Hesteavl

Question 1

Hvordan er hesteavlen organiseret i DK?

Answer 1

Den er organiseret omkring en national komite med repræsentanter for de forskellige avlsforbund.

Question 2

Hvad er vigtige egenskaber hos danske varmblodheste?

Answer 2

De skal være specialister i enten dressur eller spring, samt eksteriør

Question 3

Har dansk varmblodsheste et samlet avlsmål som samler alle egenskaber i et enkelt indeks?

Answer 3

Nej (det gør systemisk avl svært og overlader den enkelte avle til at vægte egenskaberne)

Question 4

Hvornår peaker præstationen for en dansk varmblodhest?

Answer 4

Når den er 9-11 år –> derfor er holdbarhed en vigtig egenskab

Question 5

Hvilke 4 hoved kategorier findes der til at etimere avlsværdier (EBV)?

Answer 5

1 - Avlsværdier for dressur og spring konkurrence (5 år eller ældre)
2 - Avlsværdier for championship (4-6 år)
3 - Avlsværdier for unge heste (3-4 år)
4) Avlsværdier for konformations egenskaber/bygning (føl)

Question 6

Hvordan er heritabiliteten for konkurrenceegenskaber?

Answer 6

Den er lav, især for spring

Question 7

Hos hvilket køn er selektionen størst og hvorfor?

Answer 7

Hos hannerne idet enkelte hingste, via kunstig inseminering, kan bidrage betydeligt til avlen.
Hopperne kan kun få 3,4 afkom i gennemsnit –> meget lille mulighed for selektion, hvis man vil opretholde populationsstørrelsen

Question 8

Hvordan er selektionsproceduren for hingste?

Answer 8

De udvælges på baggrund af fænotype (trods selektion på baggrund af EBV er mere effektiv)
Herefter gennemgår de en trinvis selektion

Question 9

Hvad kræves der for at en avler kan anvende en fremmed hingst til avl?

Answer 9

Avleren skal sende en ansøgning til DBW selskabet for hver ønsket parring

Question 10

Hvor høj er selektionsintensiteten for hopper?

Answer 10

Den er tæt på 0

Question 11

Hvordan er importen af avlsmateriale (sæd) fra udlandet?

Answer 11

Den er betydelig for varmblodsheste

Question 12

Hvordan vægtes sunhed i avlsmålet?

Answer 12

Sundhed er ikke vægtet særlig højt

Question 13

Nævn nogle egenskaber hvor man ser ugunstig genetisk korrelation

Answer 13

Der er ugunstig genetisk korrelation mellem dressur og spring

Question 14

Hvad er især vigtigt at korrigere for når man laver avlsværdivurdering af heste?

Answer 14

Træning af hesten idet ryttere kan påvirke hesten forskelligt og dermed påvirke fænotyope

Question 15

Hvordan undgår man indavl?

Answer 15

Ved at importere hingste fra udlandet

Question 16

Anvendes krydsning hos hest?

Answer 16

Nej man bruger i stedet linjeavl

Question 17

Hvordan er generationsintervallet for heste?

Answer 17

Det er meget langt, 8-12 år

Question 18

Hvilke muligheder er der for at forbedre avlsarbejdet i fremtiden?

Answer 18

Man bør anvende genomisk selektion for at reducere de lange generationsintervaller som ses hos heste samt at udvælge de hopper som kan bruges til ægtransplantation.
Lave et total økonomisk indeks
Beregne avlsværdital for sundhedsegenskaber + frugtbarhed hos hest
Man bør selektere mere ud fra avlsværdital frem for fænotypiske tal.
Anvende genomisk selektion for at muliggøre international sammenligning (som på nuværende tidspunkt ikke er muligt)
Anvende ægtransplantation, så gode springhopper også kan bruges i avlen.

Question 19

Hvem holder styr på stambøger og opretholder en national hestedatabase?

Answer 19

Videncenteret for heste SEGES, som har base i Skejby.

Question 20

Hvilken betydning har det, at man har åbne stambøger?

Answer 20

Lettere at kontrollere indavl, da man anvender man internationale varmblod til avl

Question 21

Hvad er det overordnede avlsmål for en Dansk varmblod?

Answer 21

En ædel, langbenet, smidig ridehest med høj ridelighed og et stærkt helbred. Den har kapacitet til at konkurrere på internationalt niveau i enten springning eller dressur.

Question 22

Før 2004 havde DV til formål at producere all round sportsheste, som kunne konkurrerer i både dressur og springning. Efter 2004 opdelte man dog avlen i dressur og spring specialiseringer - hvorfor?

Answer 22

Fordi den genetiske korrelation mellem de to funktionelle egenskaber blev estimeret til at være negativ og fordi behovet for en mere specialisering var ønsket af ryttere.

Question 23

Hvorfor er det svært at have en fokuseret hesteavl?

Answer 23

Fordi mange avler på hobby niveau og/eller har en meget lav forventning til udbyttet.

Question 24

Hvilke avlsværdi kategorier er især vigtige og hvorfor?

Answer 24

BV for ungheste samt kropsbygnings egenskaber (føl) er vigtige, hvis man skal have en tidligere selektion end ud fra EBV for konkurrence, der tidligst forekommer ved 5 år.

Question 25

Hvad er EBV hos heste baseret på?

Answer 25

Saddelkåring, materialprøve og tests (fx ungheste championat) af heste der generelt er omkring 3-4 år.

• Egenthedstest efterår  championater (hingstekåring) 5 års DV
• Dansk rideforbunds championater 4, 5 og 6 års (indledende, mellemrunde og finale)
• Unghest og konkurrence EBV kombineres i et vægtet gennemsnit kaldet total EBV for både dressur og spring egenskaber

Question 26

Der findes ingen samlet EBV for kropsbygning, hvilket udtryk anvendes i stedet til at vurdere kropsbygning?

Answer 26

“Generelt indtryk”

Question 27

Hvilke test/kåringer findes for hopper?

Answer 27

Eksteriørkåring, saddelkåring, 1-dags afprøvning, stationsafprøvning, egenthedstest

Question 28

Hvad er de forskellige kategorier som hoppen kan kåres i?

Answer 28

DH (min. 8 generelt indtryk + kåring i 3 generationer tilnbage)
DS (6-7)
DR (5)
FOR (ukendt stambog)

+ R foran disse, hvis hoppen har bestået de forskellige rideprøver med over et vidst antal point. Dvs. at en hoppe kåret i DH ved Eksteriørkåring kan tildeles RDH, hvis den er bestået fx Egenthedstest med over 700 point.

Question 29

Hvilke test/kåringer findes for hingste?

Answer 29

Forbesigtigelse 2.5 år, hingsteshow 3 år, 10 dages test (1 års avlsgodkendelse) 3-5 år, 35 dages testen 3-5 år, hingsteshow 4-? År, elitehingst

Question 30

Hvorfor er heritabiliteten lavere for især springning?

Answer 30

Skyldes rytterens indflydelse i længerevarende træning. Det er nemmere at påvirke hestens evne til at springe end det er at ændre dets basale gangarter.

Question 31

Hvordan er den genetiske korrelation mellem dressur egenskaber?

Answer 31

forholdsvis høje

Question 32

Tag udgangspunkt i de nuværende danske avlsprogrammer for Dansk Varmblod og kom med forslag til forbedringer

Answer 32

Nuværende praksis er typisk en svag fænotypisk præ-selektion for sundhed, som ikke er effektiv pga. den lave heritabilitet for mange sundhedsegenskaber. Beregning af avlsværdital for sundhed (fx osteochondrose) vil være langt mere effektiv. Inddragelse af data fra andre lande samt genomisk information vil kunne styrke avlsværdivurderingen betragteligt. Registrering er meget ressourcekrævende, herunder også for praktiserende dyrlæger. Registrering af sundhedsegenskaber har været diskuteret blandt en kerne af førende danske hesteklinikker i mange år og et pilot projekt med central indrapportering er opstartet. Registreringerne foretages pt lokalt på klinikkerne men samles ikke i central database. Nogen harmonisering af registreringsarbejdet blandt klinikkerne er nødvendig, men tager ligeledes tid og ressourcer. Genomisk selektion kræver genotypninger (relativt billigt øvrige omkostninger i hesteavlen taget i betragtning) samt udviklingsarbejde.

Question 33

Angiv kort hvilke avlsmæssige konsekvenser det forventes at få for avlen af danske varmblodsheste hvis genomisk selektion implementeres

Answer 33

Sikre avlsværdital for yngre dyr (specielt konkurrence egenskaber) – generationsintervallet kan reduceres markant og sikkerhed hos hopper og udenlandske dyr øges markant (især vigtigt for udenlandske hingste hvor objektivt sammenligningsgrundlag mangler i dag). Afhænger dog af ambitionsniveau (fx antal genotypede dyr). Indavlsraten kan mindskes, men risiko for at ugunstige mutationer spredes mere. Det er stadig en udfordring at få avlerne til at basere udvælgelsen på EBV.

Question 34

Hvad kan racen gøre for mere effektivt at modvirke OCD gennem avl? Nævn to ting.

Answer 34

Estimere og selektere efter BLUP avlsværdital samt øge vægten på egenskaben i samlede selektionskriterie.

Question 35

Hvorfor er det vigtigt at egenskaberne er positivt korrelerede under trinvis selektion?

Answer 35

Ellers vil udvælgelse for den første egenskab føre til tilbagegang i den anden egenskab

Question 36

Nævn en fordel ved trinvis selektion

Answer 36

Ved at udvælge nogle dyr tidligt kan man sænke generationsintervallet —> hurtigere genetisk fremgang.

Question 37

Nævn 3 ulemper ved trinvis selektion

Answer 37

• Man kan risikere at selektere nogle af de gode dyr fra hvis de udvikles lidt senere
• Man kan risikere at udvælge nogle dyr som egentlig ikke er blandt de bedste.
• Hos meget unge heste er sikkerheden for avlsværditallet lavt.

Question 38

Hvordan er heritabiliteten for eksteriør og unghesteafprøvninger?

Answer 38

Høje

Question 39

Hvad betyder linjeavl?

Answer 39

Linjeavl er avl på beslægtede heste, dvs. en form for indavl. Man regner det normalt for at være indavl, hvis krydsningen er tættere end 3 x 3, dvs. at samme hest findes mindre end tre led tilbage i stamtavlen på både far- og morside.

Ved indavl forstås avl med broder og søster, far og datter, søn og mor. Avl med beslægtede, men med større generationsforskel, kaldes linjeavl.

inieavl er avl i lukkede linier indenfor racen, og der indføres altså ikke nye avlsdyr til linien. Linieavl bruges, når man ønsker at skabe en vis ensartethed eller bevare særlige egenskaber fra en bestemt ane, som er særlig god. Ligesom for små racer vil risikoen for indavl også være til stede. På sigt medfører linieavl i mindre bestande indavl, da parring af beslægtede individer hurtigt vil forekomme. Indavlen inden for linien kan også være bevidst.

Når linieavlen tilsyneladende har haft succes med indavl, skyldes det, at man konsekvent har parret heste med de samme gode anlæg. Den konsekvente satsning på de samme gode egenskaber kan i nogle tilfælde overskygge den let negative effekt af indavlen.