Behandling i psykiatrien (kap. 3) Flashcards
Typer af behandling i psykiatrien?
Psykoterapeutisk behandling
- Kognitiv adfærdsterapu
- Psykodynamisk terapi
- Adfærdsterapi
- Dialektisk adfærdsterapi
- Mentaliseringsbaseret terapi
- Gruppeanalytisk terapi
Psykofarmakologisk behandling
- Antipsykotika
- Antidepressiva
- Anxiolytika og sedativa (benzodiazepiner)
- Stemningsstabiliserende lægemidler
Elektrokonvulsiv terapi (ECT):
Huskeregel: De 4 P’er
(Elementer man kan tage med i overvejelserne, når man skal tilrettelægge behandling af en psykiatrisk pt.)
Psykoedukation = undervisning af ptt. og pårørende
Psykoterapi = samtaleterapi
Psyokfarmaka = Medicinsk behandling
Psykometri = Måleredskaber til at undersøge behandlingseffekt, f.eks. intelligens-test eller Hamiltons Depressionsskala
Hvilke former for psykoterapeutisk behandling findes der?
- Kognitiv adfærdsterapu
- Psykodynamisk terapi
- Adfærdsterapi
- Dialektisk adfærdsterapi
- Mentaliseringsbaseret terapi
- Gruppeanalytisk terapi
Kognitiv adfærdsterapi (KAT):
Hvad er det?
Metode?
Anvendelse?
Hvad er det:
- Symptomfokuseret korttidsterapi
- Undersøger de negative kognitive skemaer (antagelser), som pt. opbygger eller har oplevet tidligere
Metode:
- Under sessioner: Man identificerer uhensigtsmæssige leveregler og kerneantagelser (skematal) hos pt. (“hvis jeg lukker andre mennesker ind, svigter de mig, så jeg holder afstand”)
- Mellem sessioner: Us. giver pt. opgaver, som gennemføres mellem sessioner. Opgaver placerer pt. i situationer, hvor han konfronteres med sine uhensigtsmæssige antagelser (eksponering). Opgaverne løses ved at pt. bruge de teknikker som er udarbejdet med terapeut.
Anvendelse:
- Depression, angst, OCD, skizofreni, misbrug, spiseforstyrrelser, somatoforme tilstande
Psykodynamisk terapi:
Hvad er det?
Metode?
Anvendelse?
Hvad er det:
- Tager udgangspunkt i psykoanalysens principper
- Forsøger at klarlægge pt.s indre og ubevidste konflikter
Metode:
- … ?
Anvendelse:
- Depression, personlighedsforstyrrelse,
Adfærdsterapi:
Hvad er det?
Metode?
Anvendelse?
Hvad er det:
- Tager udgangspunkt i den psykiske lidelses symptomer (ikke ætiologi) => søger at ændre uhensigtsmæssige handlemønstre, som er med til at opretholde psykiske problematikker
Metode:
- Klassisk og operant betingning
- Eksponeringsterapi (angst eller fobisk lidelse)
- Narrativ eksponeringsterapi (pt. fortæller om sig selv og sit liv, PTSD)
- Desensibilisering (pt. undervises i at slappe af, og bliver herefter vejledt gennem mere og mere angstprovokerende tankescenarier. Angst)
- Social indlæring (Undervisning af pt. i bestemt adfærd med video eller imitationstræning. Ved flooding udsættes pt. for voldsomt angstfremkaldende adfærd, indtil angsten fortager sig. Angst)
Anvendelse:
- Angst, fobisk lidelse, depression
Dialektisk adfærdsterapi:
Hvad er det?
Metode?
Anvendelse?
Hvad er det:
- Rettet mod at mindske uhensigtsmæssig “sort/hvid-tænkning”
- Til formål at forbedre pt.s evne til at tænke og handle rationelt fremfor impulsivt og emotionelt
Metode:
- Gruppebaseret færdighedstræning (pt. lærer metoder til at håndtere emotioner, stress og relationer)
- Individuel terapi (pt. arbejder med traumer fra fortiden med de redskaber, som pt. har lært under færdighedstræning)
Anvendelse:
- Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse
Mentaliseringsbaseret terapi (MTB):
Hvad er det?
Metode?
Anvendelse?
Hvad er det:
- Psykodynamisk terapi som retter sig mod evnen til at mentalisere (forstå adfærd som et meningsfuldt udtryk for tanker og følelser)
Metode:
- Anvender metoder og viden fra mindfullness, KAT, positiv psykologi og neurobiologisk forskning
- Behandling foregår primært gennem spejling, så pt. bliver bedre til at forstå egne tanker og følelser
Anvendelse:
- Emotionel personlighedsstruktur
- Andre psykiske lidelser, men i mindre grad (depression, misbrug, spiseforstyrrelser)
Gruppeanalytisk terapi:
Hvad er det?
Metode?
Anvendelse?
Hvad er det:
- Fordi mennesket er et socialt væsen, må diagnostik og behandling af psykiatriske lidelser tage udgangspunkt i individet selv og individet som del af en gruppe
Metode:
- Terapeut faciliterer sessioner for 5-9 deltagere
- Deltager vil vha. gruppens dynamik og interne kommunikation hjælpes med nye erfaringer og afprøve reaktionsmønstre i trygt forum
Psykofarmakologisk behandling: Hvilken slags medicin findes der?
- Antipsykotika
- Antidepressiva
- Anxiolytika og sedativa (benzodiazepiner)
- Stemningsstabiliserende lægemidler
Antipsykotika:
Hvad er det/virker det?
Indikationer?
Afhjælper en øget dopaminproduktion - sværhedsgraden af symptomerne korrelerer med mængden af dopamin, der produceres
Indikation:
- Skizofreni
- Paranoide psykoser
- Affektive tilstande (mani + behandlingsrefraktære depressioner + bipolar affektiv sindslidelse)
- Delirøse tilstande
- Ikke psykotisk angst
- Søvnløshed
OBS: Især vigtigt i den akutte fase af en psykose, hvor risikoen for suicidum er øget + jo længere ubehandlet psykose, jo dårligere prognose
Antipsykotika:
Klassifikation og virkningsmåde
KLASSIFIKATION
1. generationsantipsykotika
- Hæmmer dopaminproduktiom i stratum
- Typiske antipsykotika
- Flere EPS (ekstrapyramidale bivirkninger) ift. 2. gen.
- generationsantipsykotika
- Hæmmer dopaminproduktion og blokerer serotoninreceptorer
- Kaldes atypiske antipsykotiske
- Øget appetit ift. 1. gen.
Virkningsmåde:
- Virker ved at dæmpe/fjerne psykotiske symptomer (negative symptomer påvirkes i lille/ingen grad)
- Antipykotisk virkning opnås efter dage-uger
- Sederende virkning indtræder hurtigt
Antipsykotika: Administration?
- Tablet
- Injektion (urolige pt.)
- Depotinjektion (ofte ptt. med skizofreni, der ellers risikerer ikke at tage ordinerede behandling)
Antipsykotika: Bivirkninger?
1) Ekstrapyramidale (alvorlige, da de kan blive kroniske)
- Bevægeforstyrrelser som dystoni, Parkinsonisme m.m.
2) Psykiske bivirkninger
3) Autonome bivirkninger
- Akkomodationsparese
- Ortostatisk HT
- Takykardi
- Mundtørhed
4) Andre bivirkninger
- Agranulocytose
- Forlænget QT
- Leverpåvirkning
- Øget appetit + kropsvægt
- M.m.
Valg af antipsykotika:
1) Akut dårlig, angst, urolig eller psykotisk?
2) Ikke-psykotisk angsttilstand?
3) Tilbagevendende psykose
4) Behandlingsrefraktær psykose og påvirkning af funktionsniveau
1) Lorazepam (førstevalg) eller Olanzapin (antipsykotisk og sederende, tidl. førstevalg)
2) Klorprotixen (Truxal) i lav dosis eller Quetiapin i lav dosis
3) Risperidon eller Aripiprazol
4) Clozapin
Antidepressiva: Indikation?
- Moderate til svære depressioner
- Fobier
- Panikangst og generaliseret angst
- OCD
Antidepressiva: Klassifikation/typer?
Opdeles i grupper afhængig af deres hæmmende virkning:
- SSRI: Hæmmer præsynaptisk genoptagelse af serotonin
- SNRI: Hæmmer præsynaptisk genoptagelse af serotonin og noradrenalin
- NaSSA: Blokerer receptorer, der hæmmer frigørelse af noradrenalin og serotonin
- TCA: Hæmmer præsynaptisk genoptagelse af serotonin og noradrenalin
- MAO-inhibitor: Hæmmer monoaminooxydasen i mitokondrier
Antidepressiva: Virkningsmekanisme? Virkningstid?
Ved at øge serotonin + noradrenalin koncentration, hæves det sænkede stemningsleje hos pt. med depression.
Virkningstid efter 2-4 uger - i perioden op til effekt kan der ses øget forekomst af bla. selvmordstanker, agitation og angst (monitorer ved opstart)
TCA kan have større effekt end SSRI, men giver også flere bivirkninger.
Antidepressiva - “godt til” til behandlingsresistens?
Effekt kan i nogle tilfælde opnås, ved at tillægge antipsykotikum
Antidepressiva: Administration?
- TCA indtages om aftenen (virker sederende)
- SSRI indtages om morgenen (giver rastløshed)
Antidepressiva: Bivirkninger for
1) TCA?
2) SSRI + SNRI?
TCA:
- Arytmier (hæmning af impulsoverledning i hjertet, EKG inden opstart)
- Autonome bivirkninger
- Ortostatisk hypotension
- Vægtøgning
- Hjertestop (ved TCA-forgiftning)
SSRI + SNRI:
- GI-symp (kvalme, opkast, obsti.)
- Seksuel forstyrrelse (generel nedsat libido m.m.)
- Nervøsitet + ængstelse
- Agitation
- Søvnbesvær
- Forlænget QT (kun SSRI, citalopram+escitalopram)
- Blodtryksstigning (kun SSRI)
Generelt spørgsmål om bivirkninger: Hvad er autonome bivirkninger?
- Akkomodationsbesvær
- Obstipation
- Synkebesvær
- Urinretention
Antidepressiva: Seponeringssymptomer?
Når pt. brat stopper behandling i stedet for udtrapning:
- Influenzasymptomer, svimmelhed, kvalme, øget svedproduktion, irritabilitet, tristhed
Hvis ikke symptomer går over af sig selv, kan sidst anvendte dosis opstartes, og udtrappes herfra
Antidepressiva: Serotonergt syndrom?
Ved SSRI-forgiftning (f.eks. ved uopmærksom behandling med flere serotonin-øgende præparater):
- Kvalme, opkast, abdominalsmerter, svimmelhed, bevidsthdspåvirkning
- Tremor, kramper, rhabdomyolyse
Indlæggelseskrævende!
Anxiolytica og sedativa (benzodiazepiner): Opdeling og virkning?
De fleste tilhører gruppen benzodiazepiner, som kan opdeles efter halveringstid:
- Lang halveringstid => anvendes til dæmpning af angst
- Kort halveringstid => anvendes sederende og søvnfremmende
Anxiolytica og sedativa:
Opmærksomhed omkring afhængighed og langvarig behandling?
- Generelt højt forbrug og høj iatrogen afhængighed
- Behandling > 4 uger anses for uhensigtsmæssig i de fleste tilfælde => langvarig behandling er derfor en specialistopgave
- Langsom udtrapning kræves efter fast behandling
Anxiolytica + sedativa: Indikationer?
- Depression i perioden fra påbegyndt behandling (antidepressiva) til ønsket effekt
- Skizofreni som supplement til antipsykotisk medicin (langvarig behandling)
- Behandlingsrefraktær angst
Anxiolytica + sedativa: Administration?
Angst: Bør indtages morgen eller 3x i løbet af dagen
Søvnfremmende behandling: Bør indtages en halv til en hel time før sovetid
Anxiolytica + sedativa: Bivirkninger
Træthed + koncentrationsnedsættelse
Depression + kognitiv påvirkning (langvarig behandling)
Påvirket hukommelse, gang- og sansefunktion (hos ældre)
Afhængighed og misbrug
- Opstår oste pga. hurtig toleransudvikling, som medfører at pt. selv øger dosis
Abstinenssymptomer ved benzodiazepin-afhængighed?
Hyppige abstinenssymptomer:
- Søvnløshed
- Rastløshed
- Hovedpine
- Nedsat appetit
- Øget sensitivitet over for sanseindtryk
Sværere abstinenssymptomer:
- Hypotension
- Hypertermi
- Konfusion
Benzodiazepinforgiftning - behandling?
Risiko for respirationsdepression - behandling med antidot flumazenil
Stemningsstabiliserende lægemidler: Opdeling?
- Litium
- Antiepileptika (lamotrigine, valproat)
- Antipsykotika
Stemningsstabiliserende lægemidler: Indikation?
Anvendes til at behandle og forebygge affektive episoder (Depression, mani, blandingstilstand)
Stemningsstabiliserende lægemidler: Virkning og indikation for litium?
- Helbredende effekt på manisymptomer
- Forebygger sygdomsepisoder hos ptt. med bipolar affektiv sindslidelse
- Forebygger selvmord
- Forebygger skizoaffektiv sygdom
- Dæmpende effekt på aggressivitet
- Ukendt virkningsmekanisme
Stemningsstabiliserende lægemidler: Virkning og indikation for antiepileptika?
- Behandling og forebyggelse af sygdomsepisoder hos ptt. med bipolar affektiv sindslidelse
- Valproat er velegnet ved maniske episoder og har virkning efter få dage
- Lamotrigin er velegnet ved depressive episoder og hypomanier og trappes op over 6-10 uger
Stemningsstabiliserende lægemidler: Virkning og indikation for antipsykotika?
- Behandling og forebyggelse af sygdomsepisoder hos ptt. med bipolar affektiv sindslidelse
Stemningsstabiliserende lægemidler: Administration af litium?
Litium har et smalt terapeutisk vindue, og se-litium skal derfor monitoreres nøje (én gang om ugen i begyndelsen)
- se-litium > 1,2 mmol/L giver generende bivirkninger
- se-litium > 1,5mmol/L medfører forgiftning
- Anbefalet se-litium er mellem 0,6 og 0,8 mmol/
Stemningsstabiliserende lægemidler: Litium bivirkninger?
- Forgiftning med tidlig tremor og tørst - senere nyrepåvirkning og skader på CNS
- Nedsat stofskifte og øget vægt
Stemningsstabiliserende lægemidler: Antiepileptika bivirkninger?
Valproat: Træthed
Lamotrigin: Generelt få bivirkninger
Antipsykotika: som nævnt tidligere under andet flashcard
Elektrokonvulsiv terapi (ECT): Hvad skal tjekkes før pt. får behandlingen?
- Somatisk undersøgelse
- EKG
- Tjekket tandstatus
Elektrokonvulsiv terapi (ECT): Fremgangsmåde?
- Pt. lægges kortvarig i GA
- Der fremkaldes kramper hos pt. ved indgift af strøm uni- eller bilateralt
- Når krampeanfald er ovre, observeres pt. under opvågning
- Pt. får almindeligvis 8 til 16 behandlinger i en serie
Elektrokonvulsiv terapi (ECT): Forskel på uni- og bilateral strømindgift?
Unilateral: Kun den non-dominant side af hovedet
Bilateral: Begge sider af hovedet
Valget afhænger af pt.s behandlingsmæssige effekt
Elektrokonvulsiv terapi (ECT): Virkningmekanisme? Vurdering af effekt?
Virkningsmekanisme ukendt.
Behandlingseffekt vurderes på:
- Krampetiden (både synlig og ud fra EEG-måling)
- Krampeintensitet (ligger pt. næsten stille, eller kramper voldsomt?)
Ofte kan der ses effekt efter en eller få behandlinger hos ptt. med depression
Elektrokonvulsiv terapi (ECT): Indikation?
- Svær depression (eneste diagnose der kan give anledning til tvangsbehandling med ECT)
- Mani med udadreagerende og ukontrollerbar adfærd
- Akut delir
- Kataton eksaltation
- Behandlingsrefraktær psykisk sygdom (specialist opgave)
Elektrokonvulsiv terapi (ECT): Bivirkninger?
- Hukommelsestab (især korttids), normaliseres som regel efter 14 dage
- Lidt flere gener ved bilat. sammenlignet med unilateralistiske.
Behandling med lys/lysterapi - hvad er det?
- Tager udgangspunkt i lysets positive effekt på humøret
- Anvendes ved vinterdepression
- Gennemføres af pt. selv, ved at pt. bruger 0,5 - 1 time hver morgen 30-50 cm foran en til formålet fremstillet lyskasse
Behandling med søvnmangel/vågenterapi - hvad er det?
- Tager udgangspunkt i den positive effekt, det kan have på humøret, når man holder sig vågen natten igennem (???)
- Anvendes på psykiatriske afdelinger til behandling af depression
- Gennemføres ved, at personalet holder sig vågen med pt. natten igennem
- Undersøgelser har vist positiv effekt hos > 50% af ptt. med middelsvære depressioner men viser også recidiv efter første nat med normal søvn
Træning og motion som psykiatrisk behandling?
- Gennemføres ved at implementere fysisk aktivitet som en fast del af hverdagen
- Kan anvendes til at forebygge episoder med depression
- Positive effekt kommer formentlig som resultat af øget selvtillid, følelse af overskud, muligvis øget neurogenese i hippocapus
