1. Sansning og Perception Flashcards
Saccadic eye movement
Små, simultane bevægelser med øjnene (små ryk).
én sakkade = 200 ms (fiksering varer 100 ms).
Sakkaderne afbrydes af fikseringer, dvs. sakkaderne er øjnenes bevægelse ml. fikspunkter.
Change blindness: der sker ikke visuel processering under sakkaderne.
Fra lysbølge til nervesignal
Lysbølger i intervallet: 400-700 nm
Retina har tre lag:
- fotoreceptorer: stav- og tapceller
- bipolare celler
- ganglier: axoner bliver til n. opticus
Stave (rods):
- lysfølsomme: gode til svagt lys
- sort/hvid - nattesyn
Tappe (cones):
- gode til stærkt lys
- farver (tre typer - hver med eget absorbtionsinterval)
- højt koncentreret ved fovea
- fire gange så hurtige til at fyre som stavceller
Fra n. opticus til hjernen
(retina-geniculate-striate circuit)
n. opticus -> optic chiasmus -> thalamus -> kontralaterale lobus occipitales (primær visuel cortex, V1).
Kontralateralitetsprincippet
dvs. information fra højre synsfelt i begge øjne transporteres til venstre hemisfære.
Sansning vs. perception
Sansning er de informationer, der kommer direkte fra sensoriske inputs - indsamling af sensoriske indtryk.
Perception er den bearbejdelse af sensoriske inputs, som vi laver på baggrund af opmærksomhedens udvælgelse - fortolkning af sensoriske indtryk.
Sensorisk hukommelse
visuel sensorisk hukommelse (ikonisk hukommelse): 250 ms
Her kan ske interferens: det ene visuelle billede udkonkurrerer det andet.
Perspektiv: stadiemodellen
Inattention blindness
Når vi ikke opdager et objekt, selvom vi kigger direkte på det, fordi vores opmærksomhed er rettet et andet sted hen.
Persistenseffekt
En konsekvens af den ikoniske huk.
Pga. den visuelle sensoriske hukommelse fastholdes sensoriske inputs i et splitsekund som et fotografi på nethinden - effekten af inputtet varer længere end det fysiske fænomen.
Ikonisk hukommelse: visuel buffer - foregår i V1.
fx et lyn, der varer meget kort tid, men pga. persistenseffekten ser vi det et splitsekund længere, end det egentlig er der.
Gestaltprincipper
(genkendelse af visuelle mønstre)
Motto: helheden er mere end summen af enkeltdelene.
Principper for, hvordan man adskiller objekter fra hinanden (gruppering).
Figur-grund: noget udvælges som objekt, noget som bagrund (vase-ansigter-eksempel)
Closure: at udfylde huller i figuren. Fx firkant af stiplede streger ses stadig som en samlet firkant.
Nærhed (proximity): objekter, der er tæt på hinanden, grupperes sammen.
Lighed (similarity): objekter, der ligner hinanden, grupperes sammen.
Kontinuitet (good continuation): det antages, at en streg fortsætter i en regulær bevægelse og ikke laver en skarp kant.
Common fate: objekter, der bevæger sig sammen, grupperes sammen. Fx en ræv, der bevæger både hale og ører, opfattes som et dyr, der bevæger sig i en skov.
Feature theory
Vi identificerer objekter ud fra deres features (egenskaber) først identificere enkelte egenskaber for dernæst at sætte dem sammen til et objekt.
I modsætning til Template Theory, der siger, at vi identificerer ved at sammenligne med en hel skabelon af et objekt.
Pandemonium (Selfridge’s model): minder meget om en konnektionistisk model, men hvor beslutningerne går på features frem for fx linjegradienter - bottom-up proces (mangler top-down elementet i sin model - kontekstens betydning).
Top-down vs. bottom-up proccessering
Top-down: processeringen er drevet af koncepter, forventninger og kontekst. Forventninger påvirker vores opfattelse.
- top-down hjælper med at udfylde huller, så vi danner et helt billede, selvom vi mangler information.
Bottom-up: processeringen er drevet af sensoriske input
Perception er altid en kombination af bottom-up og top-down processer.
Forandringsdetektion
Persistenseffekten forklarer, hvorfor vi har svært ved at opdage forandringer, hvis der fx er en grå skærm ml. et billede og billedet med en ændring - fordi den ikoniske huk. er så temporalt begrænset, kan man ikke direkte sammenligne billedet før og efter den grå skærm.
Det, der muliggør at finde ændringen, er, at vi sammenligner område for område ved at fastholde det i arb.huk. Men det tager lang tid.
Recognition by Components (geoner)
Objekter består af summen af geoner - vi nedbryder objektet til en masse geoner og sammenligner så summen med vores erfaring (LTM).
Geoner for visuo-spatiel perception svarer til, hvad bogstaver er for ord.
Især geoners kanter og samlinger er afgørende for sammenligningen med objekter i LTM.
Agnosi
Forstyrrelse, der forhindrer mønstergenkendelse, dvs. objektidentifikation.
Kategorispecifik: ansigter, levende vs. ikke-levende osv.
Skyldes skade i occipital eller temporallap.
Fx prosopagnosia (højre hemisfære).
Audiotiv perception
Længdebølger sætter trommehinde i bevægelse -> øreknogler i bevægelse -> væske i øresneglen sætter fimrehår i bevæglse -> omsættes til nerveimpuls i n.VIII (vestibulocochlearis) -> thalamus -> primær audiotiv cortex (superior temporallap)
Begge ører giver sensoriske inputs til begge hemisfære, men primært til kontralaterale øre.
Audiotiv sensorisk hukommelse = ekkoisk hukommelse (opbevarer auditive inputs i ca. 4 sek.)
De sidste ord på en liste huskes bedre, hvis de præsenteres audiotivt (læses op) frem for visuelt (FP læser selv).
Primær audiotiv cortex
Temporallap (superior medial)
Occipitallap - cortikal bearbejdning (V-områder)
V1: primær visuel cortex. Linjegradienter.
Parallelt og simultant videre til V2, V3, V3a og V4.
V3a -> bevægelse -> indgår i dorsalstrøm.
V4 -> farve -> indgår i ventralstrøm.
Ventral- og dorsalstrøm
Dobbelt dissociation ml. ventral- og dorsalstrøm.
Ventralstrøm: løber fra occipital- til inferior temporallap.
- Linker m. hukommelse og sprog.
- Deler sig i to i temporallap: 1) STS: dynamiske ansigtsstrukturer (mimik) + pSTS: meningsfyldte bevægelser, 2) LFG: invariante strukturer (ansigtsgenkendelse).
Dorsalstrøm: posterior parietal cortex.
- hurtigere end dorsalstrømmen (fx vigtigere at se, at du får noget i hovedet, end hvad du får i hovedet).
- knyttet til spatiel information og opmærksomhed
Patient HJA
Visuel agnosi.
Ødelagt forbindelse ml. temporal- og occipitallap.
Kunne ikke genkende ørn på et billede (ventralstrøm), men kunne godt svare på, hvad en ørn var, når adspurgt (semantisk huk.).
Receptivt felt
Resultatet af cellulær specialisering.
Et neuron reagerer kun på stimulus i et bestemt område.
Dvs. et neurons receptive felt er det område af retina, der skal stimuleres, for at aktivere neuronet.
fx kan et neuron kun reagere på lodrette linjegradienter (V1).
Undersøges ved single-unit recordings.
Simultanious lightness contrast
En hvid plet fremstår videre på en mørk baggrund end på en lys baggrund, selvom plettens fysiske egenskaber er de samme.
Altså betyder kontekst meget for vores perception af lysstyrke (lightness) - pendant til gestaltpsykologien (helheden er mere end summen af enkeltdelene).
Farvekonstans vs. farvekontrast
Farvekonstans: to forskellige lysbølger perciperes som samme farve.
- Vores perception af farver er indrettet sådan, at farven perceperes ens uafhængigt af lyset.
- fx ser røde bær røde ud uafhængigt af lyset (det ville være problematisk for genkendelsen, hvis bærret var orange om dagen og lilla om natten).
Farvekontrast: samme lysbølge perciperes som to forskellige farver pga. kontekst.
- Den perciperede farve kan afhænge af konteksten.
V4 er særligt involveret i farveperception.
Konnektionistisk model
Parallelle processer.
- Minder om aktivitet på neuralt plan.
- Forbindelser går både vertikalt og horisontalt i systemet
- En forbindelse kan være faciliterende eller hæmmende. Det tilpasses efter trial-and-error - både nede- og oppefra (bottom-up og top-down).
- Den samlede aktivering giver outputtet.
1) Inputenheder aktiveres ud fra sansestimuli af receptive felter
2) Hidden units: Inputenheder har forbindelser til alle enheder i næste niveau. Den samlede aktivitet af inputenheder afgør hidden unit.
3) Output enheder: den samlede aktivitet af hidden units afgør output enheden.
fx fra linjegradienter til bogstaver til ord.
Kodningen af ordet ligger altså ikke ét sted i systemet, men hele netværket.
Dybde og afstand
Tillært færdighed at vurdere dybde (fx horisontale streger, der bliver mindre og mindre -> de er længere væk).
Fordi vi har to øjne med afstand i mellem, kan den indbyrdes afstand hjælpe os til at vurdere, hvor et objekt er i forhold til os selv.
I de fleste tilfælde fusionerer indtryk fra vores to øjne til et samlet billede.
Høresansen har også betydning: tidsmæssig forskydning ml. lyd i det ene hhv. det andet øre.
Mental rotation
RT er en lineær funktion af rotationsgraden - jo mere man skal rotere, jo længere tid tager det.
Hører til i Baddeley’s multikomponente hukommelsesmodel under visuo-spatielle sketchpatch.
Grænseudvidelse
Man tenderer til at huske, at scenen fyldte mere, end den gjorde.
Top-down processering: vi udvider billedet med vores forventning om, hvad det ville indeholde, og kan ikke skelne forventning fra virkeligt sanset.
Repræsentationsmomentum
Man husker et objekts bevægelse, som om den gik længere, end den egentlig gjorde.
Top-down processering: vi forventer/forudsiger bevægelsens retning og husker derfor dette som en del af oplevelsen.
Multisensorisk integration
Bindingsproblemet: hvilke stimuli matcher hinanden, og hvordan skal de vægtes? Samles til én integreret oplevelse.
Opmærksomhed spiller en vigtig rolle.
McGurk-effekten
