Tilstande, der kræver akut behandling (CNS) Flashcards
Differentialdiagnoser til feber, hovedpine, bevidsthedssvækkelse, udslæt
Meningitis – bakteriel vs. viral
Anafylaksi
Sepsis
Encephalitis
Meningitis (Årsager og kliniske tegn)
Kliniske tegn:
Feber, svær hovedpine, nakke-rygstivhed, fotofobi, kvalme/opkastning.
Bevidsthedssvækkelse kan opstå ved svær infektion.
Udslæt: Petekkialt eller purpura (især ved meningokokker).
Årsager:
Bakteriel (f.eks. meningokokker, pneumokokker, Haemophilus influenzae).
Viral (f.eks. enterovirus, herpesvirus).
Sepsis (Årsager og kliniske tegn)
Kliniske tegn:
Feber, hypotension, takykardi, organpåvirkning.
Udslæt: Petekkier, purpura, eller erytem kan indikere dissemineret intravaskulær koagulation (DIC).
Årsager:
Meningokokker, stafylokokker, streptokokker, gram-negative bakterier.
Encephalitis (Årsager og kliniske tegn)
Hovedpine, feber, bevidsthedssvækkelse, kramper, fokale neurologiske symptomer.
Udslæt: Kan ses ved specifikke virale årsager (f.eks. HSV, varicella-zoster-virus).
Årsager:
Herpes simplex virus (HSV), varicella-zoster-virus (VZV), enterovirus, arbovirus.
Ved mistanke om bakteriel meningitis gøres følgende i almen praksis:
Der gives straks ceftriaxon iv. eller im.
Evt blod til dyrkning inden opstart af AB (men det må ikke forsinke behandlingen)
Kørsel A med lægeledsagelse
Hvad er kørsel A, B, C, D, E, F?
Kørsel A:
Ambulancekørsel med udrykning, som anvendes ved akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst og ved trussel på førligheden.
Kørsel B
Ambulancekørsel uden udrykning, som anvendes ved akut og alvorlig, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst.
Kørsel C
Ambulancekørsel uden udrykning, som anvendes ved forudbestilte kørsler, eksempelvis overflytninger mellem sygehuse, planlagte indlæggelser eller hjemkørsel, hvor der er behov for behandling undervejs.
Kørsel D
Liggende patienttransport uden udrykning, som anvendes ved forudbestilte kørsler, uden behov for behandling undervejs.
Kørsel E
Siddende patientkørsel, der kun anvendes i meget begrænset omfang.
Kørsel F
Telefonisk sundhedsfaglig hjælp.
Hvad gør den praktiserende læge, når der er behov for at få en patient indlagt akut?
Når almen praksis og lægevagten har brug for at få en patient indlagt akut eller subakut, kontakter de Fælles Visitation, som er en del af AMK-vagtcentralen. Fælles Visitation koordinerer med hospitalerne og sørger for den rette hjælp.
Ved mistanke om anafylaksi skal den praktiserende læge….
Adrenalin 0,3-0,5 mg i.m. (lateralt i låret + massér)
Kørsel A med lægeledsagelse
Ved mistanke om sepsis skal den praktiserende læge…
Akut indlæggelse – hastegrad alt efter pt’s tilstand
Hvis pt’s tilstand tillader det er det bedst at indlægge uden at give AB, så de kan tage prøver fra på hospitalet til fokusopsporing
Hyppige bakterier, der forårsager meningitis i forskellige aldersgrupper
Nyfødte: Hyppigst Gruppe B Streptokokker eller pneumokokker, Listeria monocytogenes, Escherichia coli
Babyer og børn: Pneumokokker, meningokokker, gruppe B streptokokker
Teenagere og voksne:
Meningokokker, pneumokokker
Ældre voksne: Meningokokker, pneumokokker, Gruppe B streptokokker, Listeria monocytogenes
Hvad skal den praktiserende læge huske ved konstateret/mistænkt meningitis?
Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af denne sygdom, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, samt foretage en elektronisk anmeldelse i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2.
Hvordan kan man ud fra de kliniske fund adskille meningitis fra encephalitis?
Meningitis: Mere akut indtræden
Feber, opkastninger, kvalme, nakkerygstivhed, udslæt (kommer dog sent i forløbet), bevidsthedssvækkelse
Encephalitis: Mere subakut
Ingen opkastninger mm., men i stedet hovedpine, feber, neurologiske udfald herunder kramper, bevidsthedssvækkelse/koma
Sjældent udslæt!!!
Hyppigste årsag til infektiøs encephalitis i DK
Herpes simplex virus type 1 er den hyppigste årsag til infektiøs encephalitis (alvorlig tilstand)
Hvilken af følgende er mindst alvorlig?
Bakteriel meningitis, viral meningitis, infektiøs (viral) encephalitis?
Viral meningitis
Mildere, men god prognose
Årsager til viral meningitis
Enterovirus
HSV-2
Varicella zoster
Pludseligt opståede lammelser, synstab, taleforstyrrelser: Differentialdiagnoser?
Iskæmisk apopleksi/TCI
SAH (hæmorhagisk apopleksi)
Epileptisk anfald (Todds Parese)
Multipel sklerose (attak)
Encephalitis
Migræne
Stroke-håndtering i praksis
Tlf./akut diagnostik (stræk, smil, snak) og bestilling af kørsel mhp. akut trombolysebehandling
Cuhsings triade er hyppigst et symptom på…?
Hæmorhagisk infarkt
Komponenter af Cushing’s triade (kompensationsmekanismer på det forhøjede ICP)
1) Svær hypertension
2) Bradykardi (pga. hypertensionen)
3) Uregelmæssig respiration:
Respirationen bliver uregelmæssig eller abnormal (f.eks. Cheyne-Stokes respiration), fordi det forhøjede intrakranielle tryk påvirker respirationscentret i hjernestammen.
Hyperakut tordenskraldshovedpine er klassisk ved?
SAH
Hyppigste årsag til SAH
Bristet aneurisme
Hvad følger efter den hyperakutte tordenskraldshovedpine?
Oftest følger nakkestivhed, kvalme og opkastninger, bevidsthedstab, krampeanfald, svimmelhed og lysskyhed
Før SAH kan ses varsling i form af ‘Warning leaks’ Hvad er det?
Varselblødning (warning leaks) giver hyperakut, middelstærk hovedpine, fotofobi, kvalme, nakkestivhed og varer typisk 1-3 dage
Hvilken scanning anvendes ved akut forhøjet ICP?
Altid CT cerebrum først! Er god til at udelukke blødning, men mindre god til at udelukke iskæmi/tromber
Kørsel ? ved mistanke om SAH
Kørsel A med lægeledsagelse
Differentialdiagnoser ved hyperakut svær hovedpine
Pituitær apopleksi
Iskæmisk/hæmorhagisk apopleksi
Migræne
Definition af migræne
Hovedpineanfald, der varer under 72 timer
Inddeling af migræne
Uden aura:
- Halvsidig lokalisation
- Pulserende kvalitet
- Moderat eller svær intensitet
- Forværring ved fysisk aktivitet
- Kvalme og opkast/foto/fonofobi
Med aura:
- Fokale neurologiske udfald (ofte synsforstyrrelser i form af zigzag-mønster): 60 min
- Efterfølgende svær hovedpine
- Ingen kvalme, opkast
Udredning for migræne i almenpraksis
Fyldestgørende anamnese herunder forværring/lindring v. fysisk aktivitet
Udeluk spændingshovedpine
Diagnostisk hovedpinedagbog
Neurologisk us
Medicin til anfaldsbehandling af migræne
Forebyggende behandling af migræne
Hvad mistænker man ved migræneanfald, der varer over 72 timer?
Status migrænosus og sekundære årsager (hypertensiv krise, intracerebral patologi (blødning, tumor, absces), meningit/encephalit)
Behandling af status migrænosus (migræne, der varer længere end 72 timer)
Formålet er at bryde anfaldet så hurtigt som muligt!
Kræver oftest iv-behandling:
Triptaner, NSAID, antiemetika mm.
Pludseligt opstået høretab (ensidigt): Differentialdiagnoser?
Sprunget trommehinde (barotraume)
Sudden deafness
Mb. Menière
Vaskulær årsag (trombe)
Labyrintitis
Mindre hyperakutte:
Akut AOM/SOM
Tumor (Vestibularisschwannom)
Centrale spm. til anamnesen ved akut ensidigt høretab?
Hvornår startede høretabet?
(akut, gradvist, anfald)
Er der smerter samtidig? – tænk AOM/SOM/COM
Er det kun det ene eller begge ører?
Er der ringen for ørerne? Susen?
Har du udflåd fra øret?
Er du svimmel?
Hvad arbejder du med? Har du været udsat for støj?
Har du været ude at dykke/flyve for nyligt? Udsat for andet traume?
Er der noget i familien?
Har du nogen sygdomme? (DM, hjertesygdom, apopleksi, cancer)
Er du startet på noget ny medicin for nyligt? – gennemgå medicinlisten
Undersøgelser, der kan laves ved pludseligt nedsat hørelse i almen praksis
-Otoskopi
-Tympanometri – flad kurve?
-Weber
-Rinne
Hvilke tilstande i øret kan egen læge tage sig af/ikke tage sig af?
Ukompliceret fjernelse af ørevoks, fremmedlegemer samt behandling af otitis media kan ske i AP
Alle akutte tilfælde med hørenedsættelse eller mistanke om hørenedsættelse skal henvises hurtigt til ØNH-læge ved ukendt årsag
Hvornår er akut høretab et red flag? Hvilke tilstande skal man have udelukket?
Apopleksi
Akut bakteriel labyrintitis: Fører til irreversibel skade på indre øre og kan sprede sig og give meningitis/cerebral absces
Hvilke andre kliniske fund øger alvorligheden af akut opstået høretab?
Samtidig hovedpine, feber, kvalme, opkast, bevidsthedssvækkelse/konfusion
Uvarslede besvimelser: Differentialdiagnoser?
Kardiel synkope!
Herunder arytmier, AMI, kardiomyopatier
Yderligere:
Apopleksi (SAH, ICH), lungeemboli, epilepsi
Varslede besvimelser: Differentialdiagnoser?
Er mindre farlige!
Forskelle på SAH og ICH
Hvilken test bør tages på alle med synkoper?
Ekg bør tages på alle for at udelukke kardiel årsag
Differentialdiagnoser til krampetilfælde
Epileptiske anfald
(fokal eller generaliseret epilepsi)
Ikke-epileptiske anfald:
- Psykogene
- Synkope
- Hyperventilation
- Elektrolytforstyrrelser
- Hyper/hypoglykæmi
- Feberkramper
- Meningitis/encephalitis
- Tumor
- Apopleksi
- Forgiftninger (serotonergt syndrom)
- Abstinenskramper
Hvornår skal den praktiserende læge indlægge en patient med kramper?
- Ved førstegangs anfald anbefales indlæggelse/vurdering på sygehuset
- Ved anfald uden fuld restitution
- Ved serieanfald
- Ved status epilepticus (vedvarende anfald)
- Ved mistanke om epileptiske anfald uløst af abstinens, traume, intoksikation, hypoksi, infektion eller ikke-korrigeret metabolisk forstyrrelse
Vigtige ting at afklare anamnestisk i forbindelse med kramper
Varighed af krampe?
Flere kramper uden fuld restitution imellem?
Bevidsthedstab?
Postiktal periode m. søvn, forvirring?
Tungebid?
Fæces- og urinafgang?
Udløsende årsager?
Herunder under søvn, stress, angst
Tidligere skader på hjernen (apopleksi, traume)?
Dispositioner
Medicin
Bør antiepileptisk behandling opstartes efter 1. krampetilfælde?
Som udgangspunkt nej.
For at diagnosen epilepsi kan stilles, skal der være to sikre epileptiske anfald adskilt af 24 timer, eller der skal have været et epileptisk anfald og risiko på over 60% for at få flere anfald (f.eks. tidligere stort cerebralt infarkt med involvering af cortex)
Hvilke undersøgelser kan laves i almen praksis hos patienterne, der henvender sig med obs kramper?
Blodsukker, hæmatologi, infektionstal, thyreoideatal, væske-/nyretal og levertal
Blodtryk
Ekg (tegn på arytmi)
Man forsøger altså at udelukke ikke-epileptiske årsager
Hvem kan udrede/opstarte behandling hos en formodet epileptiker?
Udredning/behandling foregår med speciallæger i pædiatri eller neurologi. , Dog følges en del patienter som er anfaldsfri via egen læge
Hvornår er man pr. definition i status epilepticus?
Vedvarende epileptiske anfald eller gentagne anfald som varer i 5 minutter eller længere, uden at patienten kommer sig mellem anfaldene
Kørsel A med lægeledsagelse
