være indrettet i organisatoriske enheder med klart definerede opgaver, beføjelser, ansvarsområder og referencelinjer.
- Direktionen skal sørge for tilstrækkelige ressourcer og kompetencer i de organisatoriske enheder til at løse opgaverne betryggende.
- Kontrol, funktionsadskillelse og interessekonflikter:
- Der skal være kontrolmekanismer for at forebygge interessekonflikter, herunder at den person, der bevilger lån, ikke også kontrollerer risikovurderingen.
- Direktionen skal sikre, at der er en hensigtsmæssig funktionsadskillelse for at undgå potentielle interessekonflikter.
Opsummer det vigtigste omkring virksomhedsstyring med fokus på Forretningsorden, administrativ og regnskabsmæssig praksis, årsrapport
Kreditpolitikken; LBKG bilag 1; kunder, risikoprofil, produkter, geografi mv.
Retningslinjer; hvad skal lægges op til bestyrelsen?
Forretningsgange for risikoklassifikation og risikostyring, ressourcer, it mv.
Risikostyring; risikoansvarlig, risikostyringsfunktion – risikoområder?
Virksomhedsstyring omhandler forretningsorden, administrativ og regnskabsmæssig praksis, årsrapport, kreditpolitik, retningslinjer, forretningsgange for risikoklassifikation og risikostyring samt risikostyring. De vigtigste punkter inden for hver af disse områder omfatter:
- Forretningsorden og praksis:
- Ledelsesbekendtgørelsen fastsætter regler om tilrettelæggelse af arbejdet i bestyrelsen.
- Bestyrelsens forretningsorden skal indeholde bestemmelser om konstitution, mødeintervaller, skriftlige og elektroniske bestyrelsesmøder, arbejdsdeling mellem bestyrelse og direktion, ansvar for forretningsgange og tavshedspligt, samt procedurer for organisatorisk placering og bemanding af risikostyringsfunktionen.
- Bestyrelsen kan normalt ikke delegere sin beslutningskompetence til fx et forretningsudvalg.
- Regler for dokumentation og god regnskabsmæssig praksis i årsrapporter. - Kreditpolitik:
- Bankens kreditpolitik skal tage hensyn til forretningsmodellen, kompetencerne hos bestyrelse, direktion og medarbejdere, anvendte it-systemer og kompleksitet af bankens kreditrisici.
- Kreditpolitikken skal indeholde principper for kreditrisikotypen, ønskede kundetyper, produkter, eksponeringsstørrelser, geografiske eksponeringer, rentefølsomhed, sikkerhedsstillelse og prisfastsættelse af produkter. - Retningslinjer:
- Direktionen skal følge bestyrelsens retningslinjer vedrørende kreditpolitikken.
- Bestemte lån kan kun bevilges af bestyrelsen og ikke direktionen, f.eks. usædvanlige eller betydelige eksponeringer eller eksponeringer over 2 % af bankens kapitalgrundlag. - Forretningsgange for risikoklassifikation og risikostyring:
- Banken skal have forretningsgange for risikoklassifikation af kunder og risikostyring.
- Tilstrækkelige ressourcer, viden og it-systemer er nødvendige for at håndtere bankens kreditrisici effektivt.
- Årlig gennemgang af væsentlige eksponeringer med vurdering af risiko og strategi. - Risikostyring:
- Banken skal have en risikostyringsfunktion og en risikoansvarlig, der kan rapportere direkte til bestyrelsen uafhængigt af direktionen og advarer bestyrelsen om specifikke risikoudviklinger.
- Risikostyringsfunktionen skal identificere, vurdere, håndtere og rapportere korrekt om alle væsentlige risici, herunder også risikoen i outsourcede funktioner.
- Der er særligt fokus på markedsrisiko, operationelle risici, likviditetsrisici og it-sikkerhed. - Øvrige forhold:
- Videregivelse af beføjelser skal dokumenteres og omgærdet af formkrav til forretningsgange.
- Krav til direktionens kontrol af risikobehæftede opgaver og rapportering på alle relevante ledelsesniveauer.
Opsummer det vigtigste om Complianceansvarlig (LBKG § 17) med fokus på Forebygge compliancerisici (operationelle risici) – ved metoder/procedurer; forebygge, opdage, undersøge og rapporterer non-compliance
Uafhængig for at kunne kontrollere og vurdere – kan gå til bestyrelsen
Nødvendige ressourcer, kompetencer, sagkundskab, oplysninger
Compliance-ansvarlig – 3 lines of defence – risikobaseret tilgang
Den Complianceansvarlige (LBKG § 17) har ansvaret for at forebygge compliance-risici (operationelle risici) ved at etablere metoder og procedurer, der er egnet til at opdage og mindske risikoen for virksomhedens manglende overholdelse af gældende lovregler, bekendtgørelser, politikker, retningslinjer osv.
For at sikre, at compliance-funktionen kan udføre sine opgaver effektivt og uafhængigt, skal den være uafhængig af direktion, chefer og relevante medarbejdere. Den skal kontrollere og vurdere metoder og procedurer, der anvendes til at opdage compliancerisici, samt de foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe eventuelle mangler.
Compliance-funktionen skal have tilstrækkelige ressourcer, kompetencer, sagkundskab og adgang til relevante oplysninger for at kunne udføre sine ansvarsområder korrekt. En medarbejder, udpeget af direktionen, vil normalt være ansvarlig for compliance-funktionen og skal rapportere til både bestyrelsen og direktionen mindst én gang om året.
Compliance-funktionen er en del af “3 lines of defence”, hvor den udgør anden line of defence, mens daglige driftsfunktioner udgør første line of defence, og intern revision udgør tredje line of defence. Compliance-funktionen skal arbejde risikobaseret og fokusere på forebyggelse, opdagelse, undersøgelse og rapportering af non-compliance for at mindske risici for virksomheden.
Det er en udfordrende opgave at være compliance-officer, da man skal balancere mellem at være effektiv som vogter af regeloverholdelsen og undgå unødigt bureaukrati. Compliance-funktionen kan bidrage til værdiskabelse ved at skabe gennemsigtighed, identificere ineffektive procedurer og bidrage til effektiviseringer, hvilket kan mindske risici og forbedre kundeoplevelsen.
Opsummer det vigtigste om Løn (FIL § 77 a-d) med fokus på Usædvanligt at regulere lønforhold – kun incitamentsaflønning; formål at afskære kortsigtet risikobetonet resultat, sikre langsigtet fokus
Grænser for variabel løn (fx 50 % og 100 % af den faste løn)
Krav om lønpolitik, som skal godkendes af generalforsamlingen; bestyrelsesformanden skal i ledelsesberetningen redegøre for løn og fremme sund risikostyring
Undgå interessekonflikter – koncerner
Lønforhold i finansielle institutioner er reguleret af FIL §§ 77 a-d for at reducere risikoen for overdreven risikovillighed og fokus på kortsigtede resultater. Lønpolitikken skal godkendes af generalforsamlingen og skal indeholde foranstaltninger til at undgå interessekonflikter. Bestyrelsesformanden skal redegøre for aflønningen af bestyrelsen og direktionen i ledelsesberetningen på generalforsamlingen.
De lovregulerede ændringer i lønforhold inkluderer et loft over den variable løndel for direktion og bestyrelse på 50 % af den faste løn og max 100 % for andre ansatte. Den variable løn skal baseres på resultater over en længere periode, hvor mindst 40 % (eller 60 % for større variable løndele) fordeles over mindst 3 år (4 år for direktion og bestyrelse). Lønpolitikken skal fremme en sund og effektiv risikostyring og undgå overdreven risikotagning.
Det er også vigtigt at sikre, at lønpolitikken ikke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller andre former for salgsmål for at undgå interessekonflikter. Compliance skal spille en rolle i vurderingen af resultater, og både økonomiske og ikke-økonomiske kriterier skal inddrages.
Reglerne gælder for bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på bankens risikoprofil. Oplysninger om lønpolitikken skal indsendes til Finanstilsynet og offentliggøres på bankens hjemmeside. Ansatte, der medvirker til udarbejdelsen af lønpolitikken og kontrol heraf, skal have den nødvendige sagkundskab og være uafhængige af de afdelinger, de fører kontrol med.
Opsummer det vigtigste om corporate governance principperne med fokus på Soft law – selvregulering – comply or explain (skema). Se også ÅRL § 99 a-b
Danmark er frontrunner – nu OECD og EU – (nyt EU-direktiv på vej)
Aktivt ejerskab – nu lovreguleret
Temaer: dialog, bestyrelsens opgaver, CSR, inkl. (nyt) purpose, ansvarlig skat, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsesevaluering, mangfoldighed, uafhængighed, udvalg, vederlagspolitik for ledelsen, risici, åbenhed
Corporate governance refererer til principperne for god selskabsledelse om hvordan et selskab ledes, herunder hvordan bestyrelsen, direktionen, aktionærerne og andre interessenter interagerer med hinanden. I Danmark er der specifikke anbefalinger for god selskabsledelse, der har været centrale i debatten om virksomheders ansvarlighed og ledelsespraksis. Her er de vigtigste punkter:
- Soft law og “comply or explain”: Corporate governance-principperne i Danmark er baseret på “soft law”, hvilket betyder, at de ikke er juridisk bindende. Selskaber opfordres dog til at følge principperne, eller hvis de vælger at afvige, skal de forklare hvorfor og hvordan de i stedet har indrettet sig.
- Corporate governance-principper og samfundsansvar: Principperne omfatter også social ansvarlighed og etiske overvejelser, som selskaberne bør inddrage i deres ledelse.
- Aktivt ejerskab: Et vigtigt emne i corporate governance er aktivt ejerskab, hvor aktionærerne spiller en aktiv rolle i selskabets ledelse.
- Temaer i corporate governance: Corporate governance-principperne omfatter dialog, bestyrelsens opgaver, Corporate Social Responsibility (CSR), formål, ansvarlig skat, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsesevaluering, mangfoldighed, uafhængighed, udvalg, ledelsesvederlag, risici og åbenhed.
- Ledelseskodeks: Der er også en ledelseskodeks, der er udviklet af Finansrådet (nu Finans Danmark), som er vejledende for medlemsvirksomhederne inden for banksektoren.
- Frontrunner i Danmark: Danmark har været en pioner inden for corporate governance-principper, og nu har både OECD og EU taget lignende initiativer. Et nyt EU-direktiv er også på vej.
Corporate governance-principperne har til formål at fremme ansvarlig og effektiv ledelse i selskaber og sikre en god kultur og gode værdier, der er i overensstemmelse med selskabets formål og langsigtede mål. Disse principper er en central del af diskussionen om, hvordan selskaber bør styres og ledes for at opnå langsigtede bæredygtige resultater og styrke tilliden fra interessenterne.
Opsummer det vigtigste om ledelsesansvar med fokus på Straffeansvar, FIL § 373 – nogle sager, men de fleste er tilbagetrukket
Civilretligt erstatningsansvar, SEL § 361 – almindelig culpavurdering
Business judgement rule, NB! ansvarsudvalg, nyt lovforslag
FIL § 373 omhandler overordnet strafansvar for medlemmer af bestyrelser eller direktioner i finansielle virksomheder, hvis de undlader at træffe nødvendige foranstaltninger ved tab eller fare for tab af væsentlig størrelse. De kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder, hvis de giver urigtige oplysninger eller er groft forsømmelige, hvilket kan medføre tab for virksomheden eller investorer.
- Finanskrise-rapporten pegede på mangler i bestyrelsens varetagelse af opgaver som en delvis forklaring på finanskrisen. Mangler i ledelsernes ansvar for pengeinstitutternes forretningsmodel og tilsyn blev fremhævet som en væsentlig årsag.
- Advokatundersøgelserne blev gennemført for at identificere de væsentligste årsager til det økonomiske sammenbrud i de nødlidende pengeinstitutter og vurdere eventuelle ansvarsforhold for bestyrelser, direktion og revision. Disse undersøgelser afdækkede alvorlige brister i bestyrelsers rolle og kontrol med direktionen, især på kreditområdet.
- Business judgment rule er en retsdoktrin, der giver bestyrelsesmedlemmer en vis beskyttelse mod erstatningsansvar for beslutninger truffet i god tro og i bedste interesse for selskabet.
- Straffesager er blevet indledt i visse tilfælde, når forholdet anses for grovt. Dog er straffelovgivningen kompleks og kan være vanskelig at anvende i praksis, hvilket har ført til nogle udfordringer med at vinde sagerne.
Nye domme om ledelsesansvar (Amagerbank, EBH bank, Eik Bank, Roskilde Bank)
- Amagerbank-dommen:
- Direktionen og bestyrelsen blev dømt til at betale erstatning på godt 225 mio. kr. for deres rolle i en finansiering af et projekt, der ledte til store tab.
- Landsretten fandt, at det var uforsvarligt at forlænge en valutaramme.
- Nogle bestyrelsesmedlemmer blev lempet i erstatningsansvar, mens andre blev fritaget.
- Der blev indgået et forlig, hvor tidligere bankdirektører skulle betale ca. 255 mio. kr. samlet.
- EBH-Bank-dommen:
- Medlemmer af direktion, bestyrelse og ekstern revision blev frifundet, bortset fra direktøren, der blev dømt til at betale over 2 mio. kr. i erstatning for et pantebrevkøb.
- Sagen havde varet 9 år, og sagsomkostninger blev pålagt Finansiel Stabilitet at betale 121 mio. kr.
- Eik Bank-dommen:
- Højesteret frifandt bestyrelsesformanden, 2 bestyrelsesmedlemmer og 3 medlemmer af bankens direktion, men ændrede delvist landsrettens dom.
- Direktøren blev dømt til at betale 85,6 mio. kr. for engagementer om investeringer i indkøbscentre i Tyskland, men blev frifundet for andre dispositioner.
- Dommen på Færøerne var anderledes og involverede en lønmodtagers lån til aktiekøb.
- Roskilde Bank-dommen:
- Direktøren blev erstatningsansvarlig for nogle aktiekreditter, da det blev anset for uforsvarligt ikke at foretage en konkret kreditvurdering.
- Bestyrelsesmedlemmerne blev frifundet for disse dispositioner, da det ikke blev anset for godtgjort, at de var bekendt med den manglende kreditvurdering.
Sammenfattende viser de nye domme, at der som udgangspunkt skal udvises forsigtighed med at tilsidesætte bankens ledelses vurdering af beslutninger, der er taget på et tilstrækkeligt oplyst grundlag og ud fra loyale hensyn. Der kan dog stadig forekomme ansvar, hvis der foreligger konkrete uforsvarlige handlinger i forhold til kreditvurdering og forretningsmæssige beslutninger. Det er vigtigt for ledelsen at tage højde for relevant information, revisor- og tilsynsreaktioner for at undgå erstatningsansvar.
Kan du opsummere om civile retssager om erstatning og det retlige grundlag i relation til sagerne om ledelsesansvar?
Sagerne om ledelsesansvar drejer sig om erstatningssager, hvor det er blevet påstået, at bankledelsen har handlet uforsvarligt og derved pådraget sig ansvar for de økonomiske tab, som bankerne led som følge af de påståede fejl. De mest markante sager er Capinordic, Roskilde Bank, Amagerbanken og EIK Bank.
Det retlige grundlag:
Erstatningssagerne er baseret på selskabslovens § 361. Det afgørende er, om de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt, herunder ansvarsgrundlag, årsagsforbindelse, adækvans og tab. Culpareglen er gældende, og spørgsmålet er, om det er et almindeligt culpa-ansvar eller et skærpet ansvar. Princippet om det forretningsmæssige skøn er også relevant.
Forklar om Capinordic-sagen (Højesteret U 2019.1907H)
Erstatning 90 mio. kr. (illoyalt mv.)
I Capinordic Bank-sagen blev tre tidligere ledelsesmedlemmer erklæret erstatningspligtige for 89 millioner DKK, ud af et samlet erstatningskrav på 185 millioner DKK. Sagen handlede om erstatningsansvar for deres ledelse af banken, som gik konkurs under finanskrisen i 2008.
Højesteret fastslog, at det såkaldte “forretningsmæssige skøn” eller “Business judgment rule” kunne finde anvendelse i dansk ret vedrørende finansielle forhold. Ifølge dette princip ville ledelsen ikke være erstatningsansvarlig for økonomiske tab, hvis beslutningerne var truffet loyalt og forsvarligt, medmindre det var åbenlyst, at de ville føre til et økonomisk tab, og det var groft uagtsomt.
Højesteret vurderede erstatningsansvaret konkret for hvert låneengagement. Ved ni af de elleve låneengagementer var betingelserne for det forretningsmæssige skøn ikke opfyldt, hvilket medførte erstatningsansvar for de tidligere ledelsesmedlemmer.
Det blev fastslået, at bestyrelsens beslutninger skulle tages på baggrund af hensynet til banken eller selskabet, hvor de var i ledelsen, og ikke ud fra hensyn til andre koncernselskaber. Samtidig blev det vurderet, om tilstrækkelige oplysninger var indhentet om låntagernes økonomi og den stillede sikkerhed, for at beslutningerne var truffet på et oplyst grundlag.
Højesteret slog også fast, at beslutninger kunne være så uforsvarlige, at de ville medføre erstatningsansvar, selvom de var truffet på et forretningsmæssigt skøn.
Konkurskarantæne blev også omtalt, hvilket betyder, at tidligere ledelsesmedlemmer kan få forbud mod at besidde ledelsesposter i en vis periode efter en konkurs.
Capinordic Bank-sagen var den første højesteretsdom mod de konkursramte bankers tidligere ledelse efter finanskrisen, og den satte præcedens for fremtidige sager vedrørende erstatningsansvar for finansielle forhold.
Forklar om Roskilde Bank-sagen (Landsretten, Højesteret, U 2023.945 H)
Erstatning 231 mio. kr. for direktøren, men ikke bestyrelsesmedlemmer
I Roskilde Bank-sagen, der blev afholdt i 2014, blev den tidligere ledelse af banken fundet skyldig i at have misinformeret investorer, tilsynsmyndigheder og offentligheden om bankens reelle økonomiske tilstand. Rettens afgørelse var baseret på beviser, der påviste, at ledelsen havde overvurderet bankens aktiver og undervurderet tabene. Dette skabte et vildledende indtryk af bankens stabilitet og finansielle sundhed. Ledelsen blev holdt ansvarlig for bankens kollaps i 2008, og de blev pålagt betydelige erstatningskrav, herunder erstatning på kr. 231 mio for direktøren, men ikke for bestyrelsesmedlemmerne.
