Lambert, M (2011): Psychotherapy Research and its achievements. Flashcards
Lambert, M (2011): Psychotherapy Research and its achievements.
Tekstens fokus og formål:
Da det er umuligt at diskutere alle studier af psykoterapi fokuserer denne tekst på de bedrifter/resultater, der har haft størst relevans for praksis og oplæring i psykoterapi.
På denne måde gennemgår teksten de største bedrifter i psykoterapiforskningen i kronologisk rækkefølge fra de første spørgsmål, der blev stillet inden for denne form for forskning til de nyligst stillede.
Lambert, M (2011): Psychotherapy Research and its achievements.
The generel effect question:
- Det første spørgsmål der blev stillet – er psykoterapi effektivt?
- Ofte (og især i starten) knyttet til den specifikke terapiform forskeren selv udførte
- De første studier viste at succesraten for psykoterapi lå på 59-91%. Dette stemmer overens med nutidige målinger.
- Forskningen omkring effekt blev oprindeligt sat i gang af Eysencks kritiske kommentarer: at spontan forbedring stod for 2/3 af forklaringen på, hvorfor psykoterapi virker.
- Metodologiske problemer dominerede psykoterapiforskningen i starten (fx ingen randomisering, ingen kontrolgrupper eller kontrolgruppen var normale individer).
- I dag er man opmærksom på disse ting (fx på den forvrængning at den ubehandlede kontrolgruppes forbedringer er for høje, da de søger hjælp udefra, og derfor reelt ikke er ”ubehandlede”).
- Konklusion: Psykoterapi er effektivt og virker bedre end naturlige healingsprocesser og generel støtte i det sociale miljø.
- Demonstrationen af psykoterapis effektivitet åbnede døre for nye forskningsspørgsmål om mekanismerne bag forandringen.
Lambert, M (2011): Psychotherapy Research and its achievements.
The placebo question:
- Placebo sammenligningsgrupper kontrollerer for nonspecifikke aspekter af behandlingen, der muligvis resulterer i en forbedring.
- Svært at lave placebosituation med psykoterapi - separating psychological effects from psychological effects.
- Klienter i placebogrupper viser større forbedring end nontreatment grupper, men mindre end dem i behandling.
- Konklusion: mange terapier indeholder komponenter, der virker bedre end placebo.
Lambert, M (2011): Psychotherapy Research and its achievements.
The comparative effects question (hvilken terapiform er den bedste?):
- Hvilken terapiform er den bedste?
- I dag foregår meget forskning således, at man sammenligner nye terapier med allerede beviseligt effektive terapier – bl.a. fordi det er uetisk at have ikke behandlede kontrolgrupper.
- Det har vist sig, at nogle specifikke teknikker er mere virkningsfulde og overlegne i forhold til visse specifikke problemer (fx exposure for fobier)
- Psykoterapeutisk behandling for depression er mindst ligeså godt som medicinsk og tilbagefaldene er mindre.
- Der ses lige nu en international bevægelse mod evidensbaseret praksis og en tættere forbindelse mellem forskning og praksis.
- Men lister af empirisk støttede terapier giver muligvis kun falsk garanti for effektivitet.
- Konklusion: Succes af behandling afhænger i høj grad af faktorer relateret til klient og terapeut og ikke af teknik/teori.
Lambert, M (2011): Psychotherapy Research and its achievements.
The equal outcomes phenomenon:
- Forskellene mellem udkommet af psykoterapiformer er ikke så udtalte som forventet (relative equivalence af terapiretninger).
- Forskelle kan delvist tilskrives forskeres tilhørsforhold til deres fortrukne behandlingsform.
- Der er dog andre forklaringer på relative equivalence (fx forskellige terapier når samme mål gennem forskellige processer eller forskellige udkom opdages ikke på grund af metodologiske begrænsninger eller forskellige terapier bruger fælles faktorer, der virker helbredende selvom det ikke er dem der understreges teoretisk).
Lambert, M (2011): Psychotherapy Research and its achievements.
The common factors question:
- Interpersonelle, sociale og emotionelle faktorer fælles for alle terapiformer forklarer muligvis forbedringer og er vigtigere end teknik.
- Sådanne fælles faktorer kunne være: varme, støtte, empati osv.
- Det terapeutiske forhold er den fælles faktor, der viser sig at have størst betydning.
- Fra patientens synspunkt er effektiv behandling associeret med kvaliteten af den terapeutiske relation.
- Terapeut/patient forhold er central i terapeutisk forandring.
- Hvis alliancen er god er teknik mindre vigtigt, hvis den er mindre god, bliver teknik vigtigere.
- Andre vigtige fælles faktorer: exposure (til ubehagelige følelser, tilstande osv.) og skills development.
- Konklusion: opdagelsen af fælles faktorernes store betydning har resulteret i en udbredelse af integrativ praksis.
Lambert, M (2011): Psychotherapy Research and its achievements.
The negative effects question:
- Hvorfor sker der tilbagegang hos nogle patienter?
- Al tilbagegang kan ikke tilskrives terapien – fx kan der være ydre hændelser, der påvirker.
- Der er modstand mod at undersøge dette felt nærmere.
- Negativ forandring ligger på 0-15%.
- Det er almindeligt, at terapeuter overser negative forandringer.
- Terapeuten kan bruge data omkring klientens fremskridt til at opdage tilbagegang (feedback systemer)
- Modellering af forventet outcome forbedrer behandlingens outcome betydeligt.
Lambert, M (2011): Psychotherapy Research and its achievements.
The dose-effect question (dosis ift. effekt)
- Intet bevis for at meget langvarig terapi er bedre end kortere forløb.
- Den højeste kvalitet af behandling sikres ved at monitorerer hver enkelt klients fremskridt og tage beslutninger om tidsrammer ud fra det.
Lambert, M (2011): Psychotherapy Research and its achievements.
The permanence question (langtidseffekt)
- Omhandler langtidseffekten (varigheden) af behandlingen
- De fleste patienter opnår langvarige forbedringer, selv når de har lange sygdomshistorier bag sig.
- Psykoterapi har generelt længerevarende effekter
- Nogle patienter, der forbedrer sig oplever tilbagefald.
Lambert, M (2011): Psychotherapy Research and its achievements.
Achievements: “Hvad er der kommet ud af forskningen?”
- Indsatsen for at operationalisere og måle aspekter af terapien har medført en udvikling af manualer for behandling og rating-scales. Terapi kan altså nemmere læres af andre vha. disse instrumenter.
- Terapimanualer: manualer er mere klare/direkte end fx bøger, fordi man operationalisere interventioner og tilbyder rating-scales til at måle overensstemmelse og kompetence i terapien. Både godt (hvad virker) og skidt (rigiditet) – men det KAN være et godt redskab for psykologen ift. uddannelse og behandling.
- Rating-scales: masser af nye rating-scales er udviklet. Klientcentreret terapi har fx udviklet en skala, der måler empatien i terapien, hvilket er nyttigt i undersøgelsen af klientens forbedring ift. terapeutens adfærd.
- Outcome Operationalization: Skalaer for måling af patientens bedring. Fra Rorschach til adfærds-, symptom og patologi-skalaer.
Lambert, M (2011): Psychotherapy Research and its achievements.
Sammenfatning + konklusion (Lambert)
- ‘Making subjektive more objective’: Dette er overvejende lykkedes.
- Fokus på fremtidige udfordringer.
