Doherty og McDaniel (2010):”Family Therapy” Flashcards

1
Q

Tekst: “Doherty og McDaniel (2010):”Family Therapy”:

Hvad er den sociokulturelle baggrund for familieterapi?

A

Familieterapi opstod i kølvandet på 2. verdenskrig, hvor et behov for, at værne om den traditionelle kernefamilie og kønsroller opstod. Der opstod i 1950’erne 2 reaktioner på værdsættelsen af den traditionelle kernefamilie:
1) man fejrede de stærke familiebånd – man roste fx mødre for at gå hjemme
2) ….men der var også bekymring om, at individualiteten gik tabt.
Familieterapien opstod på baggrund af en bekymring om overbeskyttende mødres og fraværende fædres effekt på deres børns adfærd samt effekten af komplicerede og kvælende familiebånd, der forårsagede problemer for den enkelte.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Tekst: “Doherty og McDaniel (2010):”Family Therapy”:

Hvad består første-generations familieterapi af? (teoretikere og begreber)

A

Bateson (Palo Alto-gruppen): Skismogenesis og “double bind”:

Bowen: Genogrammer

Minuchin: Strukturel familieterapi. Familien som system bestående af sub-systemer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Tekst: “Doherty og McDaniel (2010):”Family Therapy”:

Første generation:

A

Palo Alto teamet
Gregory Bateson: Ud fra sine antropologiske studier lavede han nogle af de første teorier om interpersonel interaktion - som kom til at danne grundlag for en familieterapi.
Han udviklede ideen om ”schismogenesis” som er en differentieringsproces af individets adfærd, der er resultatet af den kumulative interaktion mellem individer. Bateson var interesseret i hvordan mennesker bruger social interaktion til, at skabe stabilitet og forandring i deres relationer.
 Bateson fokuserede på hvad der skete mellem mennesker (og ikke inde i individet eller i miljøet)
Han definerer socialpsykologien som: studiet af individers reaktion på andre individers reaktion.
Komplementær schismogenesis: forekommer, når to individers (el. gruppers) adfærd inviterer den modsatte respons fra den anden (fx dominans fører til underkastelse)
Iflg. Bateson kan dette mønster eskalere, hvis andre faktorer ikke bremser de to adfærdsmønstre.
Symmetrisk schismogenesis: forekommer, når den samme respons igangsættes hos to individer (el. grupper) (fx pral avler pral).
Her kan adfærdsmønstret ligeledes blive skadende – hvis ikke de bremses af relationens indre dynamikker.
= mennesker udvikler mekanismer, der sikrer at relationen ikke eksploderer.
Bateson benyttede teorien om kybernetik (cybernetics) som billede på social interaktion – her ud fra kunne han beskrive hvorledes cirkulære interaktioner regulererer adfærd.
Han udviklede en banebrydende teori om den interpersonelle kommunikations forskellige niveauer (ud fra teorien om logiske typer):
- Det verbale (digitale) niveau og
- det nonverbale (analoge) niveau
Bateson mente, at den analoge kommunikationskanal (kroppen) udgjorde den digitale kommunikations (sprogets) kontekst.
(fx: kan ord sige ”jeg holder af dig”, mens kroppen el. ansigtet siger ”jeg vil gerne have, at du gør som jeg siger”)
Den kontekstuelle besked er en metabesked, der fortæller os hvordan vi skal tolke den verbale besked.
Bateson samlede en forskergruppe i Palo Alto, der skulle studere kommunikation (disse medlemmer blev senere grundlæggerne af en reel familieterapi).
De er kendt for deres studier af skizofrene og deres familier. Her observerede de et fænomen, som de kaldte ”double bind”, der defineres som en sekvens af kommunikation hvori der er en modsætning imellem det kontekstuelle niveau og det verbale niveau (fx faderen der giver sønnen en advarsel om straf for en bestemt handling, men som med kroppen viser, at hvis sønnen adlyder, så vil han ikke respektere ham som en rigtig mand).
Palo Alto gruppen mente, at skizofreni opstod på baggrund af denne destruktive form for familiekommunikation – men kun hvis den var intens nok og hvis barnet ikke var fri til at kommentere på modsætningen. Denne hypotese kunne de dog ikke bekræfte i deres undersøgelser.
De observerede ligeledes hvordan nogle familier var meget fastlåste i deres interaktionsmønstre – når et familiemedlem forsøgte, at ændre et mønster, fx ved at forsøge sig med en ny adfærd, så det ud til, at resten af familien gik sammen om at stoppe den nye adfærd – også selvom disse familier rent emotionelt var tæt forbundet.
For at forstå hvordan disse familier forblev intakte og stabile udviklede Bateson en teori om, at familier ligesom ovne (furnaces) var kalibrerede systemer, der vedligeholder sig selv inden for en tolerer-bar grænse:
- forklaringen bliver hermed at dysfunktionelle familier har rigide regler, der kræver at det symptomatiske medlem forbliver i sin vante rolle, mens resten af familien opretholder facaden ud ad til.
Et andet af gruppens begreber er Familie homeostase:
Det beskriver den tendens alle familier har til, at fastholde vanemønstre – på den måde er et medlems symptomadfærd en del af som familiens indre logik, som fastholder familiens stabilitet – dette kan forklare nogle familiers tendens til, at undgå meningsfuld forandring.
I disse familier virkede det til, at det var reglen, at et af familiemedlemmerne skulle være emotionelt forstyrrede – hvis et barn blev kureret blev et andet af familiens børn ramt.

Observation var svær at adskille fra behandling og gruppen begyndte at udvikle interventiosnformer.
I 50’erne udviklede andre teorier og interventioner sig sideløbende med Palo Alto gruppens => divergerende felt af skoler inden for familieterapi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Tekst: “Doherty og McDaniel (2010):”Family Therapy”:

Anden generation:

A

Terapeuter begyndte at bevæge sig væk fra kun, at benytte en enkelt model. Nye interventioner udviklede sig i 2 retninger:

1) En mindre teoridrevet retning der afgrænsede sig fra den medicinske verden
2) En retning der så en fordel ved en samkøring med den medicinske praksis

Løsningsorienteret terapi
Udspringer af strategisk familieterapi. Vendte sig endnu mere imod en løsningsfokuseret terapi, det vil sige beskæftigede sig slet ikke med problemernes oprindelse.
 Fokus på mål, ressourcer, forventninger til problemadfærd og ikke på problemet i sig selv = radikal konstruktionistisk tilgang (= verden er socialt konstrueret).
Terapien: gennem samtale konstrueres alternative virkeligheder med udgangspunkt i familiemedlemmernes ressourcer, der fører til en hurtig løsning af problemet.
Udviklede nye teknikker til feltet - fx:
- Mirakel spørgsmål: terapeuten spørger patienten om hvordan familiemedlemmerne ville opføre sig, hvis han/hun forestillede sig, at problemet en dag var væk. Terapeuten spørger herefter ind til om patienten har oplevet tidspunkter, hvor denne opførsel kom til udtryk (fx tidspunkter hvor far ikke har drukket og opført ansvarligt) => stimulering af patientens forestilling om hvordan det ville være hvis ting forandrede sig => håb.

Narrativ terapi
Postmodernismen ramte familieterapien i 1980’erne. Narrativ terapi opstod som en kritik af teori og ekspertviden og lagde vægt på den fælles skabelse af virkeligheden.
White og Epston
White og Epston anså familieteorier som en totalitær ramme som eksperter klistrede ned over almindelige mennesker og at en ekspertindstilling fra terapeutens side var undertrykkende.
Narrative terapeuter ser, at patienter udvikler problemmættede beskrivelser af deres liv - som klinikere forstærker ved, at påklistre en diagnose og fokusere på problemet.
Målet: at frigøre mennesker fra de undertrykkende historier som de selv andre og samfundet fortæller om dem (fx vil et menneske der har fået at vide at han/hun lider af kronisk depression anse depressionen som det mest dominante træk ved sig selv). Terapeutens opgave er at dekonstruere denne forestilling og på den måde hjælpe patienten til at tilbagevinde sit ejerskab over sit eget liv.
En almindelig praksis i narrativ terapi:
- Eksternalisering af problemet: terapeuten lærer patienten at se problemet, som noget der er uden for patienten = problemet er problemet og personen er personen. Fx kan terapeuten spørge til tidspunkter hvor depressionen ikke bestemte, men hvor patienten havde taget styringen => frigørelse fra familiens begrænsende konstruktioner, således at de kan forandre deres liv.

Psykoedukationsfamilieterapi og medicinsk familieterapi
Familieterapi blev i udgangspunktet udviklet til behandling af skizofrene, men da man måtte forlade hypotesen om double bind som årsagen til sygdommen blev familieterapi til skizofrene udfaset.
Men i 1970’erne var der i det psykiatriske system (i USA) utilfredshed med de resultater som medicinsk behandling gav på lang sigt.
Psykiatere begyndte at undersøge familiens indflydelse på tilbagefald og de producerede en række studier, der viste at psykoedukationel familiebehandling var effektiv til at forhindre tilbagefald. Disse psykiatere accepterede skizofreniens biologiske grundlag, men anså familiemiljøet som en beskyttende faktor eller vedligeholdende faktor.
Behandlingen: familierne lærte sygdommens biologiske baggrund og om hvordan familier bedst kan cope med alvorlig psykisk sygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Tekst: “Doherty og McDaniel (2010):”Family Therapy”:

Tredje generation:

A

De nyere retninger er mere integrative eller eklektiske.

Multisystemisk terapi
Blev udviklet af Hengelar og kollegaer i 1990’erne – som en måde at arbejde med udfordrende børne- og ungdomsproblemer.
Er inspireret af: strukturel, strategisk og kognitiv familieterapi. Behandlingen er hjemmebaseret og samarbejder med familie og kommune om at reducere kriminalitet, stofmisbrug og andre problemer som kan føre til en placering af den unge uden for hjemmet. Har vist gode resultater og er implementeret i flere statslige tiltag (i USA)
Behandlingen er målorienteret, fokuserer på flere problemer ad gangen samt er vedholdende.

Multidimensionel terapi
Udviklet af Liddle som i udgangspunktet var strukturel og strategisk familieterapeut. Terapiformen blev udviklet til behandling af unge stofmisbrugere. Som multisystemisk terapi har denne vist sig succesfuld i arbejdet med lavindkomst og meget udfordrede familier.
Præmissen for terapiformen: komplicerede problemer kræver interventioner der inddrager flere systemer: den unge, forældrene, familien og det kommunale system.
Behandlingen: først fokuseres der på den unge som et individ (til forskel fra ældre retninger) og så på forældrene, før de andre systemer inddrages.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly