Fåreavl Flashcards
Hvordan er størrelsen på fårproduktionen i DK?
DK står kun for en lille del af fårproduktion sammenlignet med andre lande
Hvordan er fårpopulationsstørrelserne?
De er oftest meget små (som regel 20 får per flok)
Hvordan er sikkerheden for avlsværdierne på får?
Den er lav fordi der kun anvendes få målinger
Er sundhed inkluderet i S-indekset (reflekterer avlsmål)?
Nej
Hvordan er avlsstrukturen hos får?
Der er ikke nogen ordentlig overordnet avlsplan i Danmark.
Nogle avlere følger S-indekset, andre foretrækker deres egne selektionsmetoder baseret på subjektive vurderinger.
Ud fra hvilke værdier selekteres fårene?
Ud fra fænotypiske værdier frem for avlsværdier
Hvor mange racer er der af får i DK?
Der er 25, men der er 5 dominerende
Hvad er hovedformålet med fårproduktionerne i DK?
At producere kød (+ naturpleje)
Hvilke 2 egenskaber er de vigtigste i avlsmålet hos får?
Kødfylde og tilvækst
Er indavl et problem hos får?
Nej, det skyldes fænotypisk selektion
Hvilke muligheder er der for at forbedre avlsarbejdet fremover?
De bør få nogle gode registreringer af de forskellige egenskaber, evt. have nogle afprøvningsstationer som ses hos svin (dog et problem mht. til økonomi)
Man bør se mere på avlsværdital frem for fænotypiske tal
Tag udgangspunkt i de nuværende danske avlsprogrammer for Texel får og kom med forslag til forbedringer
Der beregnes pt. avlsværdital for holdbarhed, som indirekte påvirker sundheden via positiv genetisk korrelation. Direkte selektion baseret på avlsværdital for sundhedsegenskaber kunne skabe større avlsfremgang for sundhed, men er nok urealistisk pga. det store registreringsarbejde som vil være nødvendigt samt den ekstensive måde får holdes på.
Hvor kommer tallene fra i S-indekset (dvs. de officielle avlsmål)?
Ekstensive registreringer af udvalgte egenskaber foretages primært ude i de enkelte besætninger. Disse bruges til at beregne BLUP avlsværdital for en række egenskaber, som samles i S-indekset.
Hvordan er sundhed en indirekte del af avlsmålet?
Via egenskaben ”holdbarhed” (engelsk: longevity), idet højere avlsværdi for holdbarhed formodes at være positivt korreleret med avlsværdi for sundhed generelt
Selektionsintensiteter og sikkerhed af avlsværdital er relativt lave - hvad resulterer det i?
Beskeden avlsmæssig fremgang.
Hvad tillægges en del vægt i praksis?
En fænotypisk helhedsvurdering (formodes også at have svag gunstig sammenhæng med sundhed)
Hvad kunne fordelene være ved at anvende et avlsmæssigt tiltag i form af kunstig inseminering og ægtransplantation?
Øger selektionsintensiteten for hanner og hunner
Hvad kunne ulemperne være ved at anvende et avlsmæssigt tiltag i form af kunstig inseminering og ægtransplantation?
Besværligt med effektiv brunstobservation og indfangning af får der holdes ekstensivt. Desuden kræves en del logistik for sædopsamling, distribution mv. (høje enhedsomkostninger når kun få avlere benytter sig muligheden.
Hvad kunne fordelen være ved ved at anvende et avlsmæssig tiltag i form af oprettelse af vædderstation til intensiv registrering af egenskaber hos de mest lovende vædderlam under ensartede miljøforhold?
Mulighed for at registre egenskaber som ellers er svære at registrere (fx foderoptagelse) på bedste hanner.
Hvad kunne ulempen være ved ved at anvende et avlsmæssig tiltag i form af oprettelse af vædderstation til intensiv registrering af egenskaber hos de mest lovende vædderlam under ensartede miljøforhold?
Relativ omkostningstung ifht. gevinsten. Kun realistisk med få afprøvede dyr, så heritabiliteten og registrerede egenskaber skal være høj. Risiko for GxE.
Hvad kunne ulempen være ved ved at anvende et avlsmæssig tiltag i form af udvikling og brug af genomisk selektion?
Relativ omkostningstung ifht. gevinsten. Svært at opnå høje sikkerheder for lille population. Kræver reference population af en vis størrelse, som nok kun kan opnås ved internationalt samarbejde - i alt fald for mindre fåreracer.
Hvad kunne fordelen være ved ved at anvende et avlsmæssig tiltag i form af udvikling og brug af genomisk selektion?
Kan øge sikkerheden og især på egenskaber som registreres sent (fx slagteegenskaber, holdbarhed), som har lav heritabilitet (fx sundhed, reproduktion) eller ikke kan registreres på mange dyr (foderoptagelse).
