Ophavsret Flashcards
Hvad beskyttes under ophavsretten?
Kunst og litteratur
- Litterære værker
- Ren kunst
- Anvendt kunst
Hvad kræves der før for, at et værk er ophavsretligt beskyttet?
1) Værket skal være kommet til udtryk i virkelighedens verden, og være tilstrækkeligt præcis.
2) Værket skal være originalt
Hvad er originalitet/værkshøjde?
Værket skal være resultatet af en individuel, skabende åndsvirksomhed.
Frembringelse skal være original i den forstand, at den er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, og som samtidigt kan identificeres præcist og objektivt.
For at opfylde originalitetskravet er det både nødvendigt og tilstrækkeligt, at frembringelsen afspejler ophavsmandens personlighed ved at give udtryk for dennes frie og kreative valg.
Ændres beskyttelsesbetingelserne, fordi der er et praktisk brugsformål?
Det har tidligere været praksis i dansk ret, at ophavsretten er mindre indgribende ved brugskunst.
Dette er dog i strid med EU-retten, jf. Infopaq sagen der faststlog at originalitetskravet er det samme uanset hvilket værk der er tale om. Det afgørende for originalitetskravet i alle værkskategorien er ene og alene, om frembringelsen er original i den forstand, at der er tale om en intellektuel indsats, som udtrykker ophavsmandens egne kreative evner og frie valg.
Ændres nyhedskravet fra subjektivt til objektivt ved brugskunst?
På en måde.
Det ’objektiviserede nyhedskrav’ er ikke andet end det for ophavsrettens sædvanelige krav om originalitet og subjektiv nyhed kombineret med en almindelige præsumption for, at allerede kendte principper eller udformninger også på forhånd har været kendt af netop denne frembringer.
Frembringelsen vurderes i forhold til det allerede kendte.
Forklar Anne Black v. Netto
Sagen angår ophavsretlig- og markedsføringsretlig beskyttelse af forholdsvis simple keramikprodukter; en hængepotte, en vase og en lågkrukke, som var frembragt af keramikeren Anne Black, og som Netto (Salling Group) havde solgt mulige kopier af.
Mens Sø- og Handelsretten havde tildelt alle tre produkter ophavsretlig beskyttelse, fandt Østre Landsret, at alene hængepotten var ophavsretligt beskyttet, og det skete i lyset af den nævnte Cofemel-sag (C-683/17). De to øvrige produkter var derimod beskyttet efter markedsføringsloven.
Mens Sø- og Handelsretten havde tilkendt Anne Black erstatning og vederlag på 1.500.000 kr., begrænsede landsretten dette krav til 300.000 kr., hvilket næsten svarede til Nettos omsætning på salget af kopiprodukterne.
Er gummistøvler brugskunst omfattet af ophavsretsloven?
Det afhænger af omstændighederne. Men ikke i Ilse Jacobsen-sagen.
Med dommen fastslår Højesteret, at “tøjmodeller efter omstændighederne kan og skal kvalificeres som værker af brugskunst, der nyder ophavsretlig beskyttelse.” Det synes dog også at være klart ud fra dommen, at der stadig vil skulle en del til, før ophavsretlig beskyttelse kan opnås. Højesteret anfører således, at det ikke er “tilstrækkeligt til at blive kvalificeret som et værk, at de pågældende tøjmodeller ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel – heller ikke, selv om tøjmodellerne er frugten af fremstillingskoncepter og -processer, der anerkendes som innovative inden for modeverdenen.”
Konkret fandt Højesteret ikke, at Ilse Jacobsens RUB1 gummistøvle opfyldte det ophavsretlige krav om originalitet, hvorfor gummistøvlen ikke var beskyttet som brugskunst. Derimod fandt Højesteret, at gummistøvlen havde et sådant særpræg, at den nød beskyttelse efter markedsføringsloven. Som udtalt af Sø- og Handelsretten i sagen er en sådan beskyttelse imidlertid begrænset til et værn mod en “meget nærgående efterligning” af produktet. Højesteret tiltrådte Sø- og Handelsrettens præmisser herom og fandt, at den hævdede kopigummistøvle adskilte sig fra RUB1 “i et sådant omfang”, at der ikke var tale om en krænkelse efter markedsføringsloven.
Cofemel-sagen
Sagens materielle spørgsmål var, om visse tøjmodeller kunne kvalificeres som værker i henhold til ophavsretsloven. EU Domstolen konkluderede, at originalitetskravet er det sam-me for alle ophavsretlige værker, også brugskunst og industrielt design.
Hvem er rettighedshaveren?
Ophavsret tilkommer frembringeren – der kun kan være en fysisk person
I ansættelsesforhold overdrages værket til arbejdsgiveren, således at denne opnår eneret i det omfang, brugen er nødvendig for virksomhedens normale og forudsætte drift.
EDB-programmer tilfalder arbejdsgiver, jf. OHL § 59
Bestillingsværker tilhører som udgangspunkt frembringeren, og modtageren erhverver kun ret til eksemplaret.
Hvordan stiftes en ophavsret?
Ingen formalia nødvendig eller mulig. Retten opstår efterhånden, som værket skabes.
Hvilke eneretter opnår ophavsmanden?
Som udgangspunkt tre beføjelser:
1) Eneret til at råde
2) Eneret til at fremstille eksemplarer
3) Eneret til at gøre tilgængeligt for almenheden (spredning, visning og offenlig fremførelse)
Hvad indebærer eneretten til eksemplarfremstilling?
Det kan bl.a. være kopiering eller udprintning af dele af bøger, noder, billeder, fotos plakater. Kopiering af Blu-ray-discs, DVD’er, CD’er mv.
Hvad er specialitetsgrundsætningen ifht. overdragelse af ophavsret?
Det skal klart fremgå hvilken del af ophavsretten der skal overgå, ellers fortolkes til fordel for ophavsmanden, jf. § 53, stk. 3.
Hvad indebærer eneretten til visning?
Eneret til at vise (fysiske) eksemplarer offentligt
– Maleri på kunstudstilling
– En opslået bog i en boghandlers vindue
– Designmøbler i showrooms, biblioteker, restauranter
– Aviser i en restaurant
Hvad indebærer eneretten til tilgængeliggørelse for almenheden?
Der er overordnet set to slags ‘fremførelser’:
1) Opførelse for tilstedeværende publikum OHL § 2, stk. 4, nr.
2) Overføring, dvs. fremførelse der udgår et andet sted end hvor publikum befinder sig
