Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Modul 7 - Histologi (egne noter) > Gl.pituitaria (hypofysen) > Flashcards

Gl.pituitaria (hypofysen) Flashcards

1
Q

Hvilken form og størrelse har hypofysen?

A
  • Tværoval
  • Måler: 12 x 8 mm
  • Vejer: 0.5 g
    • Bliver større under/efter graviditet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan er hypofysen forbundet til hjernen?

A

Hypofysen er forbundet til hjernens underside ved hypofysestilken, infundibulum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan er hypofysen lejret?

A

I en forsænkning i os sphenoidale kaldet sella turcica

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hypofysen er lejret i fossa hypophysialis/sella turcica.

Hvilken struktur udforer fordybningen, samt spænder sig som et låg henover?

A

Dura mater (den ydre hårde hjernehinde). Danner et låg, diaphragma sellae, henover fossa hypophysialis med et hul igennem. Herigennem passer infundibulum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv overfladeforholdene for hypofysen og sella turcica

A

Hypofysen

  • Omgivet med en tynd bindevævskapsel.

Sella turcica

  • Beklædt med periost.

Imellem periost og bindevævskapslen

  • Findes et løst bindevævslag.
  • Det indeholder et tæt plexus af tyndvæggede vener → Omgiver som et net hele hypofysen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke dele består hypofysestilken af?

A

Neuralstilken

  • Pars nervosa fortsætter opadtil heri.
  • Neuralstilken udgør størstedelen af hypfysestilken.
  • Den øverste del er tragtformet og betegnes infundibulum

Pars tuberalis

  • Strækker sig som en tunge op fra adenohypofysen.
  • Omgiver neuralstilken.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan er hypofysestilken hæftet til hypothalamus?

A

Er hæftet på undersiden af hypothalamus til tuber cinereum

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er pars intermedia?

A
  • Ses foran pars nervosa under fosterlivet
  • Lille stribe af adenohypofysevæv
  • Er delvist adskilt fra resten af adenohypofysen
  • Tilbagedannes efter fødslen
  • Har ingen fysiologisk betydning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv hvordan hypofysen inddeles

A

Adenohypofysen (forlappen)

  • Pars tuberalis
    • Strækker sig op omkring neuralstilken
  • Pars intermedia
    • Kan ikke ses hos voksne
    • Ligger adskilt fra resten af adenohypofysen og foran neuralstilken
  • Pars distalis
    • Den resterende større del

Neurohypofysen (baglappen)

  • Pars nervosa
  • Neuralstilken
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv den mekanisme opdeling af hypofysen (hvis man trækker i den)

A

Hvis man mekanisk trækker i hypofysen → Den adskilles i en forreste og bagerste del

Lobus anterior

  • Pars distalis
  • Pars tuberalis

Lobus posterior

  • Pars intermedia
  • Pars nervosa
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Embryologi: Hvorfra udvikles adenohypofysen?

A
  • Fra Rathkes poche.
  • Det er et ektodermalt diverticulum fra loftet af den primitive mundbugt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Embryologi: Hvorfra udvikles neurohypofysen?

A
  • Fra infundibulum
  • Det er et neuroektodermalt diverticulum, udviklet fra gulvet i diencephalon (mellemhjernen).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Embryologi: De to divertikler er dannet (Rathkes poche og Infundibulum). Hvilken kontakt dannes i mellem dem?

A
  • Divertiklerne danner forbindelse med hinanden.
  • Rathkes poche mister kontakt til mundhulen.
  • Infundibulum forbliver forbundet med diencephalon (mellemhjernen)
    • Øverste del infundibulum danner neuralstilken.
    • Nederste del udvikles til pars nervosa
  • Fra diencephalon vokser nervetråde ned i neuralstilken og i pars nervosa.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Embryologi: Hvordan opstår pars intermedia, pars distalis og pars tuberalis?

A
  • Det er sket inden da: Rathkes poche-divertiklet (der udvikles til adenohypofysen) har mistet kontakt til mundhulen og har etableret forbindelse med infundibulum-divertiklet.
  • Pars intermedia: Den del af Rathkes poche, der er i forbindelse med neurohypofyseanlægget (infundibulum-divertiklet) vokser → Bliver til pars intermedia
  • Pars distalis: Cellerne i forvæggen af Rathkes poche prolifererer kraftigt → Bliver til pars distalis
  • Pars tuberalis: To vævstunger fra pars distalis vokser op omkring neuralstilken → De fusionerer og danner et rør omkring neuralstilken → Dermed er Pars tuberalis dannet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvordan er kirtelcellerne i adenohypofysen arrangeret?

A

Belliggenhed

  • I strenge eller som klumper.
  • I nær relation til et net af kapillærer.
    • Har store uregelmæssige lumina
    • Er faktisk fenestrerede kapillærer, men betegnes sinusioder.
  • Der ses epitheliale støtteceller: Folliculostellate celler

Fiksering

  • Retikulære fibre danner et sparsom lag bindevæv ⇒ Afstiver kirtelcellerne og kapillærernes vægge.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv de epitheliale støtteceller, der ses blandt kirtelcellerne i adenohypofysen

A

Folliculostellate celler

17
Q

Hvordan inddeles kirtelcellerne i adenohypofysen?

A

Inddeles på baggrund af, om de er farvbare med eller ej.

Kromofile kirtelceller (farvbare) - 50%

  • Acidofile kirtelceller (40%)
  • Basofile kirtelceller (10%)

Kromofobe kirtelceller (ikke-farvbare) - 50%

18
Q

Karakterisér de acidofile celler i adenohypofysen

A
  • Udgør 40% af de 50% kromofile celler
  • Afrundede og mindre, end de basofile
  • Cytoplasma farves kraftigt med eosin ved HE
  • Cytoplasma farves rødt ved trikromfarvninger (fx Azanfarvning)
19
Q

Karakterisér de basofile celler i adenohypofysen

A
  • Udgør 10% af de 50% kromofile celler
  • Afrundede og større, end de acidofile
  • Cytoplasma i mindre grad med hæmatoxylin ved HE
  • Cytoplasma farves blå ved trikromfarvninger (fx Azanfarvning)
20
Q

Udsnit af adenohypofysen fra præparat 65 (hypofysen)

Hvad peger pilene på?

A

Gul = Acidofile celler

Grøn = Basofile celler

Blå = Kromofobe celler

Grå = Erytrocytter

21
Q

Hvilke 3 celletyper findes i pars distalis, og hvordan kan de skelnes?

A
  • Acidofile ► Røde (gul pil)
  • Basofile ► Store og violette (grøn pil)
  • Kromofobe ► Små og svagt violette (blå pil)
22
Q

Hvis man inddeler efter hvilke hormoner der dannes, findes der i adenofysen 5 forskellige kromofile kirtelceller.

Angiv dem og angiv hvorvidt de er acidofile eller basofile.

A

Acidofile kirtelceller

  • Somatotrope
  • Laktotrope

Basofile kirtelceller

  • Thyrotrope
  • Gonadotrope
  • Cortikotrope
23
Q

Hvad producerer de thyrotrope celler?

A

Secernerer: TSH (thyroideastimulerende hormon / thyrotropin)

Stimuli til sekretion: TRH (Thyrotropin releasing hormone)

Inhibition: Negativ feedback hæmning ved T3 + T4

Andel af cellerne i adenohypofysen: <10%

24
Q

Hvad producerer de gonadotrope celler?

A

Secernerer: FSH (Follikelstimulerende hormon) og LH (Luteiniserende hormon)

Stimuli til sekretion: GnRH (Gonadotropin Releasing Hormone) fra hypothalamus.

Inhibition: ?

Andel af cellerne i adenohypofysen: 10%

Om FSH og LH

FSH

  • Kvinden: Stimulerer til vækst af folliklerne og østrogensekretion.
  • Manden: Stimulerer i testes det sædproducerende væv.

LH

  • Kvinden: Fremkalder follikelmodning, østrogensekretion og ovulation, dannelse af corpus luteum og sekretion af progesteron.
  • Manden: Stimulerer leydigceller i testis til produktion af androger.
25
Q

Hvad producerer de cortikotrope celler?

A
  • Secernerer: ACTH (Adrenocorticotropt hormon)
  • Stimuli til sekretion: CFR (Corticotropin relasing hormone) fra hypothalamus.
  • Inhibition: Negativt feedback ved cortisol
  • Andel af cellerne i adenohypofysen: 15-20%
26
Q

Hvad producerer de somatotrope celler?

A

Secernerer: Væksthormon; GH (Growth hormone)

Stimuli til sekretion: GHRH (Growth hormone relasing hormone) fra hypothalamus.

Inhibition: Følgende hæmmer alle somatotropens secernering af GH

  • Negativt feedback ved IGF-1 (Insulin-like Growth Factor 1)
  • Somatostatin (SS)* fra hypothalamus på baggrund af IGF-1-stimuli
  • Negativt feedback fra GH og IGF-1 på hypothalamus → Mindre GHRH udskilles → Mindre stimuli af somatotrop

Andel af cellerne i adenohypofysen: 50%

GH - funktioner

  • Stimulerer legemsvæksten af sig selv (direkte) + ved at stimulere til IGF-1-produktion i leveren (indirekte)
  • Regulerer protein-, fedt- og kulhydratstofskiftet

*= Somatotropin release-inhibiting hormone (SRIF)

27
Q

Hvad producerer de laktotrope celler?

A

Secernerer: PRL (Prolaktin)

Stimuli til sekretion: Mindsket koncentration af dopamin (DA), der ellers inhiberer.

Inhibition: DA (Dopamin)

  • Hvis hypofysestilken skæres over → Kun PRL af alle adenohypofyse-hormonerne dannes, da releasing hormonerne til de andre ikke kan nå frem fra hypothalamus. Til gengæld vil den manglende tilstedeværelse af DA, der heller ikke kan transporteres fra hypothalamus, medføre øget produktion af PRL.

Andel af cellerne i adenohypofysen: 15%

  • Øges stærkt under graviditet + i starten af laktationsperioden.

Prolaktin - funktion

  • Stimulerer kirtelcellerne i mamma til syntese og sekretion af mælk.
28
Q

Hvad er funktionen af de kromofobe celler?

A

De er formentligt i virkeligheden kromofile celler (basofile og acidofile), der er i et inaktivt stadium efter udtømning af granula

29
Q

Redegør for pars intermedia af adenohypofysen

A
  • Forekommer kun i føtallivet, samt i en kort periode efter fødslen.
  • Herefter ses kun spredte follikler
    • menes at være rester af Rathkes poche
    • indeholder en proteinrig væske → menes ikke at have nogen funktion.
30
Q

Redegør for pars tuberalis af adenohypofysen

A
  • Ligger på overfladen af neuralstilken, som et tyndt lag celler.
  • Cellerne er ordnet i longitudinelle strenge mellem karrene.
  • Hovedsageligt kromofobe celler.
31
Q

Redegør for hypofysens blodforsyning

A
  • A. carotis interna afgiver øvre og nedre hypofysearterier
  • Nedre hypofysearterier → pars nervosa
  • Øvre hypofysearterier →
    • Først til øverste del af hypofysestilken → herfra afgår grene ind i neuralstilken → derinde dannes et kapillærnet, primær plexus.
    • Fra primær plexus løber flere tyndvæggede portale venoler → nedad i pars tuberalis → ender i et sekundært kapillærnet i pars distalis.
    • Adenohypofysen modtager størstedelen af sin blodforsyning fra det sekundære kapillærnet.
    • De portale venoler er indskudt mellem 2 kapillærnet → kaldes derfor hypofysens portale system.
    • Blodet fra både adenohypofysen og pars nervosa dræneres af hypofyseale vener → tømmer sig i sinus cavernosus
  • Det portale system er et vigtigt led i den hypothalamiske regulering af adenohypofysen
    • Hypothalamiske neuroner frigiver releasing-hormoner (fx GnRH) til det primære plexus i hypofysestilken.
    • Hormonerne når via portalsystemet mål-kirtelcellerne i pars distalis af adenohypofysen.
32
Q

Hvilke to dele udgøres neurohypofysen af?

A
  • Neuralstilken
  • Pars nervosa
33
Q

Hvilke strukturer findes i neurohypofysen?

A
  • Pituicytter (støtteceller)
    • Beslægtede med astrocytter (i CNS).
    • De forekommer spredt mellem nervefibrene.
    • Cellekerne: Rund og oval.
    • Har varierende udløbere → ender på karvæggen
  • Umyelinerede nervefibre
  • Et stort antal fenestrerede kapillærer
34
Q

Neurohypofysen

Beskriv nervefibrene

A
  • Kommer fra neurosekretoriske neuroner i nucleus supraopticus og nucleus paraventricularis i hypothalamus.
  • De udgør den hypothalamo-hypofyseale bane.
  • Axonerne løber ned gennem neuralstilken (den del af hypofysestilken, der kommer fra neurohypofysen)
    • Nogle ender i den øverste del, nær det primære kapillærplexus.
    • Hovedparten fortsætter til pars nervosa.
35
Q

Neurohypofysen

Beskriv Herring-legemer

A

Overordnet

  • Spredte uregelmæssige små legemer
  • Farves blåviolet (kraftigt) med trikromfarvninger

Forekomst

  • Findes i neuralstilken og pars nervosa (og i hypothalamus)
  • Legemerne ligger direkte op af basallamina fra de fenestrerede kapillærer
  • Ligger samtidigt langs axonernes fiberbaner

Materiale

  • Herring-legemer består af ansamlinger af neurosekretorisk materiale i axoplasmaet
  • Ligger derfor langs axonernes fiberbaner
  • Kan siges at være “vesikler med neurosekretorisk materiale”.

Billede: Grønne pile markerer Herring-legemer. Nervefibrene farves blå. Muligt at se Herring-legemers fortsættelse i et axon. De gule pigmentkorn er i pituicytterne.

36
Q

Neurohypofysen

Angiv de to hormoner, der er oplagret og secerneres herfra

A

Pars nervosa oplagrer og secernerer 2 hormoner

  1. Oxytocin
  2. Antidiuretisk hormon (ADH) = Arginine vasopressin (AVP)
37
Q

Redegør for, hvor oxytocin dannes og dets funktion

A
  • Dannes: i neuronerne i nucleus paraventricularis i hypothalamus → pars nervosa
  • Funktioner:
    • Fremkalder kontraktioner i den gravide uteres
    • Formidler mælkenedløbsrefleksen som reaktion på sensorisk stimulation af papilla mamma (fra når barnet diger)
38
Q

Redegør for, hvor ADH/AVP dannes og dets funktion

A
  • Dannes: I neuronerne i nucleus supraopticus i hypothalamus
  • Funktioner:
    • Øget venretentionen i nyrerne (indsætter flere vandtubuli og øger deres permeabilitet overfor vand)
    • Vasokonstriktion
39
Q

Her er vi zoomet ind i pars nervosa.

Hvad markerer pilene?

A
  • Lilla = erytrocytter
  • Grønne = Herring-legemer
  • Gul = Pituicyt
  • Svarer til præparat 65 farvet med en specialfarvning (dette er præp. 66).
  • I dette præparat er nervefibrene (blå) og Herring-legemerne (blå) tydeligere end i det HE-farvede præparat (SH 65).
  • Man kan undertiden se et Herring-legemes fortsættelse i axonet.
  • I pituicyterne kan ses gule pigmentkorn.

Modul 7 - Histologi (egne noter) (14 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions