Anatomi ( strukturer, funktion og innervation) Flashcards
Hvilken nerve innerverer m. levator palpebrae og er dermed primært ansvarlig for løft af øjenlåget og åbning af øjet? Den vil ved kompromittering føre til varierende grader af ptose.
A. n. opticus (II)
B. n. oculomotorius (III)
C. n. trochlearis (IV)
D. n. trigeminus (V)
E. n. facialis (VII)
Hvilken nerve innerverer m. levator palpebrae og er dermed primært ansvarlig for løft af øjenlåget og åbning af øjet? Den vil ved kompromittering føre til varierende grader af ptose.
A. n. opticus (II)
B. n. oculomotorius (III)
C. n. trochlearis (IV)
D. n. trigeminus (V)
E. n. facialis (VII)
Hvilke to strukturer i øjet er overvejende ansvarlige for lysets brydning?
A. Corpus vitreum + retina.
B. Lens+corpusvitreum.
C. Cornea+iris.
D. Cornea + lens.
E. Iris + retina.
Hvilke to strukturer i øjet er overvejende ansvarlige for lysets brydning?
A. Corpus vitreum + retina.
B. Lens+corpusvitreum.
C. Cornea+iris.
D. Cornea + lens.
E. Iris + retina.
E21
Ved Horners syndrom ses der let grad af samsidig ptose pga. afbrydelse af nerveledningen til Müllers muskel i det øvre øjenlåg.
Hvilken nerveforbindelse er i den forbindelse påvirket?
A. n. opticus (II).
B. n. oculomotorius (III).
C. n. trochlearis (IV).
D. Den parasympatiske nerveledning.
E. Den sympatiske nerveledning.
E21
Ved Horners syndrom ses der let grad af samsidig ptose pga. afbrydelse af nerveledningen til Müllers muskel i det øvre øjenlåg.
Hvilken nerveforbindelse er i den forbindelse påvirket?
A. n. opticus (II).
B. n. oculomotorius (III).
C. n. trochlearis (IV).
D. Den parasympatiske nerveledning.
E. Den sympatiske nerveledning.
F22
Kvinden på nedenstående billede er diagnosticeret med dacryocystitis.
Hvilke(n) af følgende anatomiske strukturer kan give ophav til tilstanden på billedet, såfremt denne/disse obstrueres?
A. Ductus nasolacrimalis.
B. Puncta lacrimalia.
C. Canaliculilacrimales.
D. Glandula lacrimalis.
E. Meibomske kirtler.
F22
Kvinden på nedenstående billede er diagnosticeret med dacryocystitis.
Hvilke(n) af følgende anatomiske strukturer kan give ophav til tilstanden på billedet, såfremt denne/disse obstrueres?
A. Ductus nasolacrimalis.
B. Puncta lacrimalia.
C. Canaliculilacrimales.
D. Glandula lacrimalis.
E. Meibomske kirtler.
E22
Hvilken anatomisk struktur er markeret?
A. Choroidea (årehinden)
B. Corpus cilliare (strålelegemet)
C. Schlemms kanal D. Trabekelværket
E. Iris
E22
Hvilken anatomisk struktur er markeret?
A. Choroidea (årehinden)
B. Corpus cilliare (strålelegemet)
C. Schlemms kanal
D. Trabekelværket
E. Iris
E23
Hvilken vinkel menes der, når en oftalmolog taler om ”vinkellukning”, ”vinkellukningsglaukom” og ”kammervinklen”?
- Rummet mellem bagfladen af cornea og linsen
- Området mellem periferien af iris og trabekelværket
- Overgangen hvor nervus opticus ændres fra at være intraokulær til intraorbital
- Området hvor conjunctiva tarsi møder conjunctiva bulbi under øvre øjenlåg
- Rummet mellem iris og linsekapslens forflade
E23
Hvilken vinkel menes der, når en oftalmolog taler om ”vinkellukning”, ”vinkellukningsglaukom” og ”kammervinklen”?
- Rummet mellem bagfladen af cornea og linsen
2. Området mellem periferien af iris og trabekelværket - Overgangen hvor nervus opticus ændres fra at være intraokulær til intraorbital
- Området hvor conjunctiva tarsi møder conjunctiva bulbi under øvre øjenlåg
- Rummet mellem iris og linsekapslens forflade
F23
Hvad er den hyppigste årsag til parese af n. abducens?
o Traume
o Iskæmisk infarkt i nerven
o Apoplexia cerebri
o Forhøjet intrakranielt tryk
o Tumor
F23
Hvad er den hyppigste årsag til parese af n. abducens?
o Traume
o Iskæmisk infarkt i nerven
o Apoplexia cerebri
o Forhøjet intrakranielt tryk
o Tumor
F23
Hvad peger pilen på?
o Sclera (senehinden)
o Cornea (hornhinden)
o Corpus vitreum (glaslegemet)
o Retina (nethinden)
o Choroidea (årehinden)
F23
Hvad peger pilen på?
o Sclera (senehinden)
o Cornea (hornhinden)
o Corpus vitreum (glaslegemet)
**o Retina (nethinden) **
o Choroidea (årehinden)
