Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K1 > C17 > Flashcards

C17 Flashcards

1
Q

Giv definitionen af en arteriel trombe.

A

Dannes i kar med hurtig strømningshastighed. Består af aggregerede trombocytter bundet sammen af fibrin. Trombocyt aktivering initieres ofte af en endothelskade fx. plaqueruptur i koronarkarret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Giv definitionen af en venøs trombe.

A

Dannes i kar med langsom strømningshastighed. Består overvejende af erythrocytter og leukocytter bundet sammen af fibrin. Har et rødeligt udseende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn de arterielle trombeemboliske sygdomme.

A
  • AMI

- Apoplexi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn de venøse trombeemboliske sygdomme.

A
  • DVT

- Lungeemboli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er antitrombins funktion?

A

Et stof som hæmmer blodet i at størkne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilken rolle har protein C og S i koagulation?

A

De er antikoagulante, de hæmmer altså blodet i at størkne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad medfører en factor V leiden mutation?

A

Blodet har en tendens til lettere at størkne = øget risiko for blodpropper.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad medfører øget homocystein?

A

Blodet størknere letter = øget tendens til blodprop dannelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad medfører en mutation af prothrombin genet?

A

Øget tendens til blodprop dannelse = lungemboli eller DVT.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Nævn nogle medfødte faktorer der gør at man har tendens til at danne blodpropper.

A
  • Hereditær
  • Antitrombin mangel
  • Protein C og eller S-mangel
  • Aktiveret protein C resistens
  • Faktor V Leiden mutation
  • Hyperhomocysteinæmi
  • Prothrombin mutation
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Nævn nogle erhvervede faktorer som øger risikoen for blodpropdannelse.

A
  • Alder >40år
  • Fedme
  • Tidligere venøs trombeemboli
  • kronisk hjertesvigt.
  • Paralyse af underekstremiteterne
  • Polycytemia vera

Polycytemia vera: Dette er en cancer sygdom, som øger knoglemarv dannelsen af røde blodlegemer. Derfor er der ved denne sygdom øget risiko for blodprop dannelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvordan er den kliniske præsentation af en patient med DVT?

A 
Inflammatoriske tegn: 
- Varme 
- Rødme 
- Hævelse 
af underekstremitet, samt ømhed langs de dybe vener.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Du har en patient du mistænker at have en DVT grundet den kliniske præsentation.
Du tager nu klogt og bestiller en D-dimer denne kommer tilbage (+), hvad er nu næste step i udredningen?

A

Ultralyd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Du får er (-) på ultralyd af en patient du mistænker du at have en DVT, hvad er nu handle planen?

A

Ny ultralyd om 8-10 dage.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Du har en patient du mistænker at have en DVT grundet den kliniske præsentation.
Du bestiller en D-dimer denne kommer tilbage (+), Du foretager nu en UL denne er (+) hvad skal der nu ske med patienten?

A

Patienten skal igangsættes med behandling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Du har en patient du mistænker at have en DVT grundet den kliniske præsentation.
Du bestiller en D-dimer denne kommer tilbage (-), hvad er nu næste step i udredningen?

A

Patienten skal vurderes ud fra Wells score, ved en lav score afsluttes patienten, ved en høj score laves der en ultralyd af patienten hvis denne er (-) laves der en ny UL 8-10 dage efter. Hvis UL er (+) behandles patienten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad bruger man Wells score til?

A

Sandsynligheden for at en patient har en DVT. Har man 3 point så har man stor risiko for DVT.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er en D-dimer?

A

Det er en blodprøve, hvor man kigger på niveauet af fibrin-splitprodukt. Hvis denne værdi af D-dimer er negativ er der stor sandsynlighed for at patienten ikke har en DVT, denne prøve har en høj negativ prædiktiv værdi, derfor er den mest sikker ift. at der ikke er en DVT, hvis den er positiv D-dimer er derfor mindre anvendelig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Din patient har konstateret DVT, hvordan behandler man disse patienter?

A

Forbygge progression af DVT, vi skal altså hindre de ikke pludselig får en lungeemboli, samt forbygge post trombiske sår. Behandlingen er kort sagt: blodfortyndende: Heparin + vitamin K antagonist eller NOAC derudover er kompressionsstrømper også en mulighed.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er funktionen af NOAC?

A

Vitamin K antagonist, hindrer altså blodet i at størkne og nedsætter blodprop tendens.

21
Q

Hvad er funktionen af heparing?

A

Virker ved at binde sig til visse faktorer i blodet og derved hæmme dets evne til at størkne. Virkningen indtræder straks efter indsprøjtning i blodbanen. Halveringstiden i blodet ( T½) er 40-150 minutter.

22
Q

Hvad er den kliniske præsentation af lungeemboli?

A
  • Pludseligt indsættende åndenød.
  • Brystsmerter evt. respirationssynkope.
  • Synkope/præsynkope.
  • Hæmoptyse (Blod fra lungerne).
23
Q

Hvilken score kan man benytte til at vurdere sandsynligheden for at have LE?

A

Wells score. Er scoren over 7 point så er der sandsynlighed for at LE kan påvirke gasudveksling, samt cirkulation.

24
Q

Beskriv, hvordan en lungeemboli kan udvikle sig til en shock tilstand.

A

Ved en lungeemboli vil trykket i lungekredsløbet stige, derefter sker der der en ophobning bagud dvt. at højre ventrikel vil dilatere grundet blodet hobes op her da der er for stort tryk i lungekredsløbet, derefter vil tricuspidal klappen blive utæt og der vil løbe blod op i højre atrium, og videre og stase op i det venøse kredsløb. Dernæst vil der ikke pumpes meget iltet blod videre, derfor vil hjertemuskulaturen begynde at lide, højre ventrikel CO falder = blodtrykket falder = mindre coronar perfusion samt organ perfusion = obstruktiv shock = død.

25
Q

Hvad skal man vurdere, hvis en patient kommer ind på skadestuen, hvor der er vejrtræningsbesvær?

A

Finde ud af om patienten er i en shockfase, eller har hypotension.

hypotension = <90mmHg eller et blodtryksfald på >40mmHg.

26
Q

Du modtager en patient som er i høj risiko for LE, du foretager en bedside transthorakal ekkokardiografi, hvor du ser RV dysfunktion hvad er det næste step?

A

CT-pulmonal angiografi, hvis denne er positiv skal patienten behandles med det samme!

27
Q

Du modtager en patient som ikke er i høj risiko for LE, hvad vil du undersøge ved patienten?

A
  • Anamnese

- D-dimer

28
Q

Hvilken blodprøve er god at tage ved en patient man mistænker for at have en LE?

A

A-gas, en patient med lungeemboli vil have lavt O2 og øget CO2.

29
Q

Er EKG en god ide ved en patient man mistænker for LE?

A

Denne er uspecifik.

30
Q

Hvorfor vil man lave en røntgen af thorax ved en patient man mistænker for LE?

A

Differentialdiagnostik: Udelukke pneumoni, eller pnuemothora, perifere LE vil medfører lungeartifakter, som på rtg.thorax kommer frem som trekantede hvide mønstre.

31
Q

Hvorfor udfører man EKKO ved en patient man mistænker LE, når den er uspecifik?

A

Grundet differentialdiagnoser som:

  • Hjertetamponade.
  • Akut klapsygdom.
  • Hjertesvigt.
  • AMI
  • Aortadissektion.
  • Hypovolæmi.
32
Q

Du har en patient som er relativ stabil, vil en ventilations/perfusions-lungeskintigrafi være en god idé?

A

Ja! Her vil man kigge efter mismatch mellem perfusion og ventilation. Har patienten lungeemboli vil der være god ventilation, men manglende perfusion.

33
Q

Kan en trombe fra venesystemet kommer over på venstre side af hjertet?

A

Ja! 20-25% af alle mennesker har en persisterende foramen ovale.

34
Q

Hvordan behandler man LE?

A
  • Vitamin K antagonister.
  • Faktor Xa antagonister
  • Direkte trombinhæmmere
  • Trombolyse.
35
Q

Hvad er behandlingen af en patient som er i høj risiko LE?

A
  • Sat >90%!
  • Trombolyse
  • Reperfusion via. kirurgisk indgreb.
  • Støtte kredsløbet mekanisk.
36
Q

Hvad er behandlingen af en patient som er i intermediær risiko LE?

A
  • Heparin

- Vitamin K-antagonist.

37
Q

Hvad er behandlingen af en patient som er i lav risiko LE?

A
  • Heparin

- Vitamin K-antagonist eller NOAC

38
Q

Hvad er Alteplase?

A

Trombolyse stof, man giver I.V.

39
Q

Hvilke kontraindikationer er der for at give trombolyse?

A
  • Nylig intrakraniel blødning .
  • Intrakraniel tumor
  • Nylig intrakraniel kirurgi eller hovedtraume.
  • Aktiv blødning, pånær menstrution.
  • Aortadissektion.
  • Nylig gastrointestinal eller anden indre blødning.
40
Q

Hvad gør man hvis patienten ikke er kandidat til trombolytisk behandling?

A

Man kan koble dem på n hjertelungemaskine.

41
Q

Hvad skal man sikre sig inden man giver en patient marevan?

A

INR: 2-3

Man skal også være opmærksom på at mange fødevarer indeholder vitamin K dette influere INR.

42
Q

Nævn nogle NOAC præparater.

A
  • Rivoroxaban (faktor Xa-hæmmer) (Xarelto ®).
  • Apixaban (Faktor Xa-hæmmer) (Eliquis ®).
  • Edoxaban (faktor Xa-hæmmer) (Lixiana ®).
  • Dabigatran (direkte trombin-hæmmer) (Pradaxa ®).
43
Q

Hvor lang er behandlingen af LE?

A

3-6 mdr. Har man recidiv er behandlingen livslang, samt livstruende LE = livslang behandling.

44
Q

Hvordan adskiller cancer patienters behandling af LE fra andre?

A
  • De første 6 mdr. behandler man med lavmolekylært heparin (subcutan injektion 1 x i døgnet).
  • Efter de 6 mdr. så kan man godt fortsætte med lavmolekylært heparin eller med vitamin K-antagonister.
45
Q

Hvordan behandles gravide hvis de har haft LE?

A

Gravide har hyperkoagulabilitet. Disse patienter vil behandles med lavmolekylært heparin. Lavmolekylært heparin passerer ikke placenta, hvorfor det er godt at give. Disse kvinder vil få lavmolekylært heparin under hele graviditeten. Problemet med at give det er dog, at man kan give heparin induceret trombocytopeni (HIT) ved LMH udover 5 dage. Derfor skal man kontrollere trombocytter.

46
Q

Må patienter som har mekaniske hjerteklapper få vitamin K-antagonister?

A

OBS: Patienter, der har mekaniske hjerteklapper må ALDRIG få vitamin-K-antagonister, da det er meget svært at styre. De skal have Warfarin.

47
Q

Hvad er efterbehandlingen af LE?

A

EKKO efter 3-6 måneder.

48
Q

Hvornår vil man trombofili udrede en patient med DVT eller LE?

A

Det vil man uanset om det er en DVT eller LE, man vil altså gerne undersøge patienten for risikofaktorer og derved kunne lave forbyggende behandling.

49
Q

Hvad er en trombofili udredning?

A

Bredt defineret er trombofili ensbetydende med blodproptendens, men ofte benyttes termen alene som betegnelse for de hæmostaseforstyrrelser, der øger risikoen for venøs tromboembolisk sygdom1,2. I det følgende anvendes den brede definition med beskrivelse af både kliniske og biokemiske risikofaktorer for henholdsvis arteriel og venøs trombose

K1 (10 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions