Alvorlige virus Flashcards
Anmelderpligtige
Alvorlige virus er
Eksotiske virus som danmark og europa er fri for - anmelderpligtige sygdomme. Alvorlige konsekvner for eksport.
FMDV, SVDV, VSV, SSV, aviær influenza, newcastle disease virus, afrikansk svinepest, klassisk svinepest, polio,
Beskriv karakteristika for FMDV SVDV og SVV
FMDV, SVDV og SVV er medlemmer af Picornaviridae (picornavirus familien). Pico = small 30nm. Alle typer har RNA genomt 7500-8500 nt og består af single strandede +ve sense RNA (ligeosm mRNA).
Picornavirus struktur: udadvendt capsid proteiner VP1,2,3 involveret i interaktions med celler og binder til receptorer go genkenders af immunsystemet som antistoffer. Capsiddet beskytter genom udenfor cellen og virus proteiunte dannes som polyproteinet processed to mature products.
FMDV (Aphtovira)
Mund- og klovsyge virus
Picornaviridae (picornavirus). 30 nm, ssRNA, +VesenseRNA. Enkeltstrenget rna lukket ind i proteincapsid.
Virionet består af én kopi af genomet, indpakket i capsidet, der udgøres af 60 kopier af 4 forskellige proteiner (VP1, VP2 og VP3 er eksponerede, VP4 er internt. VP1, VP2 og VP3 står for interaktioner med værtscellen (adhærering og den slags), og det
er også disse der dannes antistoffer imod. Livscyklus varer under 6 timer.
Hov/klovdyr, kvæg, svin, får. 7 Serotyper af virus (O/A/C/SAT1/SAT2/SAT 3/Asia 1).
Udbredt globalt, men mest i Afrika og Asien. EU: 1950 sås tusinde udbrud af FMDV, kontrolleres med vacciner. I UK sås over 2000 præmisser under 10 mdr. Millioner dyr dræbt = USD 10.000.000.000.
I 2007 skete der udbrud i UK. Senereste udbrud set i 2011 i april i Bulgarien og mange i Tyrkiet og Nordafrika. Sidst i DK 1982.
Patogenese:
Svin eksrerer store mængder vira ved vejrtrækning og kvæg er sårbarer overfor aerosol smitte via luft, imodsætning til svin der er mere modstandsdygtige. HØJ MORBIDITET og lav mortalitet (typisk unge dyr). Svin er meget resistente for luftbårne infektioner (1 M afstand er nok til at stoppe infektion fra smittede til raske svin).
Kliniske tegn:
Cattle and pigs show quite severe vesicular lesions around and in mouth and on tongue, also on the coronary band above each hoof and on the udder:
* Drooling, Fever, Painful to move and eat, Loss of weight, Loss of milk production, Secondary infections, However, mild or no signs in sheep.
Virus spredes nemt via direkte kontakt eller aerosoler. Symptomerne inkluderer feber,
savl, halthed, vesikler på tunge og omkring mund og fødder.
Der er en høj morbiditet, men lav mortalitet (primært unge dyr). Det spredes via kontakt og luftbåren. 50 % af kvæg bliver bærere efter infektion, og kan forblive sådan i flere år.
Diagnose og kontrol af FMDV
Detekteres rapidly via RT-PCR (ikke serotype specifik). Strains kan sekventeres til lineages.
Serotypen identificeres via ELISA (antigen test) på epitelsvab el. virus growth i cellekultur.
Serologi bruges til at identificere tidligere serotype specifikke infektioner. Antistoffer til non-strukturelle proteiner (ikke serotype specifik) bruges til at se tidligere exposure til virus/vaccine.
Eksperimentel infektion: De første 2 dage af infektion stiger probang og virus i blod. Herefter kan kliniske tegn tydeligt ses og både kliniske tegn og rectal temperatur når maksimum omkring dag 4-5. Først omkring dag 10 stiger antistofniveauet kraftigt.
VSV vesikulær stomatitis Virus er differential diagnose!
SVDV er differential diagnose i svin!
Vaccinen er kemisk inaktiveret virus groet i cellekultur + adjuvant. Den matches outbreak virus. Varigheden af beskyttende immunitet er meget limited og kræver vaccination hver 4-6 mdr i endemiske områder.
Brug af purificerede vacciner (der mangler non strukturelle proteiner) tillader diskrimination mellem vaccinerede dyr og postinficerde dyr i ELISA test for antibodies til non-stuturelle proteiner NSPs.
Højpotente vaccinere inducerer beskyttelse mod sygdom i en uge. EU og nogle lande har vaccinebanker. Antigen bank mobilization - preparation of the formulations lines and active ingredients + labels validation - formulation - flights booking, shipping doc. preparation - filing labelling and packaging - release af vaccine
SVDV
(Enterovira) Polio
Picornaviridae (picornavirus). 30 nm, ssRNA, +VesenseRNA. Enkeltstrenget rna lukket ind i proteincapsid.
Virionet består af én kopi af genomet, indpakket i capsidet, der udgøres af 60 kopier af 4 forskellige proteiner (VP1, VP2 og VP3 er eksponerede, VP4 er internt. VP1, VP2 og VP3 står for interaktioner med værtscellen (adhærering og den slags), og det
er også disse der dannes antistoffer imod.
Livscyklus varer under 6 timer.
Findes i Italien og Portugal. Virus er meget stabilit i miljøet.
Kliniske tegn (kun svin) er meget lig FMD (derfor OIE listed), men ofte milderer symptomer.
Skyldes SVDV (enterovirus) der er tæt relateret til human enterovirus (coxsackie virus B5). For nyligt vandret fra italien.
Virus detekteres via RT-PCR og inkfektionstype i dyr ses ved serologi.Screening af svin via serologi inden export finder ofte singelton reactors (falsk positive 1%).
Differentialdiagnose til FMDV!
SVV (senecavira)
Picornaviridae (picornavirus). 30 nm, ssRNA, +VesenseRNA. Enkeltstrenget rna lukket ind i proteincapsid.
Virionet består af én kopi af genomet, indpakket i capsidet, der udgøres af 60 kopier af 4 forskellige proteiner (VP1, VP2 og VP3 er eksponerede, VP4 er internt. VP1, VP2 og VP3 står for interaktioner med værtscellen (adhærering og den slags), og det
er også disse der dannes antistoffer imod.
Livscyklus varer under 6 timer.
Først identificeret som kontaminant i cellekulturmedium (porcine trypsin) indtil fornylige cases af sygdommen: Swine idiopathic vesicular disease.
2014: Svinefarme I brasilien for outbreaks + senecavirus A
2015: Stor øgning af antal vesikulæer disease cases i USA via senecavirus A.
Tidligere studier af usuccesfulde i demonstrering af sygdommen eksperimentielt.
Ved at bruge nylige US samples kan svin eksperimentielt inficeres på læsioner på snuden eller hovene (coronary band).
Kliniske tegn minder om FMD indtil for nyligt var der ingen tegn på infektion i EU men 5 cases er fundet i UK i 2020.
Differentialdiagnose til FMDV!
VSV vesikulær stomatitis Virus
Familie: Rhabdoviridae, Rhabdovirus. Kappeklædt med helisk symmetri. Genom linært (-)ssRNA.
To hoved-serogrupper; Indiana og New Jersey.
Egentlig tre serogrupper af virussen:
1) Vesikulær stomatitis INDIANA virus
2) Vesikulær stomatitis NEW JERSEY virus
3) Vesikulær stomatitis ALAGOAS virus
VSV er endemisk i latinamerika og transmission sker ved direkte kontakt el. via sandfluer. Outbreaks i sydvestlige stater i USA sker tit men persisterer IKKE.
Klinisk:
Rhabdovirus, kliniske tegn minder om FMD med høj morbiditet og sjældent mortalitet.
Mundbetændelse i heste, svin, kvæg, mennesker. Overføres formentlig med myg. I EU ses den kun i Italien med mellemrum. Differentialdiagnose til mund/klovsyge.
Infektion varierer i pattedyr og insekt-cellekulturer. Primært inficering af kalve, svin og heste, nogle gange mennesker (ZOONOTISK).
Vacciner, men ikke særligt effektive.
Differentialdiagnose til FMDV!
ASFV Afrikansk svinepest virus (asfarviridae) - generelt
Familie (asfarviridae), genus asfivirus, er et linært dobbeltstrenget DNA
dsDNA, omkr. 170 kbp.
Icosahedrale kapsider, kappebærende, 200 nm i diameter. Viruspartikler indeholder mere end 50 proteiner og koder for mere end 160 proteiner. Replikation i cytoplasma MEN TIDLIG replikation i kernen.
Eneste kendte DNA arbovirus (arhtropod-born virus). Eneste, som kan opformeres og overføres via insekt vektor (ornitodoros flåter) i Afrika.
ASFV Afrikansk svinepest virus (asfarviridae) - Epidemiologi, patologi go klinik
- DISEASE JUMPS: kan springe over grænser pga mennesker - derfor man ikke må smide kødprodukter i andre lande da vildsvin kan spise det og smittes med ASFV.
- ASFV epidemiologi idag:
ASFV inficerer medlemmer af suidae familie (vildsvin, tamsvin) og Ornitrhodorus flåter. IKKE ZOONOSE, smitter ikke mennesker der spiser kød.
Smittevej ml. direkte kontakt, el. indirekte ved fodring med kontaminerede kødprodukter, fluer, lort, dårlig hygiejne, mennesker og foder. ASFV er meget stabilt og det infektiøse virus kan påvises op til 1000 dage i kødprodukter, 176 dage i vand, 30 dage i foder.
Kan persisterer i kadavre i flere uger.
Smitteindeks: Smitsomhed fra 1 gris i besætning på 100 dyr; 50% inficeres, 50% dør. Afrikansk svinepest er ikke særlig smitsom men 9/10 smittede dyr dør. - Patogenese ASFV:
Typisk oronasal smitte (også via ornitodoros flåter på den iberiske halvø og i afrika).
Primær replikation sker i monocytter/makrofager i tonsiller og regionale lymfeknuder.
Viræmi med spredning til targetvæv (milt, knoglemarv og lymfeknuder), med initiel replikation i makrofager og derefter replikation i fibroblaster, muskelceller og endotelceller. Infektion af makrofager medfører aktivering, virker proinflammatorisk og prokoagulant → apoptose af lymfocytter og vaskulære forandringer (ødem, blødning) via aktivering af endocelteller. Prokoagulant - opbrug af koagulationsfaktorer hvilket medføre blødninger.
Klinisk: perakut/akut:
Afhænger af virus, virulens, dosis, adminsitrationsrute, værtsfaktor.
Kliniske symptomer: høj feber, nedstemthed, anorektsi, hyperæmi i huden, cyanose, blødning fra rektum og nares, opkat, diarre, ataksi, kramper og evt aborter.
Patoglogisk ses:
forstørrede ødematøse hæmorrhagiske lymfeknuder, forstørret mørkfarvet milt med nedsat tekstur, petechier i nyrecortex og nyrebækkenet, blødninger i div. organer og lunge
ASFV diagnose og kontrol
Ingen vaccine mod dette virus, spredes hastight men er ikke i DK. Høj mortalitet 9-15 dage.
Ingen ASFV vaccine da vi mangler viden om beskyttende immunrespons. Mange komponenter for et favorabelt immunrespons er ikke karakteriseret. Antistoffer = ikke lig fuld beskyttelse. Et stort antal ASFV proteiner ændre og hæmmer værtens immunrespons (virus modulerer fx INF respons og
apoptose).
Konsekvenser af ASFV: I Dk vil ASFV tilfælde ramme eksport og enkelt udbrud vil koste over 2 milliarder kroner og danmarks svineeksport vil reduceres med 50% = SLEMT.
25% af verdens grisepopualtion aflives for at hindre smittespredning.
CSFV Klassisk svinepest virus (flaviridae)
Flaviridae, inkluderer
(+)VeRNA, ssRNA, 12 kbp.
Icosahedrale kapsider
- Kappebærende
- Replikation i cytoplasma.
Genus: pestivirus, inkluderer
1) Klassisk svinepestvirus CSFV, 2) bovin virus diarre virus BVDV, 3) border disease virus BDV.
CSFV Klassisk svinepest virus (flaviridae) - epidemiologi, patoglogi
Epidemiologi:
CSFV er ikke rapporteret i DK siden 1933, ingen udbryd i DK siden 2015.
CSFV naturlige værter er familien Suidae; vildsvin og tamsvin.
Virus udskilles i alle sekreter, ekstreter og kan smredes direkte, indirekte.
Virus er ikke stabilt i miljøet men kan overleve længere tid i proteinrige miljøer (kød og kropsvækse), ved særligt lave temperaturer.
Swill feeding (fodring af ukogt madaffald) er et problem for virustransmission og ulovligt i EU.
Patogenese:
Oronasal smitte, primær replikation i tonsiller og spredning via lymfe til regionale lymfeknuder.
Viræmi: spredning til andet lymfoidt væv (milt, knoglemarv, lymfeknuder el. tarm). Destruktion af endotelceller og trombocytopeni medfører blødninger.
Infektion af makrofager og dendritceller medfører aktivering af proinflammatorisk og pro apoptotisk profil → kraftig reduktion af leukocytter → immunsuppression.
Klinisk:
Afhænger af virus, virulens, værtsfaktorer. Persistens ikke så relevant som for BVDV. Inkubationstid op til 10 dage (ved akut sygdom → høj til moderat virulens).
Høj feber (op til 42 grader Celsius), nedstemthed, nedsat ædelyst. Transplacental overførsel med symptomer hos afkom afhængigt af gestationsstadiet og virus virulens (fx kan ses resorption, mumificerede eller misdannede fostre, aborter, kramper hos nyfødte grise).
Kan medføre persistent infektion af fostre (immunotolerance) – ikke så relevant som ved BVDV. Opkastninger, forstoppelse, diarre, ringe tilvækst, CNS-symptomer (non-suppurativ encephalitis) - parese og kramper, Blødninger i huden
CSFV KLINIK - AKUT
Uspecifikke symptomer: 1-3 weeks: høj feber, inappentence, depression, conjunctivitis, hunched back, wasting, respiratory signs, gastrointestinal signs
1-3 måneder: viral shedding: udskiller meget virus.
Common secondary infektions. pneumoniae, purulent/fibrinøs og enteritis
Patologi: blødninger i nyrerne, organer og reduktion af lymfoidt væv.
Vær obs på tonsiller, blødninger i lymfeknuder og særligt infarkter i milten af lyse områder.
CSFV - diagnose og kontrol
CSFV vacciner:
- Attenueret levende vaccine. 1 x vaccination = immunitet efter 7 dage. Oral vaccination. Serologisk skenlen ml vaccinerede og inficerede er ikke mulig = ikke DIVA.
- E2-Subunit vaccine: DIVA egenskaber, 2 vaccinationer, langsommere udvikling af immunitet, ingen oral immunisering.
- New generation vaccine; Pestivirus kimær BVDV/CSFV. 1 vaccination, immunitet indenfor 7 dage, oral immunisering mulig. CSFV-vaccination af vildsvin oral med C stain (som de kan spise).
Bekæmpelse ved positivt fund af CSFV: - Inficerede besætninger slås ned for at begrænse udbruddet
- Beskyttelses – og overvågningszoner oprettes
- Ingen behandlinger…
- Forebyggende vaccination (om muligt) er ikke tilladt I EU:
- Der er ikke en kommercielt tilgængelig vaccine mod ASFV
- Der er vacciner mod CSFV
Ved mistanke om svinepest i DK:
* Obduceres min. 10 grise
* ASFV og CSFV kan ikke skelnes klinisk og dyrelæger SKAL anmelde mistanker til fødevarestyrelsen.
* Laboratorie-beredskab til ASFV, CSFV, aviær influenza og soonotiske og endemiske virusinfektioner.
* Overvågnign af Dansk veterinær konsortium DKVET i samarbejde med SSI. Materiale → SSI, prøver analyseres i højtindesluttet laboratoriefacilitet. Både organmateriale, blodprøve, tonsilvæv, milt, lymfeknude, EDTA blod.
* qPCR mod ASFV og CSFV samt elisa for antistoffer.
Konfirmatoriske tests kan udføres ved positive/ ikke-negative fund (fx serumneutralisationstest ved positive CSFV ELISA for at skelne fra andre pestivirus)
Typisk endeligt laboratoriesvar til FVST ca. 8 timer efter prøvemodtagelse.
Newcastle disease virus
Anmelderpligtig. ND forårsages af avian paramyxovirus type 1 AMPV1. Idag hedder den Orthoavulavirus type 1 AOaV1 og i duer: Pigdeon paramyxovirus 1 PPMV1.
Varianter af 2-9, men forårsager ikke ND. TIlhører familein Paramtxoviridae. Kappeklædt. Lineært enkeltstrenget negativt sense rna.
Udbrud i fjerkræ globalt – stort udbrud i Danmark i 2004
Ellers to udbrud i duehold indenfor de sidste to år
Andefugle formodentlige reservoir – cirkulerer også i andre vilde fugle
Inkubationsperiode på omkring 5 dage
Kliniske tegn afhænger af hvilke stamme og organer der rammes
Patogenese: Kan replikere systemisk og forårsager inflammation og blødninger
Stor variation af læsioner alt efter virusstammen
Kliniske tegn:
Fem ”grupper” defineret ud fra kliniske tegn og tropisme
Viscerotropisk velogen: Især karakteriseret af intestinale læsioner
Neurotropisk velogen: Rammer især nervesystemet
Mesogen: en mellemting (sygdom i unge dyr)
Lentogen: milde symptomer
Asymtomatisk: ingen symptomer
Ovenstående patotyper kan overlappe og er bestemt af en række faktorer
Virulensen af et givent isolat bestemmes ved inokulation i daggamle kyllinger eller ved sekvensanalyse.
Diagnostik: Kan ikke klinisk adskilles fra fugleinfluenza
Påvisning af virus ved dyrkning og PCR.
Kontrol: Kontrolleres ved vaccination (som er lovpligtig) - også i Danmark
Avirulent stammer anvendes som levende vaccine, men kan spredes
Inaktiverede vacciner kan anvendes for at undgå spredning
Også en kombination af inaktiverede og levende kan anvendes for at
give en bedre beskyttelse
Aviær influenza
Influenza Virus
Familie: Orthomyxoviridae
Genus: * Influenza A(forårsager fugleinfliuenza), B, C, D
Mest hyppige influenzatype der kan være sfærisk eller pleomorf virus, ca. 80-120 nm.
Kappeklædt
Segmenteret, enkeltstrenget, negative-sense RNA (~13 kb)
Genomet er inddelt i 8 gensegmenter.
Nomenklaturen er baseret på HA-NA overfladeproteinerne
Replikerer i nukleus.
Epidemiologi:
Fugleinfluenzavirus var naturligt i vilde fugle og smittede kun nogle gange hønsefugle, hvor højpatogene stammer kunne dannes. I 1966 er virusafkom dannet, så virus kan smitte fra vadefugl til vadefugl. Virus har udviklet sig i mange af højpatogene virus.
Epidemiologisk undersøgelse af en besætning:
* Antal, arter, dødelighed, kliniske tegn, biosikkerhedsforanstaltninger, opstaldning, udendørs adgang, ventilation, foder + opbevaring, fjerkræprodukter, gnavere eller andre dyr på stedet
* Søer/store vandpytter på området og afstand til vådområder/søer/skove
* Veje i nærheden
* Relation til andre fjerkræbesætninger og kontakt
* Arbejdere på gården eller andre besøgende
Infektionsruter:
* Inficerede fugle, enten fra andre besætninger eller fra vilde fugle
* Smitte gennem kontamineret materiale/udstyr
* Smitte gennem personer, der arbejder på mange farme
* Luftbåren smitte
Patogenese:
Afhænger af HPAIV/LPAIV, højpatogen/lavpatogen. Patotype afhænger af HA kløvning af proteaser, og HPAIVs struktur kløves af proteaser i mange væv. Kun H5/H7 = HPAIV.
HPAIV’s differential diagnose: NDV. Replikerer systemisk = Systemisk inflammation, blødninger, væskeophobning, nekrotisk væv.
LPAIV kløves af trypsin like proteaster i epitelceller i respirationssystem og tarm.
Kliniske tegn:
AIV – lavpatogen aviær influenza virus (LPAIV)
* Ingen eller milde kliniske tegn, måske Sløvhed. Nedsat æglægning. Kan være zoonotisk (H7N9, H3N8, etc..) og dødelig overfor mennesker! Kan mutere til at blive højpatogene
AIV – højpatogen aviær influenza virus (HPAIV) Kliniske tegn
* Inappetens, Respirationslidelser, Sløvhed, Pjusket fjerdragt, Neurologiske tegn
Diagnose
Patotyping: undersøger om vira er LPAIV/HPAIV. Eksperimentiel infektion, injicerer virus intravenøst og rangerer dyr efter 10 dage på kliniske tegn.
Diagnostik dages af patoglogi og hjernesvag af døde vilde fugle. SSI undersøger for influenza A og om der er taler om H5/H7, lavpatogen eller højpatogen influenza.
Der er også en aktiv overvågning, ikek obligatorisk for EU lande.
Tamfugle aktiv/passiv overvågning: Aktiv i raske fugle der ikke udviser kliniske tegn. Passiv i tamfugle der udviser tydelige kliniske tegn. Ved udbrud oprettes zoner og fuglene på udbrudsbesltninger aflives.
Ekspertgruppemøder
Et team af eksperter bestående af dyrlæger, epidemiologer, virologer, ornitologer, personer, der
arbejder i fjerkræorganisationer eller fødevare- og sundhedsmyndigheder osv…
I Danmark afholdes der ugentlige onlinemøder for at holde sig opdateret om den aktuelle AIV - situation
* Nye udbrud
* Detektioner i vilde fugle
* Trækmønster for vilde fugle
* Forudsigelser af risiko
* Situationen i Europa og andre kontinenter
* Ny forskning om AIV’er
* Kommunikation med offentligheden
IAV subtyping:
18 hemagglutinin (HA) og 11 neuraaminidase (NA) gener påvist. Kombinationer ml. HA og NA = subtype. Nomenklatur baseret på overflade glykoproteinerne haemagglutinin (HA) og neuraminidase (NA) (feks. H5N1 og H1N1).
Under replikation foretrækker aviær IAV SA med α-2,3-binding til galactose
