Stofskifte og energibehov

Question 1

Hvad er stofskiftet?

Answer 1

Stofskiftet er betegnelsen for den energi kroppen bruger til at holde sig i gang.

Question 2

Er stofskiftet generelt eller individuelt?

Answer 2

Stofskiftet er individuelt fra person til person og afhænger af køn, alder og aktivitetsniveau.

Question 3

Stofskiftet kan opdeles i 2 dele, hvad hedder disse, og hvilke måleenheder bruger man?

Answer 3

Grundlæggende kan stofskiftet nemlig opdeles i to dele, nemlig basalstofskiftet og energistofskiftet, og beregnes i kJ og kcal.

1kcal = 4,2 kJ og 1000 mJ = 1000 kJ

Question 4

Hvad er forkortelsen for basalstofskiftet?

Answer 4

BMR

Question 5

Hvad er BMR?

Answer 5

Basalstofskiftet (BMR) er det som man kan kalde for menneskets ‘tomgangsforbrænding’.

Basalstofskiftet sker reflektorisk eller automatisk og er med til at opretholde livsnødvendige funktioner såsom hjertebanken og vejrtrækning.

Basalstofskiftets processer foregår inde i kroppen alle døgnets 24 timer og ligger uden for vil-jens kontrol.

Question 6

Hvilket stofskifte opretholde livsnødvendige funktioner såsom hjertebanken og vejrtrækning?

Answer 6

Basalstofskiftet (BMR)

Question 7

Hvad er energistofskiftet?

Answer 7

Energistofskifte er den energi bruges til muskelarbejde i løbet af dagen. Det kan både være nede i fitnesscenteret eller blot ved at løfte kaffekoppen på job.
Det er alt arbejde der udføres ved viljens kraft.

Question 8

Hvornår er man i energibalance?

Answer 8

Man vurderer om en person er i energibalance ved at sammenholde energiforbruget med energiindtaget - med hensyn til personens aktivitetsniveau.

BMR - energistofskifte = 0

Altså hvis man forbrænder 1500 kcal i alt i løbet af en dag, så skal man også indtage 1500 kcal den samme dag.

Question 9

Hvordan beregner man basalstofskiftet (BMR) ?

Answer 9

Basalstofskiftet kan udregnes med udgangspunkt i et BMR skema. Her udregnes BMR for et helt døgn, 24 timer.

I skemaet vælger man en formel/udregning afhængig af køn og alder, hvorefter man indsætter kundens vægt.

OBS resultatet kommer ud i MJ, hvilket svarer til 1000kJ.

Question 10

Hvordan omregner man fra MJ til kcal?

i forhold til BMR

Answer 10

Omregning til kcal:
Da resultatet af BMR formel er i MJ, starter vi med at omregne til kJ – det gør vi ved at gange med 1000. Nu hvor vi har resultatet i kJ kan vi dividere med 4,2 for at få resultatet i kcal.

Question 11

Generelt udtrykkes energiberegningen i BMR/døgn, men hvad kan det ellers udtrykkes i?

Answer 11

Energiberegning kan udtrykkes i: 
•	kJ/kg/time 
•	kJ/minut
•	kJ/time
•	kJ/24 timer

Question 12

Hvad forståes ved energibehov?

Answer 12

Ved vores energibehov forstås den totale mængde energi vores krop bruger på f.eks. en time eller et døgn.

Energibehovet er den samlede værdi af vores basalstofskifte (BMR) og energistofskifte.

Question 13

Handler energibehovet om hvor meget vi indtager, eller hvor meget vi forbruger?

Answer 13

Det handler om hvor meget vi forbruger.

Question 14

Er energibehovet det samme for alle?

Answer 14

Der er stor forskel på energibehovet fra person til person.

Question 15

Hvordan udregner man energibehovet?

Answer 15

For at udregne vores energibehov, skal vi bruge BMR værdien pr. time og gange den med MET værdien for den fysiske aktivitet vi laver.

Question 16

Hvad er en MET-værdi?

Answer 16

MET værdierne er et udtryk for, hvor meget energi en given aktivitet kræver.

Question 17

Hvordan udregner man energibehovet for et tidsrum?

Answer 17

For at udregne energibehovet for et tidsrum, bruges nedenstående formel:

Varighed (timer) x MET værdi x BMR pr. time

Her tager man altså det antal timer der bruges på en aktiviteten og ganger den med MET værdien for den pågældende aktivitet, og ganger så igen med BMR pr. time, for den person man beregner udfra.

Question 18

Hvad er et aktivitetsskema?

Og hvordan beregner man energibehovet for eksempelvis et døgn med et aktivitetsskema?

Answer 18

Aktivitetsskemaerne skal indeholde information om:
• Aktivitet (det vi har foretaget os)
• Varighed (hvor mange timer vi har gjort det)
• MET værdi (MET værdien for den pågældende aktivitet)
• BMR/Time (basalstofskiftet pr. time for den person vi foretager udregningen for)

Aktivitetsskemaet bruges til at se hvor meget et given person foretager sig på et døgn, hvis vi enten vil være mere præcise i vores beregning eller hvis vi mistænker en person for at være mere eller mindre aktiv end en normalaktiv (MET 1,6)

Question 19

Hvordan kan man beregne en kundes energibehov, hvis man ønsker en nemmere og hurtigere måde end at lave et aktivitetsskema fra bunden?

Answer 19

Alternativt aktivitetsskema:

Undersøgelser viser, at normalaktive har en gennemsnitlig MET-værdi på 1,6 - det vil sige, at summen af normalaktives aktiviteter på et døgn svarer til en gennemsnitlig MET værdi på 1,6 for alle døgnets 24 timer.

Hvis din kunde er normalaktiv, kan energibehovet som tommelfingeregel udregnet:

Energibehovet = BMR x MET 1,6

Dette er naturligvis langt nemmere, end at skulle udarbejde et aktivitetsskema - metoden er ikke nær så præcis, men i praksis, har den vist sig at være ganske virkningsfuld. Udregningen af en kundes energibehov vil aldrig kunne være helt præcise - heller ikke med aktivitetsske-maet. Denne metode er derfor fin at anvende for normalaktive personer.