Antibiotika mod bakterieinfektioner

Question 1

Hvad er en infektionssygdom?

Answer 1

Når man får en bakterie ind gennem kroppens ydre forsvar (hus og slimhinder), så har man fået en infektionssygdom. Bakterier formerer sig i kroppen, hvor de udskiller vævsnedbrydende toksiner (giftstoffer) som gør at de kan leve af kroppens næringsstoffer. De udskiller affaldsstoffer og toksiner, som kan være giftige for kroppen.

Infektionssygdomme kan komme af bakterier, svampe, vira, amøber, parasitter eller lignende.

Question 2

Hvordan reagerer kroppen på bakterier?

Answer 2

Kroppens reaktion er at aktivere immunforsvaret. Først bliver set uspecifikke forsvar aktiveret med leukocytter (hvide blodlegemer) og cytokiner (signalstoffer). Derefter aktiveres det specifikke forsvar med lymfocytter og antistofdannelse.

Uspecifikke: Den vævsskade som mikroorganismerne skaber, aktiverer det uspecifikke immunforsvar og sørger for at starte prostaglandinsyntesen. Der opstår inflammation i det inficerede område med hævelse, rødme, varme, evt. smerter og nedsat finktion af vævet. I nogle tilfælde får man feber pga. de feberfremkaldendestoffer som bakterierne frigiver eller de feberfremkaldende cytokiner som kroppen fremkalder.

Specifikke:
Immuncellerne i det uspecifikke forsvar, aktiverer det specifikke forsvar så der kommer lymfocytter til stedet. Lymfocytter: hjælper med bekæmpelse af infektionen både som dræberceller (T-lymfocytter) og ved dannelse af antistoffer (B-lymfocytter) mod bakterierne.

Question 3

Hvornår behandler man med antibiotika, og hvornår gør man ikke?

Answer 3

Man behandler oftest IKKE med antibiotika til personer som normalt er raske og ikke lider af alvorlige eller kroniske sygdomme. Deres eget immunforsvar kan klare bekæmpelsen.

Det drejer sig om lettere infektionssygdom som fx
• bihulebetændelse
• halsbetændelse
• mellemørebetændelse

Virusinfektioner (forkølelse og influenza) skal heller aldrig behandles med antibiotika, da det kun er til bakterier.

Man behandler med antibiotika hvis:
• infektionssygdommen er alvorlig eller livstruende
• hvis den ikke går over af sig selv
• hvis den forværres

Question 4

Hvilke er henvisningskriterierne ved infektionssygdom?

Answer 4

• høj feber
• sløvhed eller vanskelig at få kontakt med
• kraftig almen påvirket tilstand
• svære symptomer på infektionssygdom, fx vejrtrækningsbesvær
• feberkramper hos børn
• mistanke om alvorlig infektionssygdom:
  
  • lungebetændelse - fx hoste med pus
  • nyrebækkenbetændelse - fx ved smerter under skulderbladene
  • hjernehindebetændelse - fx hovedpine og nakkestivhed.
• varighed over 3-4 dage
• forværring henover nogle dage
• ingen mærkbar bedring efter nogle dages behandling med antibiotika.

Question 5

Hvordan adskiller humane celler sig fra bakterier?

Answer 5

Bakterier:
• har både cellemembran og cellevæg
• har DNA og RNA frit i cytoplasma (cellevæsken)

Humane:
• har kun cellevæg
• har cellekerne med DNA

Question 6

Hvad er angrebspunkterne for antibiotika?

Answer 6

Det kan gøres ad 3 veje:

1. Ødelægge cellevæggen.
2. Hæmme bakteriens proteinsyntese (syntese = dannelse).
3. Hæmme nukleinsyre-syntese, dvs. hæmme dannelsen af arvemateriale (RNA eller DNA) i bakterien.