Virus i Kanin og Mink Flashcards
Myxomatose, kaniner og gnavere
Poxviridae:
- dsDNA (dobbeltstrenget dna virus)
- Kappebeklædt virus
- Replikation i cytoplasma (mget sjældent for DNA virus, men afrikansk svinepest gør det også)
Myxomavirus –myxomatose:
- Alvorlig generaliseret sygdom hos kaniner
Epidemiologi: Myxomatose Enzootisk i Sydamerika og vestlige Nordamerika: I naturlige værter ses kutanøse fibromer. I EU kaniner er infektion dødelig. 99 % af inficerede kaniner døde og virus er nu enzootisk. Attenuerede virusstammer og resistente kanin-populationer er opstået og virus transmission via mekaniske vektorer (munddele af myg og flåter)
Patogenese:
Virusreplikation ved stedet for inokulation og i regional lymfeknuder
Viræmi (lymfocyt-associeret).Gelatinøse”myxoma-like” hævelser i huden en uge post-infektion
Kliniske tegn:
Subkutane gelatinøse hævelser i hoved og bagpart
Blepharokonjunktivitis og øjenflåd, Feber og sløvhed. Mortalitet 25-90 %, ofte indenfor 48 timer (afhænger af virulens, resistens og temperatur).
Diagnose: Kliniske tegn og Virusisolation og PCR
Behandling og kontrol:
- Ingen behandling, smittede dyr bør aflives
- Modificeret levende vaccine (MYXO-RHD)
- Kontrol af mekaniske vektorer (myg og flåter)
Udbrud ses i Danmark, stort udbrud i 2008
Udbrud følger myggesæsonen (sommer, sensomm
RHD, Kaniner
Caliciviridae, ssRNA, ikke kappeklædt, replikation i cytoplasma.
RHD/Viral Hemorrhagic Disease(VHD)/Kanin-gulsot:
Højt morbiditet, akut og ofte fatal sygdom. Kaniner over 2 mdr rammes.
- 1 serotype og 2 subtyper - RHD-1 (kaniner) og RHD-2 (kaniner + harer)
Mutant af non-patogen calicivirus som er almindelig i kaniner.
RHDV brugt til biologisk kontrol i Australien og New Zealand
Epidemiologi: Virus udskilles i sekret og fæces. Horisontal smitte orofækalt, gennem konjuktiva el. inhalation.
Virus smitter via mekaniske vektorer (myg og flåter).
Virus overlever i miljø og foder.
Smitte ml. lande via transport af kaniner, kød, insekter og fomitter. Kan cirkuelere i visse popualtioner uden sygdom.
Patogenese:
Replikation i mononukleære celler og hepatocytter. Dyr under 2 mdr er resistente overfor sygdom.
Svær hepatisk nekrose er tydeligste læsion, kan hæmme koagulation.
Klinik: Inkubationstid til 3 dage, høj morbiditet og mortalitet, feber, depression, øget vejrtræknignsfrekvens, blodigt næseflåd og urin. neurologiske tegn (kramper). Pludselig død. Få dyr har subkliniske og mildere tilfælde med gulsot, vægttab og sløvhed.
Diagnose: Høj mortalitet, nekrotiserende hepatitis, PCR til påvisnign og typing i levervæv, ELISA.
Anmeldepligtig til FVST:
Kontrol:
- Inaktiveret vaccine RHD1 og 2 (fra 10. leveuge + årlig revaccination)
- Levende myxoma-vectorvaccine, der udtrykker kapselproteingenet RHD-1. Ved
vaccination immuniseres kaninen mod både myxomavirus og RHD (fra 5. leveuge +
årlig revaccination)
- Vaccination reducere dødeligheden
Mink parvovirus MEV / AMDV
Mink enteritis virus (MEV): Minder om felin panleukopeni.
Stor virusudskillelse i fæces, fækal-oral smitte. Infektion af tarmceller medfører tab af mucosa og (blodig) diarre. Inaktiveret vaccine findes (gives sammen med hvalpesyge)
Aleutian mink disease virus (AMDV) –plasmacytose:
Globalt problem i minkproduktion (pelskvalitet, dødelighed, fertilitet). Meget smitsomt, store problemer førhen i nordjylland. OPåvirker pelskvalitet i voksne dyr, øger dødelighed og øger aborter. Kan overleve længe da det er parvovirus.
Giver Infektion af pneumocytter hos hvalpe medfører interstitiel pneumoni og høj dødelighed
Giver også persisterende infektion af immunceller hos voksne dyr medfører B-lymfocyt stimulering (plasmacytose), hypergammaglobulinæmi (flere antistoffer) og immumkompleks-relateret sygdomme (de kan udfældes i nyrerne!)
Anmeldepligtig til FVST
Hvalpesyge/distemper (Canine distemper i mink)
Paramyxoviridae: ssRNA, Kappebeklædt, Replikation i cytoplasma
Canine distempervirus (CDV):
- Genus morbilivirus
- Mange værter (mink, hund, kat, ræv, stinkdyr mf.)
- Generaliseret sygdom
Epidemiologi:, Direkte smitte eller aerosoler, tit hos Minkhvalpe med flåd, skorpedannelse
Kliniske tegn:
Flåd fra øjne og næse
Hævelse og skorpedannelse ved snude, øjne, ører og poter
Lungebetændelse og diarré (sekundlre infektioner pga sygdommen!)
Diagnose: Immunofluorescenstest (IF), PCR
Kontrol: Vaccination (modificeret levende)
* Hvalpe fra ikke vaccinerede tæver ved 8 uger
* Hvalpe fra vaccinerede tæver ved 10 uger
* Avlsdyr– 1x årligt en måned før parring