Konkurrencebegrænsende aftaler (§§ 6-10) Flashcards
Hvad er forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler?
Findes i KRL § 6:
“Det er forbudt for virksomheder mv. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen”
KRL § 6, stk. 3 udvider anvendelsesområdet for stk. 1 til også at omfatte:
- Samordnet praksis
- Vedtagelser indenfor en sammenslutning af virksomheder
Hvad er en “aftale” i KRL § 6’s forstand?
Aftalebegrebet fortolkes meget bredt. Der skal ikke særlig meget til, før der er en aftale. Kan være skriftlige, mundtlige, bindende, ikke-bindende udtrykkelige, stiltiende, horisontale, vertikale osv. –> og hvis ikke ’aftale’, så nemt ’samordnet praksis’.
I et allerede eksisterende samhandelsforhold vil der være en distributionsaftale, der regulerer køb og salg af produkterne. Det er klart en aftale. Men, hvad så når producenten/leverandørerne foreslår, at man skal overholde vejledende priser – når han gør det af egen drift? Ja, det kan det godt være. Det afhænger af, hvilken adfærd ’modtageren’ udviser. Hvis de udviser en adfærd, er må anses som stiltiende accept (f.eks. retter ind), vil den ensidige erklæring fra A blive anset som en aftale.
Hvornår er et joint venture omfattet af KRL § 6?
Joint venture er en separat virksomhed oprettet af to eller flere erhvervsdrivende, og vil nogle gange skulle behandles efter § 6 og andre gange efter § 11, afhængtigt af om der er tale om et selvstændigt fungerende joint venture.
- Hvis der er tale om et selvstændigt fungerende joint venture vil aftalen om oprettelsen skulle bedømmes efter fusionsregler. Hvis joint venturesamarbejdet har til formål eller følge at samordne de stiftende virksomheders adfærd udover hvad der er nødvendigt for joint venturesamarbejdet, skal dette vurderes efter § 6.
- Hvis der er tale om et ikke-selvstændigt joint venture, der blot er at betragte som ’hjælpeorgan’ for de stiftende virksomheder, foreligger der ikke en fusion efter § 12 a = alle forholdende i forhold til dette joint venture skal bedømmes efter forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i § 6.
Hvad er samordnet praksis?
Det er et særligt EU-retligt begreb, som forudsætter en “fælles vilje”. Sker typisk ved priskoordinering.
Bar eksemplet:
A sidder ved baren og får en pint og har en taske med, med sin virksomheds priser for det kommende kvartal. B (konkurrenten) kommer ind, og sætter sig ved siden af.
1) A har drukket sig øl, og glemmer sin taske da han går. B kigger i tasken og ser prislisten og tager et billede af den. Han går hjem, og sætter sine priser efter A’s.
= IKKE en meeting of minds (fælles vilje).
2) I det A forlader baren, klapper han på tasken, hilser, blinker og går ud af døren. NU er der en ’meeting of minds’. De behøver ikke tilkendegive hvad det er de har tænkt sig – det står klart fra deres adfærd.
= Meeting of minds (fælles vilje).
Aftalebegrebet omfatter ikke-bindende, stiltiende aftaler og forholdet til samordnet prak-sis er således noget uklar
Hvornår har en praksis konkurrencebegrænsende “til formål”?
Konkurrencebegrænsende formål vurderes objektivt.
Formålet med en aftale vil kunne karakteriseres som konkurrencebegrænsende, ikke blot hvor der er tale om at realisere en subjektiv hensingt om at begrænse konkurrencen på markedet, men i alle tilfælde hvor aftalens objektive karakteristisk er sådanne, som må siges at være egnet til at begrænse konkurrence, når og hvis aftalen realiseres.
Visse aftaler anses per definition at have til formål at begrænse konkurrencen, f.eks.
- Aftalte pris- eller avancebindinger
- Opdeling af markeder
- Tilbudskarteller
Vurderes en aftale at have konkurrencebegrænsende formål, er der en stærk formodning for, at den tillige opfylder mærkbarhedskravet.
Hvornår har en praksis konkurrencebegræsning “til følge”?
Til følge kan både være ’hvad er der sket’ og ’hvad vil der ske’. Hvis ikke der er et konkurrencebegrænsende formål – har f.eks. et agtværdigt formål, men det kan stadig godt have konkurrencebegrænsende følger. Så er man nødt til at foretage en mere dybdegående analyse.
Delimitis dommen:
- En aftales virkning på vurderes under hensyntagen til den økonomiske og retlige sammenhæng, aftalen indgår i.
Der skal foretage en detaljeret analyse – har den en konkurrencebegrænsende følge i denne kontekst?
Ved en “til følge”-begrænsning vil det kvalitative mærkbarhedskrav altid bero på en helhedsvurdering af aftalens betydning for konkurrencens i dens retligte og økonomiske kontekst.
Hvad er mærkbarhedskravet i KRL § 6?
En aftale har alene konkurrencebegrænsende formål eller følge, hvis den antages at have en (mærkbar) “betydning for en virksom konkurrence på det relevante marked”.
Hvad går selektiv distribution ud på - og er det lovligt?
Det at en producent eller grossist leverer sine varer til forhandlere der er udpeget eller udnævnt på basis af, at de opfylder særlige kriterier. Kan være kvalitative eller kvantitative kriterier.
Intrabrand
- Man må gerne købe andre produkter
- Man sætter begrænsing på hvem der må sælge ens produkt, dvs. begrænsninger på konkurrencen inden for mit brand.
Interbrand
- Man må kun købe mine produkter
- Konkurrenterne udelukkes fra at bruge en afsætningskanal, og konkurrencen mellem brands påvirkes.
Lovligt hvis:
1) Nødvendigt pga. produktets egenskaber
2) Der stilles objektive, kvalitative kriterier, der anvendes uden diskrimination
3) Tilsigter at forbedre konkurrencen
4) Ikke går videre end nødvendigt (proportionelt)
Er der andre eksempler på aftaler, som falder uden for forbuddet i KRL § 6?
Accessoriske aftaler
- Hvis hovedaftalen er lovlig, falder de accessoriske aftaler også herindunder.
Underleveranceaftaler
- Vil ofte indeholde nogle begrænsninger, men fordi det er et underleveranceforhold, accepterer man det
Tilbudskonsortier
- I modsætning til et tilbudskarteller, som er dybt ulovlige. Hvis jeg ikke selv er i stand til at byde på opgaven, må jeg gerne gå sammen med en anden virksomhed om det.
Indkøbssamarbejder
- Falder ikke altid uden for, men kan godt nogle gange. Kan f.eks. ske inden for detailområdet. Mange mindre, frie købmænd kan gå sammen og lave et samarbejde.
Hvilke aftaler er (altid) forbudte efter KRL § 6?
En ikke udtømmende liste findes i KRL § 6, stk. 2:
1) Fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser.
2) At begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller investeringer
3) At opdele markeder eller forsyningskilder
4) At anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen
5) At stille som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand
6) At to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem oprettelsen af et joint venture
7) Bindende videresalgspriser
Hvad er konsekvenserne af overtrædelser af forbuddet?
Der kan udstedes påbud om ophør, jf. § 6, stk. 4.
Derudover anses aftaler i strid med § 6 som ugyldige, jf. stk. 5
Endvidere kan det sanktioneres med bødestraf, jf. KRL § 23
Er der undtagelser fra forbuddet?
Ja, der findes bagatelgrænser (kvantitative kriterier) i KRL § 7. Dette skyldes, at nogle aftaler er så små, at de ikke påvirker effektiv konkurrence.
Hvilke?
- Aftaler mellem konkurrenter: Markedsandel under 10 % (horisontale aftaler)
- Aftaler mellem ikke-konkurrenter: Markedsandel under 15 %
OBS: Bagatelgrænsen finder ikke anvendelse på aftaler med konkurrencebegrænsning “fil formål”, jf. § 7, stk. 3.
Hvad gik Interflora sagen ud på?
Interflora er en forening af selvstændige blomsterhandlere. De vedtog en minimumsleveringspris, hvilket i princippet har karakter af ulovlig priskoordinering.
Men fordi dette var en nødvendig del af ydelsesbeskrivelsen og af afgørende betydnigfor at sikre leveringernes kvalitet og forbrugertilliden var de tilladt. Formålet var ikke at begrænse priskonkurrencen.
Den fællesprisfastsættelse ansås derfor ikke som omfattet af KRL § 6.
Hvad er individuel fritagelse?
Efter KRL § 8 er der mulighed for at fritage aftaler mv. der ellers er omfattet af forbuddet i KRL § 6.
De er fire betingelser, til hvad aftalen skal:
1) Bidrage til at styrke effektiviteten
2) Sikre forbrugerne en rimelig andel af fordelene
3) Ikke pålægge unødvendige begrænsninger
4) Ikke udelukke konkurrencen
Den overordnede ide bag bestemmelsen er, at de konkurrencefremmende elementer opvejer eventuelle konkurrencebegrænsende elementer
Hvad er en ikke-indgrebserklæring?
Også kaldet en negativ-attest, og findes i KRL § 9.
Man foretager en anmeldelse til styrelsen, og beder dem bekræfte at aftalen ikke falder ind under § 6, stk. 1.
Formålet er at få afklaret om forholdet som i udgangspunktet overhovedet er omfattet af KRL § 6.
Imodsætning til individuelle fritagelser efter KRL § 8 opnås der ikke straffrihed.
