Avl multiple choice Flashcards
Slægtskabskoefficienten siger noget om:
___ hvor godt det additive genetiske niveau af det pågældende dyr er
___ hvor tæt korreleret to egenskaber er med hinanden
___ hvor høj heritabiliteten er
___ hvor god en fænotype det pågældende dyr har
Indavlskoefficienten
___ er 0,5 for afkom af to halvsøskende
X siger noget om risikoen for at autosomal recessive sygdomme udtrykkes hos dyret
___ er det primære selektionskriterium for udvælgelse af avlsdyr hos de fleste produktionsdyr
X kan have betydning for dyrets fænotype
En høj heritabilitet betyder at
___ dyrene i populationen er tæt beslægtede med hinanden
___ egenskaben udviser høj grad af krydsningsfrodighed
___ populationen er andre populationer overlegne (dvs. højere avlsmæssigt niveau)
___ det er svært at forbedre egenskaben via avl
Den genetiske korrelation mellem 2 egenskaber
___ kan aldrig være større end den fænotypiske korrelation for egenskaberne
___ er uden betydning så længe den er positiv
X er afgørende for hvor let det er at forbedre begge egenskaber gennem avl
___ ændrer sig typisk meget over tid ved kraftig selektion (fra et år til næste år)
Avlsværdien af et dyr
X kan estimeres ud fra fænotyper
___ kan ikke estimeres med stor sikkerhed når kun information om afkom foreligger om dyret
X har typisk betydning for dyrets fænotype
X siger noget om dyret ifht. øvrige dyr i samme populationen
Avlsværdier estimeret med BLUP Animal Model kan være behæftet med systematiske fejl når
___ dyrene ikke parres tilfældigt (fx bedste hanner med bedste hunner)
X syge dyr fra bestemte forældre ikke registreres
___ der er meget indavl i populationen
X heritabiliteten er underestimeret (dvs. lavere end sande heritabilitet)
Høj genetisk fremgang opnås lettest
X i centraliserede avlssystemer
X når de vigtigste egenskaber har høj heritabilitet
X i store populationer
X når reproduktionskapaciteten er høj
Heterosis
___ giver typisk en gevinst på mere end 50 % i forhold til det additive genetiske niveau
X kan udnyttes systematisk hos kvæg og får
___ er størst for dyr med høje avlsværdital
___ er typisk størst når heritabiliteten er høj
Genomisk selektion er et effektivt redskab når
X avlen er organiseret i en avlspyramide
X de vigtigste egenskaber registreres sent i dyrenes liv
X når de vigtigste egenskaber kun registreres hos hundyr
___ avlerne foretrækker fænotypisk selektion
Denne dyreart har et centraliseret (pyramideformet) avlsstruktur
___ malkekvæg
X svin
___ mink
X fjerkræ
Dansk svineavl
___ har dødeligheden efter dag 5 som en vigtig del af avlsmålet
___ benytter kun genomisk selektion for at fremme grisenes tilvækst
___ udnytter primært registreringer fra produktionsbesætninger
___ er domineret af Holstein racen
Det er kendetegnende for avl af danske malkekøer at
X fænotypiske registreringer er tilgængelige fra de fleste køer i produktionsbesætninger
___ selektionsintensiteten er nogenlunde ens for tyre og køer
X gevinsten ved genomisk selektion er betydelig
X sundhedsegenskaber er en vigtig del af avlsmålet
Det er kendetegnende for avl af slagtekyllinger at
X der er gode forudsætninger for stor avlsfremgang
___ de enkelte produktionsbesætninger har egne avlsprogrammer for at undgå smitterisiko
___ høner specialiseret til ægproduktion benyttes typisk som den ene oldeforældre-linje

___ er begrænset af en lav hanlig og hunlig selektionsintensitet
Avlsarbejdet for mink i Danmark
X fokuserer primært på øget tilvækst, kuldstørrelse og pelskvalitet
___ er tilrettelagt således at heterosis kan udnyttes maksimalt
___ benytter genetiske markører til mere effektiv selektion af pelsfarver
X er kendetegnet ved at hver avler selv forestår selektion af avlsdyr
Fåreavl
___ omfatter 4 forskellige racer
X fokuserer primært på kødproduktion i Danmark
___ foregår i en avlspyramide
___ gør i høj grad brug af kunstig inseminering
Dansk Varmblodsavl (heste)
___ foregår i en lukket population for at undgå indførsel af uønskede gener
___ avlsmålet angiver tydeligt hvor meget vægt der lægges på hver egenskab
___ prioriterer at avle rolige rideheste til almindelige ryttere fremfor sportsheste til elite ryttere
X benytter kunstig inseminering og ægtransplantation
Det er kendetegnende for dansk hundeavl at
X nogle hunderacer har forbedret bestemte sundhedsegenskaber pga. avl
X der er regler for hvor mange hvalpe en enkelt hanhund må være far til
___ alle racer følger det samme avlsmål
___ avlen foregår helt tilfældigt
Avl
___ er et effektivt redskab til hurtigt at rette op på dårlig dyrevelfærd (resultat efter få uger)
X afhænger i høj grad af gode registreringer af egenskaberne i avlsmålet
___ spiller altid en uvæsentlig rolle for udviklingen af sygdomsforekomsten over længere tid
X kan aldrig give resultater med mindre sikre avlsværdital er tilgængelige
Slægtskabskoefficienten siger noget om
__ hvor indavlet det pågældende dyr er
__ hvor god en avlsværdi det pågældende dyr har
__ hvorvidt det pågældende dyr er truet
__hvor god en fænotype det pågældende dyr har
Indavlskoefficienten
___ er 0,25 for afkom af to halvsøskende
X siger noget om risikoen for at autosomal recessive sygdomme udtrykkes hos dyret
___ er det primære selektionskriterium for udvælgelse af avlsdyr hos de fleste produktionsdyr
___ er det primære selektionskriterium for udvælgelse af avlsdyr hos de fleste familiedyr
Herabiliteten
___ Er afgørende for hvorvidt det er muligt at forbedre en egenskab gennem avl
___ For daglig tilvækst er altid den samme på tværs af dyrearter
X Kan i nogle tilfælde øges ved at harmonisere dyrenes miljø
X Benyttes til at beregne avlsværdital
En lav herabilitet (fx 0,02) betyder at egenskaben
___ ikke er genetisk bestemt
___ er estimeret på baggrund af for få registreringer
___ ikke er værd at inkludere i avlsmålet
___ sandsynligvis er kontrolleret af blot et enkelt gen
Den genetiske korrelation mellem to egenskaber
___ kan aldrig være større end den fænotypiske korrelation for egenskaberne
___ er uden betydning når én af egenskaberne ikke er en del af avlsmålet
X er afgørende for hvor let det er forbedre begge egenskaber gennem avl
___ ændrer sig typisk meget over tid (fra et år til næste)
Avlsværdien af et dyr
X kan estimeres ud fra fænotyper
X siger noget om dyret ifht. øvrige dyr i samme population
X har typisk betydning for dyrets fænotype
X kan angives på forskellige måder (fx indeks, kg)
X afhænger af dyrets forældre
X påvirker dyrets afkom
___ kan estimeres med stor sikkerhed på baggrund af information om alle dets bedsteforældre
___ kan ikke estimeres hos nyfødte dyr der endnu ikke har egne fænotypiske registreringer
Høj genetisk fremgang opnås lettest
X i centraliserede avlssystemer
X når de vigtige egenskaber har høj herabilitet
X i store populationer
___ når reproduktionskapaciteten er lav
Heterosis
___ kan kun udnyttes når avlsfremgangen i renracede populationer er høj
X er mindre aktuelt at udnytte når én race er øvrige racer langt overlegen
___ kommer primært til udtryk for egenskaber med høj herabilitet
X skyldes dominans og epistasi
Genomisk selektion
___ betyder at registrering af fænotyper ikke længere er nødvendige
X kan give både større avlsfremgang og mindre indavl
X kræver at et genetisk kort er tilgængeligt for dyrearten
X er mere relevant for nogle dyrearter end andre
Dansk svineavl
___ har resitens mod lungesygdom som en del af avlsmålet
X benytter genomisk selektion f
___ udnytter primært registreringer fra produktionsbesætninger
___ er domineret af to racer som indbyrdes krydses
Dansk malkekvægavl
X er påvirket af import af avlsmateriale fra udlandet
X har resistens mod en række produktionssygdomme som en del af avlsmålet
___ benytter sig i stor udstrækning af kombinationskrydsning
X bekymrer sig om indavl
Avlsarbejdet af æglæggende høns
___ består af internationale avlsprogrammer for hhv. burhøns, fritgående og økologiske høns
X foregår i lukkede avlskerner
___ anvender i stor udstrækning ægtransplantation til at øge reproduktionskapaciteten
X omfatter typisk mere en 3 forskellige linjer pr. avlsselskab
Avlsarbejdet for mink
X fokuserer primært på øget tilvækst, kuldstørrelse og pelskvalitet
___ er centalt styret af copenhagen fur
___ benytter genetiske markører til mere effektiv selektion af pelsfarver
___ er tilrettelagt således at heterosis kan udnyttes maksimalt
Fåreavl
X omfatter mere en 10 forskellige racer
X fokuserer primært på kødproduktion i Danmark
___ foregår i en avlspyramide
___ gør i høj grad brug af kunstig inseminering
Dansk Varmblod
___ foregår i en lukket population for at undgå indførsel af uønskede gener
X er hæmmet af et relativt langt generationsinterval ifht. andre husdyrarter
___ prioriterer at avle rolige rideheste til almindelige ryttere fremfor sportsheste til eliteryttere
X benytter kunstig inseminering og ægtransplantation
Hundeavl
___ er forbudt
___ er karakteriseret ved at avlsmålet for en race altid skal godkendes af en dyrlæge
X har begrænsninger på, hvor meget enkelte hanhunde kan anvendes
___ foregår helt tilfældigt
Avl
X kan påvirke forekomsten af mange sygdomme
___ er udelukkende et spørgsmål om at maksimere avlsfremgangen i næste generation
___ udføres altid hensigtsmæssigt i praksis
X afhænger af gode registreringer af egenskaberne i avlsmålet
Herabiliteten
___ Er typisk højere for dyr med mange afkom
___ er typisk ens for sundheds - og produktionsegenskaber
X er den genetiske varians divideres med den fænotypiske varians
___ er høj for dyr, der præsterer godt
Den genetiske korrelation
X er lig den fænotypiske korrelation når herabiliteten er 1
___ har altid samme fortegn som den fænotypiske korrelation
X er typisk ugunstig mellem sundheds og produktionsegenskaber
___ er uden betydning ved genomisk selektion
Avlsværdier for en population af dyr kan estimeres vha. information om dyrenes
X fænotyper og afstamninger
X fænotyper og SNP genotypninger
X fænotyper
___ afstamninger og SNP genotypninger
Sikkerheden af et avlsværdiestimat
X stiger når flere registreringer foreligger for det pågældende dyrs afkom
___ kan antage værdier mellem 0 og 2
X udtrykkes ofte som korrelation mellem estimeret og sand avlsværdi
___ kan udtrykkes ved den additive genetiske spredning
En (ekstra) registrering øger alt andet lige sikkerheden af et avlsværdiestimat mest når
___ egenskabens herabilitet er 1
___ registreringen er foretaget på dyr fra samme besætning som øvrige registreringer
X registreringen er foretaget på dyret selv fremfor dyrets far
X når sikkerheden i forvejen (dvs. eksklusiv den aktuelle registrering) var 0,2 fremfor 0,4
Den genetiske fremgang pr. år er alt andet lige høj når
___ generationsintervallet er langt
X den genetiske varians er høj
___ miljøvariationen er betydelig
___ avlsdyrerne vælges tilfældigt
Den avlsmæssige udvikling af en bestemt sundhedsegenskab over tid afhænger af
X de genetiske korrelationer med de andre egenskaber i avlsmålet
___ hvordan dyrerne fodres
___ hvordan de opstaldes (fx kan tæt opstaldning øge smittepresset)
X de relevante økonomiske vægte af egenskaberne i avlsmålet
Heterosis
___ er umuligt at udnytte i praksis
X betyder at krydsninger oftest præsterer bedre en ren-racede dyr
___ påvirker kun dyrernes sundhed i ubetydelig grad
___ udtrykkes ikke fuldstændigt når 4 racer krydses (fx (AxB) x (CxD))
Genomisk selektion har stor effekt sammenlignet med traditionel avl når
___ den baseres på nogle få markører, der er associeret med kendte gener
X der er mange dyr med både genotyper og fænotyper (dvs. stor reference gruppe)
X heritabiliteten er lav (fx 0,05) og reference gruppen meget stor (fx 50.000 dyr)
___ relevante fænotyper registreres på alle dyr inden kønsmodenhed
Kerneavl
___ giver størts avlsfremgang når avlskernen er lukket fremfor åben
___ anvendes hos mink
X fungerer bedst når reproduktionsraten for både hanner og hunner er høj
___ er svært at anvende samtidig med genomisk selektion
Genotype x Miljø (GxE) vekselvirkning
___ forekommer ikke i væsentlig grad indenfor danmark
X betyder at dyr importeret fra meget anderledes miljø/produktionsforhold kan præstere dårligt
___ er især vigtig når heritabiliteten er tæt på 1
___ kan aflæses af de publicerede avlsværdital for svin
Danmark er blandt de førende i avlsarbejdet indenfor følgende dyreart
X Svin
X Kvæg
X Mink
___ Høns
I dansk svineavl
X fremavles forskellige racer med henblik på krydsning
X tages der effektive forholdsregler for at modvirke en høj indavlsrate
X registreres fodereffektiviteten på en central forsøgsstation
___ benyttes sæd fra udenlandske orner til ca. halvdelen af insemineringerne
Avlsarbejdet for malkekvæg er kendetegnet ved at
___ mange racer anvendes og ingen af disse racer er antalsmæssigt dominerende
X sundhed og frugtbarhed vægtes højt i det nordiske avlsarbejde
X de fleste kvægbesætninger bidrager med registreringer til avlsværdivurdering
___ selektion blandt køer er meget høj
___ de væsentligste egenskaber i avlsmålet har moderat eller høj heritabilitet
X der udnyttes mange moderne teknologier til at fremme avlsfremgangen
X forskellige lande arbejder tættere sammen sammenlignet med svineavlen
___ mælkens ostefremstillingsevne har størst økonomisk betydning i avlsmålet
Avlsarbejdet for æglæggende høns er kendetegnet ved
X avlsdyrerne holdes i enkeltbure
__ DK har sit eget avlsprogram
___ hvert avlsselskab har én hønselinje og linjer fra forskellige selskaber krydses i produktionen
X såvel den hunlige som hanlige reproduktionskapacitet er meget høj
Avlsværdital for varmblodshestes springevne i konkurrencesammenhæng
___ er det eneste som betyder noget for Dansk Varmblod
___ er i dag muligt at sammenligne objektivt mellem DK og Tyskland
X kan forbedres via genomisk selektion
___ er tilgængelig med moderat høj sikkerhed (r^2IA >0,6) for alle kårede hingste
Hundeavl er kendetegnet ved
X stor genomisk variation mellem racer sammenlignet med avl af produktionsdyr
___ at bedre dyrevelfærd er det som vægtes mest hos alle racer
X at forskellige racer har meget forskellige avlsmål
___ at Dansk kennelklub bestemmer suverænt hvilke hanhunde der skal benyttes i avlen
Avl
___ kan kun i ringe grad påvirke dyrenes sundhed på længere sigt
X fungerer bedst når den baseres på grundige og systematiske registreringer af fænotyper
X har medført dårligere dyrevelfærd i nogle tilfælde
X har medført bedre dyrevelfærd i nogle tilfælde
Når den genetiske korrelation mellem to egenskaber er negativ betyder det at
___ begge egenskaber ikke kan forbedres samtidig via avl
___ det er lettere at opnå avlsfremgang for begge egenskaber
___ de to egenskaber har forskellige heritabiliteter
X selektion for den ene egenskab påvirker den anden egenskab
Et dyrs avlsværdi giver nogen information om
___ effekten af de miljøforhold som dyret hidtil har været udsat for
___ effekten af de miljøforhold som dyret fremover bliver udsat for
X avlsværdien af dyrets mor
X avlsværdien af dyrets afkom
En lav heritabilitet (fx 0,05) betyder at
___ det er umuligt at forbedre den pågældende egenskab via avl
___ der forventes en ubetydelig effekt af krydsning (dvs. lav heterosis)
___ den fænotypiske varians for egenskaben er lav
___ egenskabens økonomiske værdi er lav
Sikkerheden af et avlsværdiestimat afhænger af
X antallet af registreringer hos slægtninge
X den miljø-mæssige korrelation mellem registreringer af slægtninge (fælles miljø)
X heritabiliteten
___ om dyrets fænotype er lig populationsgennemsnittet eller blandt de 5% bedste
Den genetiske fremgang for en enkelt egenskab er større når
X en højere økonomisk vægt tillægges egenskaben ifht. øvrige egenskaber i avlsmålet
___ generationsintervallet er langt
X egenskabens genetiske varians er stor
___ korrelationen mellem selektionskriteriet og sand avlsværdi er 0,5 (fremfor 1)
Generationsintervallet er
___ det gennemsnitlige tidsinterval mellem første og sidste afkom
X den gennemsnitlige alder af forældre til nyfødt afkom
___ den gennemsnitluge levealder af alle dyr i populationen
X den gennemsnitlige aldersforskel mellem dyr og deres afkom
Den samlede avlsmæssige fremgang for en population afhænger af
X hvor kraftigt der selekteres blandt hunner
X om avlerne følger det generelt anbefalede avlsmål eller deres egne forskellige avlsmål
X egenskabernes heritabiliteter
X sikkerheden af selektionskriteriet (fx samlet avlsværdi)
En egenskabs relative vægt i det samlede avlsmål afhænger af
X egenskabens heritabilitet
X egenskabens genetiske korrelation med andre egenskaber
X egenskabens økonomiske værdi (fx kroner pr. produceret kg mælk)
X om egenskabens udtrykkes fænotypisk hos alle dyr eller kun en begrænset del (fx hunner)
En markørtest er
X en test baseret på at der er fundet kobling mellem en markør og et sygdomsgen
___ en test baseret på genotypning af en mutation i et sygdomsgen
___ en test der afslører om en sygdom har fuld penetrans
___ en test der bruges til at fastslå køn
Krydsningsfrodighed
___ kan ikke udnyttes hos hunde
___ giver samme gevinst for alle egenskaber
X afhænger af hvilke racer som krydses
___ er større ved rotations - end kombinationskrydsning
En høj indavlsrate resulterer i
X større risiko for arvelige sygdomme
X at mulighederne for langsigtet avlsfremgang forringes
___ nedsat værdi af at krydse dyr fra den pågældende race med dyr fra andre racer
___ at avlsværdi-estimater mister deres betydning
Genotype x miljø vekselvirkning
___ er uden betydning for økologiske svineproducenter
X er vigtigt for at undgå ved afprøvningsstationer som fx Bøgildgård
X kan måles i form af “genetisk korrelation” mellem samme egenskab udtrykt i to miløer
X betyder at dyr som klarer sig godt i et miljø ikke nødvendigvis klarer sig dårligt i et andet
Denne dyreart har et avlsarbejde i Danmark af væsentlig international betydning
___ slagtekyllinger
X mink
X svin
___ får
Denne dyreart har et centraliseret (pyramideformet) avlsstruktur
___ mink
X svin
X fjerkræ
___ Danske varmblodsheste
Dansk svineavl
___ er baseret på 4 forskellige racer
___ er baseret på fænotypiske registreringer foretaget i produktionsbesætninger
___ tager ikke hensyn til fodereffektiviteten i avlsarbejdet
___ henter ca. 50% af ornesæden i Nordamerika
___ benytter cryopreserveret (nedfrossen) sæd til de fleste parringer
X har specialiserede moder - og handyrsracer med forskellige avlsmål
X har restriktioner for hvor meget en orne må benyttes i renracede avlsbesætninger
___ har et tæt avlssamarbejde med de øvrige nordiske lande
Dansk malkekvægavl
X er kendt for at inddrage sundhedsegenskaber i avlsmålet
___ vægter kødproduktion og mælkeproduktion nogenlunde lige i avlsmålet
___ er koncentreret om nogle få avlsbesætninger
X benytter genomisk information til at estimere avlsværdital
Avl af slagtekyllinger er begunstiget af
X lave generationsintervaller
X høje sikkerheder på avlsværdital
X høj hanlig reproduktionsrate
X høj hunlig reprodultionsrate
Dansk minkavl
X har typisk fokus på egenskaberne kuldstørrelse, november vægt og pelskvalitet
X lader det være op til den enkelte besætning hvilket avlsmål der skal følges
___ benytter de bedste hanner i 2 eller 3 generationer
___ benytter genomisk information til at estimere avlsværdital
Dansk fåreavl
___ har primært fokus på at forbedre uldkvaliteten
___ har 3 regionale teststationer hvor en række omkostningsfulde egenskaber registreres
___ fokuserer primært på 4 forskellige racer
___ benytter ægtransplantation (ET) på de fleste elitefår
Dansk hesteavl
___ består af flere forskellige racer som har næsten identisk avlsmål
___ estimerer avlsværdital for de vigtigste egenskaber hos alle racer
___ har relativt lave generationsintervaller
___ har investeret kraftigt i genomisk selektion
Avlsarbejdet for danske varmblodsheste er kendetegnet ved
___ at alle avlere i høj grad følger et fælles avlsmål
___ en lukket stambog som ikke tillader indkrydsning af andre hesteracerr
___ar det altovervejende fokus er på hestens springegenskaber
___ den primære selektion foregår når hestene er ca. 1 år gamle (egenthedstesten)
Dansk hundeavl
X benytter genetiske test for monogene sygdomme
X benytter BLUP avlsværdi-estimater for enkelte komplekse sygdomme
___ har pt ingen foranstaltninger for at imdegå avlsmål
___ har et avlsmål som omfatter alle racer
Avl
___ er især effektivt til at få forbedret husdyrernes præstationer på kort sigt (
En høj heritabilitet er ensbetydende med at
___ egenskaben er let at registrere
X det er let at opnå avlsfremgang for egenskaben
___ egenskaben har en høj økonomisk værdi
___ det er svært at opnå avlsfremgang for egenskaben
Avlsværdien er høj når
___ dyret har haft gode miljøforhold
___ dyret har haft dårligere miljøforhold
___ dyerts forældre er nært beslægtede
___ dyrets forældre ikke er beslægtede
Avlsværdiestimatet afviger mere fra populationsgennemsnittet når
X heritabiliteten af egenskaben er høj
___ den økonomiske værdi af egenskaben er lav
___ egenskaben udvider stor krydsningsforhold
X fænotypen er registreret hos mange afkom
Sikkerheden af avlsværdiestimatet afhænger af
___ egenskabens genetiske spredning
___ om dyret er avlsmæssigt overlegen sammenlignet med resten af populationen
X antal fænotypiske registreringer hos slægtninge
X egenskabens heritabilitet
Avlsværdier estimeret med BLUP animal mode kan være behæftet med systematiske fejl når
___ dyrerne ikke parres tilfældigt (fx bedste hanner og bedste hunner)
X syge dyr fra bestemte besætninger ikke registreres
___ der er meget indavl i populationen
X heritabiliteten er underestimeret (dvs. lavere end den sande heritabilitet)
Størst avlsfremgang forventes alt andet lige når
___ udvælgelsen baseres på fænotyper frem for avlsværdi-estimater
X generationsintervallet er lavt
X antallet af dyr i population øges
___ den additive genetiske spredning er lav
For at opnå størst mulig additiv genetisk fremgang er det vigtigt at
X heritabiliteten er høj
___ krydsning anvendes i produktionsbesætninger
___ der er få dyr i populationen
X så mange dyr som muligt får registreret fænotyper
Genotype x miljø vekselvirkning
X kan betyde at nogle dyr klarer sig godt i et miljø men ikke i et andet miljø
___ er vigtigt når miljøforholdene er homogene for alle dyr i en given husdyrpopulation
___ betyder at genetikken er vigtigere end miljøet (ernæring)
X mellem avls- og produktionsbesætninger er vigtigt at modvirke for svin og fjerkræ
Rotationskrydsning anvendes
___ meget i dansk svineavl
X med fordel når den hunlige repdroduktionskapacitet er lav
___ med fordel når en enkelt race er andre racer langt overlegne
___ når 100% heterosis ønskes i slutproduktet
Heterosis
X varierer mellem egenskaber
X afhænger af hvilke racer som krydses med hinanden
X kan udnyttes hos alle husdyrarter
X betyder at krydsningsafkom i gns. har bedre fænotype end gns. af de renracede forældre
___ er en del af avlsværdien
___ er en forudsætning for at kunne få avlsfremgang
___ er oftest ugunstig for fænotypen
___ skyldes mendelsk udspaltning (dvs. tilfældig afvigelse fra forældres gns. avlsværdi)
Genomisk selektion anvendes i betydeligt omfang hos
___ mink
___ fåreracer hvor slagtekvalitet er primære avlsmål
X malkekvæg
___ danske varmblodheste
Genomisk selektion er forbundet med betydelige fordele når
___ det ikke er muligt at registrere den ønskede fænotype
X fænotypen kun udtrykkes hos et køn
___ fænotypen kan registreres tidligt i dyrernes liv
X fænotypen udtrykkes sent i dyrernes liv
Kerneavl
___ giver altid størst avlsmæssig fremgang når avlskernen er lukket for import at avlsdyr
X anvendes i avlsarbejdet for slagtekyllinger
___ anvendes systematisk i dansk pelsdyravl
X anvendes typisk i kombination med systematisk krydsning i produktionsbesætninger
Det er kendetegende for avl af danske malkekøer at
X fænotypiske registreringer er tilfældige for alle køer i produktionsbesætninger
___ selektionsintensiteten er nogenlunde ens for tyre og køer
X den forventede gevinst ved genomisk selektion er betydelig
X sundhedsegenskaber er en vigtig del af avlsmålet
Det er kendetegnende for avl af danske varmblodsheste at
___ generationsintervallet er 2-3 år
___ avlsmålet angiver tydeligt hvor meget vægt der lægges på hver egenskab
X importen af udenlandsk avlsmartiale (fx sæd) er betydelig
X avlen fokuserer på at fremavle specialister i enten spring eller dressur
Det er kendetegnende for dansk fåreavl at
___ uldens mængde og kvalitet er vigtigste egenskab hos de fleste racer
___ der er rigeligt med fænotypiske registreringer for alle egenskaber i S-indekset
___ de fleste parringer foregår ved kunstig inseminering
___ avlen er organiseret i form af en avlspyramide og de fleste dyr er krydsninger
De er kendetegnende for dansk hundeavl at
X nogle hunderacer har forbedret bestemte sundhedsegenskaber pga. avl
X der er regler for hvor mange hvalpe en enkelt hanhun må være far for
___ alle racer følger det samme avlsmål
___ krydsning anvendes systematisk
Kunstig sædoverførsel
_X_anvendes for at øge den hanlige reproduktionskapacitet
___ anvendes for at øge den hunlige reprodultionskapacitet
X er meget udbredt i svineavlen
___ er meget udbredt i pelsdyravlen
Sikkerheden af genomiske avlsværdi estimater afhænger (alt andet lige) af
X antallet af fænotypiske registreringer i populationen
X tætheden af gen-markører
X heritabiliteten
___ hvornår i dyrets liv genotypen bestemmes
Genome-wide associations (GWAS) benyttes når
___ man vil have en bedre beskrivelse af fænotypen
___ man har kendskab til kandidatgener
___ man vil undersøge kobling i familiemateriale
X man vil finde association mellem fænotype og genotype
Lokus heterogenitet er karakteriseret ved en sygdom
___ udviser forskellige symptomer inden for en race
X skyldes mutationer i forskellige gener trods samme kliniske karakteristisk
___ udviser forskellige symptomer mellem racer
___ er vanskelig at karakterisere fænotypisk
DEt er kendetegnende for dansk svineavl at
___ fænotypiske registreringer er tilfældige fra alle grise i produltionsbesætninger
X avlen er koncentreret i renracede elitebesætninger
X avlsmålene er Duroc og Yorkshire forskellige
___ der er en væsentlig import at sæd fra USA
DEt er kendetegnede for avl af slagtekyllinger at
X der er gode forudsætninger for stor avlsfremgang
X avlen er koncentreret på nogle få store multinatioanle virksomheder
___ der er betydelige indavlsproblemer i produktionsbesætninger
___ de enkelte produktionsbesætninger har egne avlsprogrammer for at undgå smitterisiko
Slægtskabskoefficienten
X mellem to dyr er det dobbelte af indavlskoefficienten af deres afkom
X siger noget om hvor mange arveanlægto dyr forventes at have til fælles
___ angiver hvor sandsynligt det er at dyrerneudvælges til avl
X er alt andet lige større når to dyr har mange (fremfor én) fælles ane
En lav heritabilitet (fx 0,02) betyder at
___ egenskaben ikke har nogen økonomisk værdi
___ dyret sandsynligvis er rask
X fænotypisk selektion ikke er særlig effektivt
___ at en høj sikkerhed af avlsværdital (fx 0,9) for et enkelt dyr aldrig vil kunne opnås
Den genetiske korrelation mellem 2 egenskaber
X kan udnyttes til at øge sikkerheden af avlsværdital
for begge egenskaber
___ betyder, hvis korrelationen er -0,3, at begge
egenskaber ikke kan forbedres samtidigt
___ er altid positiv hvis begge egenskaber har høj
heritabilitet
___ er afgørende for om det pågældende dyr udvælges
til avl
Avlsværdien
___ er summen af additive, dominans og epistasi
effekter for egenskaben
___ er det eneste som betyder noget når en parrings-
partner skal vælges
___ er heritabiliteten multipliceret med
indavlskoefficienten
___ er lig den gennemsnitlige sikkerhed af forældrenes
avlsværdital
Avlsmålet
X er vigtig for hvor stor avlsfremgangen bliver for en
specifik egenskab
X kan præsenteres på flere forskellige måder
___ er mere konkret for danske varmblodsheste end landrace svin
___ følges altid i praksis af alle aktører
Høj genetisk fremgang opnås lettest
X i en stor population
X når alle egenskaber i avlsmålet registreres inden kønsmodenhed
___ når populationen er ekstremt indavlet
X når egenskaberne i avlsmålet har høj heritabilitet
Heterosis
___ er summen af additive gen-effekter
___ er når selektion for en egenskab medfører fremgang for anden egenskab
___ kan ikke udnyttes hos kvæg pga lav hunlig reproduktionsrate
___ kan kun udnyttes ifbm. genomisk selektion
Generationsintervallet er typisk mere end 2 år
X for heste
___ for svin
X for hunde
___ for mink
Kvaliteten af et avlsprogram afhænger af
X den forventede genetiske fremgang
X den forventede indavlsrate
X de forventede omkostninger til avlsplanens gennemførsel
X risici ved avlsplanen
Genomisk selektion
X har medført større ændringer i kvægavlen end
svineavlen
___ betyder at indavl ikke længere er problematisk
___ er effektivt med færre end 50 dyr i reference populationen
X øger især sikkerheden af avlsværdital for dyr uden egne registreringer og afkom
Dansk svineavl
___ fokuserer primært på at øge grisenes november
vægt
___ har lange generationsintervaller fordi de vigtigste
egenskaber først registreres ved slagtning
X anvender kombinationskrydsning
X anvender et total økonomisk indeks til selektion af avlsdyr
Dansk malkekvægsavl
X anvender flere forskellige reproduktionsteknologier
til at fremme avlen
X har yversundhed som en vigtig egenskab i
avlsmålet
X domineres af Holstein racen
X anvender sæd fra udlandet
Avlsarbejdet af æglæggende høns
___ foregår i tæt samarbejde mellem flere nationale
avlsforbund
_X_følger en avlspyramide
X er effektivt
___ har sænket generationsintervallet drastisk efter implementering af genomisk selektion
Avlsarbejdet for mink i Danmark
___ er meget centraliseret
X benytter i stor udstrækning rotationskrydsning
X fokuserer på egenskaberne tilvækst, kuldstørrelse og pelskvalitet
___ benytter genomisk selektion i praktisk udvælgelse af hanner
Dansk fåreavl
___ er organiseret i en avlspyramide
___ er begunstiget af høje heritabiliteter på alle egenskaber i avlsmålet
X benytter i nogen grad BLUP avlsværdital
X benytter oftest naturlig befrugtning fremfor kunstig inseminering
Dansk Varmblodsavl (heste)
X benytter i nogen grad BLUP avlsværdital
___ benytter i nogen grad et total-økonomisk indeks
X er udfordret af at vigtige egenskaber først registreres i en sen alder
___ har kraftig og effektiv selektion af sundhedsegenskaber
Hundeavl
X benytter BLUP avlsværdital til at fremavle sundere
hunde
X benytter genetiske tests for monogenetiske
sygdomme
X har avlsrestriktioner for at begrænse indavlen
___ styres ned til mindste detalje af Dansk Kennelklub
Avl
X kan medvirke til mere sunde dyr
___ vil altid tilgodese dyrevelfærden
X kan flytte den gennemsnitlige præstation af en population over tid
___ kan give en markant højere tilvækst i slagtesvinebesætninger fra en dag til den næste
