Diabetes mellitus Flashcards
Angiv faktorer, som aktiverer insulinsekretion
B-glukose
Aminosyrer (arginin, leucin)
Frie fede syrer
Hormoner (glukagon, GLP-1)
Hvor meget insulin producerer en voksen dagligt under normale omstændigheder?
40 IE
Insulinbehov ved insulinbehandling: 0,6-0,7 IE/kg/døgn
Nævn insulins virkninger
Lever: nedsat glykogenolyse og glukoneogenese
Muskel: øget glukoseoptagelse
Fedtvæv: nedsat lipolyse, øget lipogenese
Øget proteinsyntese
Beskriv diagnostikken af diabetes mellitus
1) HbA1c > 48 mmol/mol (6,5 %) (obs. hæmoglobinpåvirkning)
2) Faste P-glukose > 7 mmol/l
3) P-glukose > 11 mmol/l + symptomer
4) Oral glukosetolerancetest (OGTT)
Hvilke pt. bør screenes for diabetes mellitus
- Hjertekarsygdom, hypertension, dyslipidæmi
2. Tidl. gestationel diabetes, fam. disp., svær overvægt, risiko for iskæmisk hjertesygdom
Beskriv hvordan der biokemisk kan skelnes mellem T1D og T2D
T1D:
- Glutaminsyredecarboxylaseantistoffer (90 %)
- Lavt faste C-peptid
Beskriv symptomer og fund ved type 1 diabetes mellitus
Symptomer over dage-mdr.:
- Tørst, sult
- Hyppig, stor vandladning
- Vægttab
- Træthed
- Pyodermi, furunkler, karbunkler
- Sløret syn
Fund:
- Rosafarvet teint
- Ketose med acetonelugt
- Lægkramper, smerter, paræstesier, svækkede reflekser
- Hepatomegali (reversibel)
< 10 % debuterer med ketoacidose
Definer prædiabetes
Impaired glukose tolerance (IGT): normal faste P-glukose, OGTT højt i normalområde (7,8-11 mmol/l)
Impaired fasting glycemia (IFG): faste P-glukose højt i normalområde (6,1-7 mmol/l), normal OGTT
Nævn symptomer på type 2 diabetes mellitus
Ofte asymptomatisk Symptomer på mikro- eller makroangiopati Synsforstyrrelser Neuropatisymptomer Træthed
Nævn risikomarkører for udvikling af mikro- og makrovaskulære komplikationer til diabetes
Tobak
Fedme, fedtrig kost og mangel på motion
Hypertension
Albuminuri (mindskes ved ACE-hæmmer eller ARB)
Dyslipidæmi (mindskes ved statin)
Kendt makroangiopati (mindskes ved ACE-hæmmer + ASA)
Nævn terapeutiske mål for diabetesbehandlingen
Faste B-glukose 4-7 mmol/l Postprandial B-glukose < 11 mmol/l HbA1c < 53 mmol/mol (7 %) Ingen hypoglykæmi U-protein < 30 mg/24 timer Ingen ketonuri BT 130/80 mmHg (125/75 mmHg) Faste P-LDL < 2,5 mmol/l (< 1,8 mmol/l) Faste P-HDL > 1 mmol/l Faste P-triglycerid < 1,7 mmol/l Normal BMI Normal talje-hofteratio Fedtfattig, grøn kost Halvering af saltindtag Daglig motion Rygestop
Beskriv den non-farmakologiske behandling af diabetes
Kostregulering
Fysisk aktivitet
Rygestop
Beskriv hvordan bolusberegning foretages ved insulinbehandling af diabetes
Kulhydrat/insulin ratio (500-reglen): 500 divideret med total døgndosis insulin
Korrektionsbolus (100-reglen): 100 divideret med total døgndosis insulin
Bolusberegning:
- B-glukose før måltid ønskes sænket til 7 mmol/l -> korrektionsbolus
- Indtagelse af glukose -> kulhydrat/insulinratio
Nævn indikationer for de forskellige former for insulinbehandling
Insulin efter skema: fastlæggelse af døgnbehov, hurtig behandling af dysregulation, febrile episoder
Konventionel “to-gangsterapi”: remissionsfasen, bevaret endogen insulinproduktion, terapautisk mål let opnåeligt
“Basal-bolus” terapi: kendt døgnbehov, behov for hyppig dosisjustering
Insulinpumpe: mange hypoglykæmitilfælde
Nævn bivirkninger til insulinbehandling
Hypoglykæmi
Allergi
Lipohypertrofi
Synsforstyrrelser pga. svingende B-glukose
Beskriv behandlingsalgoritmen ved T2D
Livsstilsintervention +
1. valg: metformin
2. valg: DPP-4-hæmmer, sulfonylurinstof, GLP-1 eller insulin
Intensiveret behandling: + insulin, evt. anden kombination
Beskriv inddelingen af perorale antidiabetika
1) Øger insulinfølsomhed: metformin
2) Øger beta-cellefunktionen: sulfonylurinstoffer (hypoglykæmi), DPP-4-hæmmere
3) Forsinker kulhydratabsorption
4) Øger glukoseudskillelse i urin: SGLT2-hæmmere
Beskriv metformins virkningsmekanisme
Øger insulinfølsomhed
Hæmmer glukoneogenese
Hæmmer glukoseabsorption fra tarm
Obs. gastrointestinale bivirkninger ved hurtig dosisøgning
Obs. B12-vitaminmalabsorption
Kontraindikationer: nyre- og hjerteinsufficiens
Angiv parenterale antidiabetika
GLP-1-analog: stimulerer insulinproduktion
Insulin
Hvilke antidiabetika kan anvendes i kombination med insulin?
Metformin
DPP-4-hæmmere
GLP-1-analoger
Evt. sulfonylurinstof
Nævn indikationer for behandling af dyslipidæmi ved T1D og T2D
T1D: > 40 år eller anden risikofaktor
T2D: behandles som manifest hjertekarsygdom
- P-LDL: < 2 mmol/l
- P-HDL: > 1 mmol/l (mænd), > 1,2 mmol/l (kvinder)
- P-triglycerid: < 1,7 mmol/l
Beskriv antihypertensionsbehandling ved T1D og T2D
Behandlingsmål: BT 130/80 mmHg
Tiltag:
- Livsstilsændringer
- valg: ARB eller ACE-hæmmer
- 2.-3. valg/kombination: calciumantagonist, thiazid
- 4.-5. valg: beta-blokker, spironolakton
Beskriv undersøgelser ved diabetes årskontrol
Generelt: HbA1c, BT, vægt
Øjne: fundusfoto, visus
Fødder: fodpuls, fejlstilling, callociteter, trykmærker, fodsår, vibrationssans
Neuropati: erektil dysfunktion
Nyrer: U-albumin/kreatinin ratio
Kadiovaskulært: P-LDL, P-HDL, P-triglycerid
Angiv patogenesen ved mikroangiopati som led i sendiabetisk komplikation
Oxidativt stress, ophobning af vækstfaktorer, sorbitol og glykosyleringsprodukter -> fortykkelse af basalmembranen
Nævn behandlingen af diabetisk nefropati
Indikation: mikroalbuminuri uanset BT
Behandling: ARB eller ACE-hæmmer
Beskriv de kliniske fund ved diabetisk retinopati
Simplex retinopati: mikroaneurismer, blødninger, ekssudater
Proliferativ retinopati (T1D): bløde ekssudater, karproliferation
Makulopati (T2D): makulaødem, hårde ekssudater
Behandling: laserkoagulation
Nævn hyppige manifestationer af autonom diabetisk neuropati
1) Diabetisk enteropati: diarre, kvalme, dyspepsi
2) Erektiv dysfunktion (obs. arterosklerotisk betinget)
3) Diabetisk cystopati: residualurin, UVI
4) Ortostatisk hypotension: svimmelhed, synkope
5) Diabetisk dyshidrose: svedudbrud, anhidrose
Nævn bindevævsforandringer ved diabetes mellitus
1) Dupuytrens kontraktur
2) Springfinger
3) Karpaltunnelsyndrom
4) Periarthrosis humeruscapularis (frossen skulder)
5) Diffus idiopatisk skeletal hyperostosis
6) Stiff hand syndrome
Nævn hud- og knogleforandringer ved diabetes mellitus
Hud:
- Necrobiosis lipoidica
- Svampeinfektioner
- Bakterielle infektioner
Knogle:
- Charcot-fod
Beskriv behandlingen af den gravide diabetiker
Optimering af glykæmisk regulation
Skift fra tabletbehandling til insulin
Skift antihypertensiv behandling til methyldopa
Monitorering: obs. præemklampsi
Nævn indikationer for screening for gestationel diabetes
Glukosuri Tidl. GDM Overvægt Fam. disp. Tidl. fødsel af barn > 4500 g
Nævn symptomer på diabetisk ketoacidose
Abdominalsmerter Kvalme/opskastning Obstipation Polyuri Acetonelugt Kussmauls respiration Dehydrering Hypotermi Shock Bevidstløshed (terminalt)
Beskriv behandlingen af diabetisk ketoacidose
Insulin: 10 IE i.v. + 0,1 IE/kg i.m. pr. time
Natriumklorid (2 L)
Kalium: 250 ml/time
Natriumbikarbonat ved P-HCO3 < 10 mmol/l eller pH < 7
Ventrikelsonde
Timediurese
Telemetri
Kontrol indtil normal P-acetone:
- Glukose, BT, diurese, puls, temp. hver time
- Na, K, kreatinin, acetone, HCO3 hver 3. time
Beskriv Whipples triade
a) Symptomer/objektive fund på hypoglykæmi
b) Lav B-glukose
c) Svind af symptomer ved normalisering af B-glukose
Nævn modulatoriske hormoner, som udskilles under hypoglykæmi
Glukagon
Adrenalin, noradrenalin
Kortisol, væksthormon
Angiv symptomer på hypoglykæmi
Autonome:
- Bleghed
- Rysten, sveden
- Svaghedsfornemmelse
- Palpitationer
- Sult
- Ængstelse, indre uro
Neuroglykopeniske:
- Træthed, irritation, koncentrationsbesvær
- Hovedpine
- Psykiske afvigelser
- Synsforstyrrelser
- Sensoriske og motoriske forstyrrelser
- Tonisk-kloniske kramper
- Somnolens, konfusion, bevidstløshed
Nævn inddelingen af hypoglykæmi
Eksogen:
- Insulin
- Insulin + non-selektive beta-blokkere
- Sulfonylurinstoffer
- Ethanol
- Salicylater
Endogen:
- Sjælden - tumor, svær sygdom mm.
