Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

KU 7. semester nefrologi > Væske- og elektrolytforstyrrelser > Flashcards

Væske- og elektrolytforstyrrelser Flashcards

1
Q

Hvor meget udgør ECV (ekstracellulærvæsken) egentligt af det totale hos hhv. mænd og kvinder?

A

20% og 15%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor meget udgør ICV (ekstracellulærvæsken) egentligt af det totale hos hhv. mænd og kvinder?

A

40% og 35%

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor meget af total body water udgør ECV?

A

1/3

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor meget af total body water udgør ICV?

A

2/3

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Ekstracellulærvæskefasen reguleres ikke af volumen, men af…?

A

Tryk

ECV ændrer sig ikke altid i samme retning som
vævsperfusionen:
– ↓ECV kan medføre ↓vævsperfusion
• Fx reel volumendepletion
– ↑ECV kan også medføre ↓vævsperfusion
• Fx hjertesvigt, cirrhose
• Nedsat EABV er udtryk for tilstand med hypoperfusion uanset
om ECV er øget eller nedsat
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hjertesvigtspatienter kan være ødematøse - hvor skal man lede efter disse ødemer?

A

Deklivt!! (Følg tyngdekraften; er pt gående, ødemer i benene, er pt liggende, ødemer i flanken/bagtid)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad er det der sker hos leverpatienter, der giver dem væske- og elektrolytforskydelser?

A

Problemet er perfusionen:
Hvis modstanden i et kredsløb falder, så falder BT også. Hos leverpatienterne skaber affaldstofferne vasodilatation, hvilket forårsager fald i BT -> baroreceptorerne registrerer dette og udløser natrium og vand-retention fra nyrerne –> skaber ødemer og ascites hos en leverptaient

Derfor skal man altid overveje om et organ er igang med at svigte ved ødematøse pter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan beregnes plasmas osmolalitet?

A

POSM = 2 x [Na] + [glukose] + [karbamid]

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvordan beregnes plasmas tonicitet?

A

= effektiv osmolalitet

– PTON = 2 x [Na] + [glukose]
– Har betydning for transcellulær vandtransport
– Karbamid er ”ineffektivt” osmotisk stof

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hyponatriæmi har oftest hvilken slags tonicitet?

Hvor vil væsken transporteres hen?

A

Oftest nedsat plasma-tonicitet

Væsken vil gå fra ECV til ICV og give celleødemer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

P-osmolaliteten reguleres med en sensor, en effektor og med en effekt.
Hvad er disse?

A

Sensor: Hypothalamiske osmoreceptorer

Effektor: ADH

Effekt: Vandudskillelse og tørstfornemmelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Volumenregulationen (effektiv arteriel blodvolumen) reguleres med en sensor, en effektor og en effekt.
Hvad er disse?

A

Sensor: Sinus caroticus, det juxtaglomerulære apparat og atrierne

Effektor: Sympatiske nervesystem
RAAS-systemet
Natriuretiske peptider
ADH

Effekt: Natriumudskillelsen i nyrerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

ADH styrer nyrernes …?

A

Vandudskillelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvis plasmaosmolaliteten er høj vil ADH-koncentrationen …?

A

Stige og samtidig udløse tørst-fornemmelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor virker aldosteron henne?

A

På ENAC-kanalerne og på de glukokortikoide receptorer - virker på nyrerne ved at holde salt tilbage (medfører væskeretention)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ved tilfælde af svær hypovolæmi med samtidig lav plasmaosmolalitet vil koncentrationen af ADH, noget kontra-intuitivt, stige. Hvorfor?

A

Fordi der er behov for at bibeholde det blodtryk, der er tilbage, for at kunne perfundere vævene.

Hvis kroppen fik lov at udskille væsken for at korigere osmolaliteten, ville dette medføre et endnu mere faldende BT - i dette tilfælde er perfusion vigtigere end cellernes optimale salt-balance

17
Q

Hvorhenne i nyrerne virker ADH?

A

Aquaporiner i samlerørene

18
Q

Ved hyponatriæmi bør man ikke tænke “mangel på salt”, men nærmere?

A

Overskud af vand ifht- natrium (vandforstyrrelse)

Er ofte forårsaget af øget sekretion af ADH

Tænk afvanding!

19
Q

Øget ADH-sekretion kan skyldes især hvilke to tilstande?

A

SIADH (syndrome og inappropriate ADH seceretion)

Tilstande med nedsat effektiv arteriel blodvolumen

20
Q

Hvad er central diabetes insipidus?

A

Der mangler ADH, så pt tisser i overdreven mængde

21
Q

Hvad er nefrogen diabetes insipidus?

A

Ved at give pt natrium-overload (fejlbehandling med isoton-NaCl ved vand-deficit) opstår en retention af ADH og derved massiv urinudskillelse

22
Q

Patienter med hypotone væsketab kan behandles med hvad? (Patienten har væskemangel, ikke natrium-mangel!)

A

Glukose-væske - glukosen optages efter en halv times tid, og efterlader patienten med et isotont volumenforøgelse
(isoton NaCl-indgift ville have givet patienten hypernatriæmi!!)

23
Q

Hvordan er ECV [Na] ved hypovolæmi?

A

Trickspørgsmål: Det kan være højt, lavt og normal!

Det afhænger af natriumkoncentrationen i væsketabet og det afhænger af vandindtaget

24
Q

Hvordan defineres dehydratio?

A

En tilstand med primært vandtab (ikke salttab)

Derfor er dehydratio ikke det samme som hypovolæmi (ICV og ECV vil ækvilibrere over membranen)

25
Q

Hvad skyldes overhydrering typisk?

A

Overskud af natrium og derfor ekspanderet ECV

26
Q

Hvad kunne nogle årsager være til overhydrering?

A
  • Nyresvigt (manglende udskillelse af natrium)
  • Hjertesvigt
  • Cirrhose
  • Nefrotisk
27
Q

Hjertesvigt og cirrhose-patienter er overhydrerede pga. hvilket system?

A

RAAS-systemet får nyrerne til lave salt-retention fordi der er nedsat effektivt blodvolumen

28
Q

Hvad skal EC[K] være?

A

3,5-4,5mmol/L!!

29
Q

Hvor udskilles Kalium primært?

A

Renalt

30
Q

Hvordan kan hyperkaliæmi groft inddeles?

A

– Let hyperkaliæmi 5,5-5,9 mmol/L
– Moderat hyperkaliæmi 6,0-6,4 mmol/L
– Svær hyperkaliæmi > 6,5 mmol/L

31
Q

Hvordan kan let hyperkaliæmi (5,5-6,5) vise sig på et EKG?

A

“Telt”-T-takker

32
Q

Hvordan kan moderat hyperkaliæmi (6,5-7,5) vise sig på et EKG?

A

Forlænget PR-interval

33
Q

Hvordan kan svær hyperkaliæmi (7-10) vise sig på et EKG?

A

Brede QRS-komplekser, arrytmier, asystoli

34
Q

Hvad er nogle årsager til hyperkaliæmi?

A 
• Pseudohyperkaliæmi
– Hæmolyse
• Cellulær redistribution
– Acidose
– Insulinmangel
– Beta-blokade
– Celleskade
• Nedsat renal udskillelse
– Akut og kronisk nyresvigt
– Mineralokortikoid mangel
35
Q

Hvad er nogle præparater som kan give hyperkaliæmi?

A

Amiolorid (kaliumbesparende diuretika, virker på ENAC)

Spironolacton

ACE-hæmmere

AngII-antagonister

36
Q

Hvordan ser en kronisk hyperkaliæmi-patient ud?

A

Typisk [K] 4-5,6

Diabetikere, kronisk nyresyge med kronisk nedsat kaliumudskillelse

37
Q

Hvor ser en akut hyperkaliæmi ud?

A

[K]>6
Ofte med EKG-forandringer
Ofte akut udlæsende årsag som AKI, medicin

38
Q

Hvad kunne en akutbehandling være på hyperkaliæmi være?

A

Insulin (glukose-insulin) trækker kalium ind i cellerne +calcium til stabilisering af membranpotentiale

Loop-diuretika til udskillelse

Resonium binder kalium i tarmene

KU 7. semester nefrologi (9 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions