Tilstande, der kræver akut behandling (resten af kroppen) Flashcards

1
Q

Inddeling af hoste

A

Akuthoste (< 3 uger)
Subakut hoste (3-8 uger)
Kronisk hoste (> 8 uger)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn tilstande, der kan give hoste

A

Viral luftvejsinfektion
Pneumoni
Astma
Kronisk bronkitis
KOL
Reflukssygdom
Lungecancer
Tumorer i mediastinum
Cystisk fibrose
Kighoste
Tuberkulose
Sarkoidose
Hjertesvigt
Fremmedlegeme i luftvejene
Medicinbivirkninger (ACE-hæmmere)
Bronkiektasi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Vigtige anamnestiske spørgsmål at få afklaret ved hoste

A

Varighed? (akut, subakut, kronisk)

Produktiv eller tør? – hvis produktiv, farve og konsistens?

Hæmoptyse?
(cancer, TB, bronkiektasi)

Udløsende årsager?
Anstrengelse (astma)
Eksponering for irritanter (astma, allergi)
Måltidsrelateret (refluks, hiatushernie)
Stillingsbetinget (refluks, rhinitis)

Døgnvariation/sæsonvariation?
Morgenhoste (kronisk bronkitis, KOL, bronkiektasi, sinuit)
Natlig hoste (astma, aspiration, pneumoni)
Sæsonvariation (allergi, astma)

Kendt sygdom? (med akut forværring eller progression)

Ekspositioner?
-Rygning (irritationshoste, KOL, lungecancer)
-Andre irritanter (gasser, røg, asbest, uorganisk støv, pollen)
-Forhold i hjemmet (husdyr, planter, støv, fugt, skimmel, tæpper, vaskbare dyner etc.)

Andre i familien eller omgangskredsen, som er syge af noget lignende?

Rejseanamnese
(herunder TB-eksponering)

Erhvervsanamnese (tidl. arbejde med asbest, bager…)

Familieære dispositioner? (astma, allergi, cancer, interstitiel lungesygdom)

Medicingennemgang
(især ACE-hæmmere)

Tidligere strålebehandling? (strålepneumonitis)

Traume?
(costafraktur, muskulær skade, pneumothorax)
Aspiration/fremmedlegemer? (især børn og ældre)
Andre symptomer?

B-symptomer:
Træthed, feber, vægttab, nattesved (cancer)

Ledsagesymptomer:
-Åndenød, feber (pneumoni)
-Brystsmerter, ødemer, hjertebanken, synkope (AKS)
-Ansigtssmerter (sinuitis)
-Halssmerter, synkesmerter (tonsillit)
-Opkast, halsbrand (refluks)
-Smerter ved hoste
Nasal tæthed, symptomer fra øjne, træthed (allergisk rhinitis)
-Ét hævet, ømt ben, evt. åndenød (DVT, lungeemboli)

Særligt for børn høres ind til
Spædbørn: graviditetsforløb, fødsel, neonatalperiode, vaccinationsstatus
Barnets trivsel
Føde- og væskeindtag, diureser, afføring
Den generelle udvikling og vækst

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvornår skal patienten med hoste henvises i CT af thorax og øvre abdomen?

A
  • Hoste af mere end 4-6 ugers varighed hos en tidligere lungerask person eller ændringer i hostemønstret hos person med kronisk bronchitis

-Nytilkommet åndenød med abnorm spirometri uden anden oplagt forklaring herpå

-Almensymptomer i form af træthed, manglende appetit, vægttab, trombocytose

-Andre symptomer på lungekræft kan være opspyt, brystsmerter, pneumoni, pleuraeffusion, Stokes krave, neuropati, knoglesmerter og trommestikfingre, skuldersmerter

-Stridor af ukendt årsag bør, udover ovennævnte CT-skanning, føre til spirometri og
laryngo-bronkoskopi

-Hæmoptyse er det enkeltsymptom med den største risiko for bagvedliggende lunge-
kræft. Man bør derfor altid ved hæmoptyse og uanset alder og tobaksanamnese
overveje henvisning til CT-skanning med kontrast af thorax og øvre abdomen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvornår sendes patienten i pakkeforløb for lungekræft? Og af hvem?

A

Først efter den initielle CT-scanning, hvis:
-Fund af malignitetssuspekt lungeinfiltrat eller tumor i mediastinum (billeddiagnostik)

  • Hvis biopsi fra metastase tyder på primært udgangspunkt i lungen

-Meget klare sygdomsrelaterede symptomer på lungekræft uanset, om der måtte foreligge et nyligt røntgen thorax, som er beskrevet som normalt

Henvises af egen læge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Årsager til blodigt opspyt

A
  1. Infektiøse årsager
    Bronkitis (akut/kronisk) – hyppigste årsag.
    Pneumoni.
    Tuberkulose.
    Svampeinfektioner (f.eks. aspergillose).
    Lungeabsces.
  2. Lungesygdomme
    Bronkiektasier.
    Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) – især ved forværring.
    Lungeødem – typisk skummende lyserødt opspyt (hjertesvigt).
    Interstitiel lungesygdom.
  3. Malignitet
    Lungekræft – primær eller metastatisk.
    Bronkiale tumorer.
  4. Kardiovaskulære årsager
    Lungeemboli.
    Mitralstenose.
    Pulmonal arteriel hypertension
  5. Traume
    Blunt thoraxtraume.
    Medicinske procedurer (f.eks. bronkoskopi).
    Fremmedlegeme i luftvejene.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Differentialdiagnoser til brystsmerter

A

Muskuloskeletale smerter
(interkostalmyoser/facetledsyndrom)

AKS (AMI, ustabil angina)

Stabil angina pectoris

Aortadissektion

Pneumothorax

Lungeemboli

Reflukssygdom, funktionel dyspepsi

Ulcus

Perikarditis

Herpes zoster (helvedsild)

Psykogene smerter (angst)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Differentialdiagnoser til hjertebanken

A
  • Arytmier
  • Ekstrasystoler
  • Angst
  • Hyperthyreose (tyrotoksikose)
  • Anæmi
  • Stimulantia (alkohol, tobak, koffein, narkotika)
  • Medikamina (digitalis, antihypertensiva, bronkolytika)
  • Hypoglykæmi
  • Feber
  • Elektrolytforstyrrelser
  • Hypovolæmi
  • Fæokromocytom
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad består AKS af?

A

UAP = astabil angina pectoris
STEMI = akut myokardieinfarkt med ST-elevationer
Non-STEMI = akut myokardieinfarkt uden ST-elevationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad indebærer MONA-reglen? Og hvornår bruger man den?

A

Bruges ved mistanke om AKS:

M: Morfin
O: Oxygen (så længe de er under 90 pga. risiko for vasospasmer)
N: Nitro under tungen eller spray
A: Acetylsalisylsyre 300 mg (tygges)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Diagnostiske kriterier for AMI

A

Diagnosen akut myokardieinfarkt, som inkluderer både STEMI og non-STEMI, kræver, foruden forhøjede biomarkører (iskæmimarkører), yderligere mindst ét af følgende kriterier opfyldt:

  1. Iskæmiske symptomer
    Diagnostiske EKG-forandringer
  2. Billeddiagnostisk evidens for (formodet) nytilkommet myokardieskade
  3. Påvisning af intrakoronar trombe ved angiografi eller obduktion

Graden af biomarkørstigning (troponiner, evt. CK-MB), karakteren af iskæmiforandringer i EKG og klinisk vurdering kan bidrage til at identificere patienter med høj risiko

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Maks varighed af stabil angina

A

Varighed typisk < 15 min.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Ved pludseligt indsættende stærke smerter i brystet/mellem skulderbladene bør denne tilstand udelukkes

A

Aortadissektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad gør egen læge ved mistanke om aortadissektion=

A

Skal på mistanken indlægges akut med lægeledsagelse (Kørsel A)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Ved hvilke akutte tilstande i galdevejene skal patienten indlægges akut?

A

Cholecystitis (feber)
Pancreatitis
Cholangitis (inflammation i galdevejene)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Ved følgende må mistænkes?
Måltidsrelaterede smerter i øvre højre kvadrant
Udstråling til ryg eller højre skulder
Kvalme, opkast

A

Galdesten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan stilles refluks-sygdom oftest i almen praksis?

A

Diagnosen stilles ved lindring i symptomerne ved indtagelse af antacida eller PPI (obs. placeboeffekten)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er funktionel dyspepsi?

A

Smerter i epigastriet uden fund af somatisk årsag
Kan relateres til psykiske tilstande såsom angst

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hudforandringer (red flags), der kræver akut indlæggelse?

A

Ved mistanke om:
- TEN
- Steven Johnsons syndrom
- Nekrotiserende fasciitis
- SSSS
- Erythrodermi
- Erysipelas
- Cellulitis
- Urticaria og mistanke om anafylaktisk shock
- Meningitis (pettekkier)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Differentialdiagnoser til palpable knuder

A

Malignitet
Lipomer
Fibromer
Fibroadenomer
Cyster
Hævede lymfeknuder – benignt/malignt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Ved fund af subkutane knuder gøres?

A

Aterom, lipom, ganglion henv. til kirurgisk fjernelse ved kosmetiske/funktionelle gener (henvisning til ortopædkirurgisk)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Mammografiscreening - hvem?

A

Alle kvinder mellem 50-69 år tilbydes mammografi-screening

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvornår sendes kvinder med knuder i brystet i pakkeforløb?

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hyppigste årsag til knuder i brystet hos kvinder under 40 år

A

Hyppigste fund hos kvinder < 40 år er fibroadenom(er)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad indebærer Tripletesten, som udføres v. henvisning til pakkeforløb for brystkræft?

A

Tripletesten bestående af palpation,
mammografi og/eller ultralydsundersøgelse og nålebiopsi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Differentialdiagnoser til knuder på halsen?

A

Medial/lateral halscyste (medfødt)
Struma
Lymfadenopati som led i infektion eller cancer

27
Q

Årsager til hævede lymfeknuder?

A

Infektion
Inflammation
Malignitet

28
Q

Knude i/hævelse i skrotum kan være?

A

Testescancer
Hydrocele, spermatocele, verikocele, hæmatocele
Inguinalhernie

29
Q

Malignitetssuspekte knuder er karakteriserede ved…

A

Hurtig vækst
Hård
Ueftergivelig/adhærant
Uafgrænset/puklet
Stor
Uøm
Lokaliseret supraklavikulært (stor risiko for malignitet i thorax/abdomen)

B-symptomer/almensymptomer

30
Q

Årsager til akut synkestop, som kræver akut behandling?

A
  1. Fremmedlegeme
  2. Apopleksi i hjernestammen
  3. Epiglottitis
  4. Anafylaksi
  5. Ætsninger
31
Q

Andre årsager til synkestop, der kan kræve akut behandling?

A

Gradvist udviklet synkebesvær (OBS cancer især)

32
Q

Ved nytilkommen hæshed, der ikke kan forklares af infektion eller lign. bør mistænkes?

A

Recurrensparese som følge af cancer (f.eks. thyroideacancer)

33
Q

Årsager til nyopstået hæshed

A
  1. Laryngitis (som led i viral forkølelse)
  2. Pseudocroup (børn)
  3. Hoved-hals-cancer
  4. Stemmebåndspolypper
  5. Hypothyreose
  6. Lægemiddeludløst (inhalationssteroider)
34
Q

Ved nyopstået hæshed varende over 3 uger skal den praktiserende læge…

A

Ved nyopstået hoste med varighed over 3 uger eller hæshed, som ikke kan relateres til akut luftvejssygdom, kan hæshed være tegn på alvorlig sygdom, og patienten bør henvises til praktiserende ØNH-læge med henblik på direkte laryngoskopi (fiberlaryngoskopi)

35
Q

Ved morfinkrævende smerter helt ude af proportioner ift. objektive fund skal altid mistænkes…

A

Nekrotiserende fasciitis

36
Q

Voldsomme smerter uden lindrende faktorer kan være?

A
  1. Akut abdomen (perforeret ulcus, tarmiskæmi/ileus)
  2. Akut myokardieinfarkt
  3. Kompartmentsyndrom
  4. Frakturer/luksationer
  5. Nyresten
  6. Nekrotiserende fasciitis (mest denne)
  7. Lungeemboli
37
Q

Hvornår bør antibiotika have begyndende effekt?

A

Allerede efter det første døgn.

Ved manglende effekt af AB må man derfor overveje resistens, compliance-problemer eller så svær sygdom, at pt skal have i.v. i stedet (indlægges)

38
Q

Differentialdiagnoser til hæmatemese

A
  1. Blødende oesophagusvaricer
  2. Perforeret ulcus (dodenalt eller ventrikulært)
  3. Mallory Weiss-læsioner
  4. Øsophaguscancer
  5. Øsophagitis
39
Q

Hvornår skal patienter med hæmatemese indlægges?

A

Alle bortset fra unge mennesker, der har kastet lidt frisk blod i forlængelse af en kraftig opkastning, og som er cirkulatorisk stabile

40
Q

Typer af blødninger fra endetarmen?

A

Melæna = sort afføring, tjæreagtigt, glinsende, tegn på øvre GI-blødning

Frisk blod = nedre GI-blødning eller massiv øvre GI-blødning

Spor af blod fundet ved fæces-hgb

41
Q

Årsager til frisk blod i afføringen (nedre GI-blødning)?

A

Hæmorider
Analfissurer
CRC
Polypper
Mb. Chron og colitis ulcerosa
Gastroenteritis (Campylobacter, parasitter)

42
Q

Hvornår skal egen læge lave udvidende undersøgelser for CRC?

A
43
Q

Hvornår sendes patienter i pakkeforløb for CRC?

A

-Symptomer og fund jf. 3.1.1 giver anledning til, at der mistænkes kræft i tyk -og endetarm.

  • Mistanke om eller konstateret malignitet, makroskopisk eller mikroskopisk, ved
    koloskopi i screeningsprogrammet for kræft i tyk- og endetarm eller som uventet fund i kolorektal polyp.

-Fund af metastaser, der giver mistanke om, at disse udgår fra kræft i tyk- og endetarm.
Pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm

-Mistanke om eller erkendt recidiv af tidligere kurativt behandlet kræft i tyk- og endetarm, herunder kurativt behandlede tarmkræftmetastaser.

44
Q

Årsager til utilsigtet vægttab

A

Cancersygdom
Malabsorption (cøliaki)
Kroniske tarmsygdomme (Chron, colitis)
Uopdaget diabetes type 1
Depression
Hyperthyroidisme
Demens
Stress
Medicin, der forårsager kvalme
Alkoholisme
Dysfagi, dyspepsi

45
Q

Definition af kontaktblødning og postmenopausal blødning

A

Kontaktblødninger:
Blødning efter samleje, hvor blødningen ikke er relateret til menstruation (patologisk, på nær efter 1. samleje)

Postmenopausal blødning:
Uprovokeret vaginal blødning, som opstår mindst 1 år efter menopausen (red flag, SKAL udredes)

46
Q

Årsager til kontaktblødning

A
  • Cervikal ektopi (unge kvinder)
  • Benigne cervikale polypper
  • Dysplasi
  • Cervixcancer
  • Atrofiske slimhinder i vagina
  • STD’s (chlamydia, gonorré)
47
Q

Årsager til postmenopausal blødning

A
  • Endometriehyperplasi (+/- atypi)
  • Endometriecancer
  • Endometriepolyp
  • Cervixcancer
  • Atrofisk vaginit
  • Cervicit
  • Cervixpolypper
  • Ovariecancer
48
Q

Hvilke tre undersøgelser bør laves hvis pt. henvender sig med blødningsforstyrrelser?

A

Blødningsanamnese, gynækologisk undersøgelse og palpation af abdomen

49
Q

Hvornår skal en patient med blødningsforstyrrelser henvises i kræftpakkeforløb?

A

Vaginal blødning i menopausen, hvor anden blødningskilde (fx livmoderhals,
blære, endetarm eller ydre kvindelige kønsorganer) ikke kan bekræftes ved
ovenstående undersøgelser

50
Q

Hvad foretages i gynækologisk regi ved henvisning med blødningsforstyrrelser?

A

Gynækologisk undersøgelse og vaginal ultralydsscanning samt palpation af ab-
domen.
åfremt ultralydsundersøgelsen viser endometrietykkelse >4mm eller uskarpt af-
grænset endometrium, foretages endometriediagnostik (hysteroskopi) og præparatet sendes til
patologisk undersøgelse i pakkeforløb.

51
Q

Ved kontaktblødninger/blødningsforstyrrelser bør følgende undersøgelser foreligge…

A

I almen-praksis:
GU
Podning for klamydia/gonorré, evt. wet-smear
u-HCG

På gynækologisk afdeling: ‘Filterfunktion’
-Gynækologisk undersøgelse med kolposkopi
-Histologiske prøver fra portio (biopsi og cytobrush / cervikal abrasio)

52
Q

Differentialdiagnoser til blødning under graviditeten

A
  • Normal graviditet (pletblødning i den tidlige graviditet kan være normalt)
  • Mola
  • Spontan abort
  • Ekstrauterin graviditet
  • Placenta prævia
  • Cervixcancer
  • Cervikal ektopi (bløder v. berøring, hyppigt hos gravide/unge kvinder)
53
Q

Ved vaginal blødning og øm uterus ved palpation skal mistænkes…

A

Abruptio placenta
Hyperakut tilstand med risiko for hypovolæmisk shock!
Blødning er ikke altid til stede, da det kan samle sig retroperitonealt

54
Q

Hvornår foretages GU i almen praksis hos gravide?

A

Hvis nødvendigt: 1. trimester
I andet og tredje trimester er hovedreglen, at der ikke må gøres vaginal eksploration

55
Q

Hvornår bør den gravide henvises akut til gynækologisk afdeling i 1. trimester?

A

Ved kraftig blødning og smerter (OBS ekstrauterin graviditet)

56
Q

Hvornår henvises gravide til obstetrisk afdeling i sidste halvdel af graviditeten, hvis de bløder?

A

Med det samme

57
Q

Defintion af præeklampsi

A

BT > 140/90 med proteinuri (> 0,3 g/døgn) og/eller tegn på organpåvirkning (IUGR, trombocytopeni, nyrepåvirkning, subjektive symptomer)
Udvikles per definition > GA 20

58
Q

Symptomer på præeklampsi

A

Hovedpine
Synsforstyrrelser (20 %)
Åndenød/trykken for brystet
Kvalme/opkast
Smerter i epigastriet/øvre abdomen/under højre kurvatur

59
Q

Hvornår skal man mistænke svær præeklampsi og HELLP?

A

Akut henvisning til obstetrisk ved svær præeklampsi (BT > 160/110) eller mistanke til HELLP (hæmolyse, leverenzymer, lave blodplader)

60
Q

Hvad skal opstartes hos en tidligere præklamp i ny graviditet?

A

ASA inden uge 16

61
Q

Hvornår skal en gravid henvises til udredning for mulig præeklampsi?

A

Henvisning til obstetrisk afd. ved 2x BT > 140/90 med/uden proteinuri (for nærmere udredning og behandling)

62
Q

Hvis en kvinde henvender sig til EL med ”mindre liv” skal hun…

A

Henvises akut til obstetrisk afdeling

63
Q

Årsager til mindre liv

A
  • Oftest sovende foster (søvnperioder op til 70 min. i 3. trimester)
  • Infektioner
  • Intrauterin fosterdød
  • Hypoksi/asfyksi
  • IUGR
  • Føtal anæmi
  • Misdannelser
  • Oligohydramnios
  • Forvægsplacenta
  • Placentaløsning
  • Maternel medicinindtagelse (opioider, binyrebarkhormon, anxiolytika)
  • Maternelt alkoholforbrug
64
Q

Hvad rådes den gravide til ved pludselig blødning?

A

Kontakt til egen læge/fødeafdelingen ved blødning i 2. trimester

Kontakt direkte til fødeafdelingen ved blødning i 3. trimester

Kontakt direkte til fødeafdelingen ved mindre liv i 3. trimester