Varemærkeret Flashcards
Hvad er et varemærke?
Et varemærke er et kommercielt differentieringsmiddel, der er egnet til at signalere oprindelse.
Det skal derfor i aftagernes bevidsthed være “egnet til at adskille” én virksomheds varer eller tjenesteydelser fra ander virksomheders, jf. VML § 2 sml. § 1 a, nr. 2.
Hvad kan et varemærke bestå af?
VML § 2:
Ord, afbildninger, bogstaver, tal, farver, lyde eller varens/emballagens form (ikke udtømmende).
Alle typer af tegn, egnet til at adskille, som kan gengives på en måde, der gør det muligt at fastslå den klare og præcise genstand for beskyttelsen
Kan indretningskoncepter varemærkebeskyttes?
Ja, dette har EU-Domstolen fastslået i en dom om indretningen af Apples butikker kunne registereres som et varemærke.
Hvad er stiftelsesbetingelserne for et varemærke?
VML § 13, stk. 1:
1) Varemærket må ikke være beskrivende - dvs. at det skal have særpræg
2) Varemærket må ikke udgøre en sædvanlig betegnelse for de ansøgte varer eller tjenesteydelser
Samlet skal mærket være egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjeneste-ydelser fra andre udbydere af samme varer/tjenesteydelser.
Afgørende er opfattelsen ”i de relevante omsætningskredse” = ”En almindeligt oplyst og rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsfor-bruger af den pågældende vare- eller tjenesteydelseskategori”
Hvilke funktioner har et varemærke?
Kendetegnsfunktionen
- Garanterer varens kommercielle oprindelse
Faktisk garantifunktion
- Der er ikke en retlig garanti, men en ‘garanti’ for forbrugerne om, at varene fra dette mærke lever op til en vis standard
Reklamefunktionen
- Tjener mærkets kommunikations-, investerings- og reklameformål.
Hvem er rettighedshaveren?
Både fysiske og juridiske personer kan stifte en varemærkeret, jf. VML § 1 b, stk. 1.
I modsætning til patent- og ophavsretten opnår ansatte der skaber varemærker til deres virksomhed ikke varemærkerettighederne hertil.
Hvordan kan en dansk virksomhed beskytte sit varemærke?
Virksomheder hjemmehørende i Danmark kan vælge:
1) At søge udelukkende dansk varemærkebeskyttelse på grundlag af VML
2) At ansøge om et EU-varemærke på grundlag af varemærkeforordningen
3) At søge en international registrering i specifikke lande i eller uden for EU på grundlag af Madrid protokollen
Hvad er absolutte registreringshindringer?
De findes i VML §§ 13 og 14.
Absolutte hindringer kan bl.a. være, hvis
- mærket er beskrivende eller mangler særpræg
- mærket er vildledende
- mærket strider mod lov, den offentlige orden eller sædelighed
- mærket indeholder officielle kendetegn
Findes der absolutte hindringer for registreringen af et varemærke, vil PVS nægte at registrere mærket, medmindre de pågældende hindringer overvindes.
Hvad er relative registreringshindringer?
I modsætning til hvis der er absolutte hindringer, så kan PVS ikke af sig selv afslå en varemærkeansøgning på baggrund af relative hindringer. Derimod kan PVS godt træffe afgørelse om, at et varemærke afslås, hvis en indehaver af en ældre ret (relativ hindring) fremsætter indsigelse mod ansøgningen.
Bliver der ikke indgivet en indsigelse mod ansøgningen, og accepteres ansøgningen i øvrigt så varemærket bliver registreret, er indehavere af ældre rettigheder dog ikke afskåret fra at protestere over varemærket, blot fordi dette er blevet registreret. Varemærkeregistreringer kan nemlig begæres ophævet - dette både ved dom og administrativt - og grundlaget for en sådan ophævelse kan bl.a. være relative hindringer.
Relative hindringer kan navnlig være:
- Varemærker
- Virksomhedsnavne
- Personnavne og portrætter
- Design
- Ophavsrettigheder
Hvordan opnås en dansk varemærkeret?
1) Ved registrering efter reglerne i VML
2) Designering af Danmark iht. Madridprotokollen
3) Uformel ibrugtagning ved brug der har et omgang af mere end lokal karakter
De materielle krav der stilles som betingelse for stiftelse af en eneste er de samme uanset om retten stiftes ved registrering eller ibrugtagning, jf. VML § 3
Kan fornødent særpræg opnås med tiden?
Ja. Har et varemærke ikke et fornødent særpræg, kan dette eventuelt skabes gennem anvendelse af mærket, som oparbejder forbrugernes kendskab til det. Dette betegnes ‘indarbejdelse’.
Hvad er enerettens indhold?
En varemærkeret giver i følge VML § 4, stk. 1 indehaveren en eneret til at benytte varemærket i forbindelse med erhvervsvirksomhed.
Indehaveren kan derfor forbyde erhvervsmæssig brug af regn, der er identiske med eller ligner det beskyttede varemærke for meget, jf. VML § 4, stk. 2.
Hvad er erhvervsmæssig brug?
Enhver form for erhvervsmæssig kendetegnsbenyttelse, hvad enten mærket anvendes på selve varen eller dens emballage, i reklamer, i virksomhedsnavne, på forretningspapirer, i forbindelse med udbud/import/eksport eller på anden måde, jf. VML § 4, stk. 3.
Privat brug der sker uden økonomisk vinding for øje er ikke omfattet.
Hvilken slags ‘ret’ er en varemærkeret?
Varemærkeretten er en prioritetsret, den først opståede ret nyder fortrin, jf. VML § 6
Hvad er særpræg?
Særpræg er et fundamentalt krav, der skal opfyldes for at beskyttelse kan opnås, jf. bl.a. VML § 13.
Mærker må gerne være suggestive (altså give betragteren en idé om hvad produktet måske kan) men må ikke være deskriptive (altså direkte beskrivende en egenskab eller kvalitet ved varen). Almene ord som ”super” og ”ekstra” kan i udg.pkt. ikke beskyttes, heller ikke almindelige navne som ”Hansen” eller ”Jensen”.
