Affektive sindslidelser (kap. 7) Flashcards

1
Q

Hvad kendetegner affektive sindslidelser?

A

Afvigende stemningsleje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke lidelser dækker “affektive sindslidelser” over?

A
  • Unipolare lidelser (depression = forsænket stemningsleje, mani = løftet stemningsleje)
  • Bipolare lidelser (der kan ses tilbagevendende både depressive og maniske episoder)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Ændringer i stemningslejet som led i affektivs sindslidelse har 4 kendetegn - hvilke?

A

1) Ændringer er varige (>2 uger for depression, >1 uge for mani)
2) Der ses kun små udsving i stemningslejet fra dag til dag (evt. døgnvariation)
3) Der ses nedsat eller øget stemningsleje i alle aspekter af livet, f.eks sammen med familie, på job, ved sport og interesser
4) Stemningslejet påvirkes kun i minimal grad af eksterne stimuli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er eutymi?

A

Neutralt stemningsleje

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilken ICD10 kode har mani?

A

F30

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad kendetegner mani?

A

Løftet stemningsleje
- Enkeltstående sygdomsepisode
- Eller som led i bipolar affektiv sindslidelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er hypomani?

A

Anvendes ved mildere symptomer, hvor sygdommen ikke fører til tab af social evne, f.eks. i form af tabt arbejdsevne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er cyklotymi?

A

Anvendes når der kun ses et mildt, manisk symptombillede, der evt. veksler med depressive symptomer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er ætiologien bag mani?

A
  • Familiær disposition
  • Sygdom og psykosocial belastning kan udløse en manisk episode
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Kriterier for manisk enkeltepisode, F30.1 (groft sagt)?

A

A) Opstemthed

B) Minimum 3. maniske symptomer

C) Ingen hallucinationer eller vrangforestillinger

D) Organisk ætiologi udelukkes

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Symptomer ved mani?

A

Kernesymptomer
- Opstemthed (opløftet, euforisk stemningsleje)
- Eksaltation (Vedvarende begejstring eller ophidselse)
- Eretisme (Tendens til pirrelighed og vredladenhed)

Ledsagesymptomer
- Hyperaktivitet, rastløshed, uro
- Talepres
- Tankeflugt
- Hæmningsløs adfærd (dirigeren med omgivelser, økonomisk overforbrug, promiskuøs adfærd)
- Nedsat søvnbehov
- Grandiositet (vrangforestilling om urealistisk overlegenhed)
- Distraktibilitet eller usamlethed
- Hensynsløs adfærd
- Øget sex-drift

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Manisk enkeltepisode med psykotiske symptomer (F30.2) - hvad er det, og hvad er de psykotiske symptomer?

A

Hvis pt. udover maniske symptomer OGSÅ har psykotiske symptomer, betegnes tilstanden “mani med psykotiske symptomer”.

Man skelner mellem:
STEMNINGSKONGRUENTE SYMPTOMER
- Psykotiske symptomer hvis indhold stemmer overens med stemningslejet (manisk pt. hører opmuntrende stemmer eller vrangforestillinger om, at alle misunder hende)

STEMNINGSINKONGRUENTE SYMPTOMER
- Psykotiske symptomer, hvis indholde ikke stemmer overens med stemningslejet (manisk pt. hører nedladende stemmer eller har vrangforestillinger om at blive forfulgt)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Undersøgelse og diagnostik af mani?

A
  • Anamnese og undersøgelse af pt.
  • Pårørende kan hjælpe: Klarlægge omfang og varighed af symptomer + komme med oplysninger om tidligere lignende episoder eller depressive episoder
  • Young Mania Rating Scale kan bruges til at vurdere sværheden
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Delirium acuta - hvorfor har det noget med mani at gøre?

A

Akut delir (delirium acuta) kan opstår som følge af mange dage med hurtigkørende adfærd uden søvn - kan være livstruende!

Symptomer:
- Takypnø
- Hypertension
- Takykardi
- Hypertermi

Forebyggelse: Få pt. til at sove

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Differentialdiagnoser til mani?

A
  • Rusmidler (urin-screening vigtig!)
  • Hypomani (ved lettere manisymp)
  • Skizofreni (ved tilstedeværelse af psykotiske symp)
  • Akut og forbigående psykose
  • Akut delir
  • Organisk lidelse (misbrug, svært hovedtraume, encefalitis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Farmakologisk behandling af mani - 1., 2. og 3. valg?

A
  1. Valg: Monoterapi med antipsykotika
  2. valg: Litium eller valproat evt. i komb med antipsykotika
  3. valg: trestofbehandling med antipsykotika, litium og valproat (ikke til gravide)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Behandling af mani med antipsykotika - hvad vælges, hvornår indtræder virkning og hvordan administreres det?

A

Hvad vælges:
Atypiske antipsykotika vælges ofte pga. bivirkningsprofil
- Især risperidon, aripiprazol, quetiapin og olanzapin
- Virkning indenfor 4-7 dage

Administration:
- Administreres p.o., men kan gives som injektion ved meget urolige ptt.
- Evt. kombi benzodiazepiner, der pga. sederende effekt kan minimere behov for antipsykotika (og dermed bivirkninger)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Behandling af mani med litium - hvornår indtræder virkning? Hvordan opstartes litium?

A

Virkning efter 2-3 uger.

Opstart:
- begyndelsesdosis tbl. 2 x 6 mmol morgen og aften
- se-litium undersøges på 3. og 7. dag pga. risiko for forgiftning
- hensigtsmæssigt niveau af se-litium:
Forebyggende: 0,6-0,8 mmol/L
Akut mani: 1,0-1,2 mmol/L

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Behandling af mani med litium - Bivirkninger? Forgiftningssymptomer?

A

Bivirkninger:
- Tørst
- Hyppig vandladning
- Hypotyreose
- Tremor
- Diarre
- Acne

Forgiftning:
- Kvalme og opkast
- Sløvhed
- Muskelsvaghed
- Usikker gang
- Utydelig tale

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Behandling af mani med valproat (antiepileptika) - Virkning? Hvornår indtræder virkning? Doser?

A

Virker stemningsstabiliserende, virkninger efter 5-7 dage.

Anvendes i samme doser som ved behandling af epilepsi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan behandles (1) let mani og (2) svær mani (farmakologisk)?

A

(1)
- Ambulant behandling med litium 1-3 uger, herefter nedtrapning til forebyggende dosis.
- Tillæg af benzo ved søvnforstyrrelser

(2)
- Indlæggelse med opstart af behandling med atypiske antipsykotika (evt. tillæg benzo el. stemningsstabiliserende)
- Daglig monitorering af BT, puls, temp., RF (obs akut delir) samt manisymp

22
Q

Udover farmakologisk, hvordan kan man ellers behandle mani?

A

ECT
Miljø og andre tiltag
- Normalisering af søvn
- Nedsæt stimuli (f.eks. ingen tlf og com)
- Antidepressiv medicin seponeres
- Motiver for rolig adfærd

23
Q

Hvad kendetegner bipolar affektiv sindslidelse (F31)?

A

Tilbagevendende affektive sygdomsepisoder
- Minimum én manisk eller hypomaniske episode
- Ofte også depressive episoder

24
Q

Bipolar affektiv sindslidelse - hvad er blandingstilstande?

A

Pt. oplever hurtige skift i stemningslejet eller har maniske og depressive symptomer tilstede på samme tid

25
Q

Bipolar affektiv sindslidelse - opdeling?

A

Type I: Maniske og depressive episoder
Type II: Hypomaniske og depressive episoder

26
Q

Bipolar affektiv sindslidelse - ICD10 kriterier?

A

A) Aktuel manisk eller hypomanisk episode
B) Min 1 tidligere affektive episoder (mani, hypomani, depression, blandignstilstand)

27
Q

Bipolar affektiv sindslidelse - hvordan defineres en sygdomsepisode?

A

En sygdomsepisoe afgrænses ved skift til modsatte stemningsleje (f.eks. fra mani til depression) eller ved emission

Remission = to måneder uden betydelige affektive symptomer

28
Q

Bipolar affektiv sindslidelse - ætiologi?

A

Arvelighed. Der ses genetisk overlap mellem bipolar affektiv lidelse og skizofreni.

29
Q

Bipolar affektiv sindslidelse - symptomer?

A

Ved manisk/hypomanisk episode: Maniske symptomer

Ved depressiv episode: depressive symptomer

Ved blandingstilstand: både maniske og depressive symptomer på samme tid, eller hurtige skift imellem disse (inden for timer)

30
Q

Bipolar affektiv sindslidelse - hvad er vigtigt at spørge ind til ved udredning?

A
  • familiær disposition
  • tidligere episoder med mani/depression
  • tidlig debut af depression (før 25 år)
  • fødselsdepression eller psykose
  • livskriser (skilsmisser, dødsfald)
  • umotiveret jobskifte
    . voldsomme forbrugsmønstre og pludselige rejser
  • misbrug af alkohol eller rusmidler
31
Q

Bipolar affektiv sindslidelse - diff. diagnoser?

A
  • Rusmidler
  • Skizofreni
  • Forbigående psykotisk tilstand
  • Personlighedsforstyrrelse
  • Organisk lidelse
  • Demens
  • Delir
  • Thyroidealidelser (ved affektive lidelser ses signifikante vægtændringer)
32
Q

Bipolar affektiv sindslidelse - akut behandling (behandling af akutte affektive sygdomsepidsoder)?

A

Behandling af de affektive sygdomsepisoder, dvs. behandling af mani eller depression.

33
Q

Bipolar affektiv sindslidelse - gode råd til pt. og forebyggende behandling?

A

Gode råd til pt:
- Kende varselssignaler forud for episode
- Kontakte behandler ved begyndende episode
- God søvnhygiejne og struktur i hverdagen
- Undgå sygdomsudløsende adfærd

Forebyggende behandling:
- Psykoterapi
- Psykofarmakologi
- 1. valg: litium
- 1. valg: antiepileptika
- Antipsykotika
- Antidepressiva
(se evt. bog for mere uddybende info)

34
Q

Hvad kendetegner depression (F32)?

A

Forsænket stemningleje

35
Q

Hvad hvad dystymi?

A

Anvendes når der er tal som en kronisk forsænket stemningstilstand, der ikke er udtalt nok til, at der er tale om depression

36
Q

Depressiv enkeltepisode - diagnostiske kriterier (i hovedtræk)?

A

A) Varighed af depressiv episode min 2 uger
B) Min. 2 depressive kernesymptomer
C) Min. 2. depressive ledsagesymptomer
D) Organisk ætiologi og bipolar affektiv sindslidelse udelukket

37
Q

Hvad er de 3 kernesymptomer med depression?

A
  1. nedtrykthed
  2. nedsat lyst og interesse
  3. nedsat energi og øget trætbarhed
38
Q

Hvad er de 7 depressive ledsagesymptomer?

A
  1. nedsat selvtillid eller selvfølelse
  2. selvbebrejdelser eller skyldfølelse
  3. tanker om død eller selvmor
  4. tænke- eller koncentrationsbesvær
  5. agitation eller hæmning (psykomotorisk hæmning = langsom tankegang, langsom motorik, nedsat mimik)
  6. søvnforstyrrelser
  7. appetit- og vægtændring
39
Q

Udover kerne- og ledsagesymptomer, hvilke andre symptomer/tilstande kan ses ved depression?

A

Melankoliformt syndrom

Psykotisk depression

Agiteret depression (rastløshed, angst, indre uro, kan i værste fald medføre akut delir)

Kognitive symptomer (påvirkning af kognitive funktioner som hukommelse, koncentration og eksekutivfunktion - kan vare op til måneder efter at stemningsleje er normaliseret)

40
Q

Hvad er der tale om hhv. let, moderat og svær depression?

A

Let: Min. 2 kernesymptomer + min 2 ledsagesymptomer

Moderat: Min. 2 kernesymptomer + min 4 ledsagesymptomer

Svær: 3 kernesymptomer + min. 5 ledsagesymptomer

41
Q

Hvad er forskellen på F32 (depressiv enkeltepisode) og F33 (periodisk depression)?

A

F32: Første gang pt. har en depressiv episode

F33: Hvis pt. har mindst én tidligere depressiv episode adskilt fra den aktuelle episode ved remission* og ikke tidligere diagnosticeret med mani, hypomani eller blandingstilstand

*remission kræver min 2 måneder uden betydelige symptomer

42
Q

Ætiologi ved depression?

A

Genetiske faktorer
- (teori: man arver en øget sensitivitet over for psykosocialt stress)

Miljøfaktorer
- Early life-time stress
- Social arv
- Langvarig belastning (f.eks. på job eller i parforhold
- Langvarig stress

Sygdomsfaktorer
- Personlighedsforstyrrelse

Medicinske faktorer
- Glukokortikoider
- Centralstimulantia
- Betablokkere

43
Q

Melankoliformt syndrom - hvad er det?

A

Den depressive periode kan være ledsaget af melankoliformt syndrom med somatiske symptomer.

Kræver tilstedeværelse af min 4 af flg.:
1. nedsat lyst eller interesse
2. svækket emotionel reaktivitet
3. tidlig opvågning (>2 timer før vanligt)
4. morgenforværring
5. hæmning eller agitation
6. nedsat appetit
7. vægttab (>5% af vægten over 1 måned)
8. nedsat libido

44
Q

Hvad er psykotisk depression?

A

Hvis pt. udover sine depressive symptomer har hallucinationer eller vrangforestillinger.

Her skelnes mellem:
- Stemningskongruente symptomer
- Stemningsinkongruente symptomer

Der kan også forekomme nihilistiske vrangforestillinger (pt. tror at armen er rådnet væk indvendigt, eller at personen selv er død)

45
Q

Vigtige punkter ved udredning af depression?

A

1) Pårørende kan hjælpe til anamnese med at klarlægge omfang og varighed af symptomer

2) Somatiske sygdomme kan give depressive symptomer, undersøg derfor
- CRP
- TSH
- Hæmoglobin
- EKG
- Rig. thorax

3) Hamiltons depressionsskala (HAM-D) kan vurdere sværhedsgrad - ikke stille diagnose

4) Selvmordrisikovurdering

5) Organisk ætiologi udelukket

6) Spørg ind til misbrug (alkohol og stoffer)

46
Q

Depression diff. diagnoser?

A
  • Organiske lidelser (endokrinologiske sygdomme, cerebrale lidelser, misbrug m.m.)
  • Rusmidler/alkohol
  • Skizofreni (tidligt stadie med neg. symptomer)
  • Demens
  • Angsttilstande
  • Personlighedsforstyrrelse
  • Stresstilstande
  • Bipolar lidelse (hvis tidligere maniske eller hypomaniske episoder)
47
Q

Behandling af depression - hvor kan behandling igangsættes?

A

Bør først igangsættes efter diagnosen er stillet pba. min. 2 interviews

48
Q

Behandling af depression - hvilke slags behandlinger kan man vælge?

A
  • Psykolofarmakologi (antidepressiva)
  • Psykoterapi
  • ECT (indiceret ved svære eller behandlingsresistente depressioner. 1. valg ved psykotisk depression)
49
Q

Behandling af depression - hvad er fremgangsmåden, når man ønsker at behandle med antidepressiva?
(Pt. under 25, ingen effekt, depressiv enkeltepisode, tilbagevenden depression?)

A
  • Pt. under 25 år = specialistopgave pga. øget risiko for selvmord
  • Ingen effekt efter 4 uger = øget dosis eller andet præparat
  • Depressiv enkeltepisode = behandling fortsætter 6-12 måneder efter emission og udtrappes herefter
  • Ved tilbagevenden depression = behandling bør fortsætte et par år efter emission og herefter udtrappes
50
Q

Farmakologisk behandling af let depression?

A

Ingen specifik farmakologisk behandling men Watchful monitoring: Se an og hav opfølgende samtaler

51
Q

Farmakologisk behandling af moderat eller svær depression?

A

Samtaleterapi hos psykolog/psykiater med kognitiv terapi, evt. kombineret med antidepressiv medicin:

  1. valg: sertralin
  2. valg: citalopram, escitalopram, duloxetine (SSRI), venlafaxine (SSR) eller mirtazapin
  3. valg: TCA

Herudover:
- MAO-inhibitoirer (specialistbehandling)
- Angst og søvnløshed => evt. + mirtazapin
- ECT (1. valg ved psykotisk depression)
- Evt. indlæggelse især ved selvmordsfare