Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Basal klinisk teori for store husdyr > Kardiologi > Flashcards

Kardiologi Flashcards

1
Q

Hvad er den normale pulsfrekvens hos ko?

Hvornår er det abnormt?

A

60-80 slag/min

Abnormt over 90, over 120 hos mælkefodrede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor måles pulsen på ko?

A

a. facialis eller

a. caudalis mediana

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvorledes måles kapillærfyldningstiden på ko?

A

På benet underlag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Staseprøve på ko og hest: Hvilket blodkar bruges?

Hvad kan stase i dette blodkar indikere?

A
  • V. jugularis.

- Stase i v. jungularis ses bl.a. ved lidelser i pericardiet (fx ved fremmedelegeme)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Er det normalt at se venepuls hos ko og hest?

A

Ja, men kun i den nederste tredjedel af v. jugularis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Ko og hest: Hvad er en “sand” pulsbølge? Hvornår ses denne (fysiologis vs. patologisk)?

A
  • Det er en pulsbølge, der IKKE forsvinder ved staseprøve (som den ellers normalt gør)
  • Ses ved tricuspidal insufficiens (endocarditis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Ko og hest: Hvordan skal hjertestødet føles ved palpation? Og hvor?

A

Hjertestødet føles tydeligt over mitralostiet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Ko: Auskultation af hjertet.

  • Hvor mange lyde høres normalt?
  • Kan andre lyde være normale?
A
  • 2 klare veladskilte hjertetoner
  • Ja, men det er sjældent at man kan høre 3. og 4. hjertetone hos kvæg - hører man 3. hjertetone, kan det være patologisk (højt venøst tryk)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Ko:

  • Hvordan vil lidelser i perikardiet manifestere sig som lyde?
  • Hvordan adskiller disse lyde sig fra endocardiale bilyde?
A
  • Plasken, klukken (“klokkelyde”)

- Disse lyde er, i modsætning til endocardiale bilyde ikke tæt forbundet med en bestemt fase i hjertets cyklus

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Ko:

  • Bradykardi (pulsslag)?
  • Hvornår kan bradykardi ses (lidelser/sygdomme)?
A
  • Puls 40-60

- Kan ses i forbindelse med beskadigelse af n. vagus (Hoflunds Syndrom) eller kroniske tarmlidelser (fx paratuberkulose)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q
  • Normal pulsfrekvens (hjertefrekvens) på hest?
A
  • 30-40 slag/min
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor kan pulsen palperes på hest?

A
  • a. facialis (ud fra incisora vasorum)
  • a. digitatis palmaris (forben, på medialsiden ud fra den overfladiske bøjesene. Alternativt kan man palpere pulsen over det mediale kodeseneben)
  • a. metatarsea dorsalis III (bagben, på lateralsiden af piben mellem griffelben og pibeknogle)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hest: Hvis man mærker en puls med forøget styrke i lemmerne, hvad kan dette så indikere?

A

evt. inflammatorisk tilstand

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor måles kapillærfyldningstiden på hest?
Hvad er denne normalt?
Hvad er denne ved hypovolæmisk shock?

A
  • Pres på gingiva i 5 sek.
  • Under 2 sek.
  • 8-10 sek. eller mere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor ses ødemer typisk på hest?

A

På lemmer og ventralt på bugen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke årsager kan der være til ødemer?

A
  • Øget hydrostatisk tryk (fx som følge af hjertelidelser)
  • Hypoproteinæmi (proteintabende diarre, nefropat, nedsat syntese af proteiner i leveren, fejlærnering)
  • Obstruktion af lymfedrænage)
  • Ødelæggelse af kapillærerne (fx brandfeber)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvor mange hjertetoner kan man høre på hest?

A

Det er ikke unormalt at høre op til 4 hjertetoner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er det man hører ved 1. hjertetone?

A

Lukningen af de atrioventrikulære klapper samt kontraktionen af myokardiet (indledningen af systolen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er det man hører ved 2. hjertetone? Hvor høres denne lyd tydeligst?

A

Lukning af semilunærklapperne (indledningen af diatolen)

- Høres tydeligsts over aortaostiet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q
  • Hvornår høres 3. hjertetone?

- Hvad er årsagen til lyden?

A
  • Mellem 2. og 1. hjertetone

- Skyldes vibration i blodstræmmen under fyldning af ventriklerne i diastolen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q
  • Hvornår høres 4. hjertetone?

- Hvad er årsagen til lyden?

A
  • Umiddelbart før 1. hjertetone

- Skyldes den sidste kontraktion af atrierne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Labil puls?

A

Betyder, at den er let forandret.

Man siger, at pulsen hos hest er labil, hvis denne stiger 20-30% efter en let mønstring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er forskellen på en fyldt og en spændt halsvene?

A

Begge dele er ikke normalt

  • Fyldt halsvene: Her kan venerne tydeligt erkendes, men føles bløde
  • Spændt halsvene: Venerne er staset op, og føles spændte, som om der er anlagt stase
24
Q

Staseprøve: Hvordan er de normale parametre?

A

Venen fyldes på mindre en 5 sek. og tømmes efter stasens ophør på 1-2 sek.

25
Q

Funktionel mislyd? Hvor høres den? Hvor længe?

A
  • Opstår pga. høj hastighed i aorta eller a. pulmonalis
  • Høres over hjertebasis - især hos væddeløbsheste
  • Er altid kortvarige
26
Q

Fysiologisk mislyd? Årsager?

A
  • Ændringer i blodets viskositet
  • Kolik, dehydrering, sepsis, elektrolytforstyrrelser, feber, anæmi
    (Der altså ikke noget galt med hjertet, og endvidere vil disse mislyde forsvinde igen)
27
Q

Årsager til patologiske mislyde?

A
  • Valvulære forandringer (degenerationer, endokarditis, dilatation)
  • Hypertrofi af myocardiet
  • Pericarditis
  • Misdannelser
28
Q

Hvad stå PMI for?

A

point of maximum intensity = der, hvor man hører lyden kraftigst.

29
Q

Hvilen hjertetone er NORMALT den længste?

Hvordan er det, hvis der er tale om en mislyd?

A
    1. hjertetone = systolen

- Dstoliske MISLYDE kan være meget lange)

30
Q

Hvilke mislyde er altid patologiske? (systoliske vs. diastoliske)

A

Diastoliske lyde er altid patologiske

31
Q

Man inddeler hjertemislyde i styrke: Hvor mange grader? Hvornår er der tale om patologiske mislyde?

A
  • Grad I-VI

- Hørbar over stort område (>III-IV) altid patologisk

32
Q

Hvilke ostier findes på venstre side?

A
  • Aorta
  • Mitral
  • Pulmonal
33
Q

Hvilke ostier findes på højre side?

A
  • Trikuspidal
34
Q

Hvordan kan det være, at pulmonal ostiet findes på venstre side?

A

Fordi hjertet er drejet lidt inde i dyret

35
Q

Varigheden af en hjertemislyd kan beskrives som holo- eller pansystolisk. Hvad er forskellen?

A
  • Holosystolisk = mislyd mellem 1. og 2. hjertetone. (Her kan man altså høre begge hjertetoner)
  • Pansystolisk = Når man kun kan høre en hjertetone
    (Her bliver man tit i tvivl, om det så er den 1. eller 2. hjertelyd, man kan høre. Hvis man synes, at lyden er lang, er det nok diastolen, altså 2. hjertelyd)
    Dvs., at den alm. hjertelyd bliver opslugt af mislyden
36
Q

De 3 hyppigste systoliske mislyde i venstre side?

A
  • Funktionel mislyd (væddeløberen)
  • Mitral insufficiens
  • Fysiologisk mislyd (dehydrering, kolik, elektrolytforstyrrelser)
37
Q

De 2 hyppigste systoliske mislyde i højre side?

A
  • Trikuspidal insufficiens

- Ventrikelseptum defekt (kan ofte også høres på venstre side)

38
Q

Diastoliske mislyde:

Nævn de relevante.

A

Kun én relevant = Aorta insufficiens

39
Q

Nævn nogle normalt forekommende arytmier

A
  • Anden grads AV blok
  • Sinus arytmi
  • Sinus bradykardi
  • Sinoatrialblok
40
Q

Beskriv de to mekanismer bag hjertearytmi (kort)

A
  • Abnorm impulsdannelse eller ledning af impulserne gennem myokardiet - ofte pga. lokale forandringer i ionkanaler
  • Ændringer i ANS (store husdyr er meget styret af vagus) –> tachy- eller bradykardi
41
Q

Hvad förstås ved ektopiske området?

A

Tilfældige arytmier, der enten stammer fra forkamrene (supraventrikulære) eller ventriklerne (ventrikulære)

42
Q

Nævn nogle kardiale og non-kardiale årsager til arytmi.

A

Kardiale:

  • Klapinsufficiens
  • Myocarditis

Non-kardiale:

  • Feber
  • Elektrolytforstyrrelser
  • Metaboliske forstyrrelser
  • Hypoxæmi
  • Kolik og GI-lidelser
43
Q

Ødem?
Ascites?
Pleural effusion?
Hydrothorax?

A
  • Ødem = en diffus udsivning af væske gennem cellemembranerne. Dvs. en unormal ansamling af væske i det interstitielle rum
  • Ascites = ødem i bughulen
  • Pleural effusion = hydrothorax = ødem ithorax
44
Q

Konsistens og lokalisation af ødem hos kvæg?

A

Dejagtige hævelser i gulk og doglap og ventralt under buen

45
Q

Konsistens og lokalisation af ødem hos hest?

A

Dejagtige hævelser i lemmer, under bug og i præputium

46
Q

Hvis man ser skummende, evt. blodigt næseflåd, hvad kan det så være?

A

Evt. lungeødem

47
Q

Hvorfor opstår ødem (mekanisme)?

A

Pga. forskydninger i ligevægt mellem kapillær permeabilitet og de kræfter, der holder på væsken:

  • Stigning i intravaskulær hydrostatisk tryk
  • Fald i det intravaskulære kolloid osmotiske tryk
  • Ændringer i karvæggens permeabilitet og funktion
  • Nedsat lymfedrænage
48
Q

Stigning i det intravaskulære hydrostatiske tryk kan føre til ødem. Men hvad kan føre til denne stigning?

A
  • Kongestiv hjertesvigt
  • Venøse tromber
  • Obstruktion af vener i lever pga. leverlidelser
  • Tumorer i mediastinum
49
Q

Fald i det intravaskulære kolloid osmotiske tryk kan føre til ødem. Men hvad kan føre til dette fald?

A
  • Proteintab pga. tarm- eller nyresygdomme
  • Nedsat produktion af proteiner pga. leversygdomme eller afmagring
  • Overhydrering ved intravenøs væskebehandling
50
Q

Ændringer i karvæggens permeabilitet og funktion kan føre til ødem. Men hvad kan føre til dette?

A
  • Traume
  • Infektion
  • Endotoksinæmi
  • Allergi
51
Q

Nedsat lymfedrænage kan føre til ødem. Men hvad kan føre til denne nedsættelse?

A
  • Infektion i lymfekar eller lymfeknuder

- Kongestiv hjertesvigt.

52
Q

Nævn nogle hyppige årsager til ødem.

A
  • GI-lidelser (parasitter, malabsorption, inflammation)
  • Leverlidelser (især kvæg)
  • Vasculitis (pga. EVA, Ehrlichiose, infektiøs anæmi, purpura hemorrhagica)
  • Hjertelidelser
  • Nyrelidelser (især kvæg)
  • Lymfangitis
53
Q

Venepuls: Normal i den nederste tredjedel af v. jugularis, men hvilke strukturer/begivenheder fører til denne normale pulsering?

A
  • Atriekontraktion
  • Centralvenøst tryk
  • Tryk fra a. carotis
54
Q

Hvornår får man falsk venepuls?

A

Hvis dyrets hovede/hals er sænket. Derfor VIGTIGT at halsen holdes vandret

55
Q

Venepuls:

Pulsbølgen er tredelt. Beskriv dette?

A
  • A-bølge: Atriekontraktion
  • C-bølge: Tidlig systole,hvor trikuspidalklapperne buler op atriet
  • V-bølge: Fyldning af atrierne mod de lukkede trikuspidalklapper i slut-systolen
56
Q
  • Hvad er mekanismen bag abnorm venepuls og -stase?

- Giv nogle årsager til denne mekanisme?

A
  • Øget modstand ved fyldning af højre ventrikel.
    Årsager:
  • Højresidigt hjertesvigt
  • Kardiomyopati (hos visse kvægracer)
  • Pulmonal hypertension (cor pulmonale, RAO)
  • Trikuspidal insufissiens (fx endocarditis eller erhvervet)
  • Atrieflimmer
  • Pericarditis (især hos kvæg)
  • Mediastinale tumorer, udfyldninger, abscesser

Basal klinisk teori for store husdyr (13 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions