C18 Flashcards

Forståelse af behandlingsstrategier ved atrieflimren, forståelse for inddeling af antiarrytmika og for proarytmi.

1
Q

Giv definitionen på hjertearytmier.

A

Normalt starter hjerterytmen i sinusknuden ved afvigelse heraf kalder man dette en arytmi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn nogle former for arytmier.

A
  • Ekstrasystoler (kortvarige afvigelser i rytmen).
  • Takykardi (SVT, VT, ST)
  • Atrieflimmer, atrieflagren.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvis en patient har bradykardi og derunder AV-blok (I,II eller III) behandler man dette farmakologisk?

A

Nej.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn nogle hjertesygdomme som kan være årsag til arytmier.

A
  • Myokardieskade (infarkt eller kardiomyopati).
  • Klaplidelser.
  • Medfødte og degenerative lidelser i ledningssystemet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Nævn nogle ekstrakardielle årsager til arytmier.

A
  • Hypoxy
  • Elektrolyforstyrrelse
  • Thyreotoxicose (atrieflimmer)
  • Lægemidler, som kan give QT-forlængelse.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Man kan benytte 4 antiarytmikas nævn disse.

A
I = Natrium kanal blokade. 
II = Beta-receptorblokade. 
III = Kalium-kanal blokade. 
IV = Calcium-kanal blokade.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken fase blokere man ved at give natrium kanal blokkere?

A

Fase 0 i AP.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan virker betablokkere?

A

Virker ved at hæmme bindingen af adrenalin og noradrenalin, dette gør betablokkerne ved at sætte sig på disse receptorer så de 2 hormoner ikke kan sætte sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilken fase virker kalium-kanal blokkere?

A

Man forlænger fase 3 og refrakterperioden

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad hæmmer calcium-kanal hæmmere?

A

Her hæmmer man pacemakercellerne samt AV-knuden, hvis aktionspotentiale er dybt afhængigt af calcium.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke antiarytmika findes i klasse Ia?

A

Kinidin, disopyramid

Disse to virker ved at forlænge aktionspotentialet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilke antiarytmika findes i klasse Ib?

A

Lidokain, mexiletin

Disse to virker ved at forlænge aktionspotentialet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke antiarytmika findes i klasse Ic?

A

Flekainid, propafenon

Her er aktionpotentialet uændret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke antiarytmika findes i klasse II?

A

Betablokkere f.eks. metroprolol.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke antiarytmika findes i klasse III?

A

Amiodaron, sotalol.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke antiarytmika findes i klasse IV?

A

Calcium-kanal blokkere fx. verapamil.

17
Q

Hvilke 4 ting kan antirytmika påvirke ved hjertet?

A
Inotrop = kontraktion. 
Batmotrop = Ledningssystemets impulsdannelse.
Kronotrop = Sinusknudens impulsfrekvens. 
Dromotrop = Ledningshastighed.
18
Q

Ved, hvilke arytmier benytter man Ib(Lidokain, mexiletin), som er smalspektret?

A

Dette anvendes KUN til ventrikulære arytmier.

19
Q

Ved hvilke arytmier benytter man IV (verapamil)?

A

Dette anvendes KUN til supraventrikulære arytmier.

20
Q

Ved hvilke arytmier benytter man Ia, Ic, II samt III?

A

De er bredspektret anvendes både til supraventrikulære samt ventrikulære arytmier.

21
Q

Hvilke bivirkninger skal man tage højde for i valget af behandling med antiarytmika?

A
  • Negativ inotrop – Gælder specielt disopyramid, II, IV.
  • Bradykardi og blok – Gælder specielt II, IV.
  • Øget overledning i AV-knuden (1:1 overledning af atrieflagren) – Kinidin (Ia), flecainid (Ic).
  • Proarytmi – Ia, Ic og sotalol.
  • Ekstrakardielle bivirkninger.
22
Q

Hvordan kan arytmika påvirke udseendet af EKG’et?

A
  • Beta-blokkere og verapamil vil forlænge PQ-intervallet.
  • Klasse Ic og Ia antiarytmika vil breddeøge QRS-komplekset.
  • Klasse III og Ia vil forlænge QT-intervallet.
23
Q

Redegøre for den hyppigste form for arytmi (atrieflimmer).

A

Atrieflimmer er den hyppigste arytmi. Her har man uregelmæssig hjerterytme, men normalt QRS-kompleks. Her vil altså forekomme nedsat diastolisk fyldning af ventriklerne, hvis frekvensen er for hurtig. Blod ender altså med at stagnere i atrierne dette medfører trombedannelse. Denne trombe kan senere løsrive sig og ende oppe i cerebrum, det er derfor det er rigtig vigtig at behandle dette!

24
Q

Hvordan behandler man en atrieflimmer samt atrieflagren?

A

1) Vi skal have styr på hjertetsfrekvens, dette gøres ved antirytmikas som: Betablokker, digoxin, verapamil. Grundet den øgede risiko for trombedannelse samt embolirisiko an der gives AK-behandling.

2) Konvertering, rytmekontrol.
o Amiodaron, sotalol, propafenon, DC-koncertering.
o Dette gøres efter 4 ugers forudgående AK-behandling.

25
Q

Beskriv amiodaron.

A

Klasse III antiarytmika. Man kender dog ikke den eksakte virkemåde. Dog har man fundet ud af det virker godt mod VT og SVT. Det er altså bredspektret.

26
Q

Hvad medfører brugen af amiodaron?

A
  • Forlænget QT-interval.
  • Kan medfører bradykardi og let BT-fald.
  • Kræver kontrol.
27
Q

Hvilken klasse af antiarytmika tilhøre betablokkere?

A

Klasse II antiarytmika.

28
Q

Hvornår er betablokkere kontraindiceret?

A

Bradykardi samt AV-blok!

29
Q

Hvilken klasse af arytmika tilhøre digoxin?

A

Kan ikke klassificeres ud fra samme kriterier, som andre antiarytmika.

30
Q

Hvilke effekter har digoxin?

A
  • (+) Ionotrop virkning.
  • (+) Batotrop virkning.
  • (-) Kronotrop virkning.
  • (-) Dromotrop virkning.
31
Q

Hvad betyder kronotrop?

A

Medikamenter som øger eller sænker hjertefrekvensen. Frekvensen kan sænkes = nedsat CO = negativ kronotrop effekt eller den kan øges så har man (+) kronotrop effekt = øget CO. Det vil sige at de antiarytmikas man giver har som target = SA-knuden, og kan øge eller sænke parasympatisk eller sympatisk aktivitet.

32
Q

Hvad betyder (+),(-) ionotropi?

A

Her skal man tænker at en øget mængde calcium i hjertemuskulaturen vil få hjertet il at trække sig hårdere sammen. Derfor vil + ionotrop medikamenter øger calcium, derved øget kontraktiliteten af hjertet = Øget CO, det modsatte gør sig gældende ved (-) ionotrop.

33
Q

Hvad betyder (+),(-) dromotrop.

A

AV-konduktion, + den øget = øgning af CO.

- Den sænkes = nedsat CO.

34
Q

Hvad betyder (+),(-) batmotrop?

A

Øger hjertemusklernes evne til stimulation

35
Q

Til hvilken hjertearytmi benytter man oftest digoxin?

A

Atrieflimmer.

36
Q

Hvad er definitionen af Proarytmi?

A

Arytmier som forværres eller fremprovokeres ved indgift af antiarytmika.

37
Q

Hvilke antiarytmika kan give proarytmi?

A

Proarytmi er en malign arytmi, der kan des hos patienter, der er i behandling med antiarytmika. Det kan fx ses ved Kinidin, sotalol og amiodaron. Forekomsten af proarytmier ses i højere grad hos patienter, der behandles med klasse I medikamenter. Behandler man patienten med beta-blokker (klasse II) eller calcium-receptor antagonister (IV), så ses dette
betydeligt mindre.

  • Det frarådes altid at kombinere antiarytmika, som forlænger QT-intervallet.
  • Konsekvensen af QT-forlængelse kan være Torsade de Pointes ventrikulær takykardi.