2018 - blok 3 Flashcards
En 2 år gammel West Highland White Terrier på 7 kg indlægges med en anamnese om
inappetens og diarre igennem 3 dage.
Den kliniske undersøgelse er upåfaldende bortset fra, at hunden vurderes 7% dehydreret. Hunden
har fortsat diarre, og det estimeres, at den har et tab på 5 ml/t. Beregn hundens væskedeficit og
vedligeholdsbehov. Du beslutter dig for at indledelsesvis at rehydrere den til 50% over de første 4
timer under monitorering. Med hvilken hastighed skal væsken gives i disse 4 timer (afrundet til
nærmeste runde tal)?
1 40 ml/t
2 60 ml/t
3 80 ml/t
4 100 ml/t
80 ml/t
BW * d% * 10 =
7 kg * 7% * 10 = 490 ml væskedeficit
490/2 = 245 ml over de næste 4 timer
245 ml/4 = 61,25 ml/t i de næste 4 timer
Vedligehold:
70 * BW^0,75 =
70 * 7^0,75 = 301,25 ml/døgn
301,25 / 24 = 12,5 ml/t
Fortsat tab estimeret 5 ml * 2 = 10
Dermed:
12,5 + 62 + 10 = 84 ml/t over de næste 4 timer
(ish)
En 8 år gammel Irsk Ulvehund indlægges med vomitus.
Du konstaterer som led i din udredning af patienten, at den har en metabolisk acidose med
kompensation. Hvilke forandringer af syrebase-parametrene har denne patient?
1 Lav pH, lav CO2, lav HCO3-
2 Lav pH, høj CO2, lav HCO3-
3 Lav pH, lav CO2, høj HCO3-
4 Lav pH, høj CO2, høj HCO3-
Lav pH, lav CO2, lav HCO3-
I hospitalets skadestue ser du inden for en time følgende 2 dyr:
1) 2 år gammel Flatcoated Retriever som blev påkørt for en time siden. Hæmatokrit på 26%,
nonregenerativ anæmi. Hunden har tachycardi og tachypnø og bæres ind af ejer. 2) 8 år gammel
Maine Coon som præsenterer med tiltagende træthed og mindre appetit. Hæmatokrit 15%,
nonregenerativ anæmi. Klinisk undersøgelse er upåfaldende bortset fra blege slimhinder. Hvilken af
disse patienter vil du vurdere har behov for en akut blodtransfusion, og med hvilket produkt?
1 Hunden fuldblod
2 Hunden packed RBC
3 Katten; fuldblod
4 Katten; packed RBC
Hunden fuldblod
Du undersøger en 3 år gammel blandingshund, der er intermitterende nedstemt og har
hyppig diarre.
Ved den kliniske undersøgelse finder du en mild bradycardi. På baggrund af hundens kliniske
symptomer og dens initielle minimumsdatabase mistænker du hypoadrenocorticisme. Hvilket
blodbillede vil vække mistanken om denne sygdom?
1 Hypernatriæmi, hyperchloræmi, hyperkalæmi, mild
-moderat azotæmi
2 Hypernatriæmi, hyperchloræmi, hypokalæmi, mild-
moderat azotæmi
3 Hyponatriæmi, hypochloræmi, hyperkalæmi, mild-
moderat azotæmi
4 Hyponatriæmi, hypochloræmi, hypokalæmi, mild-
moderat azotæmi
Hyponatriæmi, hypochloræmi, hyperkalæmi, mild-
moderat azotæmi
En 9 år gammel Cavalier King Charles Spaniel har fået diagnosticeret venstresidigt
kongestivt hjertesvigt.
Hunden har en markant respiratorisk acidose (pH 7,09). Hvad vil du vælge at stabilisere hunden
med i den akutte fase?
1 Væsketerapi et par timer, hvorefter syrebase-
status revurderes
2 Indlæggelse i iltbur og opstart af diuretika
3 Opstart af ACE-hæmmer og positiv inotrop
behandling
4 Bikarbonat
Indlæggelse i iltbur og opstart af diuretika
En 3 år gammel Afghansk Mynde har født et kuld hvalpe for 2 uger siden.
Den præsenterer nu med nedstemthed, uro, salivation og muskelsitringer. Ejer beskriver, at den har
haft et enkelt krampeanfald hjemme. Du tager hæmogram og biokemi samt en ioniseret calcium og
konstaterer, at hunden har eklampsi. Du vælger initielt at stabilisere hunden med intravenøs
calcium. Hvad er det meget vigtigt at monitorere tæt hos patienten under denne behandling?
1 Hjertefrekvens og rytme
2 Mental tilstand
3 Iltmætning
4 Koagulations-parametre
Hjertefrekvens og rytme
En 8 år gammel Russian Blue er bevidstløs ved ankomst til hospitalet og får hjertestop ved
undersøgelsen.
Du og dine kolleger påbegynder CPR. Du giver hjertemassage, mens en kollega tjekker kattens
luftveje, intuberer og påbegynder ventilering. En anden kollega indgiver adrenalin og atropin og
påsætter EKG på katten. Hvor lang skal en cyklus af hjertemassage minimum være, før du kortvarigt
standser og vurderer effekt på EKG og auskultation?
1 1 minut
2 2 minutter
3 3 minutter
4 4 minutter
2 minutter
Du har sederet en hund til en røntgenundersøgelse.
Der er anvendt dexmedetomidin (0,005mg/kg) og butorphanol (0,2mg/kg) til sedationen. Hvilke
kredsløbsparametre forventer du at se hos hunden 20 min efter intramuskulær administration af de
to farmaka?
1 Høj puls og lavt blodtryk
2 Lav puls og lavt blodtryk
3 Normal puls og normalt blodtryk
4 Højt blodtryk og lav puls
Højt blodtryk og lav puls
En hund får smertegennembrud i forbindelse med en smertevoldende procedure under en
operation.
Du behandler med fentanyl intravenøst. Hvilken mængde fentanyl skal du anvende, hvis dosis er
2mikrogram/kg, hunden vejer 25 kg og fentanyl har en koncentration på 50mikrogram/ml?
1 1ml
2 1,2ml
3 1,5ml
4 2ml
1ml
Du anvender bl.a. en capnograf til monitorering af en bedøvet kat.
Hvilke(n) parametre kan capnografen give dig?
1 Pulsfrekvens og iltmætning
2 Hjertefrekvens og respirationsfrekvens
3 Non-invasivt blodtryk
4 End tidal CO2 og respirationsfrekevns
End tidal CO2 og respirationsfrekevns
Du skal bedøve en 13 år gammel British shorthair (kat) med hypertrofisk kardiomyopati.
Katten skal have foretaget tandrens. Hvilken anæstesiinduktion er mest hensigtsmæssig for katten?
1 Ketamin intramuskulært
2 Midazolam og alfaxalon intravenøst
3 Ketamin som co-induktion til propofol intravenøst
4 Nedmaskning med isofluran
Midazolam og alfaxalon intravenøst
En 3 år gammel hund er præmedicineret med metadon og acepromazin.
Den er induceret med ketamin og propofol og anæstesien vedligeholdes med isofluran. Der
observeres nu en pulsfrekvens på 55/min. Hvordan behandles denne bradykardi?
1 Atropin intravenøst
2 Fentanyl intravenøst
3 Intravenøs krystalloidbolus
4 Dopamininfusion intravenøst
Atropin intravenøst
Du skal anvende et bainsystem ved bedøvelse af en hund på 24 kg.
Hvad skal iltflowet være i systemet for at undgå genånding?
1 500ml/min
2 1,5L/min
3 2,4L/min
4 4,8L/min
4,8 L/min
200-400 ml/kg/min = 200*24 = 4800 ml
Du tilkaldes til en hest, som diagnosticeres med akut spiserørsforstoppelse
Hvad er de karakteristiske symptomer for en hest med akut spiserørsforstoppelse
1 Stinkende, pustilblandet ensidigt næseflåd
2 Dobbeltsidigt skummende fodertilblandet næseflåd
3 Dobbeltsidig hæmorhagisk næseflåd
4 Feber og nedsat ædelyst
Dobbeltsidigt skummende fodertilblandet næseflåd
Du behandler en hest med penicillin procain IM efter at den har pådraget sig et sår på
bringen.
Hesten har T=38,9, men er ellers upåvirket. En time efter behandlingen kontaktes du igen af ejeren.
Nu står hesten med multiple nodulære hævelser over det meste af kroppen og puster. Hvad er den
mest sandsynlige forklaring på dette?
1 Anafylaktisk reaktion efter penicillin behandling
2 Der er ingen sammenhæng mellem reaktionen og
såret/behandlingen
3 Reaktion på feber
4 Reaktion på sårinflammationen
Anafylaktisk reaktion efter penicillin behandling