Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Modul 7 - Histologi (egne noter) > Cellers funktioner > Flashcards

Cellers funktioner Flashcards

1
Q

Hypofysen

Inddel kirtelcellerne i pars distalis

A

Kromofile og kromofobe celler

50/50 fordeling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hypofysen

Inddel de kromofile celler

A

Acidofile (40%) og basofile (10%) celler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hypofysen

Funktion af Kromofobe celler

A

Inaktive kromofile celler (både acidofile/basofile)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hypofysen

Inddel de acidofile celler

A
  • Somatotroper (50%)
  • Laktotroper (15%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hypofysen

Inddel de basofile celler

A
  • Thyrotroper (10%)
  • Gonadotroper (10%)
  • Cortikotroper (15%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hypofysen - pars nervosa

Funktion af Pituicytter

A

Beslægtede med astrocytter. Har udløbere der ofte ender på karvæggen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hypofysen

Hvilken type nervefibre forekommer i pars nervosa ?

A

Umyelinerede nervefibre

Kommer fra neurosekretoriske neuroner i hypothalamus fra nucleus supraopticus og nucleus paraventricularis → Løber ned gennem neuralstilken → Nogle ender i øverste del nær det primære kapillærplexus → De fleste løber helt ned til pars nervosa→ Udgør den hypothalamo-hypofyseale bane

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hypofysen - pars nervosa

Funktion af Herring-legemer

A

Ansamlinger af neurosekrotisk materiale i axoplasmaet i nervefibrene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hypofysen - pars nervosa

Hvad transporterer de umyelinerede nervefibre?

A

Fra hypothalamus til pars nervosa, der oplagres og secerneres herfra

  • Nucleus supraopticus → ADH
  • Nucleus paraventricularis → Oxytocin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Gl. thyroidea

Hvad er lysmikroskopisk særligt for follikelcellen

A
  • Rund lys kerne med moderat basofilt cytoplasma og apikale vesikler som farves eosinofilt som kolloidet.
  • EM viser veludviklet rER, golgi og mitokondrier.
  • Der ses 3 slags vesikler, subapikale med thyroglobulin, kolloiddråber med kolloid og vesikler med lysosomer.
  • Har mikrovilli
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Gl. thyroidea

Hvad kan lysmikroskopisk siges om C-celler?

A
  • Meget få.
  • Karakteristisk lokaliseret mellem follikelcelle og BL og derved aldrig i kontakt med lumen.
  • De er ovale, større og lysere end de follikulære celler og ofte større og lysere kerner.
  • Findes enkelt eller små grupper.
  • I EM ses veludviklet rER og golgi samt vesikler indeholdende calcitonin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Gl. thyroidea

Hvorfor farves kolloid ved PAS?

A

Kolloid indeholder thyroglobulin, der er et glykoprotein

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Gl. thyroidea

Hvad er lobus pyramidalis en rest fra?

A

Ductus thyroglossus

(forbindelsen mellem gl. thyroidea og mundhulen - tilbagedannes)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Gll. Parathyroideae

Angiv cellerne i kirtlen

A
  • Hovedceller
  • Oxyfile celler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Gll. Parathyroideae

Angiv lysmikroskopiske karakteristika for hovedcellen

A
  • Flest i antal
  • Små og runde
  • Lys og central placeret kerne
  • Svagt eosinofilt cytoplasma
  • Man skelner ved EM mellem hvilende og aktive hovedceller
    • Hvilende: Sparsomt rER, golgi og sekretvesikler. Meget glykogen
    • Aktive: Meget rER, golgi og sekretvesikler med PTH. Lidt glykogen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Gll. Parathyroideae

Angiv lysmikroskopiske karakteristika for oxyfil celle

A
  • Få i antal
  • 2 x større end hovedceller
  • Eosinofilt cytoplasma
  • Lille basofil kerne
  • Mange mitochondrier → Forklarer rig forekomst af mitochondrier i gll. parathyroideae
  • Funktion: ukendt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Gll. suprarenales

Lysmikroskopiske karakteristika for cellerne i zona glomerulosa

A
  • Små celler arrangerede i afrundede grupper
  • Rundt og kraftig basofil kerne
  • Veludviklet sER
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Gll. suprarenales

Lysmikroskopiske karakteristika for cellerne i zona fasciculata

A
  • Cellestrenge arrangeret radialt. Af 2 cellers tykkelse.
  • Fenestrerede kapillærer herimellem (betegnes tradiotionelt sinusoider)
  • Store polyhydrale celler
  • Lys centralt placeret kerne
  • Acidofilt cytoplasma med lipiddråber → Skumlignende udseende
  • Veludviklet sER og golgi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Gll. suprarenales

Lysmikroskopiske karakteristika for cellerne i zona reticularis

A
  • Cellestrenge udskilt af fenestrerede kapillærer
  • Kun 1 cylinderformet celle i strengene
  • Eosinofilt cytoplasma med få lipiddråber
  • Brune lipofuscingranula (pigmentkorn) i cytoplasma
20
Q

Gll. suprarenales

Angiv karakteristika for kromafine celler

A
  • 90% indeholder adrenalin
  • 10% indeholder noradrenalin
  • Veludviklet rER og golgi
  • Mange granula med ovenstående katekolaminer
21
Q

Testis

Angiv karakteristika for Leydig-cellen

A
  • Store polygonale celler
  • Stor excentrisk kerne
  • Vakuoler af lipid
  • Veludvikler sER og mitokondrier (har tubulær struktur i stedet for cristae)
22
Q

Testis

Angiv karakteristika for Sertoli-cellen

A
  • Strækker sig fra basalmembranen til lumen af tubuli seminiferi contorti → Cylindriske
  • Nucleus er oval og med stor lys nucleolus
  • Cytoplasmatiske udløbere, der yderst er forbundet med gap junctions og okkluderende kontakter fra tilstødende sertoli-celler → grundlag for blod-testis-barrieren
23
Q

Testis

Angiv funktion for Sertoli-cellen

A
  • Støtter, beskytter og ernærer de spermatogene celler
  • Danner
    • Androgenbindende protein (ABP)
    • Inhibin
    • Aktivin
    • Müller inhiberende substans (MIS)
24
Q

Testis

Angiv udvikling for A-spermatogonier

A
  • Stamceller som deler sig ved mitose
  • Kan differentiere sig til B-spermatogonier
25
Q

Testis

Angiv udvikling for B-spermatogonier

A
  • Kan dele sig ved mitose
  • Kan IKKE tilbagedifferentieres til A-spermatogonier
  • Kan derimod differentieres videre til primære spermatocytter → bevæger sig mod det adluminale rum, men er her stadig
26
Q

Testis

Angiv udvikling for primære spermatocytter

A
  • Er i det basale rum
  • Primære indtil de krydser blod-testis-barrieren
  • 46x2 kromosomer
27
Q

Testis

Angiv udvikling for sekundære spermatocytter

A
  • Er i det adluminale rum
  • Primære spermatocytter krydser blod-testis-barrieren → Afslutter 1.meiose → Bliver til sekundære spermatocytter
  • Haploide med 23x2 kromosomer
28
Q

Testis

Angiv udvikling for spermatider

A
  • Opstår ved at 2.meiose afsluttes (af den sekundære spermatocyt)
  • Haploid med 23x1 kromosomer
29
Q

Testis

Hvad kaldes udviklingen fra spermatid → spermatozoe?

A
  • Spermiogenesen
  • Ikke tale om mitose/meiose men differentiering
    • Akrosom dannes (dækker 2/3 af kernen)
    • Bevægelig enhed i halen dannes (centrioler vandrer modsat akrosomet, hvor mikrotubuli elongerer)
    • Mitokondrier danner stykke i halen der sørger for energi
  • Overskydende cytoplasma afstødes som residuallegeme → Nedbrydes af sertoli-celle
30
Q

Testis - Ductulus efferentes

Funktion af Ciliebærende celler

A

Transporterer spermatozoer

31
Q

Testis - Ductulus efferentes

Karakteristika af absorptive celler

A
  • Har mikrovilli
  • Apikalt har cytoplasma vesikler (det absorberede materiale)
32
Q

Testis - Ductus epidydimidis

Funktion af hovedceller

A
  • Har stereocilier → Absorberer
33
Q

Testis - Ductus epidydimidis

Funktion af basalceller

A
  • Basalt i epithelet
  • Stamceller til hovedceller i ductus epidydimidis
34
Q

Prostata

Hvad ses i udførselsgangenes epithel?

A

I cytoplasma

  • Sekretgranula og lysosomer med sur fosfatase
35
Q

Prostata

Hvad ses i lumen af en kirtel?

A

Corpora mylacea

  • Eosinofilt materiale bestående af glykoproteiner kaldet amyloid
  • Øges med alderen → kan forkalke → kaldes i så fald calculi eller konkrementer
36
Q

Hvilken kirtel producerer smørende sekret med galaktose?

A

gl. bulbourethralis

37
Q

Ovarier

Angiv karakteristika for primordial follikel

A
  • Hyppigst forekommende
  • Findes i cortex lige under tunica albuginea
  • Mange mitokondrier og lipiddråber
38
Q

Ovarier

Angiv karakteristika for primær follikel

A
  • Zona pellucida dannes med glykoproteiner (ZP1, 2 og 3)
39
Q

Ovarier

Angiv karakteristika for sekundær follikel

A
  • Granulosacellerne og theca interna udvikler
    • golgi og ER
    • lipiddråber
  • Passer med, at den nu skal til at danne østrogen og progesteron via 2-celle-modellen
40
Q

Ovarierne

Funktionen af corpus luteum

A
  • Efter ovulation bliver den tilbageværende del af den Graffske follikel → Løsnet til corpus luteum (det gule legeme)
  • Granulosa og theca-celler bliver → Granulosa-lutein og theca-lutein-celler
  • Veludviklet sER og mitochondrier → Producerer steroidhormoner
41
Q

Efter ovulation falder LH, der eller er essentielt for opretholdelse af corpus luteum. Hvordan løses dette?

A
  • Kun muligt ved befrugtning, hvor blastocysten danner humant-chorion-gonadotropin (hCG)
  • hCG opretholder corpus luteum → vokser betydeligt i størrelse → fortsætter produktion af østrogen og progesteron
  • Hvis ikke fertilisation (som oftest) → Corpus luteum omdannes til corpus albicans
42
Q

Tuba uterina

Hvad “slår ud” på en PAS-farvning her?

A
  • De sekretoriske celler, der har PAS-positive granula
  • Veludviklet golgi og mange sekretgranula
  • (Cellerne er flest i isthmus og pars uterina)
43
Q

Tuba uterina

Hvor ses tenformede celler?

A

I lamina propria

44
Q

Uterus

Hvor ses tenformede celler?

A
  • Kaldes også stellate celler
  • I endometriestromaet
45
Q

Uterus

Slimhinden i en bestemt del af uterus er rigt på en bestemt komponent

A

Slimhinden i exocervix er beklædt med flerlaget pladeepithel

Dette er rigt på glykogen

46
Q

Forklar decidua-reaktionen

A
  • I tilfælde af at der sker befrugtning, så sker menstruation ikke, men i stedet deciduareaktion.
  • Det sker hvis hCG dannes fra embryoblasten og corpus luteum ikke bliver til corpus albicans.
  • Endometriet bliver hyperplastisk, yderlige ødematøst.
  • Stromacellerne får glykogenkorn og lipiddråber, som embryoblasten kan bruge som næring under invasionen.
47
Q

Uterus

Hvilken ændring sker ved stromacellerne til endometriet, hvis der sker befrugtning?

A

Stromacellerne får glykogenkorn og lipiddråber

Disse kan embryoblasten anvende som næring under dens kommende invasion

Modul 7 - Histologi (egne noter) (14 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions