Kvægavl Flashcards

1
Q

Hvad er fordelen ved de store kvægproduktioner mht. avl?

A

I store produktioner modtager dyrerne homogen mangement og er således nemmere at korrigere for ikke-genetiske effekter. Giver en mere effektiv avl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan kan man øge kviernes ellers meget lave reproduktionsrate (ses ved elitekøer)?

A

Via superovulation; dvs. anvendelse af hormoner til at danne flere embryo. Disse embryo kan indsættes i en anden ko som fuldender drægtigheden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvorfor kan man ikke rigtig snakke om nationale kvægracer?

A

En stor del af det genetiske materiale udveksles mellem landegrænser (via sæd)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke 3 nordiske lande har de samme avlsmål?

A

DK, Sverige og Finland

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er særligt vigtigt i avlsmålene for kvæg i Danmark?

A

Effektivt avlsprogram som tilgodeser sundhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke opgaver står VikingGenetics?

A

De står for det praktiske avlsarbejde i DK, Finland og Sverige. De sørger for at udvælge og teste tyre og produsere og markedsføre sæd, udfører kunstig insiminering og rådgiver landmænd i avl.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Følger kvægavl avlspyramiden? Hvorfor/hvorfor ikke?

A

Nej det skyldes kviernes lave reproduktionsrate

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke køer udvælges til avl?

A

Næsten alle køer i population måles og kan potentielt anvendes til avl

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Anvender man krydsningsavl i DK?

A

Det er ikke særlig udbredt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan er selektionsintensiteten forskellig fra tyre og kvier?

A

Selektionsintensiteten er høj for tyre, hvorimod den er lav for kvier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

På hvilken baggrund udvælges dyrerne til avl?

A

På baggrund af genomiske avlsværdital

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvilken race er den dominerende i DK?

A

Holstein (sortbroget)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nævn 3 vigtige egenskaber som indgår i avlsmålet

A

Mælkeproduktion
Reproduktion/frugtbarhed
Yversundhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilken reproduktionsteknologi anvendes for at få flere kvier?

A

Kønssorteret sæd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvilke egenskaber har en høj heritabilitet

A

Produktionsegenskaber og tilvækst

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke egenskaber har en lav heritabilitet?

A

Sundhed, frugtbarhed og holdbarhed

17
Q

Nævn nogle egenskaber hvor man ser ugunstig genetisk korrelation hos malkekvæg

A

Mælkeydelse og sundhedsegenskaber (stofskiftesygdomme, reproduktion, yver)

18
Q

Hvordan kontrolleres indavl hos malkekvæg?

A

Via rotationskrydsning og kombinationskrydsning

19
Q

Hvordan kan man forbedre avlsarbejdet i fremtiden? (Nævn 4)

A
  • Man kan inddrage egenskaben foderintensitet/foderudnyttelse i avlsmålet
  • Være bedre til at anvende krydsning.
  • Avle i retning af en pyramidestruktur
  • Overveje ægtransplantation
20
Q

Tag udgangspunkt i de nuværende danske avlsprogrammer for nedenstående danske populationer. Forslag til forbedringer for Holstein malkekvæg


A

Kunne inddrage in-line information fra malkerobotter som korreleret information (fx daglige vægtændringer, tyggetid, temperatur af mælk, mælkeflow, ledningsevne, progesteronkonc.). Flere af disse er enten tilgængelige eller forventes at blive det, men det vil kræve en del analyse- og udviklingsarbejde at få det implementeret i praksis. 


21
Q

I hvilket indeks er avlsmålet for Holstein reflekteret?

A

NTM indekset

22
Q

Hvilke egenskaber vægter højest i avlsmålet for Holstein?

A

Produktionsegenskaberne vægter mest efterfulgt af avlsværdital for yversundhed og hunlig frugtbarhed.

23
Q

Hvilke sygdomme har man også fokus på i avlsværdi indekset (NTM)

A

Væsentlige reproduktionssygdomme som påvirker malkekvægsproduktion

24
Q

På hvilken baggrund udvælges tyre og kvier? (selektionskriterium)?

A

På baggrund af NTM-indekset

25
Q

Hvad udgør grundlaget for BLUP avlsværdivurderingerne og dermed NTM-indekset?

A

Data fra et omfattende registreringsarbejde som involverer private kvægbrugere, ydelseskontrollanter, inseminører, dyrlæger, afkomsinspektører, slagterier og klovbeskærere samles i den centrale kvægdatabase

26
Q

Hvorfor er selektionsintensiteten meget høj for tyre?

A

pga. den høje reproduktionsrate og den omfattende brug af kunstig inseminering

27
Q

Hvad er bl.a. med til at gøre det muligt at Holstein tyre anvendes til avl på tværs af mange lande?

A

Tyresæd er relativ let at arbejde med og bevarer høj fertilitet ved nedfrysning

28
Q

Hvorfor er selektionsintensiteten betydeligt lavere for hundyr end for tyre?

A

Fordi de fleste kviekalve skal anvendes i avlen for at opretholde populationsstørrelsen.

29
Q

Hvordan kan hundyrsiden bidrage til den genetiske fremgang trods lav selektionsintensitet?

A

Der foretages hyppigt ægtransplantation på udvalgte køer og kvier med høje (genomiske) avlsværdital hvilket bidrager til at også hundyrsiden bidrager til den samlede avlsfremgang (dog langt mindre end for tyresiden

30
Q

Hvordan kan sundhedsegenskaberne bedre tilgodeses?

A
  • Mere systematisk udnyttelse af heterosis (fx udbrede kombi-kryds til flere besætninger). 

  • Flere genotypninger fx via samarbejde med andre populationer (større reference population giver større sikkerhed af genomisk EBV og især for egenskaber med lav heritabilitet; dette er især påkrævet for Jersey og Rødt kvæg). Øget tæthed af genetiske markører kan også muliggøre samarbejde på tværs af racer. 

  • Flere og bedre sundhedsregistreringer (nuværende enten-eller registreringer er ikke specielt nuancerede og nogle syge dyr antages raske pga. manglende registreering; ny systematisk sundhedsrådgivning og moderne malkerobotter genererer nye registreringer som kan forbedre avlsværdivurderingen). 

  • Bedre statistiske modeller til estimation af avlsværdital. 

  • Øget relativ økonomisk vægt på sundhedsegenskaber (dog ikke realistisk, da det vil ske på bekostning af andre egenskaber)
31
Q

Hvordan kan kunstig insiminering bidrage til den genetiske fremgang?

A

Kunstig inseminering kan øge den handlige reproduktionskapacitet og dermed selektionsintensitet markant. Ligeledes øges sikkerheden af estimerede avlsværdital pga. flere afkom af bedste tyre og bedre links (connectedness) i data.

32
Q

Hvordan kan kønssortering af sæd bidrage til den genetiske fremgang?

A

Kønssortering af sæd kan øge den hunlige repro. kapacitet og dermed selektionsintensitet en smule.

33
Q

Hvordan kansuper ovulation og ægtransplantation bidrage til den genetiske fremgang?

A

Super ovulation & ægtransplantation kan øge den hunlige repro. kapacitet og dermed selektionsintensitet (mere end kønssortering).

34
Q

Hvordan kan genomisk selektion bidrage til den genetiske fremgang?

A

Genomisk selektion giver sikre avlsværdital for yngre dyr – dermed kan generationsintervallet reduceres betydeligt, især hos køer, og sikkerheden hos køer og import tyre øges også markant.

35
Q

Racen tapper sæd fra racens bedste tyre og overvejer at oprette en afprøvningsstation således at tyre fra forskellige besætninger kan sammenlignes retfærdigt.
Nævn et godt alternativ der ligeledes sikrer retfærdig sammenligning af tyrene indenfor og mellem besætninger

A

BLUP avlsværdivurdering for tilvækst