Anvendt viden Flashcards
Hvilken lidelse har følgende person: John en matematikprofessor begyndte at udvise vrangforestillinger om konspirationer og kommunikation med magter fra rummet gennem aviser, hvilket førte til bizarre adfærdsmønstre som at sende breve til regeringen og fremføre mærkelige beskyldninger mod sin kone. Nash viste også social tilbagetrækning, irritabilitet og hallucinationer. Hans opførsel blev farlig og uforudsigelig, hvilket førte til gentagne indlæggelser. Symptomerne inkluderede også manglende realitetssans, ændret opfattelse af identitet og perioder med forvirret tale og adfærd. Over tid aftog hans symptomer uden behandling, men sygdommen havde en betydelig indvirkning på hans liv og familie.
Skizofreni
Hvilken lidelse har følgende person: Rashad var overbevist om, at CIA, FBI og lokal politi samarbejdede med en gadebande for at myrde ham. Han troede, at hans lejlighed var blevet aflyttet, og at alle han mødte, var en del af en plan for at skade ham. På trods af venners forsøg på at berolige ham, forblev hans vrangforestillinger uforandrede. Rashads adfærd blev mere paranoid, og han tilbragte lange perioder alene i sin lejlighed, hvor han låste døre og vinduer, dækkede dem med aluminiumfolie for at blokere overvågning og undgik kontakt med andre, hvilket førte til betydelig social isolation.
Skizofreni – her med paranoide vrangforestillinger
Hvilken diagnose har følgende person: Jeg begyndte at se mine kollegaers ansigter forvrænget, og deres tænder lignede vampyrtænder, der var klar til at opsluge mig. Jeg turde ikke se på nogen af frygt for at blive slugt. Jeg kunne ikke finde ro, da sygdommen også forhindrede mig i at sove. Jeg følte, at jeg blev opslugt af dæmoner, både når jeg var vågen og sov.
Skizofreni – beskriver her hallucinationer
Hvilken diagnose har følgende person: Felix har vedvarende mistillid og mistænksomhed over for andre, og han fortolker deres handlinger som skadelige. Han frygter, at hans kolleger har sabotageret hans arbejdsudstyr, og han føler sig ofte overvåget og kritiseret. Felix har svært ved at opretholde nære relationer og isolerer sig, da han mistolker andres adfærd som angreb på ham. Han er også besat af ideen om, at han skal beskytte sig mod trusler, hvilket afspejles i hans besiddelse af våben.
Paranoid personlighedsforstyrrelse (PDD) – adskiller sig fra skizofreni ved stadig at have hold i virkeligheden.
Hvilken lidelse har følgende person: Carsten viser tegn på social ligegyldighed, følelsesmæssig fladhed og personlig isolation. Han er tilbagetrukket, reserveret og uinteresseret i familieaktiviteter, børnene og sex, hvilket skaber problemer i hans ægteskab. Hans mangel på affektion og interesse i nære relationer påvirker hans forhold til familien.
Schizoid personlighedsforstyrrelse (SPD) – grundet den manglende interesse i relationer også med familiemedlemmer
Hvilken diagnose har følgende person: En 41-årig mand, der havde levet et liv præget af social isolation og manglende venskaber, blev henvist for at få hjælp til at forbedre sine sociale færdigheder. Han havde overdrevet bekymring for at hans vrede tanker kunne skade sin bror. I interviewet var han distanceret og mistroisk, og han beskrev detaljeret sin kedelige og rutinemæssige hverdag. Han kunne tilbringe timevis med at analysere små detaljer, som f.eks. instruktionerne på sine jeans, og kunne recitere bankoplysninger med stor præcision, men blev ængstelig ved at tænke på, hans betalinger var betalt korrekt.
Skizotypisk personlighedsforstyrrelse (STPD)
Hvilken lidelse har følgende person: Cindy er en 30-årig kvinde, har en historie med alvorlige selvmordstanker og selvskade, herunder flere selvmordsforsøg og parasuicidal adfærd som at drikke blegemiddel og skære sig selv. Hun udviklede alvorlig depression og suicidalitet efter en medstuderendes selvmord og har en baggrund med spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Hendes selvskade er ofte udløst af interpersonelle konflikter, især med hendes mand, og hun føler sig truet, kritiseret eller ikke elsket. Beslutninger om selvskade eller selvmord er ofte ledsaget af følelser af håbløshed, vrede og tristhed. Cindy dissocierer ofte under selvskade, hvilket gør det svært for hende at huske detaljerne om handlingerne.
Bipolar personlighedsforstyrrelse (BPD)
Hvilken lidelse har følgende person: Debbie, en 26-årig kvinde, søgte terapi for panikangst med agorafobi. Hun udstrålede opmærksomhed med en dramatisk påklædning og opførsel, græd højt og konstant bad om bekræftelse. Hun talte ustoppeligt og blev nervøs, når hun blev afbrudt, men undskyldte sig og fortsatte med at tale.
Histrionisk personlighedsforstyrrelse (HPD)
Hvilken diagnose har følgende person: David, en advokat i fyrrerne, søgte behandling for depression, udløst af forretnings- og ægteskabsproblemer. Han var optaget af fantasier om berømmelse og international anerkendelse. David havde grandiose tanker om sin dygtighed, både akademisk og sportsligt, men kunne ikke give konkrete eksempler. Han nedvurderede sin ekskone og kritiserede hende ofte, mens han samtidig havde flere utroskaber. Efter skilsmissen levede han et selvcentreret liv, brugte penge på sig selv og søgte konstant opmærksomhed fra kvinder. På arbejdet havde han en overlegen holdning og udnyttede andre, da han mente, de var for svage til at kritisere ham.
Narcissistisk personlighedsforstyrrelse (NPD)
Hvilken lidelse har følgende person: Anna er en 32-årig kvinde, der undgår social kontakt af frygt for at blive vurderet negativt. Hun føler sig utilstrækkelig og er overbevist om, at andre finder hende dum, grim og fuld af fejl. Hun har søgt arbejde, hvor hun kan undgå interaktioner, bor alene og dater ikke af frygt for afvisning.
Ængstelig undvigende personlighedsforstyrrelse (AVPD)
Hvilken lidelse har følgende person: Morten har svært ved at træffe beslutninger på egen hånd og er afhængig af andre for støtte og bekræftelse. Han føler sig usikker og søger konstant råd og tryghed i sine relationer. Han frygter at blive forladt og gør ofte alt for at behage andre. Når han står alene, oplever han intens angst og panik, hvilket fører til konflikt i hans ægteskab.
Dependent personlighedsforstyrrelse (DPD)
Hvilken lidelse har følgende person: Ronald er en 32-årig mand med et stærkt behov for orden, rutiner og perfektion. Han følger strikte tidsplaner og bliver angst og irriteret, hvis de brydes. Hans hjem er ekstremt organiseret, og han bliver let forstyrret af ændringer. Hans perfektionisme gør ham langsom og ufleksibel på arbejdet, og hans forhold til kolleger er formelle. Hans forhold til kvinder lider, fordi han ser dem som en forstyrrelse af sine rutiner, især ved sengetid, hvor hans detaljerede ritualer ikke tåler afvigelser.
tvangspræget- eller anankastic personlighedsforstyrrelse (OCPD)
Nikolaj, 24 år, har været ude af stand til at få hold på sin angst, selv efter flere samtaleterapier og livsstilsændringer. Han oplever pludselige og intense panikanfald, ofte når han befinder sig i store menneskemængder. Han undgår offentlige steder og har svært ved at holde sig rolig i stressende situationer. Hans angst virker at være knyttet til en frygt for at miste kontrollen.
Diagnosen er panikangst, og behandlingen vil sandsynligvis være kognitiv adfærdsterapi (CBT)
Mikkel, 19 år, er blevet diagnosticeret med skizofreni, efter at han begyndte at høre stemmer og tro, at folk talte negativt om ham. Han har også udviklet vrangforestillinger om, at hans venner og familie konspirerer imod ham. Hvilken neurotransmitter ubalance er mest sandsynlig at være forbundet med Mikkels symptomer?
En dysfunktion i dopamin-systemet, da dopamin er forbundet med oplevelsen af belønninger og kan spille en vigtig rolle i psykose, herunder hallucinationer og vrangforestillinger.
Camilla, 45 år, lider af vedvarende søvnløshed, har svært ved at koncentrere sig og har generelt lavt energiniveau. Hun har også bemærket, at hun ofte har tendens til at isolere sig selv fra sine venner og familie og føler sig meget håbløs om sin fremtid. Hvilken biologisk mekanisme kan være involveret i Camillas tilstand, og hvilken terapi kunne være passende?
Dysregulering af hypothalamus-hypofyse-binyreaksen (HPA-aksen) kan være involveret, hvilket kan føre til en dysfunktion i kroppens stressrespons og forværre symptomer på depression. Behandlingen kunne omfatte antidepressiv medicin eller kognitiv adfærdsterapi (CBT).
