Dissociative lidelser - kap 6 Flashcards

1
Q

Hvem udvikler typisk en dissociativ lidelse?

A

Individer der har været udsat for et psykologisk traume, hvor dissociationen går udover det typiske spektrum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan er en dissociativ lidelse karakteriseret?

A

En forstyrrelse i den normale integrering af erindringer, identitet, bevidsthed, perception, adfærd og motorisk kontrol – der forstyrrer et eller flere aspekter af den psykologiske funktionsevne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan defineres en dissociativ identitetsforstyrrelse (eng: Dissociative Identity Disorder) (DID)?

A

Identitetsforstyrrelse der ses ved tilstedeværelsen af to eller flere adskilte identiteter eller personlighedstilstande i ét individ, der har hver deres subjektive oplevelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad kaldes de forskellige identiteter ved en dissociativ lidelse også?

A

”Alters”.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Ses der også forskelle mellem de forskellige identiteters fysiologiske reaktioner?

A

Ja, studier har vist forskelle mellem identiteter ift. respons til medicin, allergiske reaktioner, glukoseniveauer, hjerterytme, blodtryk m.m.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad kendetegner bedst de adskilte identiteter i et individ?

A

De adskilte personlighedstilstande repræsenterer typisk fragmenter af værtens identitet, frem for komplet adskilte identiteter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn nogle af de former/typer personlighedstilstande der er mest almene

A

Typer som barnet, forfølgeren, hjælperen, det modsatte køn, hukommelsesspor og selvmordstruede identiteter er de mest almene – de tjener alle hver deres funktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvorfor dannes/skabes en separat børneidentitet oftest?

A

En børneidentitet kan dannes for at påtage sig offerrollen i det traume, som individet har været igennem.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan opfører forfølgeridentiteten sig overfor værtsidentiteten, og hvorfor?

A

De er fjendtlige overfor værtsidentiteten og stammer ofte fra skammen og vreden forbundet med den traumatiske begivenhed, og rettet mod gerningsmanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er hjælperidentitetens funktion?

A

Den udviser en venlig og velment attitude mod værten. Dens funktion er at give råd til andre personligheder og udføre de funktioner, som værtsidentiteten ikke selv er i stand til, fx at indgå i seksuelle relationer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad er en af de basale antagelser om, hvorfor DID opstår?

A

Personlighedstilstandene opstår pga. barnets fejlagtige forsøg på at processere det psykologiske traume, og fastholde en samlet følelse af selv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad ser ud til at adskille DID fra andre lidelser, som fx PTSD?

A

Mere alvorlig og tidligere-påbegyndt misbrug i barndommen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilken anden lidelse ses typisk sammen med DID (komorbiditet)?

A

PTSD.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke problemer udviser værtsidentiteten hos både børn og unge?

A

Adfærdsmæssige og emotionelle problemer – bl.a. antisocial adfærd som at stjæle.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvorfor ender folk med DID ofte med at søge behandling?

A

Fordi de er tilbøjelige til selvskadende adfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvor mange er estimerede at have DID i den generelle befolkning?

A

1 %

17
Q

Er det oftest mænd eller kvinder der diagnosticeres med DID?

A

Kvinder.

18
Q

Hvilke andre komorbide lidelser til DID ses – udover PTSD?

A

Depression, personlighedsforstyrrelser, misbrugsrelaterede lidelser, spiseforstyrrelser m.m.

19
Q

Hvad er også alment for unge og voksne med DID at rapportere – som ofte forbindes med psykotiske lidelser?

A

At høre stemmer.

20
Q

Bliver størstedelen af individer med DID diagnosticeret?

A

Nej, lidelsen er både underdiagnosticeret og underbehandlet

21
Q

Hvad kaldes dissociativ amnesi også?

A

Psykogen amnesi

22
Q

Hvad er DID et resultat af?

A

Coping-strategier brugt af personer, der er blevet udsat for overvældende traumer, de ikke har kunnet komme væk fra.

23
Q

Hvad tyder nogle studier på ift. hvilken type mennesker der udvikler DID?

A

At de er meget modtagelige og hypnotiserbare.

24
Q

Hvad ses hos individer med DID ift. deres hjernestruktur, og hvorfor?

A

Deres hippocampus er mindre, formentlig som resultat af stresshormoner fra tidlige psykologiske traumer.

25
Q

Hvad indebærer den traume-fokuserede tilgang, der anbefales individer med DID?

A

De tre stadier er: 1) Etablere en tryg relation og stabilisere DID-symptomer, 2) Bearbejde traumer og integrere dem i livshistorien, 3) Integrere de dissocierede tilstande.

26
Q

Hvad er det endelige mål ift. behandling af DID?

A

Det er ikke at eliminere de forskellige tilstande, men at de skal sameksistere og samarbejde på en koordineret måde.

27
Q

Hvad karakteriserer dissociativ amnesi?

A

Individet har signifikante episoder med amnesi om deres eget liv og personlige identitet, som man typisk er bevidst om. Det forekommer uden at man skifter mellem alternative identiteter.

28
Q

Hvor mange er påvirket af dissociativ amnesi, og rammer det oftest kvinder eller mænd?

A

Cirka 1,8% - kvinder.

29
Q

Hvad går dissociativ amnesi ind og påvirker, og hvad menes årsagen at være?

A

påvirker hukommelsessystemerne og forhindrer typisk individer i at forbinde sig med fortiden. Skyldes overvældende psykologisk stress, som forhindrer integrationen af traumatiske og normale bevidste oplevelser.

30
Q

Hvad er den hovedsagelige forskel på organisk amnesi (eng: organic amnesia) og psykogen amnesi

A

Organisk amnesi er forårsaget af hjerneskade oftest på grund af sygdom, stoffer eller ulykker. Psykogen amnesi opstår derimod på grund af psykologiske årsager.

31
Q

Hvad karakteriserer individer med en depersonalisering/derealiserings lidelse

A

Hyppige episoder hvor de føler sig adskilt fra deres egne mentale processer eller krop, ligesom hvis de var observatører af sig selv.

32
Q

Hvad er livstids prævalensen af en depersonalisering/derealiserings lidelse, og er der flest mænd eller kvinder?

A

Mellem 0,8-2,8%. Der ses lige mange kvinder og mænd med lidelsen.

33
Q

Hvad kendetegner hhv. depersonalisering og derealisering?

A

Depersonalisering er oplevelsen af at føle sig adskilt fra ens mentale processer eller krop – som var man observatør af sig selv.

Derealisering er oplevelsen af at verden føles uvirkelig eller drømmeagtig. Man er adskilt fra sine omgivelser.

34
Q

Hvilken komorbid lidelse ses ofte sammen med en depersonalisering/derealiserings lidelse

A

depression (MDD)

35
Q
A
36
Q
A