Vertikale aftaler jf. art. 101(1) Flashcards
Hvad er en vertikal aftale?
Aftaler mellem virksomheder, der ikke er i indbyrdes konkurrence, fx fordi de indgår i en vertikal distributionskæde, fx som leverandør og (detail) forhandler, bedømmes på baggrund af deres evne til at begrænse konkurrencen, herunder om dette er deres formål eller alene en følge.
Dækker typisk distribution af produkt, franchise.
Accessoriske IP-ret følger typisk med i aftalen.
Positiv formodning: 1. modsatrettede interesser, 2. ikke i konkurrence, 3. Normale aftaler, der bliver indgået hver dag.
% indgreb forudsat at der ikke er hardcore begrænsninger
% forudsat at der ikke foreligger markedsmagt
Hvornår har det til formål eller følge at begrænse konkurrencen?
FORMÅL AT BEGRÆNSE AFTALEN:
Fastsætte minimumsvideresalgspriser
Indføre eksportforbud
(visse andre aftaler)
NB: LISTEN ER IKKE UDTØMMENDE
FØLGE AT BEGRÆNSE AFTALEN:
FORETAG EN KONTRAFAKTISK ANALYSE.
Hvad er skadesteorierne ved en vertikal aftale?
Markedsafskærmning for 3. part (fastsættelse af minimumspriser)
Konkurrence mellem leverandører mindskes fx eksklusive aftaler (inter-brand konkurrence)
Konkurrence mellem konkurrerende salgssteder mindskes (intra-brand konkurrence)
Skabelse af hindrigner for EU-markedsintegrationen, fx hindringer i forbrugernes frie adgang til at købe varer
Prisdannelse i senere salgsled forsøges styret, fx via bindende videre-salgspriser
Samordnet praksis
Konkurrenceskaden kan indtræde på både proudcent- og distributørniveau, dvs. upstream og downstream i en distributionskæde, samt omfatte markedsafskærmning, højere priser og ringere kvalitet, innovation, services eller udvalg.
Konkurrenceproblemerne behøver ikke være knyttet til den enkelte aftale, men kan være en konsekvens af flere parallelle, således at det er den kumulative effekt, der anses problematisk, snarere end den enkelte aftale og begrænsning.
ALT DER BEGRÆNSER FORBRUGER, ENTEN PR. FORMÅL ELLER FØLGE.
Hvad er single branding?
(1) Single branding:
Forpligtelse for køberen (detailhandler og slutforbruger) til at købe alle sine produkter hos en enkelt leverandør/producent (eller en ikke-konkurrence klausul med en lignende virkning)
• Dækket af GBER (en potentiel ikke-konkurrenceforpligtelse kan maksimalt vare i fem år måske mere hvis der er forbundet mere investeringsrisici fx el-kraftværk) Under 30% hver part.
• Individuel vurdering i henhold til artikel 101 (1) og 101 (3). Typisk ikke nogle problem under forudsætning af at ingen er parterne har markedsmagt og aftalen ikke varer mere end 5 år.
Potentiel risiko for begrænsning af interbrand-konkurrence ved at lukke markedet.
Intrabrand Begrænser sig selv internt: Gucci vælger at begrænse de steder, hvor man kan købe GUCCI. OFFER: DEM SELV jf. demandkurven.
Begrænsning i antal eller kvalifikationer for distributør afskærmning af andre leveerandører/købere.
• Potentiel risiko for at fremme ulovlig koordinering.
Hvorfor er der positiv formodning for at vertikale aftaler er godt?
o Den vigtigste årsag til, at der er mere fokus på horisontale begrænsninger, er, at der ved horisontale begrænsninger kan være tale om en aftale mellem konkurrenter, der producerer identiske eller indbyrdes substituerbare varer eller tjenesteydelser. I et sådant horisontalt forhold kan det være til gavn for konkurrenterne, hvis en virksomhed udnytter sin markedsstyrke (ved at sætte sine priser op). Det kan give konkurrenterne et incitament til at tilskynde hinanden til at anlægge en konkurrenceskadelig adfærd. I vertikale relationer er den ene parts produkt et input for anden part – aftaleparternes aktiviteter er dermed indbyrdes komplementære. Hvis en virksomhed i enten det forudgående eller det efterfælgende led udnytter sin markedsstyrke, vil det derfor normalt skade efterspørgslen efter den anden parts produkt.
Hvad omfatter markedsmagt ved vertikale aftaler?
Derudover indrømmer Gruppefritagelsen for vertikale aftaler fritagelse til aftaler indgået mellem virksomheder med markedsandele under 30%.
Selvom markedsmagt godt kan foreligge ved markedsandele under 30%, vil disse være fritaget, jf. gruppefritagelsen, hvorfor (problematisk) markedsmagt, jf. EU-vertikale retningslinjer, forudsætter markedsandele på over 30%. Derudover antager EU-vertikale retningslinker, at i) begrænsninger for salget af mærkevarer er mere konkurrencebegrænsende, da disse ofte er differentieret fra ikke-mærkevarer og derfor vanskeligere at subsidiere for brugerne, samt at ii) det kan være den kumulative virkning af flere aftaler, som skaber en grad af markedsmagt.
EU-vertikale retningslinker oplister mere konkrete principper som: iii) aftalens art, iv) parternes markedsposition, c) konkurrenternes markedsposition, v) aftalevarekøbernes markedsposition, vi) adgangsbarrierer, vii) markedets modenhedsgrad viii) omsætningsleddet, ix) produkts art samt x) andre faktorer. KONKRET VURDERING.
Hvad er single branding?
(1) Single branding:
Forpligtelse for køberen (detailhandler og slutforbruger) til at købe alle sine produkter hos en enkelt leverandør/producent (eller en ikke-konkurrence klausul med en lignende virkning)
• Dækket af GBER (en potentiel ikke-konkurrenceforpligtelse kan maksimalt vare i fem år måske mere hvis der er forbundet mere investeringsrisici fx el-kraftværk) Under 30% hver part.
• Individuel vurdering i henhold til artikel 101 (1) og 101 (3). Typisk ikke nogle problem under forudsætning af at ingen er parterne har markedsmagt og aftalen ikke varer mere end 5 år.
Potentiel risiko for begrænsning af interbrand-konkurrence ved at lukke markedet.
Intrabrand Begrænser sig selv internt: Gucci vælger at begrænse de steder, hvor man kan købe GUCCI. OFFER: DEM SELV jf. demandkurven.
Begrænsning i antal eller kvalifikationer for distributør afskærmning af andre leveerandører/købere.
• Potentiel risiko for at fremme ulovlig koordinering.
Hvad er eksklusiv aftaler?
(2) Eksklusiv aftaler
En leverandør kan vælge at udpege en, eller flere forhandlere (eksklusivt) for et område eller en kundegruppe og derved begrænse eget og andre forhandlers salg hertil:
a) Eneforhandling: leverandøren forpligter sig kun til at sælge sine produkter til én forhandler generelt mhp. videresalg til en bestemt brug.
b) Eksklusiv kundetildeling: leverandøren forpligter til kun at sælge sine produkter til én forhandler mhp. videresalg til en bestemt kundegruppe
c) Eksklusiv levering: leverandøren forpligter sig kun eller primært at sælge aftalevarerne til én aftaler i et område.
Implicit i alle ligger begrænsninger i forhold til salget til i) amdre emd de udpegede forhandlere i et afgrænset område, kundegruppe eller formål samt ii) forhandlernes adgang til sktivt salg ind i andres område, kundegruppe eller formål.
TULIPS AFTALE MED DANSK CATER OM ENEFORHANDLING: en slagterikoncern opstillet et system med eneforhandling af pølser mv. af mærket Steff-Houlberg til cateringsektoren. I forhold hertil havde algertikoncernen en markedsandel på 85%.90%, hvoraf 40-54& udgjordes af Steff-Houlberg pølser, hvor der maglede effektiv interbrandkonkurrence. Risiko for den ønskede eneret kunne udelukke andre grossister fra markedet.
Fx værtshus, der kun handler med Carlsbergs produkter: afskærer andre konkurrenter at komme ind. Leverandøren har en eksklusiv ret til det her sted. Ulempe: Kan lukke markedet for 3. part. Fordele: kunne være, at værtshuset kan få bedre priser fra Carlsberg. Flere udbud. Oftest er det bryggerierne selv, der fastsætter det i restauranterne. Eneret => mere villige til at investere og producerer.
Må gerne forbyde at sælge aktivt ind i områder. Derimod kan passivt salg normalt ikke afskæres (genstand for nogle nuancer.
Dækker af GBER: forudsat at ingen af parterne har en markedsandel på over 30% og der ikke i aftalen er optaget sortliste-vilkår.
Individuel vurdering i henhold til artikel 101 (1) og 101 (3)
Hvad er selektiv distribution?
Selektiv distribution
Man vælger nogle få forhandlere, som der stilles nogle krav til. Ligger begrænsninger i forhold til i) udvælgelsen af forhandlere, der sker på baggrund af kvalitative og kvantitative kriterier, ii) disses adgang til videreslag til andet end slutbrugere og andre autoriserede forhandlere.
Anvendes ofte ved salg af: • luksusprodukter, hvor købsoplevelsen er en del af det samlet brand • tekniske kompliceret produkter (teknik) • kompliceret logistik (aviser og blade).
Kvalitative systemer:
• Foreneligt med artikel 101 såfremt ”Metro-kriterierne” (Metro v Commission& L’OREAL) er opfyldt:
• (i) Produkttypen retfærdiggør begrænsningen på salgskanalerne,
• (ii) Kriterierne der gives forud for en tilladelse, er rent kvalitative, og bestemmes på en
ensartet- og ikke-diskriminerende måde over for alle potentielle detailhandlere, og
• (iii) begrænsningerne er proportionelle
• Praksis kan læses således at selektiv distribution udenfor Metro-kriterierne er uforeneligt med Artikel
101 (1)
Kvantitative systemer (andre)
• Kan være uforeneligt med Artikel 101 (1), men konkret vurdering er nødvendigt. Vil normalt være
omfattet af gruppefritagelsen
• Vil højest have en butik pr. postnummer
I B&O: havde man opstillet et selektivt distributionssystem samt afvist at optage forhandlere, som ikke mente at opfylde disse. TILLADT GBER.
Dækket af GBER (under 30% hver part), såfremt der sker en begrænsning af konkurrencen), men kan også fritages individuelt jf. artikel 101 (3). GBER tager forbehold for de såkaldte ”kumulative virkninger”, såfremt mere end 50% af markedet er dækket af sådanne systemer.
MÅ IKKE INDEHOLDER SORTLISTET VILKÅR
Hvad er kommercielle agenter?
En særlig form for distributionsaftaler er knyttet til brugen af agenter, hvor en eller flere mellemmænd handler
på vegne af agenturgiveren. Enten i agentgiverens eller eget navn, hvorfor begrebet agent både dækker handelsagenter og kommissionærer.
UP: Al. Distributionsaftale => uden art. 101, da agenten agerer i forlængelse af agentgiveren % selvstændig rolle.
En agentaftale forudsætter opfyldelse af et dobbelt krav: 1) Agent er bemyndiget til at forhandle og indgå aftaler på vegne af agenturgiveren om køb eller salg af varer og ydelser. Enten i eget navn eller agenturgiverens, hvorfor også kommission er omfattet, 2) Den økonomiske og kommercielle risiko ved agentaftalen altovervejende påhviler agentgiveren, dog minus risikoen ved egen virksomhed, fx investeringer i lokaler eller personale samt skabelsen af et overskud.
PROBLEM HVIS:
Selvom agentaftaler som udgangspunkt ikke omfattes af art. 101, antages de at kunne skade konkurrencen.
Enten via afskærmning af 3. part eller samordning af agenturgiverne.
Det første kan ske, såfremt den kumulative virkning af parallelle net af agentaftaler, alle med konkurrenceklausuler, udelukker tredjepart fra markedsadgang.
Den anden, såfremt flere agenturgivere udpeger samme agent og i skjul heraf samordner deres adfærd, fx via udvekling af følsomme markedsoplysninger (informationsudveksling).
% PROBLEM:
Derimod anses det normalt for uproblematisk, såfremt agenten begrænses i forhold til i) områder og ii) kunder, denne kan sælge til, samt iii) prisen.
