Tilstande, der kræver akut behandling (resten af kroppen) Flashcards
Inddeling af hoste
Akuthoste (< 3 uger)
Subakut hoste (3-8 uger)
Kronisk hoste (> 8 uger)
Nævn tilstande, der kan give hoste
Viral luftvejsinfektion
Pneumoni
Astma
Kronisk bronkitis
KOL
Reflukssygdom
Lungecancer
Tumorer i mediastinum
Cystisk fibrose
Kighoste
Tuberkulose
Sarkoidose
Hjertesvigt
Fremmedlegeme i luftvejene
Medicinbivirkninger (ACE-hæmmere)
Bronkiektasi
Vigtige anamnestiske spørgsmål at få afklaret ved hoste
Varighed? (akut, subakut, kronisk)
Produktiv eller tør? – hvis produktiv, farve og konsistens?
Hæmoptyse?
(cancer, TB, bronkiektasi)
Udløsende årsager?
Anstrengelse (astma)
Eksponering for irritanter (astma, allergi)
Måltidsrelateret (refluks, hiatushernie)
Stillingsbetinget (refluks, rhinitis)
Døgnvariation/sæsonvariation?
Morgenhoste (kronisk bronkitis, KOL, bronkiektasi, sinuit)
Natlig hoste (astma, aspiration, pneumoni)
Sæsonvariation (allergi, astma)
Kendt sygdom? (med akut forværring eller progression)
Ekspositioner?
-Rygning (irritationshoste, KOL, lungecancer)
-Andre irritanter (gasser, røg, asbest, uorganisk støv, pollen)
-Forhold i hjemmet (husdyr, planter, støv, fugt, skimmel, tæpper, vaskbare dyner etc.)
Andre i familien eller omgangskredsen, som er syge af noget lignende?
Rejseanamnese
(herunder TB-eksponering)
Erhvervsanamnese (tidl. arbejde med asbest, bager…)
Familieære dispositioner? (astma, allergi, cancer, interstitiel lungesygdom)
Medicingennemgang
(især ACE-hæmmere)
Tidligere strålebehandling? (strålepneumonitis)
Traume?
(costafraktur, muskulær skade, pneumothorax)
Aspiration/fremmedlegemer? (især børn og ældre)
Andre symptomer?
B-symptomer:
Træthed, feber, vægttab, nattesved (cancer)
Ledsagesymptomer:
-Åndenød, feber (pneumoni)
-Brystsmerter, ødemer, hjertebanken, synkope (AKS)
-Ansigtssmerter (sinuitis)
-Halssmerter, synkesmerter (tonsillit)
-Opkast, halsbrand (refluks)
-Smerter ved hoste
Nasal tæthed, symptomer fra øjne, træthed (allergisk rhinitis)
-Ét hævet, ømt ben, evt. åndenød (DVT, lungeemboli)
Særligt for børn høres ind til
Spædbørn: graviditetsforløb, fødsel, neonatalperiode, vaccinationsstatus
Barnets trivsel
Føde- og væskeindtag, diureser, afføring
Den generelle udvikling og vækst
Hvornår skal patienten med hoste henvises i CT af thorax og øvre abdomen?
- Hoste af mere end 4-6 ugers varighed hos en tidligere lungerask person eller ændringer i hostemønstret hos person med kronisk bronchitis
-Nytilkommet åndenød med abnorm spirometri uden anden oplagt forklaring herpå
-Almensymptomer i form af træthed, manglende appetit, vægttab, trombocytose
-Andre symptomer på lungekræft kan være opspyt, brystsmerter, pneumoni, pleuraeffusion, Stokes krave, neuropati, knoglesmerter og trommestikfingre, skuldersmerter
-Stridor af ukendt årsag bør, udover ovennævnte CT-skanning, føre til spirometri og
laryngo-bronkoskopi
-Hæmoptyse er det enkeltsymptom med den største risiko for bagvedliggende lunge-
kræft. Man bør derfor altid ved hæmoptyse og uanset alder og tobaksanamnese
overveje henvisning til CT-skanning med kontrast af thorax og øvre abdomen
Hvornår sendes patienten i pakkeforløb for lungekræft? Og af hvem?
Først efter den initielle CT-scanning, hvis:
-Fund af malignitetssuspekt lungeinfiltrat eller tumor i mediastinum (billeddiagnostik)
- Hvis biopsi fra metastase tyder på primært udgangspunkt i lungen
-Meget klare sygdomsrelaterede symptomer på lungekræft uanset, om der måtte foreligge et nyligt røntgen thorax, som er beskrevet som normalt
Henvises af egen læge
Årsager til blodigt opspyt
- Infektiøse årsager
Bronkitis (akut/kronisk) – hyppigste årsag.
Pneumoni.
Tuberkulose.
Svampeinfektioner (f.eks. aspergillose).
Lungeabsces. - Lungesygdomme
Bronkiektasier.
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) – især ved forværring.
Lungeødem – typisk skummende lyserødt opspyt (hjertesvigt).
Interstitiel lungesygdom. - Malignitet
Lungekræft – primær eller metastatisk.
Bronkiale tumorer. - Kardiovaskulære årsager
Lungeemboli.
Mitralstenose.
Pulmonal arteriel hypertension - Traume
Blunt thoraxtraume.
Medicinske procedurer (f.eks. bronkoskopi).
Fremmedlegeme i luftvejene.
Differentialdiagnoser til brystsmerter
Muskuloskeletale smerter
(interkostalmyoser/facetledsyndrom)
AKS (AMI, ustabil angina)
Stabil angina pectoris
Aortadissektion
Pneumothorax
Lungeemboli
Reflukssygdom, funktionel dyspepsi
Ulcus
Perikarditis
Herpes zoster (helvedsild)
Psykogene smerter (angst)
Differentialdiagnoser til hjertebanken
- Arytmier
- Ekstrasystoler
- Angst
- Hyperthyreose (tyrotoksikose)
- Anæmi
- Stimulantia (alkohol, tobak, koffein, narkotika)
- Medikamina (digitalis, antihypertensiva, bronkolytika)
- Hypoglykæmi
- Feber
- Elektrolytforstyrrelser
- Hypovolæmi
- Fæokromocytom
Hvad består AKS af?
UAP = astabil angina pectoris
STEMI = akut myokardieinfarkt med ST-elevationer
Non-STEMI = akut myokardieinfarkt uden ST-elevationer
Hvad indebærer MONA-reglen? Og hvornår bruger man den?
Bruges ved mistanke om AKS:
M: Morfin
O: Oxygen (så længe de er under 90 pga. risiko for vasospasmer)
N: Nitro under tungen eller spray
A: Acetylsalisylsyre 300 mg (tygges)
Diagnostiske kriterier for AMI
Diagnosen akut myokardieinfarkt, som inkluderer både STEMI og non-STEMI, kræver, foruden forhøjede biomarkører (iskæmimarkører), yderligere mindst ét af følgende kriterier opfyldt:
- Iskæmiske symptomer
Diagnostiske EKG-forandringer - Billeddiagnostisk evidens for (formodet) nytilkommet myokardieskade
- Påvisning af intrakoronar trombe ved angiografi eller obduktion
Graden af biomarkørstigning (troponiner, evt. CK-MB), karakteren af iskæmiforandringer i EKG og klinisk vurdering kan bidrage til at identificere patienter med høj risiko
Maks varighed af stabil angina
Varighed typisk < 15 min.
Ved pludseligt indsættende stærke smerter i brystet/mellem skulderbladene bør denne tilstand udelukkes
Aortadissektion
Hvad gør egen læge ved mistanke om aortadissektion=
Skal på mistanken indlægges akut med lægeledsagelse (Kørsel A)
Ved hvilke akutte tilstande i galdevejene skal patienten indlægges akut?
Cholecystitis (feber)
Pancreatitis
Cholangitis (inflammation i galdevejene)
Ved følgende må mistænkes?
Måltidsrelaterede smerter i øvre højre kvadrant
Udstråling til ryg eller højre skulder
Kvalme, opkast
Galdesten
Hvordan stilles refluks-sygdom oftest i almen praksis?
Diagnosen stilles ved lindring i symptomerne ved indtagelse af antacida eller PPI (obs. placeboeffekten)
Hvad er funktionel dyspepsi?
Smerter i epigastriet uden fund af somatisk årsag
Kan relateres til psykiske tilstande såsom angst
Hudforandringer (red flags), der kræver akut indlæggelse?
Ved mistanke om:
- TEN
- Steven Johnsons syndrom
- Nekrotiserende fasciitis
- SSSS
- Erythrodermi
- Erysipelas
- Cellulitis
- Urticaria og mistanke om anafylaktisk shock
- Meningitis (pettekkier)
Differentialdiagnoser til palpable knuder
Malignitet
Lipomer
Fibromer
Fibroadenomer
Cyster
Hævede lymfeknuder – benignt/malignt
Ved fund af subkutane knuder gøres?
Aterom, lipom, ganglion henv. til kirurgisk fjernelse ved kosmetiske/funktionelle gener (henvisning til ortopædkirurgisk)
Mammografiscreening - hvem?
Alle kvinder mellem 50-69 år tilbydes mammografi-screening
Hvornår sendes kvinder med knuder i brystet i pakkeforløb?
Hyppigste årsag til knuder i brystet hos kvinder under 40 år
Hyppigste fund hos kvinder < 40 år er fibroadenom(er)
Hvad indebærer Tripletesten, som udføres v. henvisning til pakkeforløb for brystkræft?
Tripletesten bestående af palpation,
mammografi og/eller ultralydsundersøgelse og nålebiopsi