Tilstande, der kræver akut behandling (CNS)

Question 1

Differentialdiagnoser til feber, hovedpine, bevidsthedssvækkelse, udslæt

Answer 1

Meningitis – bakteriel vs. viral
Anafylaksi
Sepsis
Encephalitis

Question 2

Meningitis (Årsager og kliniske tegn)

Answer 2

Kliniske tegn:
Feber, svær hovedpine, nakke-rygstivhed, fotofobi, kvalme/opkastning.
Bevidsthedssvækkelse kan opstå ved svær infektion.
Udslæt: Petekkialt eller purpura (især ved meningokokker).

Årsager:
Bakteriel (f.eks. meningokokker, pneumokokker, Haemophilus influenzae).
Viral (f.eks. enterovirus, herpesvirus).

Question 3

Sepsis (Årsager og kliniske tegn)

Answer 3

Kliniske tegn:
Feber, hypotension, takykardi, organpåvirkning.
Udslæt: Petekkier, purpura, eller erytem kan indikere dissemineret intravaskulær koagulation (DIC).

Årsager:
Meningokokker, stafylokokker, streptokokker, gram-negative bakterier.

Question 4

Encephalitis (Årsager og kliniske tegn)

Answer 4

Hovedpine, feber, bevidsthedssvækkelse, kramper, fokale neurologiske symptomer.

Udslæt: Kan ses ved specifikke virale årsager (f.eks. HSV, varicella-zoster-virus).

Årsager:
Herpes simplex virus (HSV), varicella-zoster-virus (VZV), enterovirus, arbovirus.

Question 5

Ved mistanke om bakteriel meningitis gøres følgende i almen praksis:

Answer 5

Der gives straks ceftriaxon iv. eller im.

Evt blod til dyrkning inden opstart af AB (men det må ikke forsinke behandlingen)

Kørsel A med lægeledsagelse

Question 6

Hvad er kørsel A, B, C, D, E, F?

Answer 6

Kørsel A:
Ambulancekørsel med udrykning, som anvendes ved akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst og ved trussel på førligheden.

Kørsel B
Ambulancekørsel uden udrykning, som anvendes ved akut og alvorlig, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst.

Kørsel C
Ambulancekørsel uden udrykning, som anvendes ved forudbestilte kørsler, eksempelvis overflytninger mellem sygehuse, planlagte indlæggelser eller hjemkørsel, hvor der er behov for behandling undervejs.

Kørsel D
Liggende patienttransport uden udrykning, som anvendes ved forudbestilte kørsler, uden behov for behandling undervejs.

Kørsel E
Siddende patientkørsel, der kun anvendes i meget begrænset omfang.

Kørsel F
Telefonisk sundhedsfaglig hjælp.

Question 7

Hvad gør den praktiserende læge, når der er behov for at få en patient indlagt akut?

Answer 7

Når almen praksis og lægevagten har brug for at få en patient indlagt akut eller subakut, kontakter de Fælles Visitation, som er en del af AMK-vagtcentralen. Fælles Visitation koordinerer med hospitalerne og sørger for den rette hjælp.

Question 8

Ved mistanke om anafylaksi skal den praktiserende læge….

Answer 8

Adrenalin 0,3-0,5 mg i.m. (lateralt i låret + massér)

Kørsel A med lægeledsagelse

Question 9

Ved mistanke om sepsis skal den praktiserende læge…

Answer 9

Akut indlæggelse – hastegrad alt efter pt’s tilstand
Hvis pt’s tilstand tillader det er det bedst at indlægge uden at give AB, så de kan tage prøver fra på hospitalet til fokusopsporing

Question 10

Hyppige bakterier, der forårsager meningitis i forskellige aldersgrupper

Answer 10

Nyfødte: Hyppigst Gruppe B Streptokokker eller pneumokokker, Listeria monocytogenes, Escherichia coli

Babyer og børn: Pneumokokker, meningokokker, gruppe B streptokokker

Teenagere og voksne:
Meningokokker, pneumokokker

Ældre voksne: Meningokokker, pneumokokker, Gruppe B streptokokker, Listeria monocytogenes

Question 11

Hvad skal den praktiserende læge huske ved konstateret/mistænkt meningitis?

Answer 11

Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af denne sygdom, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, samt foretage en elektronisk anmeldelse i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2.

Question 12

Hvordan kan man ud fra de kliniske fund adskille meningitis fra encephalitis?

Answer 12

Meningitis: Mere akut indtræden
Feber, opkastninger, kvalme, nakkerygstivhed, udslæt (kommer dog sent i forløbet), bevidsthedssvækkelse

Encephalitis: Mere subakut
Ingen opkastninger mm., men i stedet hovedpine, feber, neurologiske udfald herunder kramper, bevidsthedssvækkelse/koma
Sjældent udslæt!!!

Question 13

Hyppigste årsag til infektiøs encephalitis i DK

Answer 13

Herpes simplex virus type 1 er den hyppigste årsag til infektiøs encephalitis (alvorlig tilstand)

Question 14

Hvilken af følgende er mindst alvorlig?
Bakteriel meningitis, viral meningitis, infektiøs (viral) encephalitis?

Answer 14

Viral meningitis
Mildere, men god prognose

Question 15

Årsager til viral meningitis

Answer 15

Enterovirus
HSV-2
Varicella zoster

Question 16

Pludseligt opståede lammelser, synstab, taleforstyrrelser: Differentialdiagnoser?

Answer 16

Iskæmisk apopleksi/TCI
SAH (hæmorhagisk apopleksi)
Epileptisk anfald (Todds Parese)
Multipel sklerose (attak)
Encephalitis
Migræne

Question 17

Stroke-håndtering i praksis

Answer 17

Tlf./akut diagnostik (stræk, smil, snak) og bestilling af kørsel mhp. akut trombolysebehandling

Question 18

Cuhsings triade er hyppigst et symptom på…?

Answer 18

Hæmorhagisk infarkt

Komponenter af Cushing’s triade (kompensationsmekanismer på det forhøjede ICP)

1) Svær hypertension
2) Bradykardi (pga. hypertensionen)
3) Uregelmæssig respiration:
Respirationen bliver uregelmæssig eller abnormal (f.eks. Cheyne-Stokes respiration), fordi det forhøjede intrakranielle tryk påvirker respirationscentret i hjernestammen.

Question 19

Hyperakut tordenskraldshovedpine er klassisk ved?

Answer 19

SAH

Question 20

Hyppigste årsag til SAH

Answer 20

Bristet aneurisme

Question 21

Hvad følger efter den hyperakutte tordenskraldshovedpine?

Answer 21

Oftest følger nakkestivhed, kvalme og opkastninger, bevidsthedstab, krampeanfald, svimmelhed og lysskyhed

Question 22

Før SAH kan ses varsling i form af ‘Warning leaks’ Hvad er det?

Answer 22

Varselblødning (warning leaks) giver hyperakut, middelstærk hovedpine, fotofobi, kvalme, nakkestivhed og varer typisk 1-3 dage

Question 23

Hvilken scanning anvendes ved akut forhøjet ICP?

Answer 23

Altid CT cerebrum først! Er god til at udelukke blødning, men mindre god til at udelukke iskæmi/tromber

Question 24

Kørsel ? ved mistanke om SAH

Answer 24

Kørsel A med lægeledsagelse

Question 25

Differentialdiagnoser ved hyperakut svær hovedpine

Answer 25

Pituitær apopleksi
Iskæmisk/hæmorhagisk apopleksi
Migræne

Question 26

Definition af migræne

Answer 26

Hovedpineanfald, der varer under 72 timer

Question 27

Inddeling af migræne

Answer 27

Uden aura:
- Halvsidig lokalisation
- Pulserende kvalitet
- Moderat eller svær intensitet
- Forværring ved fysisk aktivitet
- Kvalme og opkast/foto/fonofobi

Med aura:
- Fokale neurologiske udfald (ofte synsforstyrrelser i form af zigzag-mønster): 60 min
- Efterfølgende svær hovedpine
- Ingen kvalme, opkast

Question 28

Udredning for migræne i almenpraksis

Answer 28

Fyldestgørende anamnese herunder forværring/lindring v. fysisk aktivitet
Udeluk spændingshovedpine
Diagnostisk hovedpinedagbog
Neurologisk us

Question 29

Medicin til anfaldsbehandling af migræne

Answer 29

Question 30

Forebyggende behandling af migræne

Answer 30

Question 31

Hvad mistænker man ved migræneanfald, der varer over 72 timer?

Answer 31

Status migrænosus og sekundære årsager (hypertensiv krise, intracerebral patologi (blødning, tumor, absces), meningit/encephalit)

Question 32

Behandling af status migrænosus (migræne, der varer længere end 72 timer)

Answer 32

Formålet er at bryde anfaldet så hurtigt som muligt!

Kræver oftest iv-behandling:
Triptaner, NSAID, antiemetika mm.

Question 33

Pludseligt opstået høretab (ensidigt): Differentialdiagnoser?

Answer 33

Sprunget trommehinde (barotraume)
Sudden deafness
Mb. Menière
Vaskulær årsag (trombe)
Labyrintitis

Mindre hyperakutte:
Akut AOM/SOM
Tumor (Vestibularisschwannom)

Question 34

Centrale spm. til anamnesen ved akut ensidigt høretab?

Answer 34

Hvornår startede høretabet?
(akut, gradvist, anfald)

Er der smerter samtidig? – tænk AOM/SOM/COM

Er det kun det ene eller begge ører?
Er der ringen for ørerne? Susen?
Har du udflåd fra øret?
Er du svimmel?
Hvad arbejder du med? Har du været udsat for støj?
Har du været ude at dykke/flyve for nyligt? Udsat for andet traume?
Er der noget i familien?
Har du nogen sygdomme? (DM, hjertesygdom, apopleksi, cancer)
Er du startet på noget ny medicin for nyligt? – gennemgå medicinlisten

Question 35

Undersøgelser, der kan laves ved pludseligt nedsat hørelse i almen praksis

Answer 35

-Otoskopi
-Tympanometri – flad kurve?
-Weber
-Rinne

Question 36

Hvilke tilstande i øret kan egen læge tage sig af/ikke tage sig af?

Answer 36

Ukompliceret fjernelse af ørevoks, fremmedlegemer samt behandling af otitis media kan ske i AP

Alle akutte tilfælde med hørenedsættelse eller mistanke om hørenedsættelse skal henvises hurtigt til ØNH-læge ved ukendt årsag

Question 37

Hvornår er akut høretab et red flag? Hvilke tilstande skal man have udelukket?

Answer 37

Apopleksi
Akut bakteriel labyrintitis: Fører til irreversibel skade på indre øre og kan sprede sig og give meningitis/cerebral absces

Question 38

Hvilke andre kliniske fund øger alvorligheden af akut opstået høretab?

Answer 38

Samtidig hovedpine, feber, kvalme, opkast, bevidsthedssvækkelse/konfusion

Question 39

Uvarslede besvimelser: Differentialdiagnoser?

Answer 39

Kardiel synkope!
Herunder arytmier, AMI, kardiomyopatier

Yderligere:
Apopleksi (SAH, ICH), lungeemboli, epilepsi

Question 40

Varslede besvimelser: Differentialdiagnoser?

Answer 40

Er mindre farlige!

Question 41

Forskelle på SAH og ICH

Answer 41

Question 42

Hvilken test bør tages på alle med synkoper?

Answer 42

Ekg bør tages på alle for at udelukke kardiel årsag

Question 43

Differentialdiagnoser til krampetilfælde

Answer 43

Epileptiske anfald
(fokal eller generaliseret epilepsi)

Ikke-epileptiske anfald:
- Psykogene
- Synkope
- Hyperventilation
- Elektrolytforstyrrelser
- Hyper/hypoglykæmi
- Feberkramper
- Meningitis/encephalitis
- Tumor
- Apopleksi
- Forgiftninger (serotonergt syndrom)
- Abstinenskramper

Question 44

Hvornår skal den praktiserende læge indlægge en patient med kramper?

Answer 44

• Ved førstegangs anfald anbefales indlæggelse/vurdering på sygehuset
• Ved anfald uden fuld restitution
• Ved serieanfald
• Ved status epilepticus (vedvarende anfald)
• Ved mistanke om epileptiske anfald uløst af abstinens, traume, intoksikation, hypoksi, infektion eller ikke-korrigeret metabolisk forstyrrelse

Question 45

Vigtige ting at afklare anamnestisk i forbindelse med kramper

Answer 45

Varighed af krampe?
Flere kramper uden fuld restitution imellem?
Bevidsthedstab?
Postiktal periode m. søvn, forvirring?
Tungebid?
Fæces- og urinafgang?
Udløsende årsager?
Herunder under søvn, stress, angst
Tidligere skader på hjernen (apopleksi, traume)?

Dispositioner
Medicin

Question 46

Bør antiepileptisk behandling opstartes efter 1. krampetilfælde?

Answer 46

Som udgangspunkt nej.
For at diagnosen epilepsi kan stilles, skal der være to sikre epileptiske anfald adskilt af 24 timer, eller der skal have været et epileptisk anfald og risiko på over 60% for at få flere anfald (f.eks. tidligere stort cerebralt infarkt med involvering af cortex)

Question 47

Hvilke undersøgelser kan laves i almen praksis hos patienterne, der henvender sig med obs kramper?

Answer 47

Blodsukker, hæmatologi, infektionstal, thyreoideatal, væske-/nyretal og levertal
Blodtryk
Ekg (tegn på arytmi)

Man forsøger altså at udelukke ikke-epileptiske årsager

Question 48

Hvem kan udrede/opstarte behandling hos en formodet epileptiker?

Answer 48

Udredning/behandling foregår med speciallæger i pædiatri eller neurologi. , Dog følges en del patienter som er anfaldsfri via egen læge

Question 49

Hvornår er man pr. definition i status epilepticus?

Answer 49

Vedvarende epileptiske anfald eller gentagne anfald som varer i 5 minutter eller længere, uden at patienten kommer sig mellem anfaldene

Kørsel A med lægeledsagelse