Kardiologi Flashcards
Hvad er den normale pulsfrekvens hos ko?
Hvornår er det abnormt?
60-80 slag/min
Abnormt over 90, over 120 hos mælkefodrede
Hvor måles pulsen på ko?
a. facialis eller
a. caudalis mediana
Hvorledes måles kapillærfyldningstiden på ko?
På benet underlag
Staseprøve på ko og hest: Hvilket blodkar bruges?
Hvad kan stase i dette blodkar indikere?
- V. jugularis.
- Stase i v. jungularis ses bl.a. ved lidelser i pericardiet (fx ved fremmedelegeme)
Er det normalt at se venepuls hos ko og hest?
Ja, men kun i den nederste tredjedel af v. jugularis
Ko og hest: Hvad er en “sand” pulsbølge? Hvornår ses denne (fysiologis vs. patologisk)?
- Det er en pulsbølge, der IKKE forsvinder ved staseprøve (som den ellers normalt gør)
- Ses ved tricuspidal insufficiens (endocarditis)
Ko og hest: Hvordan skal hjertestødet føles ved palpation? Og hvor?
Hjertestødet føles tydeligt over mitralostiet
Ko: Auskultation af hjertet.
- Hvor mange lyde høres normalt?
- Kan andre lyde være normale?
- 2 klare veladskilte hjertetoner
- Ja, men det er sjældent at man kan høre 3. og 4. hjertetone hos kvæg - hører man 3. hjertetone, kan det være patologisk (højt venøst tryk)
Ko:
- Hvordan vil lidelser i perikardiet manifestere sig som lyde?
- Hvordan adskiller disse lyde sig fra endocardiale bilyde?
- Plasken, klukken (“klokkelyde”)
- Disse lyde er, i modsætning til endocardiale bilyde ikke tæt forbundet med en bestemt fase i hjertets cyklus
Ko:
- Bradykardi (pulsslag)?
- Hvornår kan bradykardi ses (lidelser/sygdomme)?
- Puls 40-60
- Kan ses i forbindelse med beskadigelse af n. vagus (Hoflunds Syndrom) eller kroniske tarmlidelser (fx paratuberkulose)
- Normal pulsfrekvens (hjertefrekvens) på hest?
- 30-40 slag/min
Hvor kan pulsen palperes på hest?
- a. facialis (ud fra incisora vasorum)
- a. digitatis palmaris (forben, på medialsiden ud fra den overfladiske bøjesene. Alternativt kan man palpere pulsen over det mediale kodeseneben)
- a. metatarsea dorsalis III (bagben, på lateralsiden af piben mellem griffelben og pibeknogle)
Hest: Hvis man mærker en puls med forøget styrke i lemmerne, hvad kan dette så indikere?
evt. inflammatorisk tilstand
Hvor måles kapillærfyldningstiden på hest?
Hvad er denne normalt?
Hvad er denne ved hypovolæmisk shock?
- Pres på gingiva i 5 sek.
- Under 2 sek.
- 8-10 sek. eller mere
Hvor ses ødemer typisk på hest?
På lemmer og ventralt på bugen
Hvilke årsager kan der være til ødemer?
- Øget hydrostatisk tryk (fx som følge af hjertelidelser)
- Hypoproteinæmi (proteintabende diarre, nefropat, nedsat syntese af proteiner i leveren, fejlærnering)
- Obstruktion af lymfedrænage)
- Ødelæggelse af kapillærerne (fx brandfeber)
Hvor mange hjertetoner kan man høre på hest?
Det er ikke unormalt at høre op til 4 hjertetoner
Hvad er det man hører ved 1. hjertetone?
Lukningen af de atrioventrikulære klapper samt kontraktionen af myokardiet (indledningen af systolen)
Hvad er det man hører ved 2. hjertetone? Hvor høres denne lyd tydeligst?
Lukning af semilunærklapperne (indledningen af diatolen)
- Høres tydeligsts over aortaostiet
- Hvornår høres 3. hjertetone?
- Hvad er årsagen til lyden?
- Mellem 2. og 1. hjertetone
- Skyldes vibration i blodstræmmen under fyldning af ventriklerne i diastolen
- Hvornår høres 4. hjertetone?
- Hvad er årsagen til lyden?
- Umiddelbart før 1. hjertetone
- Skyldes den sidste kontraktion af atrierne
Labil puls?
Betyder, at den er let forandret.
Man siger, at pulsen hos hest er labil, hvis denne stiger 20-30% efter en let mønstring
Hvad er forskellen på en fyldt og en spændt halsvene?
Begge dele er ikke normalt
- Fyldt halsvene: Her kan venerne tydeligt erkendes, men føles bløde
- Spændt halsvene: Venerne er staset op, og føles spændte, som om der er anlagt stase
Staseprøve: Hvordan er de normale parametre?
Venen fyldes på mindre en 5 sek. og tømmes efter stasens ophør på 1-2 sek.
Funktionel mislyd? Hvor høres den? Hvor længe?
- Opstår pga. høj hastighed i aorta eller a. pulmonalis
- Høres over hjertebasis - især hos væddeløbsheste
- Er altid kortvarige
Fysiologisk mislyd? Årsager?
- Ændringer i blodets viskositet
- Kolik, dehydrering, sepsis, elektrolytforstyrrelser, feber, anæmi
(Der altså ikke noget galt med hjertet, og endvidere vil disse mislyde forsvinde igen)
Årsager til patologiske mislyde?
- Valvulære forandringer (degenerationer, endokarditis, dilatation)
- Hypertrofi af myocardiet
- Pericarditis
- Misdannelser
Hvad stå PMI for?
point of maximum intensity = der, hvor man hører lyden kraftigst.
Hvilen hjertetone er NORMALT den længste?
Hvordan er det, hvis der er tale om en mislyd?
- hjertetone = systolen
- Dstoliske MISLYDE kan være meget lange)
Hvilke mislyde er altid patologiske? (systoliske vs. diastoliske)
Diastoliske lyde er altid patologiske
Man inddeler hjertemislyde i styrke: Hvor mange grader? Hvornår er der tale om patologiske mislyde?
- Grad I-VI
- Hørbar over stort område (>III-IV) altid patologisk
Hvilke ostier findes på venstre side?
- Aorta
- Mitral
- Pulmonal
Hvilke ostier findes på højre side?
- Trikuspidal
Hvordan kan det være, at pulmonal ostiet findes på venstre side?
Fordi hjertet er drejet lidt inde i dyret
Varigheden af en hjertemislyd kan beskrives som holo- eller pansystolisk. Hvad er forskellen?
- Holosystolisk = mislyd mellem 1. og 2. hjertetone. (Her kan man altså høre begge hjertetoner)
- Pansystolisk = Når man kun kan høre en hjertetone
(Her bliver man tit i tvivl, om det så er den 1. eller 2. hjertelyd, man kan høre. Hvis man synes, at lyden er lang, er det nok diastolen, altså 2. hjertelyd)
Dvs., at den alm. hjertelyd bliver opslugt af mislyden
De 3 hyppigste systoliske mislyde i venstre side?
- Funktionel mislyd (væddeløberen)
- Mitral insufficiens
- Fysiologisk mislyd (dehydrering, kolik, elektrolytforstyrrelser)
De 2 hyppigste systoliske mislyde i højre side?
- Trikuspidal insufficiens
- Ventrikelseptum defekt (kan ofte også høres på venstre side)
Diastoliske mislyde:
Nævn de relevante.
Kun én relevant = Aorta insufficiens
Nævn nogle normalt forekommende arytmier
- Anden grads AV blok
- Sinus arytmi
- Sinus bradykardi
- Sinoatrialblok
Beskriv de to mekanismer bag hjertearytmi (kort)
- Abnorm impulsdannelse eller ledning af impulserne gennem myokardiet - ofte pga. lokale forandringer i ionkanaler
- Ændringer i ANS (store husdyr er meget styret af vagus) –> tachy- eller bradykardi
Hvad förstås ved ektopiske området?
Tilfældige arytmier, der enten stammer fra forkamrene (supraventrikulære) eller ventriklerne (ventrikulære)
Nævn nogle kardiale og non-kardiale årsager til arytmi.
Kardiale:
- Klapinsufficiens
- Myocarditis
Non-kardiale:
- Feber
- Elektrolytforstyrrelser
- Metaboliske forstyrrelser
- Hypoxæmi
- Kolik og GI-lidelser
Ødem?
Ascites?
Pleural effusion?
Hydrothorax?
- Ødem = en diffus udsivning af væske gennem cellemembranerne. Dvs. en unormal ansamling af væske i det interstitielle rum
- Ascites = ødem i bughulen
- Pleural effusion = hydrothorax = ødem ithorax
Konsistens og lokalisation af ødem hos kvæg?
Dejagtige hævelser i gulk og doglap og ventralt under buen
Konsistens og lokalisation af ødem hos hest?
Dejagtige hævelser i lemmer, under bug og i præputium
Hvis man ser skummende, evt. blodigt næseflåd, hvad kan det så være?
Evt. lungeødem
Hvorfor opstår ødem (mekanisme)?
Pga. forskydninger i ligevægt mellem kapillær permeabilitet og de kræfter, der holder på væsken:
- Stigning i intravaskulær hydrostatisk tryk
- Fald i det intravaskulære kolloid osmotiske tryk
- Ændringer i karvæggens permeabilitet og funktion
- Nedsat lymfedrænage
Stigning i det intravaskulære hydrostatiske tryk kan føre til ødem. Men hvad kan føre til denne stigning?
- Kongestiv hjertesvigt
- Venøse tromber
- Obstruktion af vener i lever pga. leverlidelser
- Tumorer i mediastinum
Fald i det intravaskulære kolloid osmotiske tryk kan føre til ødem. Men hvad kan føre til dette fald?
- Proteintab pga. tarm- eller nyresygdomme
- Nedsat produktion af proteiner pga. leversygdomme eller afmagring
- Overhydrering ved intravenøs væskebehandling
Ændringer i karvæggens permeabilitet og funktion kan føre til ødem. Men hvad kan føre til dette?
- Traume
- Infektion
- Endotoksinæmi
- Allergi
Nedsat lymfedrænage kan føre til ødem. Men hvad kan føre til denne nedsættelse?
- Infektion i lymfekar eller lymfeknuder
- Kongestiv hjertesvigt.
Nævn nogle hyppige årsager til ødem.
- GI-lidelser (parasitter, malabsorption, inflammation)
- Leverlidelser (især kvæg)
- Vasculitis (pga. EVA, Ehrlichiose, infektiøs anæmi, purpura hemorrhagica)
- Hjertelidelser
- Nyrelidelser (især kvæg)
- Lymfangitis
Venepuls: Normal i den nederste tredjedel af v. jugularis, men hvilke strukturer/begivenheder fører til denne normale pulsering?
- Atriekontraktion
- Centralvenøst tryk
- Tryk fra a. carotis
Hvornår får man falsk venepuls?
Hvis dyrets hovede/hals er sænket. Derfor VIGTIGT at halsen holdes vandret
Venepuls:
Pulsbølgen er tredelt. Beskriv dette?
- A-bølge: Atriekontraktion
- C-bølge: Tidlig systole,hvor trikuspidalklapperne buler op atriet
- V-bølge: Fyldning af atrierne mod de lukkede trikuspidalklapper i slut-systolen
- Hvad er mekanismen bag abnorm venepuls og -stase?
- Giv nogle årsager til denne mekanisme?
- Øget modstand ved fyldning af højre ventrikel.
Årsager: - Højresidigt hjertesvigt
- Kardiomyopati (hos visse kvægracer)
- Pulmonal hypertension (cor pulmonale, RAO)
- Trikuspidal insufissiens (fx endocarditis eller erhvervet)
- Atrieflimmer
- Pericarditis (især hos kvæg)
- Mediastinale tumorer, udfyldninger, abscesser
