Svineavl

Question 1

Hvilke racer anvendes i dansk svineavl?

Answer 1

Landrace (L), Yorhshire (Y), Duroc

Question 2

Hvordan er dansk svineavl organiseret?

Answer 2

Omkring en klassisk avlspyramide

Question 3

Forklar kort pyramidestrukturen for svineavl?

Answer 3

L og Y er elitedyrerne/renracer (øverst i pyramiden) som sælges videre til opformering (LY-krydsning) som sælges til produktion (nederst i pyramiden). Nogle gange kan de renracede dyr sælges direkte til produktionen.

Question 4

Hvorfor er det vigtigt at renracede dyr avles i omgivelser, der minder om miljøet i produktionen?

Answer 4

For at fremavle grise, der er specialister til netop produktionsmiljø

Question 5

Hvor kontrolleres indavl i avlspyramiden?

Answer 5

Øverst ved renracede dyr

Question 6

Selektionsintensiteten er højere for hanner end for hunner, hvad skyldes dette?

Answer 6

Det skyldes, at man anvender kunstig befrugtning og derfor kan man udvælge meget få, men gode orner til avl.

Question 7

Hvor måles egenskaben foderudnyttelse hos svin?

Answer 7

På teststationen Bøgildsgaard

Question 8

Nævn 2 vigtige egenskaber i avlsmålet for Duroc

Answer 8

Tilvækst

Foderudnyttelse

Question 9

Hvordan kontrolleres indavl i svineavlen?

Answer 9

Man har lavet nogle øvre grænser for, hvor mange parringer en enkelt orne må have (afhængigt af art)

Question 10

Hvilke ugunstige genetiske korrelationer skal man være opmærksom på ift. avlsmålet?

Answer 10

Der er en ugunstig korrelation mellem bensundhed og tilvækst

Question 11

Hvilke tre egenskaber bliver mere sikre i avlsmålet ved brug af genomisk selektion og hvorfor?

Answer 11

Flg. effektiveres:

1) Fodereffektivitet (normalt kun få målinger pga. høje omkostninger)
2) Kuldstørrelse (kun målbar hos hunner)
3) Slagteegenskaber (udtrykkes sent)

Question 12

Er der raceforskelle i avlsmålet?

Answer 12

Ja, avlsmålet er ens for L og Y, mens Duroc afviger

Question 13

Nævn de vigtigste egenskaber i avlsmålet for L + Y (nævn 4)

Answer 13

Smågrise som er i live ved dag 5
Tilvækst
Foderudnyttelse
Kuldstørrelse

Question 14

Hvilke sundhedsegenskaber indgår i avlsmålet?

Answer 14

Ben - og klovsundhed

Question 15

Hvilke selektionskriterier anvender man hos svin?

Answer 15

Man selekterer ud fra avlsværdital

Question 16

Anvendes der krydsning hos svin?

Answer 16

Ja, man anvender en meget systematisk krydsning

Question 17

Hvordan kan man evt. forbedre avlsarbejdet for svin?

Answer 17

• Man kunne godt registre og avle efter andre egenskaber end ben - og klovsundhed
• Man kunne tilgodese andre produktionssystemer end intensiv svineproduktion (der er ingen avlsmål for økologiske svin)

Question 18

Hvilken type sæd anvendes i svineproduktion - frisk eller frost?

Answer 18

Frisk

Question 19

Hvordan kunne man forbedre avlsprogrammerne for Landrace?

Answer 19

Kunne registrere dødeligheden efter dag 5 og/eller forskellige sygdomstilfælde og efterfølgende beregne avlsværdital for disse. Ulempen er at registreringer koster meget tid og penge. 


Question 20

Hvis man skal revurdere, hvilke egenskaber der skal indgå i avlsmål og man får oplyst pågældende heritabilieteter samt genetisk korrelation med en specifik egenskab, man overvejer at inddrage, hvad er da vigtigst - høj heritabilitet eller høj genetisk korrelation?

Answer 20

Den genetiske korrelation med den specifikke egenskab er vigtig at forholde sig til, da den udgør en øvre grænse for hvor meget information den pågældende egenskab kan bidrage med mht. avlsværdital for den specifikke egenskab.
Derimod kan der kompenseres for en lav heritabilitet ved at foretage mange registreringer på relevante grise, evt. i kombination med genomisk selektion).

Question 21

Hvordan skal referencepopulationen være for at det genomiske arbejde har effekt?

Answer 21

Hvis reference populationen er meget lav (fx 100 orner) så bidrager genotypen ikke med væsentlig ekstra information. Ved 2000 genotypede orner i reference populationen vil værdien af en genotype være større.