Gl.suprarenales (binyrerne) Flashcards
Beskriv gll. suprarenales makroskopisk
- Affladede parrede organer
- Ligger retroperitonelt ved den øvre pol af hver nyre
- 1x3x5 cm
- Vejer 5 g
- På forsiden findes hilum → Her træder v. suprarenalis ud.
- Ved snit gennem binyre ses
- ydre gulligbrug cortex
- indre rødbrun medulla
- Cortex og medulla er både embryologisk og funktionelt to forskellige endokrine organer

Beskriv den embryologiske udvikling
Celler fra urogenitalkammen giver anledning til den føtale cortex.

Redegør for funktionen af cortex
Cortex producerer hormoner syntetiseret fra cholesterol, corticosterioder. Det underinddeles i mineralokortikoider, glukokortikoider og kønshormoner.
Mineralokortikoider
-
Aldosteron
- øger natrium-reabsorptionen i nyrerne
- reguleres af RAAS
- påvirkes ikke af hypofysens ACTH
Glukokortikoider
-
Cortisol
- Betydning for kulhydrat-, protein- og lipidstofskiftet
- Betydning for evnen til at modstå stress (psykisk og fysisk)
- Reguleres af ACTH fra adenohypofysen
Producerer derudover
- Androgener
- Østrogener (lidt)
Er cortex og medulla livsnødvendige?
- Cortex er livsnødvendig
- Det er medulla ikke
Redegør for funktionen af medulla
Producerer cathecholaminer
- adrenalin
- noradrenalin
Funktion af disse
- Øger HR og CO
- Vasodilaterer i muskler
- Stimulerer glykogenolyse
- Reguleres via innervationen af præganglionære sympatiske tråde
Beskriv hvordan binyrerne er opbygget af trabekler
- Gll. suprarenales er yderst omgivet af en tyk kapsel af kollagent bindevæv.
- Herfra udgår trabekler ned i cortex i varierende dybde.
- I trabeklerne løber blodkar og nerver til medulla.
Hvad er parenkymcellerne i cortex og medulla omgivet af?
Et netværk af retikulære fibre
Angiv hvordan cortex inddeles histologisk og funktionelt
I følgende 3 koncentriske zoner, i rækkefølge fra kapslen mod medulla:
- Zona glomerulosa
- Zona fasciculata (størst)
- Zona reticularis

Når folk slynger om sig med ordet “binyrebarken”, ved du så hvad det er?
Det er bare cortex
Cortex
Beskriv Zona glomerulosa

Udseende
- Den yderste af de 3 koncentriske zoner
- Består af små celler
- ordnet i afrundede grupper eller buede arkader
- Kerne: rund og kraftigt basofil
-
Cytoplasma:
- eosinofilt med spredte basofile klumper
- der kan ses små lipiddråber
Funktion
- Producerer Aldosteron (mineralokortikoid)

Hvad gør Aldosteron?
- Aldosteron påvirker primært natrium og kaliumudskillesen i nyrerne.
- Generelt har aldosteron en natriumkoncerverende effekt på organismen, hvorfor aldosteron er livsnødvendigt.
- Aldosteron reguleres af RAAS og menes ikke at være påvirket af ACTH.
Cortex

Beskriv Zona fasciculata
Udseende
- Den midterste af de 3 koncentriske zoner i cortex
- Består af ordnede cellestrenge eller cellesøjler
- typisk 2 celler brede
- Mellem cellesøjlerne findes fenestrerede kapillærer
- betegnes dog traditionelt som sinusoider
- Cellerne er store og polyhedrale (kantet)
- Kerne: lys, centralt placeret
-
Cytoplasma:
- svagt acidofilt
- stort antal lipiddråber (skumlignende udseende)
Funktion
- Producerer cortisol (glukokortikoid) og androgener
- Fungerer som reservezone, hvorimod zona reticularis er den aktive zone.

Cortex
Beskriv Zona reticularis

Udseende
- Den inderste af de 3 koncentriske zoner i cortex
- Består af et netværk af smalle anastomoserede cellestrenge
- En cellestreng udgøres af en enkelt række cylindriske celler
- Cellestrengene adskilles af fenestrerede kapillærer (betragtes som sinusioder), ligesom i zona fasciculata
-
Cytoplasma:
- eosinofilt
- få og små lipiddråber med mange lipofuscingranula*
Funktion
- Producerer cortisol (glukokortikoid) og androgener
- Er den aktive zone, hvorimod zona fasciculata fungerer som reservezone
* = gulligbrune pigmenter, der indeholder lysosomer med nedbrudte kolesterolrester
Billede: “Mørke celler” ses nær medulla. De har mere farvet cytoplasma, skrumpet og mere kromatintæt kerne. Funktion ukendt.

Benævn cellerne i medulla
- Kromaffine celler
- Sympatiske ganglieceller
Redegør for hvordan cellerne er arrangeret i medulla
- Medulla er opbygget af cellestrenge
- De, kromaffine celler og sympatiske ganglieceller, er adskilt af kapillærer og venoler

Beskriv de kromaffine celler i medulla
- Cytoplasma er
- svagt basofilt
- indeholder fine granula
- Granula farves brune ved fiksering i dikromatopløsnig
- Granula indeholder:
- adrenalin
- noradrenalin
- Adrenalinholdige celler (90%) og noradrenalinholdige celler (10%) kan adskilles ved immunhistokemisk undersøgelse

Beskriv de sympatiske ganglieceller i medulla
- Forekommer enkeltvis eller i små grupper
- Vanskelige at se i præparater
- Deres axoner ender perifert i parenchymet → Modulerer den sekretoriske aktivitet af cellerne i cortex
- Stimulerer de krommafine celler

Beskriv blodforsyningen overordnet
Modtager følgende arteriegrene
- a. suprarenalis superior
- a. suprarenalis media
- a. suprarenalis inferior
- Grenene løber igennem kapslen → Danner et subkapsulært plexus → Herfra afgår cortikale- og medullære arterier
- Kapillærerne i både cortex og medulla er fenestrerede kapillærer
- Der er ikke noget venesystem i cortex

Hvordan forløber de cortikale artierer?
- Forsyner sinusoiderne i cortex
- Sinusoiderne tømmer sig i samlevener på den cortikomedullære grænse
- Husk det er ikke noget venesystem i cortex
Hvordan forløber de medullære artierer?
- Løber i bindevævstrabeklerne i cortex → direkte til medulla
- Her danner de et kapillærnet omkring de kromaffine celler
- Kapillærnettet modtager også blod fra sinusoiderne i cortex
- Venerne i medulla samles til → en stor centralvene
- Den træder ud af hilus som → v. suprarenalis

Hvilken type kapillærer findes i cortex og medulla?
Fenestrerede kapillærer
Har cortex et venesystem?
Nej
Har medulla et venesystem?
Ja
Beskriv innervationen af gll. suprarenales
- Præganglionære sympatiske fibre → via nn. splanchnici → binyrerne
- Danner her et plexus i kapslen
- Fra kapslen via trabeklerne løber nervetrådene i cortex → medulla
- I medulla danner nervetrådene synapse med de kromaffine celler
- De kromaffine celler kan dermed betragtes som: modificerede postganglionære sympatiske nerveceller
- De kommer fra crista neuralis

