Anmelderpligtige virus tæt på DK Flashcards
Virale zoonoser + vektorbårne virus
1.1 BVDV og Border disease virus
(FLAVIVIRIDAE)
Generelt, virus – virus familie, nucleinsyre
Flaviviridae; Orthroflavivira, pestivira, hepacivirus og pegivirus.
PEstivirus species med BVDV 1 og 2 og BDV.
Fam. Flaviviridae, genus pestivirus.
* Klassisk svinepest virus (CSFV)
* Bovin virus diarré virus (BVDV)
* Border disease virus (BDV)
Pestivirus generelle karakteristika: Kappebærende, Icosahedral symmetri, 40-60 nm, Genom: + ssRNA, (ca. 12,3 kb), Replikation i cytoplasma der forløber typisk for psotive RNA virus hvor de fåg direkte ind i translation af virus genom og danner virusproteiner.
Naturlige værter for pestivirus: BVDV er mest køer men kan også smitte il andre arter får, hjorte, svin. BDV er mest får og kronvildt men kan smitte til kvæg og svin. CSFV findes kun i grise.
1.1 BVDV og Border disease virus
(FLAVIVIRIDAE) - Epidemiologi og patogenese
BVDV i kvæg giver akut infektion (kortvarig sygdom), feber, nedsat ædelyst og diarre 1-3 dage. Nedgang i mælkeydelse. Akut inficerede dyr danner antistoffer og bliver immune.
Persistent inficerede (PI) dyr: Inficeres koen smittes ungen i fosterstadiet. Fosteret vil opfatte virus antigener som ‘selv’ og ikke danne antistoffer. PI dyr udskilelr konstant store mængder virus. Subklinisk infektion el. svagelig. PI dyr får altid PI afkom.
PI dyr kan få afkom med mutation i virus. Mutation af NCP-biotype til CP-biotype så den bliver mere virulent og giver mucosal disease, særligt i kalve (dødelig). Høj feber (41-42°C), Sårdannelse i mundhulen, og næsebor, Kronrandslæsioner og blærer i klovspalten, Diarré med dehydrering, Sår på slimhinderne ses i hele det gastro-intestinale system, Leukopeni, og trombocytopeni.
Akut form – dyret dør ofte efter få dage
Kronisk form – mildere forløb som kan varer uger til måneder med gradvis afmagring.
BVDV . Diagnostik og kontrolmuligheder
Diagnostik af BVDV og BDV:
Prøvemateriale: Aborter: milt og lunge samt om muligt en blodprøve eller pleuravæske. Ved mistanke om akut smitte eller PI dyr: Ustabiliserede blodprøver
Diagnostiske tests: Virus: RT-qPCR, Antistoffer: ELISA el. Serum- neutralisationstest.
Forekomst og bekæmepse af BDV: BDV forekommer i kvæg globalt. DK har bekæmpelsesprogram og er fri for BDV. Kun enkelte besltninger er fundet positive ved import. Vaccination er ikke tilladt i DK.
Overvågningsprogrammer: 1) Malkekvægsbesætninger: Tankmælk: Prøver fra alle danske besætninger - 4 gange årligt (testes for BVD, IBR o.a.)
2) Andre besætninger: Slagtekvæg, Programmeret automatisk udvælgelse af dyr der skal testes for BVD, IBR o.a. ifølge lovgivningen.
Differential diagnose:
1) Border disease BDV hos får:
Skyldes BDV, tæt beslægtet med BVDV hos kvæg. Kan give uspecifik sygelihged, omløbninger, diarre, aborter, svagfædte lam med lang pels (hairy shakers).
Relevant at teste ved import af dyr. Ikke anmelderpligtig i DK - men BVDV er! Får har problemer med drægtighed. Ses symptomerne hos får er differnteialdiagnose BVDV som er anmelderpligtig!.
2) Atypisk porcin pestivirus APPV
Påvirker CNS hos nyfødte grise – giver ”congenital tremor” (type II). Virus blev først påvist i USA i 2015 (med NGS sekventering). Herefter også fundet i Europa i bl.a. Tyskland, Holland, Sverige, Østrig, Italien og Spanien. Påvist i Kina i 2017. Første gang påvist i Danmark i 2018.
Kan medføre 10% nedgang i produktion (pga. øget mortalitet i nyfødte grise), APPV kan også smitte vildsvin.
1.2 Bovine Herpes virus (IBR)
HERPESVIRIDAE
Herpesvirus – generelle karakteristika: Dobbeltstrenget DNA genom, Kappeklædt, 200-250 nm, Replikation i cellekernen, Giver latente infektioner.
Herpesinfektions cyklus i den enkelte celle: Virus ind i cellekerne og replikere,
Latente infektioner: kan reaktiveres og give sygdom. De er ofte kroniske og for resten af livet.
Bovine herpesvirus 1 (BoHV-1)
Kan give flere forskellige sygdom(me) hos kvæg:
* Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
* Infektiøs Pustuløs Vulvovaginitis (IPV)
* Infektiøs Balanoposthitis (IPP)
Smitteveje: Via luftveje, aerosoler, genitale sekreter inkl. sæd
Patogenese: Via respirationsvejene: initial replikation i epithel – evt. nekroser – via axoner til trigeminal ganglion hvor der etableres persistens – reaktivering med/uden symptomer.
Genitalt: Samme patogenese
Kliniske tegn: Enten dominerer de respiratoriske eller de genitale tegn. Morbiditet op til 100% - dødelighed op til 10% (IBR
OBS: ENTEN RESPIRATORISK ELLER GENITAL:
1) Respiratorisk (BoHV-1): Infektiøs Bovin Rhinotracheitis (IBR)
Mistanke ved: forhøjet temperatur, savlen, røde næseslimhinder, først serøst, men senere purulent næseflåd, tåreflåd, mastitis, aborter og stærk reduktion i mælkeydelsen hos lakterende dyr.
2) Genital BoHV-1: IPV og IPP
Infektiøs Pustuløs Vulvovaginitis (IPV) og Infektiøs Balanoposthitis (IPP). Mistanke ved dyr med rød og hævet skede- hhv. preputium besat med små blærer, der brister i løbet af få dage
Diagnose: Materiale: Påvisning af virus i sekreter eller væv evt. fra aborterede fostre
Viruspåvisning: qPCR
Overvågning: Antistoffer på mælk/serum
Forekomst: Forekommer over det meste af verden. Danmark har haft fri status siden 1991 (trods enkelte udbrud af og til, senest 2004)
Kontrol:
Stamping out – test and slaugther (gjort i DK)
Vacciner – levende/dræbte/DIVA findes. Vaccination forbudt i Danmark
Anmeldepligtig ved mistanke (liste 1).
1.3 Aujeszky (porcine herpes)
HERPESVIRIDAE
Porcin herpes virus 1.
Værtsdyr: Svin er naturlig vært/hovedvært. Kun svin kan bringe smitten videre. Kvæg, får, hunde, katte er blindværter – kan ikke bringe infektionen videre, men dødelig udgang
Epidemiologi: Findes over hele verden men udryddet i en række lande i Europa. Udryddet i Danmark (siden tidligt i 1990’erne). Spredes ved næse til næse kontakt og venerisk og Luftbårent.
Patogenese: Klassisk herpes via nerver – latent infektion hos svin
Klinik:
Hos smågrise under 4 uger: Neurologiske tegn, stive bevægelser, usikker gang, muskelsitren, stumme, kramper, dødelighed nær 100%
Hos ældre grise: Respirationsvejssymptomer og hos søer evt. aborter, dødelighed op til 20%
Hos andre arter (fx kvæg, katte, hunde): Neurologiske symptomer, som ved rabies samt ekstrem kløe (”mad itch”, ”pseudorabies”)
Mistanke rejses til FVST (liste 1 sygdom):
* I en svinebesætning hvor der ses dyr med centralnervøse symptomer, respirationsveje problemer og/eller reproduktionsproblemer.
* I kvægbesætninger hvis der ses symptomer som voldsom kløe med efterfølgende CNS- forstyrrelser og død
Diagnose og kontrol: Viruspåvisning i hjerne og lunger (qPCR) samt serologi (antistof ELISA). Nedslagning i Danmark ved udbrud. Vacciner findes (DIVA) – ikke tilladt at vaccinere i Danmark
Overvågning: Serologi (ELISA)
1.4 TGEV
CORONAVIRIDAE
Overførbar gastroenteritis.
Coronaviridae: Kappebærende, pleomorf, 120-160nm. ssRNA genom, 25-31kb, + sense. Karakteristiske kølleformede glykoproteiner på overfladen, ”corona” - Spike. Fasthæfter til cellen.
Virus er meget labile i miljøet (varme, opløsningsmidler, formalin, oxidering).
Høj mutationsfrekvens - genetisk diversitet. Coronavirus og deres værter: Beta corona virus med SARS COVID2. mennesker har alfa og beta.
Svin har også kun alfa og beta.
Coronavirus hos grise:
TGE (Transmissible gastroenteritis – Overførbar gastroenteritis). Orofækal smitte. Replikeres i enterocytter - atrofi af villi. Atrofi gør, at der ikke kan ske væske opsamling af tarmen, og dyrene får voldsom diarre, opkastning og tørst. Vandig grønlig diarré og opkastning – tørst! og dør af dehydrering.
Grise under 3 uger, i nyfødte grise mortalitet op til 100%
TGE er aldrig påvist i DK. Påvisning af TGE skal indberettes til FVST (liste 2)
PRCV (Porcin Respiratorisk Coronavirus) er non-patogen respiratorisk variant af TGEV med deleteret gen.
PRCV spredtes i svinepopulation i Europa i 80’erne, senere USA og Asien. Serologisk krydsreaktion til TGEV og krydsimmunitet til TGE. Udbrud af TGE sjældne i lande hvor PRCV forekommer endemisk. Maternelle antistoffer fra PRCV inficerede søer giver beskyttelse
TGE er aldrig påvist i DK. Påvisning af TGE skal indberettes til FVST (liste 2)
1.5 PEDV
CORONAVIRIDAE
Porcin, endemisk diarre. Coronaviridae familien.
Coronaviridae: Kappebærende, pleomorf, 120-160nm. ssRNA genom, 25-31kb, + sense. Karakteristiske kølleformede glykoproteiner på overfladen, ”corona” - Spike. Fasthæfter til cellen. Virus er meget labile i miljøet (varme, opløsningsmidler, formalin, oxidering).
Høj mutationsfrekvens - genetisk diversitet. Coronavirus og deres værter: Beta corona virus med SARS COVID2. mennesker har alfa og beta.
Svin har også kun alfa og beta
1971 Uk. Spredes til EU i 70’erne. Ny US PEDV variant i 2014-2016: EU inkl. Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Italien, Spanien. PED skal anmeldes til FVST ved påvisning (liste 2), men er endnu aldrig påvist i Danmark.
Klinik: Aldersafhængig, grise i unge aldre kan blive mest syge. I pattergrise ses voldsom vandig diarre, opkast, feber, 100% morbiditet og 100% mortalitet i pattegrise under 1 uge.
Beskyttende effekt af maternelle antistoffer
Krydsreagerer ikke med TGE/PRCV
Patogenese:
PEDV inficere og ødelægger tyndtarmsvæg som fortyndes og opspiles. Normalt væv har lange tykke vili, mens tidlig infektion giver brown stain i vili = nekrose.
Efter infektion ses stor dødelighed og ingen grise fravænnes. Smitteveje for PED: Grise, høj grad Fæces, Transportbiler, Personer/støvler/redskaber Foder/plasma
Diagnostik af PED ved viruspåvisning
PED EU/US RT-qPCR: 2 sæt af primer/prober. Anvendes hovedsageligt på fæces eller tarm/-indhold
Serologi: Blokerings-ELISA
Indirekte immunoperoxidase test (IPT
PED overvågning, Serologisk overvågning. Early warning program: Fra 1. januar 2016, Fæces-/tarm material fra “suspekte” tilfælde til RT-PCR, Betales af svinebranchen (SEGES).
Mistanke om PED/TGE skal rejses i besætninger hvor der ses grise med symptomer som ophørt ædelyst,
diarré, opkast samt nedsat mælkeproduktion hos lakterende søer
Påvisning af virus ved RT-PCR (Tarme, Fæces)
Påvisning af antistoffer: ELISA, Differentierende ELISA til påvisning af TGE/PRCV
2.1 One health
Virale zoonoser: vira med kompleks sammenhæng mellem dyr og mennesker.
Typiske dyrearter som er værter for zoonotiske virus: Flagermus, gnavere og primater er vært for 76% af de beskrevne zoonotiske virus. Disse arter udgør også 73% af alle pattedyr.
Ift. kæle- og produktionsdyr: svin, kvæg, heste (31 spring). Hunde (27 spring), katte (21 spring).
*Spring når virus transplaceres fra en art til en anden. Overførsel af virus fra ko til menneske er et spring.
2.2 Virus-spring mellem værter
Spill over (spring) fra vilde dyr:
Spring øges af øget befolkningstæthed, der presser mennesker tættere på vilde dyr. Afbrænding af regnskov - mindre nicher, dyrearter tvinges sammen.
* Faktorer med negativ betydning: større bedrifter og større samhandel.
* Faktorer med positiv betydning: større grad af sektionering, SPF systemer, fokus på ekstern smittebeskyttelse, lokal og national.
Lokale udbrud spredes bedre end de gjorde for 100 år siden. EU har plan om at 30% produktion skal være udenfor.
Virus markante evne til ændring og tilpasning:
Vira specialiseres dyrarten og spring mellem arter mindskes. Pga mutationer kan evne til artsspring mistes. Virus evolution - rekombination: På relativt kort tid tilpasser virussen sig hurtigt nye miljøer og derved udløse enten epidemi eller pandemi oa. Smittes et individ med to virus kan der ske blanding af gener så der opstår nyt virus med bedre muligheder for at replicere sig i eks mennesker.
Barriere virus skal overvinge til spring mellem værter
Barrier som et virus skal overvinde for at springe mellem værter:
1. Virus skal udskilles af hovedværten – f.eks. flagermus.
2. Eksponering af mellemvært, vektor eller menneske via insekter, vektorer, rotter eller mus etc.
3. Overkomme den fysiske barrierer og den uspecifikke immunitet hos den nye vært
4. Invasion af celler i den nye vært – via f.eks. specifikke receptorer
5. Cellen skal kunne understøtte viral opformering og udskillelse, krav til cellen for opformeirng og udskillelse af virus.
6. Virus skal kunne overvinde cellens forsvarsmekanismer
7. Virus skal ud af værten igen og kunne smitte videre til andre individer
2.3 Zoonoser - forskellige typer
Zoonoser har forskellige forløb; Helt overordnet er zoonose spring af virus/andre patogener fra dyr → humant.
* Løbende spring af virus til mennesker uden human spredning: Fugleinfluenza H5N1. H5N1 er i vilde fugle over det hele. De vilde fugle bliver ikke syge af virus. En gang imellem overføres virus til tamfjerkræ med højpatogen fugleinfluenza. Hønse- og tamfugle har mistet forsvarsmekanismer mod H5N1 som vilde fugle har og de dør med det samme og kan smitte til mennesker. 60% mennesker der smittes dør.
* Spring fra dyr til menneske med human spredning: SARS-CoV. Fra flagermus til desmerkat til mennesker via dyremarkeder i Hong Kong hvorefter spredningen med dyr og mennesker stiger markant pga enorm befolkningstæthed.
Produktionsdyr bidrager til human spredning: SARS-CoV2 i mink. SARS kom til i 2019 i Danmark og der sket samme overførsel fra flagermus til mink (mellemværten er dog ikke inficeret). Herefter ses reverse-zoonotisk spring hvor virus tilpasses mennesker - springer til mink - og deraf tilbage til mennesker. Massive udbrud i minkfarme da virus kan ændres og starte en ny pandemi i Danmark - derfor blev alle aflivet.
Når dyrevirus ændres kan nye zoonotiske vira opstå: Influenza A virus H1N1pdm i 2009 i svin. Smitter til mennesker. 3 virus i svin kombineres og smitter pludselig humant.
SARS-CoV2 oprindelse: Tætteste virus man kender af bat-cov (flagermusvirus). Gængse teori er: flagermussuppe - markede - mennesker.
Alternativ teori: resevoir i flagermus spillover til mennesker/grise, mange samler flagermusafføring og fodre mind så virus adapteres til mink/gris, og sidst smittes mennesker lavgradig efter eksponering - specialisering til mennesker - hotspot i wuhan.
2.4 Smitte fra grise - zoonose
Kan en ny virus pandemi starte i danmark?
Grisens rolle i tidligere (kendte) influenza pandemier: i 2009 mens andre pandemier skyldes virus der kommer fra fugle som blandes med menneske virus kom der i 2009 direkte virus fra svin. Første eksempel på pandemisk influenza virus er opstået i svin. Svineinfluenza er blevet stort problem da antal svin er samme men besltnigner er faldet så når besltnign smittes smittes mange grise. 7-800 pattegrise hver uge.
Strukturudvikling i dansk griseproduktion: antal besætninger af faldet men størrelsen af besætninger er steget hvilket totalt har ændret epidemiologien af svineinfluenza virus. Influenza i grise: Populationsresistens- influenza virus er kronisk infektion der bliver i besætningen. Virus laver stadig udvikling og ændres konstant mens det cirkulere i svin. Indgår stadig i rekombintiaon med andre svinevirus - farligt. Antallet af subtyper i grise er eksploderet: 40 genotyper kun i DK som kan rekombinere til flere genotyper og smitte mennesker og lave nye pandemier! Russisk gen roulette - kombination af gener der laver samme smitte som i 2009.
Man ser flere og flere tilfælde af mennesker smittet med svineinfluenza i EU. Ifbm med corona.
SSI finder to tilfælde af influenza forekomst fra svin!
Første case er ældre dame, underliggende andre sygdomme, ingen kontakt med grisebesntinger eller andre mennesker, hun boede under 2 km fra grisefarm Hun blev smittet luftbårent virus.
Andne person arbejdede på svineslagteri, ingen underliggende sygdomme, alvorligt syg. De vi opdager er kun toppen af isbjerget og forekommer hele tiden.
Foranstaltninger til at nedsætte risiko: Bedre overvågning, oplysning, bedre hygiejne, forbyde Wet markets, mere forskning i bedre vacciner, forebyggelse, zoonotiske og behandling. Bedre smittebeskyttelse, dyrebesætninger og bedre kontrol med virusinfektioner.
Onehealth tilgang er vejen frem: kommunikation, gensidig respekt, one-healtht på alle niveauer med regering, styrelser, institutioner, forskere, studerende, KOZO
3.1 Rabies og Lyssa virus
Ældste zoonose i verden.
RNA virus i familien Rhabdoviridae, genus: lyssavirus. Zoonotisk sygdom. Over 50.000 rabies dødsfald sker årligt.
Virions: bullet-shaped (70-170nm). RNA genom er enkeltstrenget, negative sense, 11500 nt i størrelse.
Den klassiske rabies har mange varianter og bredt udvalg af resevoir species.
Klassisk rabies - epidemiological infection cycles:
Urban rabies: dog mediated
Sylvatic rabies: wilflife mediated
Bat rabies: bat mediated
_____________________
Patogenese: Carnivor resevoir = ses i vilde hunde. Spillover til non-resevoir pattedyr som mennesker.
Transimssion af bid: Rabies replikeres i muskler og kan føres langs periferer nerveledninger via axon-ender til CNS. Dynein-dependent retrograd axonal trnasport langs mikrotubuler i neuroner og deraf transynatptisk spread til andre neuroner.
Afstand til hjerne bestemmer tiden inden klinisk sygdom.
Centrifugal spredning i hjernen: replikation og centrifugal spredning i hjrenn medfører neuronal dysfunktion og sygdom hvorfra virus sætter sig i slimhinder og perifere organer (spytkirtler) og responderer stærkt på vand.
Urban rabies / human rabies:
98% humane rabies død sker ved hundebid. Særligt Afrika og Asien. Global efforts: Tripartite WHO-OIE-FAO prøver unierer sig om at eliminere sygdommen ved massevaccination af vilde hunde.
Sylvatic rabies / Wildlife medieret rabies:
Spredes fra vilde canines som ræve via bid til vaskebjørne, mus, hjorte, andre ræve, køer, katte hunde og mennesker. Specielt dominerende i Grønland, Rusland, endemisk i USA, ikke EU.
Vaccination af husdyr i grønland er obligatorisk. Konstant overvågelse og samples af vilde dyr sendes til reference lab i dk.
Bat-rabies / Lyssavirus:
I EU siden 1977. Sidst set i maj 2009 af dreng bidt af flagermus. EBLV er set cirkulerende i dansk flagermuspopulation.
Mange zoonotiske virus opstår i flagermus og spredes:
Egyptian tomb bat (taphozous perforatus) → MERS → Dromedar camel (camelus dromedarius) → MERS humant rammer lunger.
Horseshoe bats (Rhinolophus) → SARS til ferrets -> SARS humant rammer lunger.
Horseshoe bats (Rhinolophus) → SADS til svin → NIV til humant, rammer lunger.
Fruit bats (Mops condulurus) både NIV og EBOLA → Svin og mennesker. lungesyge.
3.2 African Horse Sickness virus
Afrikansk hestepest.
Reoviridae, genus: Orbivirus.Vektorbåren sygdom hos heste (equidae), fordelt på 9 serotyper.
Overføres med Mitter, udbrud sent i sommeren.
Replikationen af virus sker efter bid i lokal lymfeknude, milt eller lunger og medfører viræmi i 4-8 dage (zebra 4 uger). Herefter sker replikationen i karendotel og ødelæggelse medfører vaskulære skader, hvilket igangsætter cytokin frigivelse og pludseligt ødem og blødninger.
Høj mortalitet.
Vaccinen findes, serotypespecifikt, anmelderpligtig - OIE.
Pt. findes afrikansk svinepest kun i afrika og dele af new zealand.
3.3 Blue Tongue virus
Blue tounge er primært ikke smitsom, vektorbåren virus i domesticerede og vilde ruminanter.
Familie: Reoviridae, Genus: Orbivirus, Dobbeltstrenget RNA virus med 10 RNA segmenter, replikation i cytoplasma. Over 24+ serotyper.
Lokation: Ses ikke primært i skandinavien (undtagen tyskland), også udryddet i Rusland og sydlige dele af afrika. Findes i let el. svær grad i resten af verden.
Vektorbåren: Culicoides, er en major vektor (culicoides imicola, afro-asiatisk species). C. obsoletus, dewulfi, pulivaris er også implicated. C. imicola er ikke detekteret i nordvestlige europa.
BTV (blue tounge virus) er detected i C. obsoletus og C. dewulfi.
Klinik: Feber, nedstemthed, depression, ødem i hoved, øjenlåg, øre, samt sår på slimhinder i mund og savl. Hyperæmi, ødem og evt. cyanose af tungen (deraf bluetounge). Halthed ved inflammation i kronranden af kloven = over 30% mortalitet ***Tydeligste kliniske symptomer i får.
Set i DK i 2007 i fårebesætning.
Virusundersøgelse via RT-qPCR. Virussen kan påvises fra dag 2-3 efter infektion. Viræmi (virus i blod) varer op til 60 dage. BTV-8 viræmi i kvæg er påvist i mere end 100 dage (ved PCR)
Antistofundersøgelse: via ELISA, antistoffer kan påvises 8-14 dage efter infektion
Ved klinisk mistanke skal der bruges EDTA blod til virusundersøgelse fra evt. milt el. lymfeknuder.
Ustabiliteret blod bruges til antistofundersøgelse.
BTV diagnostik:
* Antistofpåvisning (serum og tankmælk): ELISA.
* Viruspåvisning: Realtime PCR RTPCR, hvis positiv er den serotype specifik PCR (BTC 1,4,8). Man kan foretage sekventering for yderligere karakterisering.
Tvungen vaccination mod BTV-8 for alle fåre-, gede- og kvægbesætninger i 2009 (ca. 75% dækning). Vaccination mod BTV-8 frivillig for alle fåre-, gede- og kvægbesætninger i Danmark i 2010 (ca. 4% dækning).
