Diabetes 1 Flashcards
Hvad er diabetes 1?
Diabetes 1 er en kronisk, autoimmunsygdom, som skyldes skader i pancreas.
De insulinproducerende betaceller ødelægges pga. kronisk inflammation.
Med tiden vil insulinproduktionen ophøre helt, som vil vise sig over dage til uger med akutte symptomer.
Personer med diabetes 1 har derfor et akut behov for behandling med diabetes 1.
Årsag
Årsagen er ukendt, men kan skyldes ukendte miljøfaktorer og arvelighed.
Sygdommen opdages oftest ifm. infektionssygdomme, hvor der opstår akutte symptomer.
Hvordan er insulinresponset hos raske?
Insulinresponset, styres af insulinproduktionen i pancreas hele døgnet. Når blodsukkeret stiger - stiger insulinsresponset også, for at holde et normalt blodsukker 4-7 mmol/mol.
Det langvarige insulin respons:
• Raske har altid et basalt blodsukker, for at sikre at cellerne i kroppen har energi til forbrænding.
Det hurtige insulin respons:
• når vi spiser absorberes glukose fra tarmen og blodsukkeret stiger hurtigt og kraftigt - derved sker det samme med insulinresponset, for at holde et stabilt blodsukker.
Symptomer
Insulin er et hormon som sænker blodsukkeret, ved at glukose transporteres fra blodbanen og ind i cellerne - især, fedt, lever og muskelceller.
Insulin binder sig til insulinreceptorer, som flytter transportmolekylet sig til cellemembranen. Derved kan glukose komme fra blodbanen og ind i cellerne i kroppen.
Hos type 1 diabetikere vil der opstå hyperglykæmi, når denne process er ophørt, fordi glukosen kan transporteres fra blodbanen og ind i cellerne.
Symptomerne er kraftige og akutte:
- hyppige og store vandladninger evt. dehydrering- glukose udskilles med urinen og der trækkes vand med ud ved osmose
- vedvarende og stærk tørst - pga. øgede vandladninger, vil kroppen indtage det tabte vand ved at øge indtagelsen af vand
• vægttab - pga. tabet af glukose med urinen, nedsættes energien.
Kroppens celler sulter også, fordi den ikke kan få glukosen i blodet = derved vil kroppen indtage mere føde og øge forbrændingen af fedt fra fedtdepoterne og protein fra musklerne
- træthed og uoplagthed pga. manglende energi
- ketoacidose - syreforgiftining som er alvorlig, udåndingsluften lugter af acetone
Behandlingsstrategi
Skal altid behandles med insulin!
Behandlingen skal ligne det naturlige insulinrespons mest muligt. Derfor skal der behandles med:
- Langtidsvirkende insulin - før sengetid
- korttidsvirkende insulin - før måltiderne
Blodsukkeret skal måles flere gange daglig.
Behovet ligger på ca. 0,6-0,8 IE/kg legemsvægt pr. døgn = en person på 75 kg har derfor brug for 45-60 IE daglig.
- doseringen er altid individuelt tilpasset ud fra kosten og aktivitetsniveau.
Farmakologisk behandling
Virkningsvarigheden deles op i:
- Hurtigtvirkende insulin
- langtidsvirkende insulin
Ift. den molekylære struktur kan insulin inddeles i:
- Human insulin
- analog insulin
Langtidsvirkende insulin
2 typer
Der findes 2 typer af langtidsvirkende insulin:
- Human insulin = identisk insulin, med det naturlige insulin, hvor det er bundet til et protein-stof.
Talen er om en suspension, som frigives når det sprøjdes ind i underhuden og der opnås depotvirkning i ca. 24 timer.
Fx Insulatard eller Humulin.
- Analog insulin = proteinkæden for insulinet er forandret ift. det naturlige insulin.
Virkningen er dermed længere og konstant i 24 timer. Sprøjdes ind i underhuden og har en depotvirkning.
Fx Tresiba, Levemir og Lantus
Dosering og anvendelse for dem begge:
• sædvanligvis 1 gang dagligt før sengetid med subkutan injektion på låret
Hurtigtvirkende insulin
2 typer
Skal dække Her-og-nu insulin til måltiderne dvs. 3-4 gange dagligt eller efter behov ved hyperglykæmi.
- Human insulin
• har identisk proteinstruktur som det naturlige insulin.
Virker indenfor 1/2 time og skal derfor helst injiceres 1/2 time før måltiderne i maven.
Virker i 8 timer
Fx Humulin, Actrapid og Insuman
*Human insulin er langsomt på vej ud af markedet
- Analog insulin
• insulinets proteinkæde er forandet ift. det naturlige insulin = virker hurtigere, indenfor 15 min efter injektion i maven og virker i 2-5 timer.
Kan tages før et måltid eller under et måltid - hvis man glemmer det kan det injiceres efter måltidet.
Fx Novorapid, Humalog og Adipra
Blandingsinsulin
Blandingsinsulin indeholder:
• langtidsvirkende- og hurtigtvirkende insulin
- hedder oftest noget med “mix”
1. Human blandingsinsulin - hurtigt virkende human insulin er blandet med langtidsvirkende proteinbundet human insulin.
Fx Mixtard (suspension)
- Analog insulin - hurtigtvirkende analog blandet med langtidsvirkende proteinbundet analog insulin.
Fx Novomix (suspension)
Dosering og anvendelse:
• injektion i maven til morgenmåltid og i låret til aftensmåltid, for at undgå hyperglykæmi = derved dækkes det basale insulinbehov.
Insulinpumpe
Insulinpumpe tilfører kroppen insulin, for at efterligne kroppens normale insulinrespons.
Anvendes kun til kortidsvirkende insulin, som instilles til konstant at give en lille mængde insulin, for at efterligne kroppens basalbehov.
Til måltider, skal der tilføres ekstra mængde insulin, afhængig af hvor stort måltidet er. Dette tilføres ud fra blodsukkermåling og kulhydrattælling, som indtastes på insulinpumpen - som efterfølgende kommer med et forslag om mængden af insulin som skal gives - og derved kan denne ekstra mængde insulin overføres.
Bivirkninger ved insulin
- Hypoglykæmi
- lokale gener på injektionsstedet
Hypoglykæmi opstår, hvis man får for meget insulin ift. behovet. Hypoglykæmi kan inddeles i 3 sværhedsgrader:
- Insulinføling - kan indtage fx druesukker
Symptomer: bleghed, rysten, sved, sult, indre uro og hjertebanken
- Insulintilfælde - ude af stand til at hjæpe sig selv eller være rationel
Symptomer: træthed, irritation, synsforstyrrelser, koncentrationbesvær, forandret opførsel
- Insulinschock - mistet bevidstheden og har brug for hurtig lægehjælp
Årsager til hypoglykæmi:
• for høj dosering af insulin ift. behovet
• måltid springes over efter at have taget hurtigtvirkende insulin
• fysisk aktivitet får insulinbehovet at falde
• indtagelse af alkohol får insulinbehovet til at falde
Lokale gener på injektionsstedet:
• kan opstå forandringer i bindevævet, som har betydning for virkningen af insulin
Holdbarhed
Ikke i brug:
• Insulinpenne, som ikke er i brug, opbevares i køleskabet 2-8 grader
I brug:
• insulinpenne, som er i brug, kan opbevares ved stuetemperatur (under 25 grader) i 4-6 ugerafhængigt at præparatet.
Egenomsorg
- God Injektionsteknik = oftest i maven eller låret subkutant i en hudfold - med en ny kanyle hver gang. Injektionsstedet må ikke være det samme fra gang til gang pga. lokale bivirkninger
- Blodsukkermåling - flere gange om dagen og kende til symptomerne på hyperglykæmi
- kontrol hos lægen - blodsukker, blodtryk, vægt og nyrefunktion.
- Rygestop pga. risiko for udvikling af komplikationer fra hjerte-karsystemet
- fysisk aktivitet 30 min hver dag og 60 min til børn. * vigtigt at have noget sukkerholdigt med sig og måle blodsukkeret før og efter aktivitet. Risiko for nedsat blodsukker i op til 1,5 døgn efter aktivitet.
- kost:
- Spise 1-2 stk frugt dagligt pga. sukkerindhold
- højst 30 energiprocent dagligt fra fedt pga. stort kalorieindhold
- spise meget fisk pga. øget risiko for hjertekarsygdom
- spise mindre salt pga. risiko for hypertension
Alkohol: højst 1-2 genstande alkohol daglig
Der bør altid indtages mad eller kulhydrater sammen med fx sodavand og alkohol pga. øget risiko for hyperglykæmi samt livsstil og sår, føleforstyrrelser og puls.
Der skal også 1 gang om året vurederes, om patienten skal undersøges for synsforandringer, nedsat nyrefunktion samt symptomer på iskæmiske lidelser fx nedsat blodgennemstrømning i fødder/ben og angina pectoris.
Lægehenvisning
Ift. symptomer hos kunden:
- symptomer på akut opstået diabetes 1
- symptomer på hyperglykæmi - og hvor alvorlig den er
- om kunden ikke ved hvorda insulinbehandlingen skal tilpasses, hvis man her feber eller er syg
- hvis kunden har vabler, sår eller ligtorne på fødderne
Ift. behandlingen hos kunden:
- oplever ofte hyperglykæmi
- oplever ofta natlige hyperglykæmi
- fortæller om svingende blodsukkerværdier eller svigtende behandling
- ikke er kompliente med insulinbehandling
- ikke er kompliente med egenomsorg
- ikke måler blodsukkeret
