Affektive sindslidelser (kap. 7) Flashcards
Hvad kendetegner affektive sindslidelser?
Afvigende stemningsleje
Hvilke lidelser dækker “affektive sindslidelser” over?
- Unipolare lidelser (depression = forsænket stemningsleje, mani = løftet stemningsleje)
- Bipolare lidelser (der kan ses tilbagevendende både depressive og maniske episoder)
Ændringer i stemningslejet som led i affektivs sindslidelse har 4 kendetegn - hvilke?
1) Ændringer er varige (>2 uger for depression, >1 uge for mani)
2) Der ses kun små udsving i stemningslejet fra dag til dag (evt. døgnvariation)
3) Der ses nedsat eller øget stemningsleje i alle aspekter af livet, f.eks sammen med familie, på job, ved sport og interesser
4) Stemningslejet påvirkes kun i minimal grad af eksterne stimuli
Hvad er eutymi?
Neutralt stemningsleje
Hvilken ICD10 kode har mani?
F30
Hvad kendetegner mani?
Løftet stemningsleje
- Enkeltstående sygdomsepisode
- Eller som led i bipolar affektiv sindslidelse
Hvad er hypomani?
Anvendes ved mildere symptomer, hvor sygdommen ikke fører til tab af social evne, f.eks. i form af tabt arbejdsevne
Hvad er cyklotymi?
Anvendes når der kun ses et mildt, manisk symptombillede, der evt. veksler med depressive symptomer
Hvad er ætiologien bag mani?
- Familiær disposition
- Sygdom og psykosocial belastning kan udløse en manisk episode
Kriterier for manisk enkeltepisode, F30.1 (groft sagt)?
A) Opstemthed
B) Minimum 3. maniske symptomer
C) Ingen hallucinationer eller vrangforestillinger
D) Organisk ætiologi udelukkes
Symptomer ved mani?
Kernesymptomer
- Opstemthed (opløftet, euforisk stemningsleje)
- Eksaltation (Vedvarende begejstring eller ophidselse)
- Eretisme (Tendens til pirrelighed og vredladenhed)
Ledsagesymptomer
- Hyperaktivitet, rastløshed, uro
- Talepres
- Tankeflugt
- Hæmningsløs adfærd (dirigeren med omgivelser, økonomisk overforbrug, promiskuøs adfærd)
- Nedsat søvnbehov
- Grandiositet (vrangforestilling om urealistisk overlegenhed)
- Distraktibilitet eller usamlethed
- Hensynsløs adfærd
- Øget sex-drift
Manisk enkeltepisode med psykotiske symptomer (F30.2) - hvad er det, og hvad er de psykotiske symptomer?
Hvis pt. udover maniske symptomer OGSÅ har psykotiske symptomer, betegnes tilstanden “mani med psykotiske symptomer”.
Man skelner mellem:
STEMNINGSKONGRUENTE SYMPTOMER
- Psykotiske symptomer hvis indhold stemmer overens med stemningslejet (manisk pt. hører opmuntrende stemmer eller vrangforestillinger om, at alle misunder hende)
STEMNINGSINKONGRUENTE SYMPTOMER
- Psykotiske symptomer, hvis indholde ikke stemmer overens med stemningslejet (manisk pt. hører nedladende stemmer eller har vrangforestillinger om at blive forfulgt)
Undersøgelse og diagnostik af mani?
- Anamnese og undersøgelse af pt.
- Pårørende kan hjælpe: Klarlægge omfang og varighed af symptomer + komme med oplysninger om tidligere lignende episoder eller depressive episoder
- Young Mania Rating Scale kan bruges til at vurdere sværheden
Delirium acuta - hvorfor har det noget med mani at gøre?
Akut delir (delirium acuta) kan opstår som følge af mange dage med hurtigkørende adfærd uden søvn - kan være livstruende!
Symptomer:
- Takypnø
- Hypertension
- Takykardi
- Hypertermi
Forebyggelse: Få pt. til at sove
Differentialdiagnoser til mani?
- Rusmidler (urin-screening vigtig!)
- Hypomani (ved lettere manisymp)
- Skizofreni (ved tilstedeværelse af psykotiske symp)
- Akut og forbigående psykose
- Akut delir
- Organisk lidelse (misbrug, svært hovedtraume, encefalitis)
Farmakologisk behandling af mani - 1., 2. og 3. valg?
- Valg: Monoterapi med antipsykotika
- valg: Litium eller valproat evt. i komb med antipsykotika
- valg: trestofbehandling med antipsykotika, litium og valproat (ikke til gravide)
Behandling af mani med antipsykotika - hvad vælges, hvornår indtræder virkning og hvordan administreres det?
Hvad vælges:
Atypiske antipsykotika vælges ofte pga. bivirkningsprofil
- Især risperidon, aripiprazol, quetiapin og olanzapin
- Virkning indenfor 4-7 dage
Administration:
- Administreres p.o., men kan gives som injektion ved meget urolige ptt.
- Evt. kombi benzodiazepiner, der pga. sederende effekt kan minimere behov for antipsykotika (og dermed bivirkninger)
Behandling af mani med litium - hvornår indtræder virkning? Hvordan opstartes litium?
Virkning efter 2-3 uger.
Opstart:
- begyndelsesdosis tbl. 2 x 6 mmol morgen og aften
- se-litium undersøges på 3. og 7. dag pga. risiko for forgiftning
- hensigtsmæssigt niveau af se-litium:
Forebyggende: 0,6-0,8 mmol/L
Akut mani: 1,0-1,2 mmol/L
Behandling af mani med litium - Bivirkninger? Forgiftningssymptomer?
Bivirkninger:
- Tørst
- Hyppig vandladning
- Hypotyreose
- Tremor
- Diarre
- Acne
Forgiftning:
- Kvalme og opkast
- Sløvhed
- Muskelsvaghed
- Usikker gang
- Utydelig tale
Behandling af mani med valproat (antiepileptika) - Virkning? Hvornår indtræder virkning? Doser?
Virker stemningsstabiliserende, virkninger efter 5-7 dage.
Anvendes i samme doser som ved behandling af epilepsi.
Hvordan behandles (1) let mani og (2) svær mani (farmakologisk)?
(1)
- Ambulant behandling med litium 1-3 uger, herefter nedtrapning til forebyggende dosis.
- Tillæg af benzo ved søvnforstyrrelser
(2)
- Indlæggelse med opstart af behandling med atypiske antipsykotika (evt. tillæg benzo el. stemningsstabiliserende)
- Daglig monitorering af BT, puls, temp., RF (obs akut delir) samt manisymp
Udover farmakologisk, hvordan kan man ellers behandle mani?
ECT
Miljø og andre tiltag
- Normalisering af søvn
- Nedsæt stimuli (f.eks. ingen tlf og com)
- Antidepressiv medicin seponeres
- Motiver for rolig adfærd
Hvad kendetegner bipolar affektiv sindslidelse (F31)?
Tilbagevendende affektive sygdomsepisoder
- Minimum én manisk eller hypomaniske episode
- Ofte også depressive episoder
Bipolar affektiv sindslidelse - hvad er blandingstilstande?
Pt. oplever hurtige skift i stemningslejet eller har maniske og depressive symptomer tilstede på samme tid
Bipolar affektiv sindslidelse - opdeling?
Type I: Maniske og depressive episoder
Type II: Hypomaniske og depressive episoder
Bipolar affektiv sindslidelse - ICD10 kriterier?
A) Aktuel manisk eller hypomanisk episode
B) Min 1 tidligere affektive episoder (mani, hypomani, depression, blandignstilstand)
Bipolar affektiv sindslidelse - hvordan defineres en sygdomsepisode?
En sygdomsepisoe afgrænses ved skift til modsatte stemningsleje (f.eks. fra mani til depression) eller ved emission
Remission = to måneder uden betydelige affektive symptomer
Bipolar affektiv sindslidelse - ætiologi?
Arvelighed. Der ses genetisk overlap mellem bipolar affektiv lidelse og skizofreni.
Bipolar affektiv sindslidelse - symptomer?
Ved manisk/hypomanisk episode: Maniske symptomer
Ved depressiv episode: depressive symptomer
Ved blandingstilstand: både maniske og depressive symptomer på samme tid, eller hurtige skift imellem disse (inden for timer)
Bipolar affektiv sindslidelse - hvad er vigtigt at spørge ind til ved udredning?
- familiær disposition
- tidligere episoder med mani/depression
- tidlig debut af depression (før 25 år)
- fødselsdepression eller psykose
- livskriser (skilsmisser, dødsfald)
- umotiveret jobskifte
. voldsomme forbrugsmønstre og pludselige rejser - misbrug af alkohol eller rusmidler
Bipolar affektiv sindslidelse - diff. diagnoser?
- Rusmidler
- Skizofreni
- Forbigående psykotisk tilstand
- Personlighedsforstyrrelse
- Organisk lidelse
- Demens
- Delir
- Thyroidealidelser (ved affektive lidelser ses signifikante vægtændringer)
Bipolar affektiv sindslidelse - akut behandling (behandling af akutte affektive sygdomsepidsoder)?
Behandling af de affektive sygdomsepisoder, dvs. behandling af mani eller depression.
Bipolar affektiv sindslidelse - gode råd til pt. og forebyggende behandling?
Gode råd til pt:
- Kende varselssignaler forud for episode
- Kontakte behandler ved begyndende episode
- God søvnhygiejne og struktur i hverdagen
- Undgå sygdomsudløsende adfærd
Forebyggende behandling:
- Psykoterapi
- Psykofarmakologi
- 1. valg: litium
- 1. valg: antiepileptika
- Antipsykotika
- Antidepressiva
(se evt. bog for mere uddybende info)
Hvad kendetegner depression (F32)?
Forsænket stemningleje
Hvad hvad dystymi?
Anvendes når der er tal som en kronisk forsænket stemningstilstand, der ikke er udtalt nok til, at der er tale om depression
Depressiv enkeltepisode - diagnostiske kriterier (i hovedtræk)?
A) Varighed af depressiv episode min 2 uger
B) Min. 2 depressive kernesymptomer
C) Min. 2. depressive ledsagesymptomer
D) Organisk ætiologi og bipolar affektiv sindslidelse udelukket
Hvad er de 3 kernesymptomer med depression?
- nedtrykthed
- nedsat lyst og interesse
- nedsat energi og øget trætbarhed
Hvad er de 7 depressive ledsagesymptomer?
- nedsat selvtillid eller selvfølelse
- selvbebrejdelser eller skyldfølelse
- tanker om død eller selvmor
- tænke- eller koncentrationsbesvær
- agitation eller hæmning (psykomotorisk hæmning = langsom tankegang, langsom motorik, nedsat mimik)
- søvnforstyrrelser
- appetit- og vægtændring
Udover kerne- og ledsagesymptomer, hvilke andre symptomer/tilstande kan ses ved depression?
Melankoliformt syndrom
Psykotisk depression
Agiteret depression (rastløshed, angst, indre uro, kan i værste fald medføre akut delir)
Kognitive symptomer (påvirkning af kognitive funktioner som hukommelse, koncentration og eksekutivfunktion - kan vare op til måneder efter at stemningsleje er normaliseret)
Hvad er der tale om hhv. let, moderat og svær depression?
Let: Min. 2 kernesymptomer + min 2 ledsagesymptomer
Moderat: Min. 2 kernesymptomer + min 4 ledsagesymptomer
Svær: 3 kernesymptomer + min. 5 ledsagesymptomer
Hvad er forskellen på F32 (depressiv enkeltepisode) og F33 (periodisk depression)?
F32: Første gang pt. har en depressiv episode
F33: Hvis pt. har mindst én tidligere depressiv episode adskilt fra den aktuelle episode ved remission* og ikke tidligere diagnosticeret med mani, hypomani eller blandingstilstand
*remission kræver min 2 måneder uden betydelige symptomer
Ætiologi ved depression?
Genetiske faktorer
- (teori: man arver en øget sensitivitet over for psykosocialt stress)
Miljøfaktorer
- Early life-time stress
- Social arv
- Langvarig belastning (f.eks. på job eller i parforhold
- Langvarig stress
Sygdomsfaktorer
- Personlighedsforstyrrelse
Medicinske faktorer
- Glukokortikoider
- Centralstimulantia
- Betablokkere
Melankoliformt syndrom - hvad er det?
Den depressive periode kan være ledsaget af melankoliformt syndrom med somatiske symptomer.
Kræver tilstedeværelse af min 4 af flg.:
1. nedsat lyst eller interesse
2. svækket emotionel reaktivitet
3. tidlig opvågning (>2 timer før vanligt)
4. morgenforværring
5. hæmning eller agitation
6. nedsat appetit
7. vægttab (>5% af vægten over 1 måned)
8. nedsat libido
Hvad er psykotisk depression?
Hvis pt. udover sine depressive symptomer har hallucinationer eller vrangforestillinger.
Her skelnes mellem:
- Stemningskongruente symptomer
- Stemningsinkongruente symptomer
Der kan også forekomme nihilistiske vrangforestillinger (pt. tror at armen er rådnet væk indvendigt, eller at personen selv er død)
Vigtige punkter ved udredning af depression?
1) Pårørende kan hjælpe til anamnese med at klarlægge omfang og varighed af symptomer
2) Somatiske sygdomme kan give depressive symptomer, undersøg derfor
- CRP
- TSH
- Hæmoglobin
- EKG
- Rig. thorax
3) Hamiltons depressionsskala (HAM-D) kan vurdere sværhedsgrad - ikke stille diagnose
4) Selvmordrisikovurdering
5) Organisk ætiologi udelukket
6) Spørg ind til misbrug (alkohol og stoffer)
Depression diff. diagnoser?
- Organiske lidelser (endokrinologiske sygdomme, cerebrale lidelser, misbrug m.m.)
- Rusmidler/alkohol
- Skizofreni (tidligt stadie med neg. symptomer)
- Demens
- Angsttilstande
- Personlighedsforstyrrelse
- Stresstilstande
- Bipolar lidelse (hvis tidligere maniske eller hypomaniske episoder)
Behandling af depression - hvor kan behandling igangsættes?
Bør først igangsættes efter diagnosen er stillet pba. min. 2 interviews
Behandling af depression - hvilke slags behandlinger kan man vælge?
- Psykolofarmakologi (antidepressiva)
- Psykoterapi
- ECT (indiceret ved svære eller behandlingsresistente depressioner. 1. valg ved psykotisk depression)
Behandling af depression - hvad er fremgangsmåden, når man ønsker at behandle med antidepressiva?
(Pt. under 25, ingen effekt, depressiv enkeltepisode, tilbagevenden depression?)
- Pt. under 25 år = specialistopgave pga. øget risiko for selvmord
- Ingen effekt efter 4 uger = øget dosis eller andet præparat
- Depressiv enkeltepisode = behandling fortsætter 6-12 måneder efter emission og udtrappes herefter
- Ved tilbagevenden depression = behandling bør fortsætte et par år efter emission og herefter udtrappes
Farmakologisk behandling af let depression?
Ingen specifik farmakologisk behandling men Watchful monitoring: Se an og hav opfølgende samtaler
Farmakologisk behandling af moderat eller svær depression?
Samtaleterapi hos psykolog/psykiater med kognitiv terapi, evt. kombineret med antidepressiv medicin:
- valg: sertralin
- valg: citalopram, escitalopram, duloxetine (SSRI), venlafaxine (SSR) eller mirtazapin
- valg: TCA
Herudover:
- MAO-inhibitoirer (specialistbehandling)
- Angst og søvnløshed => evt. + mirtazapin
- ECT (1. valg ved psykotisk depression)
- Evt. indlæggelse især ved selvmordsfare
