6. Sprog Flashcards
Afasi (def.)
Sprogforstyrrelse.
Konsekvens af erhvervet hjerneskade
- Ofte efter apopleksi
- Oftest i venstre hemisfære (frontal el. temporallap)
Afasi (typologi)
(dobbelt dissociation ml. Brocas og Wernickes afasi - to forskellige neurale grundlag for syntaks og semantik).
Brocas (ikke-flydende afasi - 15%): problemer med sprogproduktion.
- mange substantiver, få funktionsord
- Brocas område: posterior del af venstre frontallap (op ad motor cortex)
- dårligt skriftsprog (syntaks ødelagt)
Wernickes (flydende afasi - 15%): problemer med sprogforståelse (semantik).
- for flydende: meget hurtigt, uden pauser
- ofte lav sygdomserkendelse
- få substantiver, mange parafasier
- ofte problemer med at læse og skrive
- Wernickes område: posterior del af temporallap
Global afasi (30%): problemer med både sprogproduktion og -forståelse (skrift, tale, forstå, læse).
Anomisk (30%): kan ikke huske ord (særlig substantiver)
- kan godt forstå og gentage, men ikke genkalde
- intakt semantik
Conduction aphasi (konduktionsafasi): problemer med at gentage det netop hørte
- kan både tale og forstå sprog normalt
- skade i forbindelsen ml. Broca og Wernickes område
Miller’s analyseniveau 2: Syntaks
Sætningsbygning og grammatik
Vigtigt for syntaks:
- Rækkefølge af ord
- Fraser: samlinger af ord - udtryk (fx på stranden)
- Antal: overensstemmelse ml. verballed og subjekt i tal
Miller’s analyseniveau 3: Leksikalt/Semantisk
Betydning hentes fra semantisk huk.: leksikon over ords betydning.
- semantisk viden indebærer også kropslig information, fx hvordan man slår med en hammer. Brugen af bevægelsen kan hjælpe til genkaldelse af ordet (embodied cognition).
Sproglige enheder (faste udtryk), fx "Have a nice day" Morfemer
Semantik påvirkes af syntaks, fx “John stod af bussen og gik ind på fortovet” frem for “John gik ind på fortovet og stod af bussen”.
Morfem
Mindste betydningsbærende enhed
Tilhører leksikalt/semantisk analyseniveau
Frit morfem: fx glad
Bundet morfem: fx u- fra uaktuel
Polysemi
Når et ord har flere betydninger.
Semantisk fænomen.
fx en rod (plantedel, uorden, ballademager)
Ortografisk nabo
Når man kan udskifte ét bogstav i et ord med et andet og få et nyt ord.
fx hat -> kat eller hat -> hit eller hat -> had
Neuralt grundlag
Venstre hemisfære: sprogprocessering
- frontalt: semantik
- occipitalt: visuelt processering af ord
Højre hemisfære: emotionel betydning af sprog + non-verbal kommunikation + holistisk sprogforståelse - kobling ml. ords semantiske betydning.
Stor individuel variation: Broca og Wernickes områder ligger ikke samme sted, og langt flere områder af hjernen er involveret i sprog.
Sprog - lingvistik (def.)
- Symbolsystem: mundtligt og skriftligt system af symboler
- Semantik: konventioner om symbolers betydning
- Arbitrær: symboler er arbitrære (ikke intuitiv mening, men indlært) -> fleksibilitet. OBS! nogle symboler er ikke arbitrære, fx “mor”
- Produktivt: der kan genereres nye symboler (nye ord)
- Displacement: sprog muliggør at tale om det abstrakte og det, der ikke er tilstede
Parafasier
(talefejl)
- Semantisk: bytter om på to ord -> mening skifter (fx tog/bus)
- Fonologisk: klar artikulation, men forkert lyd -> nyt ord / nonsensord
- Neologisme: usammenhængende lyd, der hverken giver semantisk eller fonologisk mening.
Dual route model og aleksi
(teori om læsning)
Dobbelt dissociation ml. ruter.
Rute 1: grafem-fonem rute (fra bogstav til lyd) - langsom rute
- fonologisk aleksi: forstyrrelse i rute 1. Kan kun genkende, men ikke lære nye ord eller nonsensord.
Rute 2: semantisk-leksikalsk rute (læsning med forståelse - udtaler ord på baggrund af hukommelse om ord) - hurtigere rute
- overflade aleksi: forstyrrelse i rute 2. Kan ikke lære irregulære ord (udtaler fx gel frem for [djæl]).
Case Grammar Theory (Filmore)
Først semantik - så syntaks.
Hvert ords semantik analyseres og sammensættes bagefter til en syntaktisk helhed (en sætning).
Chomsky: A critical distinction
Competence: viden og forståelse af sprog - ordforråd, kendskab til gramatik mm.
Performance: sproghandlinger - hvad personen faktisk siger. Her sker fejl.
Miller’s analyseniveau 1: fonologi
def. (fonem): mindste lydenhed. En gruppe af sproglyde, der kategoriseres ens på trods af fysiske forskelle.
- fonemer er peceptionen af fysiske lyde (phones).
Categorical perception: lyde, der falder inden for samme kategori (samme fonem), selvom de fysisk er forskellige.
- fx har C og K (curling vs. kuffert)
Kontekst: når en lyd optræder i en kontekst, er vi markant bedre til at genkende den korrekt (top-down processering er bedre end bottom-up processering af lyde).
Coaktivering: et fonem påvirkes af det fonem, der kommer bagefter.
Bias mod binær perception: der er overlap i lydene, men vi opfatter dem som enten-eller. Kulturelt afhængigt.
evt. overlap ml. fonem og morfem (fx å), men oftest består morfemer af flere fonemer.
Trace model
(top-down og bottom-up processering)
Leksikalsk/semantisk viden om et ord præsenterer en forudsigelse af, hvilket ord, der kommer bagefter -> hurtigere processering, end hvis man alene læser bottom-up.
McGurk effekt
McGurk-effekt: Det er lettere for os at forstå sprog, hvis vi ser artikulation (audiotivt input integreres med visuelt input).
Eksempel: bugtalere
Perception af artikulation aktiverer de områder i vores hjerne, som hvis vi selv skulle udtale ordet -> bedre genkendelse af ordet.
Embodied cognition.
fMRI: integration af audiotive og visuelle sker i primær audiotive cortex i superior temporal cortex (tæt på STS - ansigtsmimik).
Miller’s analyseniveau 4: konceptuel
Sætningers betydning ud fra semantisk viden.
fx: “de så bjergene flyve på vej til Californien” - vi ved, at det ikke er bjergene, der flyver.
Pragmatisk regel: fx “kan du nå saltet” betyder, om saltet er inden for rækkevidde
Implikation: fortæller siger noget mellem linjerne
Følgeslutning: modtageren konkluderer på implikationen.
- der kan ske en fejlslutning, fx: a) du har smukt hår i dag? b) så det så grimt ud i går?
Undersøgelsesteknikker
Eye tracking: længere tid på ord, som ikke er forventet - vi er langsommere om at processere sætninger, som semantisk ikke giver mening for os.
- fx “fisken går i vandet”. Vores blik vil hvile længere tid på “går”.
Lange og ikke-hyppige ord tager længere tid at læse.
Scanning: ERP er god pga. høj temporal opløsning.
Gernsbacher: model om mentale strukturer
Forståelse af en tekst er en opbygning af en mental struktur.
1) opstarte struktur
2) tilføje information til struktur (mapping information)
3) skift til ny struktur - fokus ændrer sig
Løbende information enten styrker eller svækker den igangværende struktur. Hvis den svækkes tilpas meget, skifter vi til en ny struktur (pkt. 3).
Eksempel: Dave - statistikeksamen - professoren
Forståelsesniveauer
- Overfladeform: ordret at huske fortællingen
- Propositionel repræsentation: at huske meningen i fortællingen, men ikke ordlyden. Den er rekonstrueret, fordi meningen tages fra LTM, men omformuleres (rekonstrueres) til ny ordlyd.
- Situationsmodel (Johnsen-Laird): multimodal repræsentation af fortællingen, som rækker ud over de konkrete informationer - grounded cognition. Vi drager følgeslutninger.
Vi husker bedst situationsmodeller - og derefter husker vi bedst propositionelle modeller.
Just & Carpenter: model for læsning
Integration af allerede kendte og ny information.
Afsluttes med et sætnings wrap-up.
Konnektionistisk model
Associationer ml. ord. Stærk association ml. to ord = de to ord optræder ofte sammen.
Kan forstærke/hæmme sandsynligheden for associationen til et andet ord.
Hierarkiske vægtninger ml. ord.
Miller’s analyseniveau 5: Beliefs
Modtagerens overbevisninger og antagelser om den talendes intention og motivation.
fx: selvom en har sagt, at bjergene flyver, så tror man dem ikke.
ERP-målinger (EEG)
EEG: elektrofysiologisk måling. Elektrode”hjelm” på hovedet. God temporal opløsning.
- ERP er en analyseform af EEG, hvor man undersøger eventrelaterede aktivitet.
N400: semantisk sensitiv. Højere for konkrete end abstrakte ord. Endnu højere, hvis indholdet var semantisk usammenhængende.
P560: en overraskelse (fx store bogstaver i en sætning af små bogstaver).
