Hvidvask, whistleblowing mv. Flashcards
Kan du opsummere det vigtigste om hvidvaskreglernes formål, grundlag og indhold med fokus på Hvidvaskreglernes formål, grundlag og indhold
Formål: Bekæmpe terrorfinansiering og kriminalitet ved at være gatekeeper i relation til hvidvask – tillid – samfundsopgave
Grundlag: DK; Hvidvaskloven med bekendtgørelse og vejledning, EU; AML-direktiver 1-6, EBA. Globalt; FATF-anbefalinger.
Indhold: Processer og politikker, KYC, AML-ansvarlig, ledelsesfokus, whistleblower, sanktioner
Hvidvaskpotentiale 20 mia.kr.? 5.500 ansatte – dyrt for bankerne (4 mia.kr.)
Det vigtigste om hvidvaskreglernes formål, grundlag og indhold er som følger:
- Reguleringen om hvidvask har til formål at bekæmpe terrorisme og forebygge kriminalitet ved at forhindre hvidvask af penge og opmuntre til indberetning af mistænkelige transaktioner gennem en whistleblower-ordning. Det er en samfundsopgave at fungere som “gatekeeper” i relation til hvidvask for at bevare tilliden til det finansielle system.
- Hvidvaskreglerne har både en national og global forankring. Det nationale grundlag består af den danske Hvidvasklov med bekendtgørelser og vejledninger. Det globale grundlag er præget af internationale standarder fastsat af “Financial Action Task Force” (FATF), der blev nedsat af G7. Reglerne er udviklet på globalt plan for at fremme effektiv bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
- Reguleringen omfatter processer og politikker, der skal følges for at forhindre hvidvask af penge. Det indebærer blandt andet implementering af “Know-Your-Customer” (KYC) procedurer for at få kendskab til de finansielle kunder. Ledelsen har pligter, herunder at udpege en ansvarlig for at håndtere hvidvask og udarbejde hvidvaskpolitikker. Der er også en whistleblower-ordning, der skal sikre, at ansatte kan indberette mistænkelige forhold, og beskyttelsesregler for whistleblowere er også en del af reguleringen.
Hvidvaskreglerne har globalt og nationalt fokus og har til formål at sikre, at det finansielle system ikke misbruges til ulovlige aktiviteter, herunder hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Det er væsentligt at forstå og overholde disse regler for at opretholde integritet og tillid til det finansielle system.
Kan du opsummere det vigtigste i hvidvaskloven med fokus på Anbringelse, tilsløring, integration. Whistleblowing
Risikobaseret tilgang: identifikation, vurdering og styring af risici. Den enkelte bank, sektoren (FT), national (NSK og PET), global (FATF), kundetyper, produkter, leveringskanaler, lande, koncernstrukturer mv.
Hvidvaskansvarlig: særlig kompetence, erfaring og ansvar, beskyttelse
Hvidvaskpolitikker: procedurer, kontrol og ledelsesfokus
Den danske hvidvasklovgivning er omfattende og indeholder detaljerede retningslinjer for, hvordan virksomheder skal opfylde kravene. Vejledningen fra Finanstilsynet, der er baseret på deres fortolkning af loven, spænder over 140 sider og 32 punkter. Vejledningen omfatter følgende hovedpunkter:
- Anvendelsesområde og definitioner: Fastlægger hvilke virksomheder, der er omfattet af loven, herunder pengeinstitutter, realkreditinstitutter, livsforsikringsselskaber, betalingstjenesteudbydere, advokater, revisorer og ejendomsmæglere.
- Risikovurdering og risikostyring: Fokuserer på at analysere den enkelte virksomheds forretningsmodel, kundetyper, produkter og tjenesteydelser, leveringskanaler, geografiske område og organisation.
- Kundekendskabsprocedurer: Omhandler procedurer for at kende deres kunder, herunder identifikation af fysiske og juridiske personer, ejer- og kontrolstruktur, reelle ejere og løbende overvågning af kundeforholdet og transaktioner.
- Bistand fra tredjemand og outsourcing: Virksomheden kan outsource opgaver, men forbliver ansvarlig for at overholde hvidvasklovens krav.
- Undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligt: Virksomhederne skal undersøge usædvanlige forhold, notere og opbevare resultaterne af undersøgelser samt underrette myndighederne, hvis der er mistanke om eller grund til at formode hvidvask.
- Grænseoverskridende virksomhed og sanktioner: Regler og forordninger vedrørende virksomheder, der opererer i andre EU-lande eller tredjelande med forhøjet risiko.
- Ansatte og whistleblowerordning: Krav om at have en whistleblowerordning samt regler om beskyttelse af ansatte, der indberetter mistænkelige forhold.
- Tavshedspligt og ansvar: Regler vedrørende deling af oplysninger og ansvar for at overholde loven.
- Pengeoverførsler: Regler for pengeoverførsler mellem lande inden for og uden for EU/EØS og mellem betalingsformidlere.
Der er også fokus på politisk eksponerede personer (PEP’er), der er personer, der bestrider et særligt offentligt tillidshverv og er særligt udsatte for bestikkelse og korruption. Virksomhederne skal træffe passende foranstaltninger for at fastslå oprindelsen af PEP’ers midler og formue.
Det er vigtigt at bemærke, at den risikobaserede tilgang anvendes, hvor virksomhederne vurderer risikoen for hvidvask og implementerer passende foranstaltninger i overensstemmelse hermed.
Endvidere nævnes, at virksomheder, der har PEP’er i ledelsen, skal indberette til Finanstilsynet, når der sker ændringer i listen over indenlandske PEP’er.
Opsummer det vigtigst om markante sager om hvidvask med fokus på Hvidvasksager
Silk Road, Deutche Bank, Swedbank, Jyske Bank, Vekselkontor, Panama Papers
Nordea Vesterport (8 påbud og et par påtaler samt politianmeldelse)
Danske Bank, Estland, (Russian Laundromat), Bruun & Hjejle rapport, Finanstilsynet (2012, 9 påbud, 4 risikooplysninger), 2018 (kritik af ledelsen (FIL §§ 70-71), mangler ved processer og virksomhedskultur), 8 påbud + 8 påtaler, ekstra kapital på 5 mia. kr.
Strafferetlig efterforskning (frafaldet. Omdømmetab. Aktiekurs faldt.
De markante sager om hvidvask, med fokus på nogle af de nævnte sager, kan opsummeres som følger:
- Silk Road: En berømt sag om forsøg på hvidvask af midler hidrørende fra narkotikahandel. Det omhandlede online-markedspladsen Silk Road, hvor brugere kunne handle anonymt med forskellige varer ved hjælp af bitcoin. Myndighederne beslaglagde domænet i 2013, og grundlæggeren, Ross William Ulbricht, blev idømt livstidsfængsel.
- HSBC: HSBC bank blev i 2012 pålagt en bøde på 11 mia. kr. for utilstrækkelig anti-hvidvaskkontrol. Der var sket hvidvask for ca. 5,7 mia. kr. Sagen afslørede også støtte til saudiarabiske banker med kontakt til terrororganisationer.
- Deutsche Bank: I 2017 blev Deutsche Bank pålagt bøder på 2,7 mia. kr. af det amerikanske Department of Financial Services (NYDFS) og 1,3 mia. kr. af den engelske Financial Conduct Authority (FDA) for manglende beskyttelsesmekanismer mod hvidvask i perioden 2011-2015.
- Nordea: Nordea blev undersøgt i 2015 af Finanstilsynet, som påpegede betydelige udfordringer og mangel på nødvendig risikostyring i forhold til hvidvaskloven. Banken blev politianmeldt for overtrædelse af hvidvaskloven. Der var også rapporter om massive hvidvaskproblemer i Nordeas Vesterport afdeling med påstande om potentiel hvidvask for 5 mia. kr.
- Jyske Bank: I november 2018 fik Jyske Bank en række påbud fra Finanstilsynet om at revidere sin risikovurdering og hvidvaskpolitik, herunder tilstrækkelige KYC-procedurer ved grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser og kontroller i datterselskabet i Gibraltar og filialen i Hamborg.
- Panama Papers: Denne sag omhandlede skatteunddragelse og afslørede mulig skatteunddragelse hos personer og virksomheder, herunder involvering af danske personer og danske bankers medvirken. Finanstilsynet anmodede otte danske banker om en redegørelse for deres involvering i den mulige skatteunddragelse.
Sammenfattende har disse sager afdækket betydelige udfordringer med hvidvaskkontrol i finansielle institutioner, og de har ført til omfattende bøder, politianmeldelser og kritik af bankernes ledelser. Disse sager har også været med til at skabe øget opmærksomhed omkring behovet for stærkere regulering og kontrol af hvidvaskaktiviteter.
Fremhæv det vigtigste om Danske Bank (Estland) sagen
I Danske Bank-sagen om hvidvask tiltrak sagen sig særlig opmærksomhed og blev genstand for omfattende debat og undersøgelser fra myndighederne. Begreber som “Russian Laundromat” og “Azerbaijani Laundromat” blev introduceret i pressen, og der var rapportering om store mistænkelige pengestrømme gennem Danske Banks filial i Estland i perioden 2012-2014.
Danske Bank iværksatte en omfattende undersøgelse af problemerne i Estland og anså omkring 15.000 kunder i filialen som problematiske. Overskuddet fra den estiske filial udgjorde på et tidspunkt omkring 10% af bankens samlede overskud.
Advokatfirmaet Bruun & Hjejle blev hyret til at foretage en undersøgelse af sagen. De konstaterede, at en række tidligere og nuværende ledende medarbejdere i både den estiske filial og Danske Bank ikke havde overholdt deres retlige forpligtelser i henhold til ansættelsesvilkår og kontrakter. Bestyrelsens forpligtelser blev også gennemgået, og det blev fundet, at bestyrelsen ikke havde overtrådt nogen retlige forpligtelser før 2014.
Finanstilsynet har også undersøgt sagen og konkluderede, at bankens rapporteringsprocedurer, beslutningsprocesser og virksomhedskultur ikke havde sikret, at problemerne med den såkaldte “non-resident portefølje” blev håndteret tilstrækkeligt. Finanstilsynet gav Danske Bank otte påbud rettet til bestyrelsen og direktionen.
Bagmandspolitiet iværksatte også en efterforskning i sagen om mulige overtrædelser af straffeloven i forbindelse med hvidvask. I lyset af de alvorlige svagheder i bankens governance skønnede Finanstilsynet, at banken var udsat for væsentligt højere compliance- og omdømmerisici, og derfor pålagde de Danske Bank at revurdere sit solvensbehov og øge sit tillæg til afdækning af disse risici til mindst 10 mia. kr.
Opsummer det vigtigste om Blockchain, bitcoin mv. Sanktioner med fokus på EU’s 5. hvidvask indfører hvidvaskregulering af valutaveksling mellem virtuel valuta og fiat valuta samt tilladelseskrav til udbydere af virtuelle tegnebøger. Implementeret i DK i januar 2020.
500-eurosedler forbydes.
EU’s 6. hvidvaskdirektiv med dokumentationskrav til udbydere af kryptoaktiver.
Forslag til ny EU-Forordning om hvidvask fremsat med bl.a. fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed
Regler i USA om hvidvask og virtuel valuta
Det vigtigste om Blockchain, Bitcoin og hvidvaskregulering med fokus på EU’s 5. hvidvaskdirektiv og implementering i Danmark i januar 2020, samt EU’s 6. hvidvaskdirektiv, og USA’s regler om hvidvask og virtuel valuta kan opsummeres som følger:
- EU’s 5. hvidvaskdirektiv:
- EU’s 5. hvidvaskdirektiv har til formål at forhindre misbrug af det finansielle system til hvidvask af penge via moderne teknologitjenester, især virtuelle valutaer som Bitcoin.
- Krypto-valutaer var tidligere ikke underlagt hvidvaskreglerne, hvilket udgjorde en udfordring.
- Med det femte hvidvaskdirektiv er udbydere af valutaveksling mellem virtuelle valutaer og fiat-valutaer samt udbydere af virtuelle tegnebøger blevet omfattet af kontrol og tilsyn fra Finanstilsynet.
- Udbyderne skal gennemføre “kend din kunde-procedurer” og forbinde krypterede adresser i Bitcoin med de reelle indehavere af Bitcoin for at forhindre anonymitet og hvidvask. - Implementering i dansk ret:
- Danmark har implementeret EU’s 5. hvidvaskdirektiv i januar 2020.
- De nye regler omfatter udbydere af veksling mellem virtuelle valutaer og fiat-valutaer samt udbydere af virtuelle tegnebøger for at reducere anonymiteten forbundet med virtuelle valutaer.
- Der er indført en rapporteringsforpligtelse til bestyrelsen vedrørende advarsler om hvidvask for at sikre opfølgning på mistænkelige indrapporteringer.
- Danmark har også forbudt anvendelse af 500-eurosedler for at bekæmpe hvidvask. - EU’s 6. hvidvaskdirektiv:
- EU har fremsat forslag til en ny EU-Forordning om hvidvask, som omfatter en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed og dokumentationskrav til udbydere af kryptoaktiver. - Regler i USA om hvidvask og virtuel valuta:
- USA har lovgivning, der regulerer virtuelle valutaer i relation til hvidvask.
- Virksomheder, der handler med og veksler virtuelle valutaer, skal opfylde krav om kend din kunde-procedurer og rapportere mistænkelige transaktioner til myndighederne.
- Bitcoin blev i en dom betragtet som penge og kan behandles som ejendom i skattemæssig henseende.
Samlet set søger disse regler og direktiver at skabe gennemsigtighed og kontrol over brugen af virtuelle valutaer for at forhindre hvidvask af penge og andre ulovlige aktiviteter. Implementeringen af disse regler kan dog være kompleks og udfordrende, især når det kommer til håndhævelse af krav om identifikation af transaktionsparter på dekrypterede blockchain-platforme.
Opsummer det vigtigste om trends inden for hvidvaskområdet med fokus på Finans Danmarks hvidvasktaskforce – 25 anbefalinger om fælles it-løsninger, uddannelse, adfærdsprincipper og samarbejde
Finanstilsynet har i en rapport fra april 2021 ”Projekt AML” fremsat 7 bud på styrket hvidvaskbekæmpelse
Ny lov af 28.12.2021 (ikrafttræden 1.1.2022):
1) Oprettelse af National Enhed for Særlig Kriminalitet,
2) Operativt samarbejder,
3) Tavshedspligt,
4) Fast-Track-ordning,
5) Hemmeligholdelse
Det vigtigste om trends inden for hvidvaskområdet, med fokus på Finans Danmarks hvidvasktaskforce og Finanstilsynets anbefalinger, samt udfordringerne for hvidvaskområdet og reguleringen heraf, kan opsummeres som følger:
- Udvikling i kritikken af den danske indsats mod hvidvask: Danmark har modtaget kritik fra den internationale organisation Financial Action Task Force (FATF) for manglende implementering af tiltag til at imødegå hvidvask og terrorfinansiering. Anbefalinger fra FATF inkluderer udarbejdelse af nye risikovurderinger, en national strategi, bedre samarbejde mellem relevante instanser og forbedret dataindsamling.
- Tiltag i Danmark og EU: Danmark har taget kritikken til sig og arbejdet intensivt med hvidvaskområdet. Der er indført flere tiltag, herunder politiske aftaler om skærpelse af strafferegler, skærpelse af ledelsesmedlemmers fit & proper vurdering, bedre samarbejde mellem myndigheder og private aktører, og øget ressourcer til hvidvasktilsyn og dialog med den finansielle sektor. EU har også arbejdet på effektiviseringen af hvidvaskarbejdet og har forslag om bedre brug af europæiske tilsynsmyndigheder og mere langsigtede foranstaltninger.
- Nye teknologier - en udfordring og/eller en hjælp?: Nye teknologier som kryptovalutaer, kunstig intelligens og machine learning har potentiale til at hjælpe med at opdage og bekæmpe hvidvask, men de kriminelle kan også udnytte disse teknologier til deres fordel. Det er uklart, i hvilket omfang de nye teknologier vil være en hjælp i kampen mod hvidvask.
- Udfordringer og overvejelser: Hvidvaskbekæmpelse er en samfundsopgave, der ikke nødvendigvis giver finansielle virksomheder en økonomisk gevinst. Det kan være vanskeligt at opnå tilstrækkeligt fokus og engagement på denne opgave. Der er behov for bedre ledelsesopbakning, kulturændringer i virksomhederne og øget uddannelse på området for at styrke hvidvaskbekæmpelsen.
Samlet set er der taget betydelige skridt i Danmark og EU for at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, men der er stadig udfordringer, der skal tackles for at forbedre implementeringen og opnå bedre resultater på området.
Det vigtigste om nyt inden for hvidvask er:
- Finans Danmarks Hvidvask Taskforce har i 2019 fremlagt 25 anbefalinger vedrørende arbejdet med hvidvask. Der arbejdes med fælles it-løsninger, uddannelse, adfærdsprincipper og samarbejde med myndighederne for at styrke hvidvaskbekæmpelsen.
- Årligt offentliggøres en rapport om hvidvaskindsatsen, hvor indsatsen i det foregående år beskrives og kommenteres. Rapporten fra 2021 refererer bl.a. til “Projekt AML-TEK” fra april 2021, der indeholder syv bud på styrket hvidvaskbekæmpelse.
- Hvidvaskloven er blevet ændret med en fast-track-ordning og regler om tavshedspligt og hemmeligholdelse, med ikrafttræden den 1. januar 2022. Der er også etableret en ny National Enhed for særlig kriminalitet (NSK) i stedet for SØIK, som også har et hvidvasksekretariat.
- EU har gennemført 5. og 6. hvidvaskdirektiv, der omhandler kryptovaluta og dokumentationskrav til udbydere af kryptoaktiver. Flere EU-reguleringer er under udvikling, herunder en AML-pakke, der blandt andet foreslår oprettelsen af en central EU-myndighed på hvidvaskområdet.
Disse tiltag og ændringer viser en øget opmærksomhed og indsats for at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering både på nationalt og internationalt niveau.
