Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Basal klinisk teori for store husdyr > Dermatologi > Flashcards

Dermatologi Flashcards

1
Q

Er hudlidelser oftest en primær eller sekundær lidelse?

A

Hudlidelser er ofte en sekundær lidelse! Vigtigt at undersøge hele dyret!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Pelsens udseende kan fortælle os noget om dyrets helbred.

  • Hvordan skal normal pels se ud?
  • Hvordan ser pelsen ud på et sygt dyr?
A
  • Normal: Blankt og glat
  • Sygt: Mat og strittende
    (OBS: Dog har unge dyr typisk lidt mat pels)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad ser/mærker man efter ved inspektion og palpation af huden?

A
  • Hårlaget (blankt, mat, strittende, løse eller knækkede hår)
  • Skæl eller parasitter
  • Specifikke læsioner
  • Hud (rødme, ømhed, varme, hævelse, nedsat funktion)

Lokalisation og udbredelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Papel: Definition? Hvilke hudlag involverer de?

A
  • Fast hævelse < 1 cm i diameter
    (knop, lille, knudeformet hævelse i huden, højst 1/2 cm i diameter. Den kan være rund eller kantet, eventuelt skællende - der kan godt være mange papler på samme sted)
  • Involverer epidermis og dermis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Pustel: Definition?

A
  • Inficeret hævelse (kan dog også være steril) < 1 cm i diameter. (lille, gul blære (bums)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Vesikel?

A

Væskefyldt hævelse < 1 cm

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nodulus? Hvilke hudlag involveres?

A
  • Fast hævelse > 1 cm i diameter

- Involverer epidermis, dermis og subcutis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Tumor?

A

Mindre specifik betegnelse for en nodulus med neoplastiske karakteristika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Kvadel?

A

Hævelse, hvor der kan sættes aftryk med finger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Cyst/absces?

A

Flukturerende hævelse (dvs. indbyrdes afvigelse)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Ulcus? Hvilke hudlag?

A

Lille sår

Defekt i epidermis og dermis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Erosion? Hudlag?

A
  • Er meget overfladisk (en meget let “hudafskrabning”). Hvis det skal være helt korrekt, kan man faktisk kun stille denne diagnose mikroskopisk
  • Defekti i epidermis, men penetrerer ikke basalmembranen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Scale (skæl)?

A

Flager af stratum corneum (= det yderste, forhornede lag i epidermis)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Cruster (skorper)?

Hvad består det af?

A
  • Akkumulation af indtørret serum, blod eller purulent ekssudat.
    Dækker ofte ulcus eller erosion
  • Består af serum, celler, fibrin, infektiøse agens mm.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Alopeci og hypotrikose bruges i flæng. Men hvad betyder de?

A
  • Fælles: For få eller for korte hår
  • Alopeci: abnormt øget håraffald (skaldethed)
  • Hypotrikose: abnormt ringe hårvækst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hirutisme og hypertrikose bruges i flæng. Men hvad betyder de?

A

For mange eller for lange hår.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Giv en årsag til hyperpigmentering?

A

Kroniske trykninger hos fx ko, vil tit føre til hyperpigmentering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Leukotrichia?

A

Nedsat pigmentering af hår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Albinisme?

A

Arvelig mangel på pigment i alle væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Udtagelse af prøver: Hvor er det optimale sted?

A

Når man udtager en prøve, så er det godt at tage den i en randzone. Dvs. en zone, hvor der både er raskt og sygt væv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvad förstås der ved en “randzone”?

A

En zone, hvor der både er raskt og sygt væv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Kan man se lus og mider med det blotte øje?

A
  • Man kan se lus med det blotte øje
  • Man kan ikke se mider med det blotte øje, MEN, man kan tage og putte dem på et stykke hvidt papir, så kan man faktisk se dem med en lup. Man behøver ikke nødvendigvis have et mikroskop
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilke parasitter kan man finde ved at børste/kæmme?

A

Lus

Chorioptes skab

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke parasitter kan man finde ved hudskrab med skalpel eller skarp ske (til det bløder)?

A
  • Sarcoptes- eller psoroptesskab

- Demodex

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilke parasitter kan man finde ved tapetest?

A

Oxuris equi (haleorm, æg påvises)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvilke test vil du lave for at finde følgende parasitter?

  • Demodex
  • Lus
  • Sarcoptes- eller psoropteskab
  • Oxuris equi (haleorm, æg påvises)
  • Chrioptes skab
A
  • Demodex: Hudskrab
  • Lus: Børst/kæm
  • Sarcoptes- eller psoropteskab: Hudskrab
  • Oxuris equi: Tapetest
  • Chrioptes skab: Børst/kæm
27
Q

Ved hestens haleorm (oxuris equi) laves en tapetest. MEN, hvad skal man være særligt opmærksom på ifm. udførslen?

A

Her skal man være opmærksom på, at disse sidder i indersiden af anus’s folder. Det er derfor vigtigt at krænge anus lidt ud og komme godt ind i folderne, hvor det er lunt. Rids og SÅ tape på.
(Ofte er det ikke nok at tage sin tapetest rundt omkring anus)

28
Q

Der er forskel på, hvor de patologiske svampe og de svampe, der er en del af normalfloraen, lever. Hvad er forskellen?

A

Patologiske svampe lever langs hårrødderne (exothrix).

Mikrofloraen findes på huden.

29
Q

Exothrix?

A

Exothrix refererer til dermatofyt infektioner i håret, hvor det er hårets OVERFLADE, der inficeres.

30
Q

Hvad er dermatofyt?

Hvilken “sygdom” forårsager den?

A
  • Dermatofyt = hudsvamp.
    Dvs. infektion i hud, hår eller negle fremkaldt af svampe (dermatofytter), der kan vokse i keratin, som indgår i disse strukturer (visse gærsvampe kan også føre til hudsvamp)
  • Ringorm
31
Q

Forklar den diagnostiske fremgangsmåde ved svampe i huden (ringorm).

A
  • Start med direkte mikroskopi af en tot hår (Området aftøres med sprit for at fjerne normalflora + Håret hives ud med en pean –> sterilt!)
  • Derefter laves trichogram (hårprøve for spids og rod)
  • Hvis mikroskopien er negativ –> Lav svampekultur (dyrk i 1-3 uger)
32
Q

Trichogram? Hvad kigger man efter?

A

= en hårprøve for at vurdere hårrod og hårspids.

  • Er det i den anagene fase (aktive) eller i den telogene (hvilefase)?
  • Er hårspidserne spidse (intakte) eller knækkede (typisk traume pga. kløe)
33
Q

Hudsvampe (ringorm) er selvbegrænsende. Forklar denne mekanisme

A

De dræber faktisk sig selv, da de er strikte aerobe, MEN samtidigt sørger de for skældannelse, og når denne skæl bliver “tung” nok, så bliver miljøet anaerob, og svampene (ringormen) dør.

34
Q

Hvad er især vigtigt at huske/gøre, når man skal tage en svaberprøve for bakterier? Hvorfor?

A
  • Når man skal tage en bakterie (svaber) prøve, er det vigtigt, at man tager prøven fra et “rent” og fint sted - altså ikke ved sårskorper.
  • Årsagen til dette er, at man vil have en renkultur og ikke en blandingskultur.
35
Q

Forklar proceduren bag udtagelse af en prøve for bakterier. (Ikke Dermatophilus spp.)

A
  • Svaber fra et “rent” sted. Dvs. svaber direkte fra huden - fjern skorper og svaber derunder
  • Alternativt kan man tage en biopsi og dyrke fra den og svaber fra “biopsihul”.
36
Q

Forklar proceduren bag udtagelse af en prøve for bakterierne Dermatophilus spp.

A
  • Man kan lave et aftryk af skorpe (Dermatophilus spp.) på obektglas, som mikroskoperes efter farvning.
  • Eller knus skorpe og bland med lidt saltvand. Lad det tørre i ca. 45 min på objektglas og farv det.
37
Q

Ved biopsitagning skal man lidt “glemme” sine kirurgiske principper. På hvilke områder?

A
  • Huden skal vaskes forsigtigt, men klippes ikke

- Undgår lokalanalgesi - brug hellere en god sedation

38
Q

Hvad skal man være opmærksom på ifm. formalin og ens biopsiprøve?

A

Formalin er meget giftigt - også dampene! Man skal passe på sine bakteriologi prøver, da formalindamp er baktericidt.

39
Q

I hvilket område skal man tage sin biopsi, og hvad sal man undgå?

A
  • Biopsien skal tages i randzoner

- Undgå kroniske og inficerede områder.

40
Q

Hvornår er det en god ide at tage en biopsi, og hvornår er det ikke?

A

Man skal være meget selektiv for, hvornår man tager en biopsi.

  • Hvis der fx er tale om en kronisk infektion, vil der nærmest komme et standardsvar tilbage, som ikke viser så meget - det vil se ens ud for alle infektioner.
  • Ved visse autoimmune lidelser samt tumorer, kan det dog være en rigtig god ide
41
Q

Kløe kan både være fysiologisk og patolokisk. Nævn nogle af de kemiske og fysiske faktorer, der kan udløse kløe?

A
  • Histamin, prostaglandiner, substans p
  • Kedsomhed, træthed
  • Kløe kan “smitte” fra et område til et andet
  • Kroniske hudbetændelse registrerer ofte al berøring som kløe
  • Infektioner frigiver mediaterer, der medfører kløe
42
Q

Forklar “den onde cirkel” bag kløe?

A

Kløe får dyret til at kradse sig –> epidermis beskadiges –> kløe

43
Q

Nævn nogle hyppige årsager til kløe (og nævn hvis årsagen er specifik for en bestemt dyreart)

A
  • Ektoparasitter:
    • Mitter (Cullicoides spp) - hest
    • Lus
    • Skab
    • Lusefluer - får
    • Haleorm
  • Hypersensitivitet - hest
  • Infektiøse:
    • Stafylokokker
    • Dermatofytter (ringorm)
  • Fotosensibilisering
44
Q

Hvornår vil man tage en blodprøve ifm. kløe?

A

Ved mistanke om sekundær fotosensibilisering, vil man tage en blodprøve for leverværdierne (GGT, ASAT)

45
Q

Kløe: Hvad vil man især kigge efter under sin kliniske undersøgelse?

A
  • Tegn på selv-traume
  • Sekundære infektioner
  • Synlige parasitter
  • Hvordan ser hårene ud
46
Q

Hvilke parakliniske undersøgelser kan man lave ved kløe?

A
  • Børstetest
  • Skrab
  • Tapetest
  • Dermatofyttest
  • Intradermal test? (priktest - ikke så god til hest)
  • Blodprøve (leverværdier ved mistanke om sekundær fotosensibilisering)
47
Q

Nodulus:

- hvilke celler?

A
  • Nodulus er ofte inflammatorisk med cellulær infiltration:
    • neutrofile
    • histiocyter
    • lymfocytter
    • plasma celler
    • eosinpfile
48
Q

Mekanismen bag nodulus?

A

Infektiøse eller non-infektiøse agens (fx fibrin, fremmedlegemer) –> inflammatorisk respons med cellulær infiltration –> fast hævelse > 1 cm i både epidermis, dermis og subcutis
Evt. udvikles ulcera hvis epidermis beskadiges

49
Q

Mekanismen bag tumor?

A

Opstår fra celletyper i huden, evt. ses sekundær inflammation

50
Q

Mekanismen bag kvadel?

A

Vaskulær reaktion –> væskeudtrækning i dermis

51
Q

Mekanisme bag cyste?

A

Væskeudtrækning med varierende cellemænge, men afgrænset af epithel fra fx en hårfollikel eller taglkirtler

52
Q

Mekanisme bag absces?

A

Skyldes ofte infektion, men kan også være steril.

Infektion –> neutrofile frigiver histiolytiske enzymer –> dannelse af pus (indeholder cellerester)

53
Q

Hvilken type hest udvikler hyppigt melanomer?

A

Skimler

54
Q

Nodulus, tumor, hævelser: Hvad ligger man især vægt på under den kliniske undersøgelse?

A
  • PALPER og klarlæg, om der er tale om en nodulus, tumor eller fx kvadel (det kan være svært)
  • INSPEKTION: Er der tegn på fx Hypoderma larver, habronemiasis?
55
Q

Hvilke parakliniske tests kan man lave ved nodulus, tumor, hævelser?

A
  • Finnålsaspiration (FNASP) til cytologi
  • Hudbiopsi til histopatologi
  • Bakteriologisk undersøgelse (fx svaber)
  • Dermatofytundersøgelse
56
Q

Palpation: Hvad er forskellen på en tumor og noduli, når man mærker på den?

A

En tumor vil ofte ikke være øm, når man mærker på den - det vil noduli og hævelser derimod ofte være

57
Q

Hvad er habronemiasis?

A

Sommersår:

- En smitsom hudsygdom, forårsaget af larver af hestens maveorm.

58
Q

Forklar mekanismen bag sommesår (habronemiasis)?

A

Larverne kommer fra fluer, der spiser af allerede tilstedeværende sår eller af den fugt, der kommer fra genitalierne eller øjnene.
De kan migrere ind i vævet —> irritation —> granulomatiøs reaktion —> læsionerne bliver kroniske —> langvarig heling

59
Q

Hvad er Hypoderma larver?

A
  • Hudbremser
    (Bremser, hvis larver lever under huden hos drøvtyggere og gnavere, hvor de danner opsvulmninger, som kaldes verner eller bremsebylder.)
60
Q

Forkalr mekanismen bag hypoderma larver (hudbremser)

A

Stor oksebremse (Hypoderma bovis) ligger æg ved basis af hårene på koens bug og lår –> klækker –> De spæde larver borer sig gennem huden –> vandrer i løbet af nogle måneder gennem kroppen frem til rygmarvskanalen –> senere gennem muskel- og fedtvæv op under ryghuden –> dannelse en verne, hvori larven har lavet et lille åndehul.

61
Q

Nævn hyppige infektiøse årsager til nodulus, tumor, hævelser? Og nævn hvis nogle er specifikke for den enkelte dyreart

A
  • Corynebakterium
  • Harbronema (sommersår) - hest
  • Hypoderma - kvæg
  • Actinobacillus - kvæg
  • Diverse andre bakterier og vira
62
Q

Nævn hyppige neoplastiske årsager til nodulus, tumor, hævelser?

A
  • Sarkoider
  • Pladecelle karcinomer
  • Menalomer
63
Q

Nævn hyppige sterile, non-neoplastiske årsager til nodulus, tumor, hævelser?

A
  • Eosinofile granulomer
  • Granulationsvæv
  • Urtikarier (kvadel, nældefeber)

Basal klinisk teori for store husdyr (13 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions