Testes (testikler) Flashcards
Angiv form og størrelse af testes
- 2x3x4 cm
- 40 g tilsammen
- Ægformede
Angiv hvad de producerer
- Teststeron
- Spermatozoer
Angiv funktionen af det mandlige kønshormon testosteron
- Secerneres af Leydig-celle
- Stimulerer accessoriske kønsorganer
- Stimulerer udviklingen af sekundære kønskarakterer (dyb stemme, kraftigere muskelmasse, mandlig behåring, skægvækst, etc)
Beskriv bindevævsforholdene
Tunica albuginea
- Tyk bindevævskapsel, der omgiver testis
Mediastinum testis
- Fortætning af tunica albuginea
Septula testis
- Tynde bindevævssepta fra mediastinum testis
- Opdeler testis i 200-300 kegleformede lobuli testis
- De kommunikerer via åbninger i septula
Hvad er tubuli seminiferi contorti?
- Hver lobulus testis indeholder tubuli seminiferi contorti
- Det er den sædproducerende del af testis
Angiv fortsættelsen til tubuli seminiferi contorti
- Tubulus rectus
- Begyndelsen på udførselsgangsystemet
Angiv fortsættelsen til tubuli recti
- Rete testis
- Labyrintagtigt system af kanaler i mediastinum
Angiv fortsættelsen til rete testis
ductuli efferentes
Angiv fortsættelsen til ductuli efferentes
ductus epididymidis
Angiv fortsættelsen til ductuli epididymidis
ductus deferens (sædlederen)
Angiv fortsættelsen til ductuli deferens
ductuli deferens + ductus excretorius (fra vesicula seminalis) → ductus ejaculatorius
Angiv fortsættelsen til ductus ejaculatorius
Pars prostatica urethrae
Beskriv kort tubuli seminiferi contorti
- Omgives af kraftig basalmembran
- Omgives af 3-4 lag kontraktile myiode celler
- Indenfor basalmembranen → sædproducerende epithel
- Mellem tubuli ses Leydig-celler, der ligger interstitielt → Hedder derfor også interstitielle celler.
Beskriv kort det sædproducerende epithel i tubuli seminiferi contorti
- Specialiseret flerlaget epithel
- 2 hovedtyper af celler
- Sertoliceller
- Spertogene celler
Angiv de forskellige stadier, som de spermatogene celler kan befinde sig i, i det sædproducerende i tubuli seminiferi contorti
- Spermatogonier
- Primære spermatocytter
- Sekundære spermatocytter
- Spermatider
- Spermatozoer
Hvilke celler berører basalmembranen?
Kun Sertolliceller og spermatogonier
Beskriv Leydig-celler
Lokalisation
- Lokaliseret i det interstitielle bindevæv
- Forekommer i små grupper gennemvævet af kapillærer
Form
- Kerne: Excentrisk (uden for midtpunkt)
- Cytoplasma: Kraftigt acidofilt
- Store polygonale (mangekantede)
Stimuli og produkt
- LH → produktion og sekretion af → testosteron
Beskriv formen af sertoli-celler
Lokalisation
- Strækker sig fra basalmembranen → lumen af tubuli seminiferi
- Færre end de spermatogene celler
Form
-
Kerne:
- oval og kantet
- mørk nucleolus
- Cytoplasma: udsender laterale cytoplasmatiske udløbere ind mellem de spermatogene celler
- Store og cylindriske celler
- Mellem de enkelte sertoliceller ses → tight junctions → strukturelle grundlag for blod-testis-barrieren
Beskriv stimuli og funktion af sertoli-celler
Stimuli:
- FSH (fra gonadotrope celler)
- Testosteron (fra Leydig-celler)
Producerer:
- Androgen-bindende protein (ABP)
- Inhibin
- Østrogen
- Müllersk inhiberende sustans (MIS)
Hvad er særligt med sertoli-celler ift. det testosteron, den modtager fra leydig-cellerne?
Kun sertoli-cellerne har enzymet aromatase → Er i stand til at omdanne testosteron → østrogen
(Dette kan Leydig ikke)
Beskriv blod-testis barrieren
- Dannes af tight junctions mellem sertolicellerne
- Opdeler sædproducerende epithel i
- Basal rum
- Spermatogonier
- Primære spermatocytter
- Adluminalt rum
- Øvrige cellestadier i spermatogenesen
- Basal rum
- Er selektiv permeabel
- → Opretholder specielt mikromiljø i det adluminale rum
- → Forhindrer autoimmum reaktion mod spermatozoer
- Forhindrer fremmede proteiner i at nå over i blodbanen, der ellers kunne fremkalde autoimmunreaktion mod spermatozoerne med derpå følgende sterilitet
- Er dog permeabel for steroidhormoner (fx testosteron)
Angiv stadierne i spermatogenesen
- Primordiale kønsceller differentierer → Spermatogonier
- Spermatogonier proliferer i puberteten → Primære spermatocytter
- Primære spermatocytter
- Sekundære spermatocytter
- Spermatider
- Spermatozoe
Beskriv udviklingen fra primordiale kønsceller → spermatider
Primordiale kønsceller
- Cellerne i testis før puberteten kaldes primordiale kønsceller og dannes tidligt i
- fosterlivet
Spermatogene celler
- bevæger sig mod lumen under spermatogenesen
- hænger sammen via cytoplasmabroer og adskilles først, når de frigives til lumen
A-spermatogonier deles ved mitose og kan differentierer videre til B-spermatogonier
eller forblive stamceller.
B-spermatogonier danner ved mitose primære spermatocytter, som gennemgår 1.
meiotiske deling og danner sekundære spermatocytter
Spermatid
- Kønscelle
- Haploid antal = 23 kromosomer, 22 + XY (et eksemplar af hvert kromosom, 23x1)
Spermatogonie
- Somatisk celle
- Diploid antal = 46 kromosomer, 44 + XY (to eksemplarer af hvert kromosom, 23x2)
Mennesket har 46 kromosomer fordelt på 23 par, hvoraf det sidste par er kønskromosomerne (Kvinde: XX, Mand: XY)
Beskriv det sidste trin: Differentiering af spermatid → Spermatozoe
Ingen celledelinger, men nærmere remodellering af cellerne
- Golgi-apparatets vesikler smelter sammen til en enkelt membranafgrænset akrosomal vesikel, som indeholder akrosomalt granulum
- Akrosomal vesikel forøger kontaktfladen med kernen og danne efterhånden akrosomet
- Kondensering = fortætning af kernen
Færdigdannet spermatozo frigøres
- Kontraktion i myoide celler
Beskriv spermatozoen
Akrosom reaktion gør det muligt for sædcellen at penetrere zona pellucida, der er et
skjold af glykoprotein omkring oocytten. Denne reakion er nødvendig for
befrugtningen.
Akrosin = proteolytisk enzym vigtigt for akrosom-reaktion
Halen aftager i tykkelsen fra hoved til hale, og inddeles i 4 følgende afsnit
- Kort hals
- Mellemstykke har betydning for halens bevægelighed (skyldes rigt indhold af mitokondrier, som forsyner sædcellen med energi)
- Hovedstykke har betydning for halens ondulerende bevægelser (som når en fisk svømmer)
- Endestykke
Angiv de forskellige dele af udførselsgangsystemet
- Tubuli seminiferi contort
- Tubulus recti
- Rete testis
- Ductuli efferentes
- Ductus epididymidis
- Ductus deferens
- Ductus ejaculatorius
Beskrivelse
- Tubuli seminiferi contorti munder i tubulus recti, der munder i rete testis.
- Rete testis afgiver talrige gange (10-15), ductuli efferentes, som munder i en snoet fælles gang ductus epididymidis
- Ductus epidimydis gennemløber epididymis og fortsætter i ductus deferentes, der strækker sig til prostata.
- Her løber den sammen med ductus excretorius og danner ductus ejaculatorius.
- Ductus ejaculatorius gennemløber prostata og munder i pars prostatica urethra
Redegør for tubulus recti
- Lokaliseret i mediastinum testis
- Lavt cylinderepithel
- Indeholder sertoliceller
Redegør for rete testis
- Lokaliseret i mediastinum testis
- Affladet til kubisk epithel
Beskriv ductuli efferentes
- Cilierne i ductuli efferentes bidrager til transport af de endnu ubevægelig spermatozoer
- Væskemængden som absorberes kommer fra tubuli seminiferi contorti, der er nødvendig for transporten af spermatozoer.
- Spermatozotransporten sker via
- Væskestrømning: (Huskeregel: Spermatozoer er ”mainstream” og følger med strømmen)
- Væske strømmer fra interstitielle væv i testis til lumen → absorberes af epitelet i ductuli efferentes, ductus epididymidis og ductus deferens (90 % absorberes i ductuli efferentes og initialsegment i duct. epididymidis)
- Peristaltiske bevægelser
- Spontane i initial- og mellemsegment
- Innerveret adrenergt i terminalsegmentet (ved ejakulation).
Beskriv ductus epididymidis
- Pseudolagdelt cylinderepithel = alle celler hviler på basalmembranen, men ikke alle når overfladen, hvorfor kerner ses i flere niveauer.
- Den indre cirkulære lag tiltager i tykkelse i distal retning
- Det ydre longitudinelle lag starter først fra corpus epididymidis
- Hovedceller - samme funk:on som absorptive celler i ductuli efferentes
- Basalceller = stamceller :l hovedceller
- Initialsegment = caput
- Mellemsegment = corpus → her bliver spermatozoerne selvstændigt bevægelige og opnår evne tilat binde til zona pellucida
- Terminalsegment = cauda
Beskriv forløb og funktion af ductus deferens
Tunica mucosa
- Pseudolagdelt cylinderepithel med mikrovilli
- Tynd lamina propria
- Overfladen danner longitudinelle folder ind i lumen → stjerneformet lumen.
Tunica muscularis
- Meget tyk, med 3 lag:
- Indre og ydre tyndt lag muskulatur, longitudinelt arrangeret
- Midterste tykt lag muskulatur, cirkulært arrangeret
Tunica adventitia
- Tæt bindevæv lige uden på muskellaget → fortsætter i løst bindevæv, der er sammenhængende med omgivende bindevæv
Beskriv histogiske opbygning af ductus deferens
Et slimhindelag består altid af lamina epithelialis og et underliggende bindevævslag (lamina propria), så lamina propria = bindevævslag
- A ⇒ Ductus deferens
- B ⇒ Ductuli efferentes
- C ⇒ Ductus epididymidis
- D ⇒ Rete testis
- E ⇒ Tubuli recti
Quiz
3
(oval og kantet kerne med stor mørk nucleolus)
Quiz
X → Tubuli seminiferi contorti
Y → Interstitielt bindevæv
Quiz
Quiz
Tunica albuginea
Opsummering
